Endelig er jeg landet hjemme efter en skøn og travl tirsdag. Jeg har holdt samtaler og har været til møder. Noget har været planlagt, andet har været spontant. Alle dele har været vigtige. Jeg har følt, at jeg udrettede noget og gjorde en forskel - hvilket jeg føler stort set på alle arbejdsdag.
Men når jeg nu sidder her og reflekterer over min dag, er jeg dog ikke helt tilfreds med min måde at håndtere den på. For jeg har haft for travlt. Ikke på sådan en måde, hvor jeg har mærket hjertet banke hurtigere eller tankerne har været på overarbejde... Men så travlt at jeg ikke har nået at se menneskerne omkring mig. Altså sådan rigtig være tilstede i rummet med dem. Jeg har kun være delvis tilstede i samtalerne... Jeg har skyndt mig gennem lokaler uden at bemærke, de medarbejdere som sad der.
Selvom jeg hverken er stolt af mig selv eller helt tilfreds, er jeg dog klar over, at den slags dage også bare er en del af arbejdslivet. Dage, som ikke kan laves om, men derimod kan bruges fremadrettet. Det er måske især dage, hvor vi ikke præstere optimalt, som lærer os allermest om, hvordan vi gerne vil være. Som skubber mest til vores evne til at være bedre og lige præcis så meget, som vi virkelig kan være.
Velkommen til min blog. Her deler jeg mine tanker om at leve i omsorgsfuld venlighed. Vi er forbundet med hinanden og skal gerne kunne opleve glæde ved at leve sammen, være sammen og udvikle os sammen. Her vil du kunne læse om, hvordan jeg oplever omsorgsfuld venlighed - og forhåbentlig vil det inspirere dig til at bringe det med ind i dit liv. Bloggen kan også følges via Facebook https://www.facebook.com/lonefrankelgoul/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar