Mød de unge uden konstante vurderinger

I disse dage sidder en masse unge mennesker rundt om på skolerne i Danmark og er i gang med de skriftlige afgangsprøver. Og jeg oplever igen i år unge mennesker, som bliver nervøse og usikre - ikke fordi de ikke kan det, de skal - men fordi det i bund og grund er ubehageligt at skulle vurderes af andre.

Vi vil jo egentlig bare gerne gøre vores bedste. Sådan er det i hvert fald for de aller fleste. Men når vi bliver mødt med kravet om, at det vi gør (og i det her tilfælde skriver) skal gøres op i en karakter på en skal, hvor nogle tydeligvis klare sig bedre end andre... ja, så kommer nervøsiteten frem.

Derfor har jeg gennem årene haft mange samtaler med unge mennesker især på denne tid af året, hvor jeg har forsikret dem om, at de er gode nok som de er - uanset hvad de mener en karakter siger om dem.
Men det er vigtigt, at vi tager deres nervøsitet alvorlig. Og måske kan vi ikke lige gøre noget for dem her og nu - men vi kan være opmærksomme på, hvordan vi møder dem i hverdagen. For vi kan sagtens møde dem på måder, hvor de føler, at de ikke hele tiden bliver vurderet - og som giver dem ro til at være alt det skønne de er.

Vennevitaminer

I gennem mange år føltes det som om, at livet næste gik lidt for stærkt. Jeg havde gang i alle mulige projekter og forpligtelser, og det gik lidt ud over gode stunder sammen med mine venner. Og det er ikke fordi, jeg følte, at vi gled fra hinanden... jeg følte bare, at jeg ikke gav dem den plads i mit liv, som jeg virkelig ønskede, at de skulle.

Derfor bestemte jeg mig for, at det skulle være anderledes. Og gennem det sidste års tid har jeg brugt en del mere tid på de skønne venner, jeg er så heldig at have i mit liv.
Det har været så givende, glædefyldt og gavnligt. Jeg har grinet og grædt med disse mennesker, som kender mig så godt. Jeg har kunne lette mit hjerte i trygge relationer og rammer - uden bekymring for, hvad de nu ville synes om mig. Og i dag kan jeg mærke, at jeg igen føler en særlig samhørighed med mine venner. Disse vennevitaminer har givet mig ny energi og glæde.

Det er ikke sådan, at vi ikke alle stadig har en masse andet vi også gerne vil og skal i vores liv. Jeg er dog blevet meget mere bevidst om, at selvom jeg har venskaber, som går mange år tilbage, så skal relationerne plejes. De skal vedligholdes, og det sker kun, hvis vi investerer tid og oprigtig interesse i hinandens liv - og når vi giver noget af os selv. 

Betydningsfuld

I går havde jeg fornøjelsen af at deltage i 150 jubilæet for en af mine tidligere arbejdspladser. Et sted hvor jeg havde stortrives - og som på mange måder har været med til at forme mig både professionelt og som menneske.

Receptionen var et fantastisk møde med tidligere kolleger, elever og forældre. Jeg gik fra det ene glædelige gensynsøjeblik til det næste. Glæden rullede gang på gang over mit ansigt, når endnu et af de skønne mennesker, som engang var en del af min hverdag, dukkede op.
Samtalerne handlede om gode oplevelser - og i høj grad også om den forskel, vi havde gjort for hinanden.

Det mindede mig atter om, hvor betydningsfulde vi er i hinandens liv. Betydningsfuldheden er så meget større end vi ofte kan forestille os. Det håber jeg, at vi virkelig husker - også selvom vi ikke altid har mulighed for at mødes med folk, der siger det til os.

Gennem samtalerne oplevede jeg, hvordan jeg havde gjort en forskel for bl.a. eleverne - også på tidspunkter og med ord og handlinger, som jeg slet ikke var klar over. Heldigvis kunne jeg selv fortælle mange af de samme oplevelser om episoder, der havde sat et aftryk på mit liv - episoder som andre måske slet ikke havde troet var særlige.

At vi er til - og at vi stiller op til mødet med andre, gør os betydningsfulde. Derfor skal vi også være sammen på ordentlige måder.
Så rank ryggen og vær stolt - for du er betydningsfuld.

Gør du det, du har lyst til?

Lever du det liv, du drømmer om?
Det er et temmeligt stort spørgmål, som af mange forskellige årsager kan være godt at stille dig selv fra tid til anden. Men vi kan også starte med at finde ud af, om vi husker at gøre noget af alt det, vi virkelig har lyst til.

Fx kan jeg virkelig godt lide at danse og bevæge mig til musik, men af alle mulige grunde har jeg ikke rigtigt gjort det i mange år. Og det vil jeg gerne lave om på.
Jeg er godt klar over, at der ikke er tale om livsforandrende tiltag - eller noget der rykker verden for andre. Men for mig vil det gøre en forskel. Først er jeg sikker på, at danseriet vil give mig umiddelbar glæde - men lige så vigtigt er det, at jeg tror, at oplevelsen forstærkes af, at jeg rent faktisk føler lyst og glæde.

Måske har du det lige som mig. Der er noget, som du har rigtig meget lyst til at gøre - og der er ingen moralske, fornuftige, menneskelige eller økonomiske forhindringer, som holder dig tilbage...
Så håber jeg, at du kaster dig ud i det.

Slow living - hvornår?

Jeg tror, at rigtig mange mennesker godt ved, at de ville både fysisk og psykisk ville have godt af at leve lidt langsommere. Det er bare ikke altid lige til at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. For der er jo ting, som skal nås og gøres. Og så er der alle de ting, som vi måske slet ikke har lyst til at opgive...
Fx er det med at være virksom er faktisk noget jeg trives med.

Men slow living behøver ikke være alt eller intet. Du kan sagtens vælge slow living til i bestemte tidsrum - og leve dit "normale" liv resten af tiden.

I mange år har jeg stået op før min familie (og ja - jeg er et A-menneske, så det er ikke så svært) og har skabt mig rolige stunder, før dagen for alvor gik igang. Det er her, hvor jeg siddende i min sofa med en kop kaffe har tid til at kigge ud af vinduet. Måske opdager jeg skyernes bevægelse over himlen. Måske hvordan havens planter langsomt vokser frem - eller langsomt mister bladene. Det er en tid, hvor jeg selv bestemmer tempo og indhold. Hvor jeg har ro omkring mig (altså ikke sociale medier, tv eller lign.), og hvor tanker derfor kan dukker frem og flyve væk igen uden at være del af en større plan.

Slow living kan også være gåture efter arbejde, som ikke handler om puls eller distance, men bare om at komme lidt væk fra alt det, vi ellers skal og nyde øjeblikket.
Eller som eleverne på min efterskole elsker at gøre, når bare der er den mindste smule sol - at smide sig på et tæppe på græsset sammen med gode kammerater og lave absolut ingenting. Det betyder ikke, at eleverne på nogen måde er dovne (faktisk tværtimod), men de har husket glæden ved dette "ingenting".

Faktisk tror jeg at de fleste menneskers dagligdag giver mulighed for denne slags pauser - hvis vi bare er interesseret i at finde dem. Og når vi tager os tiden til at tage det roligt og sætte tempoet ned og bare være, så tror jeg også, at vi møder os selv og andre med mere overskud og venlighed.