onsdag den 30. januar 2019

Måske er din nabo den mest fantastiske person, som du ikke har mødt endnu...

Uanset om du allerede har en masse fantastiske mennesker i dit liv - er om du er på udkig efter en eller to personer, som vil inspirere dig, give dig nye indsigter og bringe en masse glæde ind i dit liv, så er der stor sandsynlighed for, at de personer allerede er tættere på dig, end du måske lige tror.

Når jeg siger det, så bunder det ikke kun i min grundlæggende tro på, at alle mennesker har noget særligt og værdifuldt at bringe med til fællesskabet.
Det handler i høj grad om, at rigtig mange mennesker ønsker at gøre en forskel for andre. Og når vi “bare” tager os tid til at møde hinanden og lytte til hinanden, så bliver vi overrasket over al det fantastiske, som bor lige ved siden af os...

tirsdag den 29. januar 2019

Masse af succes...

Hvornår har du egentlig succes? Eller spurgt på en anden måde - hvornår har du bestemt dig for, at du har succes?
Hvad er det præcis, du skal have opnået før, du synes, at du har succes?

Nogle gange stiller vi nogle helt urealistiske mål op som vores succeskriterier - og når vi næsten er ved at nå dem, lægger vi lidt ekstra oveni, og så er de alligevel uden for vores rækkevidde....
Og på den måde kan vi holde os selv nede - og sådan set rigtigt nok fortælle os selv, at vi bare ikke er særlige succesfulde...

Min grundlæggende optimisme og tro på alt det gode i livet, har heldigvis bragt mig en masse succesoplevelser.
For succeser findes overalt. Og det handler ikke om at sætte barren så lavt, at du vil have succes bare, du står op om morgenene.
Nej det handler om at gå på opdagelse i dit eget liv efter alt det gode, du gør, påvirker og opnår.
Når jeg fx i en samtale oplever en særlig kontakt med den anden, synes jeg, det er en succes.
Når jeg overholder aftaler med mig selv (som jeg ved kan være svære at holde), er det en succes.
Når jeg kigger på mit familieliv, mine relationer og de tætte venskaber, jeg har bevaret gennem livet, så ved jeg, at jeg har succes.

Så gå endelig på opdagelse efter dine egne succeser - for jeg er sikker på, at du ligesom jeg har masse af succes.


mandag den 28. januar 2019

Det er ikke for sent at sige, hvad du mener

Kender du det? At stå i en situation, hvor du bliver spurgt til din mening eller gerne ville dele et synspunkt med andre... men hjernen er ligesom tom, og der kommer intet fornuftigt eller sammenhængende ud af din mund.

Så kommer du hjem - og som med et trylleslag falder tanker og ideer på plads, smukke, fornuftige sætninger formuleres og flyder ubesværet ud i verden.
Du får nærmest lyst til at gå tilbage til situationen igen. Samle alle de samme mennesker for at dele dine brillante observationer og overvejelser med dem.
Men øjeblikket er bare passeret. Forspildt kunne det føles som.

Næste gang du mødes med de mennesker igen, kunne du jo dele dine tanker og ideer, men det føles ligesom bare lidt for sent... Og derfor siger du intet om det.

Måske kan du nikke genkendende til sådanne situationer, måske ikke. For mig er de forholdsvis almindelige.
Men jeg har gjort det til en vane at vende tilbage til det, som jeg gerne vil dele med andre - også selvom det kommer dage efter tankerne først blev sat igang. Og min oplevelse er, at de fleste mennesker godt kan lide at få disse inputs.
For der er ikke en deadline eller en udløbsfrist for gode ideer, inspirerende tanker,  vigtige holdninger eller dine personelige synspunkter.
Pyt med om der er gået timer, dage eller år - har du noget på hjertet, så del det med os andre.



lørdag den 26. januar 2019

Vær den person...

Brug tid til at lytte til andres historier... og du vil finde ud af, at det ofte er én person måske to udenfor den nærmeste familie, som har gjort en forskel i, hvordan livet har udviklet sig. Og hvis du lytter til den, som endnu ikke har fundet “sin”person - så er det som regel, det største ønske for personen.
For vi har alle brug for at have nogle som virkelig tror på os. På det gode i os - og på vores evner, selvom de måske ikke er så tydelige endnu.

Og lige her. Lige nu... har du muligheden for at være den person i en andens liv.
Måske kender du allerede til én, som du ved har brug for opbakning og din tror på deres bedste. Måske har du ikke mødt vedkommende endnu...
Men hvis du bestemmer dig for, at du vil være netop den person, som bringer andre troen på dem selv og viser dem, hvor meget de kan betyde for andre - så vil du gøre en forskel, som vil række langt ud over et enkelt liv.

fredag den 25. januar 2019

Selvfølgelig ved du det ikke...endnu!

Mange mange gange - faktisk bekymrende mange gange har jeg talt med unge mennesker omkring de 15-16 år, der følte sig meget frustreret over, at de slet ikke vidste, hvad de ville med deres liv.

Som voksen kan det virke meget normalt, at de unge ikke ved det. Og det der det heldigvis også. Men det ved de unge bare slet ikke.
De ved det bl.a. ikke fordi, de hele tiden bliver mødt med "hvad-vil-du-egentlig-være-spørgsmål". Og i det øjeblik de vover at svare ærligt og åbne op for deres drømme, så skal de straks stå til ansvar for om hvorvidt de nu også har det, det kræver at blive det ene eller det andet.

  • Har de de rette karakterer? 
  • Har de de rette forbindelser? 
  • Eller den rette indstilling og arbejdsindsats?
Selvom jeg er stor fortaler for, at unge tager den gratis uddannelse de bliver tilbudt seriøst, så synes jeg, at vi stiller forkerte forventninger til dem.

For selvfølgelig ved en 15 årig ikke, hvordan resten af livet skal udfolde sig. Og hvis hun eller han siger, at de har styr på det allerede, må de indstille sig på en masse justeringer under vejs.

At indstille sig på justeringer gælder også for os voksne omkring dem. Vi skal holde op med at presse de unge til at lægge livsplaner, men i stedet tale med dem om det, som har betydning for dem her og nu. Tale med dem om hvilke (personlige) karakterer de ønsker at danne og udleve - og om hvordan vi kan hjælpe dem på vej.
Og når de sidder frustrereret over deres uddannelsesplaner og over om de overhovedet er uddannelsesparate, så skal vi minde dem om, at det er helt normalt og helt i orden, at de ikke ved, hvad livet skal byde på endnu.


torsdag den 24. januar 2019

De spørgsmål jeg ikke får stillet...

Jeg er nysgerrig på, hvordan andre ser verden. Og jeg vil meget gerne lytte til dem, når de fortæller om oplevelser eller holdninger. Mange vil nok også sige, at jeg er meget direkte i mine spørgsmål - og indleder ofte samtaler uden al for megen hyggesnak...

Men alligevel opdager jeg af og til lidt for sent i samtaler, at jeg ikke får stillet de spørgsmål, jeg egentlig gerne ville. De spørgsmål, som ville gøre mig klogere på andre og mig selv.
De spørgsmål, som går tæt på mig og andre.

Fx var der én, som forleden sagde til mig, at han oplevede en situation på en bestemt måde... Jeg lyttede og lod ham tale færdig - og han var snart i gang med et nyt emne.
Senere på dagen tænkte jeg over, at jeg slet ikke havde spurgt nærmere ind til, hvordan situationen kunne have været bedre for ham - eller hvad jeg kunne have gjort anderledes.
Altså jeg havde fint lyttet - men var ikke blevet klogere, sådan rigtigt....

Sådan er det desværre ofte - og nok ikke kun for mig. I al vores venlighed og flinkhed prøver vi at lytte til hinanden, men bliver bare ikke klogere af samtalerne.

Derfor vil jeg øve mig i at stille de spørgsmål, som virkelig gør en forskel i, hvordan jeg ser verden - og agerer i den.


onsdag den 23. januar 2019

Det skal ikke nås på én gang

I dag er det 22 år siden, at Madeleine Albright blev USA's første kvindelige udenrigsminister. Jeg husker det desværre ikke dagen og begivenheden særlig tydeligt - altså i det den fandt sted.
Men i de år hun var udenrigsminister blev jeg mor for første gang - og der gik det op for mig, at det måske ikke var så ligetil for kvinder at balancere ambitioner og familieliv.

Det blev også tydeligt for mig, at kvinder med gennemslagskraft ikke var en selvfølge blandt mænd med ambitioner.

Men jeg havde ambitioner og jeg ønskede i høj grad at have gennemslagskraft. Jeg ønskede at få jobs, som ikke var "kønsafhængige" - og jeg ønskede så meget at være mor for min lille datter og have tid sammen med hende og min mand.
Som ung og uerfaren havde jeg ikke lige løsningen på, hvordan det kunne lade sig gøre.

Løsningen eller rettere åbenbaringen kom fra Madeleine Albright... jeg hørte hende sige i et interview, hvor hun blev spurgt om, hvordan hun dog havde nået og opnået så mange ting i hendes liv - at livet er inddelt i kapitler, vi kan og skal ikke nå det hele på én gang.

De ord fik mine skuldre ned. Jeg var direkte lettet. For jeg fik troen på, at jeg sagtens kunne nyde min datter, min søn (som blev født ca. 3 måneder efter, at Madeleine stoppede som udenrigsminister), min mand og det familieliv, som jeg var så vild med... og stadig nå de ting, jeg drømte om.

Og her mange kapitler senere, glæder jeg mig over, hvor livet har bragt mig hen. Jeg har haft så meget "både og", ikke mindst fordi jeg også har haft tid til at vente til der var tid...




tirsdag den 22. januar 2019

Venlige grænser

Nogle gange har jeg i mine tanker kæmpet med, hvordan jeg sætter grænser eller er tydelig - når jeg nu også gerne vil være venlig.
Men disse ting er på ingen måde hinandens modsætninger.

For du kan sagtens være venlig - og have tydelige grænser.
Det er bare måden, du sætter de tydelige grænser på, som gør forskellen.

Så sig det, der har betydning for dig på en ordentlig måde.

mandag den 21. januar 2019

Find lysglimtene i din hverdag

Mange af de jobs, jeg har haft gennem mange år, har budt på travlhed - og en hel del af den... Samtidig har jeg haft et ligeså travlt fritidsliv.
Og jeg har været vild med begge dele - for det meste.

For én af de bagsider der er ved at have meget travlt, er at overskuddet og forståelsen for andre ofte svinder ind i takt med, at det ydre travlhedspres øges...
Og for mig har det ofte betydet, at jeg ikke helt levede på den måde, jeg virkelig ønskede og heller ikke udlevede de værdier, jeg gerne ville. Jeg har simpelthen ofte været under et for stort pres til helt at agere, som jeg ønskede.

Når man, som jeg, oplever det med sig selv, så er det på tide at stoppe op... trække vejret og tage det mere roligt. Men det er nemmere sagt en gjort. 
Jeg er sikker på, at mange der har stået i samme situation som jeg, også lige som mig har læst eller hørt en masse om, hvordan vi lige kunne få mere overskud og ro i vores liv. Det er bare ikke altid sådan lige til at stoppe op, når man føler, at det hele går lidt for hurtigt - og når det måske virker en lille smule uoverskueligt at springe af i farten.

Derfor er mit bedste råd til en mere rolig hverdag - at gå efter de små lysglimt. Dem du kan opleve, når du fx
  • går en lille tur
  • tager en pause hvor du bare kigger ud af vinduet
  • tillader dig selv bare at falde i stave
  •  stopper op og nyder naturen omkring dig
Når du begynder at lede efter de små lysende huller, så vil du opdage, at du faktisk har en masse af dem lige omkring dig.


torsdag den 17. januar 2019

Livet som træningsbane

Der er så mange kloge ord, som er sagt om livet. Mange af dem har sikkert hjulet mange af os med at huske det, der er vigtigt for os. Det der i sidste ende har betydning.

Nogle af de kloge ord, som har lagret sig hos mig, handler om, at livet ikke er en generalprøve...
Og selvom mening nok mest er den, at vi skal huske, at livet er her og nu  - og ikke noget der venter på os, så betyder ordene også for mig noget helt andet. For til en generalprøve skal alting helst klappe og gå "perfekt" - og det behøver de slet ikke i livet.

For livet er også en træningsbane, der hvor vi øver os i alt det, vi gerne ville kunne. Det er en træningsbane, hvor vi endnu ikke behøver at have styr på "livet". Hvor fejl er helt i orden.

Træningsbanen kan ændre udseende, indhold, holdkammerater og trænere - alt efter hvor vi befinder os fysisk og psykisk. Du kan bestemme formålet med din træning...

Og er der noget, som du ikke kan endnu - så er det godt at træningen forsætter igen i morgen.


onsdag den 16. januar 2019

Elsk din næste... næsten

Du skal elske din næste. 
Det kan godt være et svært koncept at sluge for mange. For kærlighed er et temmelig stort begreb... og måske skal du heller ikke kaste dit ud i et jeg-skal-elske-alle-projekt.

Men når du kan lide din næste, er der så mange ting i livet, der bliver nemmere. Uanset om vi vil det eller ej, så er der en forbundethed mellem os mennesker. I familier, på studier, på arbejdspladser, i vores fritid - ja alle steder. Som cirkler der snor sig ind i hinanden - på en passende forstyrrende måde.

Vi er bl.a. bundet sammen af oplevelser, interesser, holdninger, værdier og opgaver. Og vi er bundet sammen af et behov for hinanden på mange forskellige måder.
Derfor sker der noget skønt og særligt, når vi er sammen - og samtidig gør noget for at kunne lide hinanden.
Det kan starte med, at du bevidst leder efter noget ved dine medmennesker, som I har tilfælles. Noget som gør dig glad ved den anden.
Du kan også bruge de opdagelser til finde ud af, at netop du har et fællesskab med andre, hvor I er vigtige sammen.


tirsdag den 15. januar 2019

I dine øjne...

I dine øjne har jeg set glimt af, den du er bag alt det ydre.
Bag dine ord, din selvsikkerhed og din usikkerhed...

Glimt af alt det enestående, særlige, smukke og fantastiske du indeholder.
Glimt der fylder mig med glæde, håb og entusiasme.

Derfor vil jeg give dig et løfte om, at jeg vil give dig mulighed for at udfolde alt i dig.


mandag den 14. januar 2019

Livet i hverdagen

"Life is what happens to you, while you're busy making other plans."

- sådan sang John Lennon til sin yngste søn. Og jeg har sagt ordene mange gange... til mine børn, til mig selv og til nogle af alle de unge mennesker, som jeg har haft fornøjelsen af at dele hverdag med.

Men ligesom så mange andre ord og citater, der nok giver os en form for mening eller får betydning for os i livet, så har jeg ofte glemt at stoppe op og tænke over, hvad de egentlig betyder for mig - altså sådan for alvor.

I det sidste stykke tid har jeg sørget for at holde pauser nok i min hverdag, så tankerne kan få frit løb. Og netop i dag på en gåtur efter en skøn men egentlig ganske almindelig dag, kunne jeg igen mærke, hvad John Lennons sangtekst betød for mig.

For dagen startede på ingen måde som noget særligt. Ej heller har den indeholdt særlige begivenheder. Men den har rummet liv - i form af samtaler, overvejelser, tanker, tid alene og tid sammen med andre. Den har været så ganske almindelig, som man nu kan forvente af en januarsmandag - og på samme tid været helt særlig.. fordi jeg har givet mig tid til at mærke det liv, som sker på netop sådan en helt ordinær dag...

søndag den 13. januar 2019

Lad hjertet danse

Husker du at bruge tid på det, der får dit hjerte til at danse. Der hvor du er fuldstændig i dit rette element?
Er du i det hele taget klar over, hvad der fylder dig med glæde?

Hvis du ikke kan svare ja til de ovenstående spørgsmål, så drop det du er i gang med lige nu! Tag en pause. Husk tilbage til sidste gang du glemte tid og sted - og bare var helt igennem glad, omend det bare var for en kort stund.
Hvad var det nu lige, at du lavede der?

Når du har fundet frem til det, så inviter det indenfor igen og se, hvad der sker 😉

lørdag den 12. januar 2019

Vis glæde

Ved de mennesker, som du omgiver dig med hver eneste dag, hvad de egentlig betyder for dig?
Her mener jeg især dem, som du holder aller mest af...

Nogle gange falder vi lidt for meget ned i "hverdag", "plejer" og "de-ved-det-jo-allerede-godt", og vores måde at møde andre på bliver lidt for ligegyldig.

Vi skal huske at vise hinanden glæde...
Glæde ved, at vi har hinanden.
Glæde ved, at vi mødes.
Glæde ved, hvordan vi er, når vi er sammen.
Glæde ved, at vi kan være sammen.

Så smil, kram og kys - så glæden kan mærkes.


torsdag den 10. januar 2019

Altid og aldrig...

Det er meget, vi kan lægge tungt på vore egne skuldre. Ikke mindst forestillinger om, hvordan vi “burde” være.
Mange ting har jeg allerede lagt fra mig - og mindst lige så mange arbejder jeg med at få løftet af skuldrene.

Og det der ofte tynger hos mig, er emner som kan formuleres i sætninger, som indeholder enten  “altid” eller “aldrig”....

En god chef ville aldrig gøre sådan...
En god ven ville aldrig husker, at...
En ordentlig medarbejder har altid styr på...
En klog person ville aldrig...

Nogle gange hører jeg disse ord fra andre, men ofte kommer de fra mig selv.
Og de har ikke hold i virkeligheden. For der er ingen regler, ingen formular, der definerer, hvordan vi er gode eller ordentlige. Så enkelt er ingenting - og gudskelov for det!

Så det er værd at give slip på alt det “altid-” og “aldrig”-fis, vi bilde os selv og andre ind. Og bare lære os selv at kende, som den chef, ven, medarbejder eller person, vi nu engang er.

søndag den 6. januar 2019

Tanker til dig selv

Herhjemme har huset været præget at søndagsstemning og en let befriende dovenskab hele dagen. Og  vi ellers så travle moderne mennesker har så sandeligt også brug for og godt af sådanne dage.

Derfor vil jeg heller ikke opfordre til al mulig aktivitet... men når du alligevel ikke laver noget, så kunne du sagtens snige venlige ord ind i dine tanker. Og start endelig med venlige tanker om dig selv - for du er god nok 👍

lørdag den 5. januar 2019

Lad dig bare begejstre!

Begejstring falder mig nemt. Fra jeg slår øjnene op om morgenen til, jeg går i seng, oplever jeg mange mange små og store ting, der begejstrer mig.


Den slags overbegejstring forflader jo bare virkelig begejstring, ville nogen måske mener. Men det synes jeg slet ikke. Jeg har fx aldrig oplevet, at kærlighed blev mindre af at blive dyrket hele tiden... Så det tror jeg heller ikke, at begejstring gør.

Min begejstring vokser ud fra samtaler, fællesskaber, nærvær, natur... ja fra alt det der er større end mig, men hvor jeg for alvor kan mærke mig selv... og mærke en samhørighed med dem eller det omkring mig.

Så lad dig bare begejstre. Det er på ingen måde for meget. Tværtimod. Det er helt i orden. Og lad endelig din begejstring blive så stor at den smitter 😃



fredag den 4. januar 2019

Den venlige by

Jeg vil gerne bo omgivet af venlighed!
Og der er sikkert steder, hvor mennesker er mere venlige end andre steder. Ja, jeg har faktisk lige set en liste over de mest venlige byer i verden.
Men venlighed er jo noget, vi kan have mellem alle mennesker - og vi kan sagtens starte den selv. Eller følge op på andres venlighed.

Jeg bliver så utrolig glad hver eneste gang, jeg oplever venlighed. Som fx i dag da jeg var ude at gå en tur på de stille villaveje ikke langt fra, hvor jeg bor. Der kom en lille gut cyklende op af en indkørsel. Han var nok omkring 4-5 år. Da han fik øje på mig, som smilede til ham (for det af én ad det måder, jeg gerne vil møde andre med venlighed), smilede han stort tilbage og sagde: "Hej. Godt Nytår!"
Der overraskede han mig lidt. Tænk at sådan en lille fyr havde sådan en stort overskud. Jeg svarede selvfølgelig straks med et "Godt Nytår" retur.
Selv efter en ellers super god dag, forstod denne lille dreng at gøre min dag endnu bedre, gladere og mere meningsfuld. Og hvis sådan en lille dreng kan - så kan de fleste vist.

Så venlighedens by kan blive lige der, hvor du end bor. Der hvor du hilser på dem, du møder på din vej. Der hvor vi husker at være venlige ved hinanden.