lørdag den 30. september 2017

Diskuter ordentlig

Uenigheder kan være givende for vores udvikling - derfor er det også skønt at diskutere med dem, der har andre holdninger end os. Desværre synes jeg, at mange diskussioner ender med at blive personlige - og ikke saglige. Faktiske kan de blive direkte ubehagelige...

Lad os mødes i ordentlige diskussioner, hvor vi dykker ned i sagen indhold, men lader personlige forhold blive udenfor.

fredag den 29. september 2017

Anerkend en teenager

Ofte står de og kigger ned på mig, da de forlængst er blevet hoveder højere end mig. Men tag ikke fejl, de er ikke voksne indeni - vores teenagere.
De er unge mennesker, der selv godt er klar over, at de står i grænselandet mellem barn og voksen. Hvilket er et svært sted at være, for kravene kan ændre sig fra dag til dag. Nogle dage synes vi, at de skal tage et voksent ansvar, mens vi andre dage fortæller, at de bedste ikke er gamle nok til selv at bestemme. Men de prøver ihærdigt at navigere i disse ydre usikre rammer, samtidig med at deres indre er fyldt med pubertetens kaos.

Desværre oplever jeg ofte, at teenagernes omgivelser slet ikke ser alt det gode, de prøver at gøre. Tværtimod. Mange teenageres hverdag er fyldt med kritik og skældud. Og der kan også være meget at blive irriteret og sidder hele tiden foran en eller anden form for skærm. Listen af irritationsmomenter er lang. Men de gør det ikke for ar være til besvær.

De vil faktisk gerne gøre det godt. Og de har brug for, at vi ser det.
Så find den nærmeste teenager - vend blikket mod alt det de gør godt - og SIG DET TIL DEM!

torsdag den 28. september 2017

Gråt er hot...

Da jeg for ca. et halt år siden omfavnede mit grå hår og droppede hårfarvningen, vidste jeg slet ikke, hvor stor en betydning det ville have for mig.
Jeg er ikke bare super glad for min nye naturlige hårfarve, jeg er også super stolt over mit naturlige valg. Et valg der handler om ikke at lade som om - og fuldstændig stå ved den jeg er - og den livet har formet mig som.
Gråt er ikke bare hot - det er en statement!

I alt for mange år har jeg ladet som om...
Ladet som om, at jeg var naturlig rødhåret.
Ladet som om jeg var slankere, end jeg faktisk er (shapewear...).
Ladet som om jeg har mere styr på livet, end jeg føler jeg har.
Ladet som om... alt muligt (i mine øjne) latterligt for at fremstå bedre i andres øjne.

Hvor usandsynligt det end må lyde, så har mit grå hår virkelig gjort op med store dele af mit laden-som-om (der er dog stadig plads til forbedring).

Så uanset om du er trænger til at stå ved din naturlige hårfarve eller noget helt andet - så gør det nu! Det har større betydning, end du aner.

tirsdag den 26. september 2017

Styrken i sparsommelighed

Der er ikke rigtig noget sexet over sparsommelighed... Tilgengæld kan dyrkelsen af disciplinen udvikle indre styrke og ro samt hjælpe med at sætte fokus på de vigtigste ting i ens liv.

For mig handler sparsommelighed om at passe på alle vores ressourcer: Vand, el, penge m.fl.
Når vi vælger ikke at bruge mere, end vi virkelig har brug for, gør vi os selv og kloden en tjeneste.

Hele den miljømæssige del er nok rimelig nem at få øje på for de fleste. Men den menneskelige del er måske ikke så ligetil. For når vi snakker om sparsommelighed, kan det godt lyde som om, at vi skal nøjes og ikke stille for store krav til livet. Sparsommelighed handler dog ikke om at nøjes, men om at glædes ved lige præcis de ting, vi har valgt at bringe ind i vores liv. Det handler om bevidste valg - om at turde vælge fra, hvis det ikke passer ind i ens liv og værdier, uanset hvad naboen eller vennerne vælger...

Når vi vælger at vælge fra, kræver det, at vi har modet til at stå fast på det, som er vigtigt for os. Og hvis vi mærker, at det ikke er nye sko eller en skiferie, som har betydning, så er der jo ingen grund til at stræbe efter det. Så kan vi i stedet vende blikket mod alt det, som allerede findes i vores liv - og som vi glædes ved. Det giver ro og overskud i lange baner.

mandag den 25. september 2017

Vi har alle lys i os.

På min vej hjem fra arbejde lagde jeg mærke til det gyldne sollys, der fulgte mig på vej. Lyset havde mange facetter - alt efter hvad det ramte, eller hvordan skyerne legede med det. Men det var der hele tiden, ikke mindst fordi jeg opmærksomt kiggede efter det.

Sådan er det også med det lys mennesker omkring os spreder. Det er der hele tiden - ikke mindst når vi opmærksomt leder efter det. Vores lys har også mange facetter og variationer. Så nyd de andres lys, selvom det er anderledes end dit. Sæt pris på det de lyser op i verden, og bestem dig for også at lyse for andre. Selv den mindste solstråle kan sprede glæde.

søndag den 24. september 2017

Modet til at sige nej.

Alt imens jeg har været fortaler for, at vi skulle sige nej til aftaler og nye projekter, har jeg måtte erkende, at jeg har svært ved selv at gøre det.
Det har jeg også en masse mere eller mindre helhjertet forklaringer på. Men inderst inde handler det om en form for FoMO (Fear of Missing Out). Ikke her og nu, men på langt sigt.

For selvom jeg elsker mit eget selskab og roen omkring mig - og ofte også får sagt nej til de projekter, der ikke tiltaler mig, så kan jeg ikke undsige mig et lille stik af frygt for ikke at blive inviteret indenfor eller blive tilbudt spændende projekter en anden gang.

Det kræver mod og en særlig tiltro til, at alt nok skal lykkes at kunne sige nej. Og det ironiske er, at jo mere ro jeg har i mit liv, jo mere mod har jeg også.

lørdag den 23. september 2017

Poesi har stadig betydning.

Aftenroen er ved at indtage mit sind og mine omgivelser. Det giver mulighed for at lade tankerne vandre.
I denne proces bliver jeg mindet om, at ikke alt behøver at være lige til at forstå. Når tankerne bliver udfordret sker der nye ting inden i.
Så jeg griber en gammmel digtsamling fra før, jeg blev født, skrevet af en poet, der levede på den anden side af kloden under ganske andre levevilkår end mine.
Ordene på siderne er egentlig nemme at forstå, men deres sammensætning gør, at jeg alligevel må arbejde for at forstå budskabet.

Poesien er stadig balsam for sjælen trods fraværet af de logikker, vi moderne mennesker gerne vil læne os op af.

fredag den 22. september 2017

Hvor er du på vej hen?

Det siges, at de fleste af os bruger mere tid (og energi) på at skrive indkøbssedler eller planlægge ferier, end vi bruger på at planlægge vores liv. Vi svømmer omkring i livet uden egentligt mål. Ikke forbi vi ønsker det, men forbi vi ikke tager os selv alvorlig nok til at planlægge, hvad vi vil.

Hvis nogle har en plan, så er det ofte en karriereplan. Og selv der må jeg konstatere, at jeg ikke kender mange med sådan en. Desuden er karrieren forhåbentlig kun en lille del af vores liv.

Jeg er ikke fortaler for, at vi skal have fastsatte mål, som vi enten når eller ikke når. Men en retning i livet, som kan guide vejen, vi ønsker at gå, kan være til stor glæde.
Når vi selv sætter en retning, får vi indflydelse i vores liv på en helt anden måde, end hvis vi følger andres retning.

Så find dine værdier frem. Hvad har betydning for dig? Og hvordan kan det udleves?
For mig har det bl.a. betydning, at jeg har et godt familieliv og at jeg arbejder for, at mennesker mærker deres egen værdi, samt at vi sammen skaber nogle stærke fællesskabet, hvor vi kan udvikle os. Det har været mine pejlemærker igennem mange år. Jeg har en forestilling om, hvordan disse pejlemærker udlever sig i mit liv, og de hjælper mig med at bestemme, hvilke projekter (inkl. mit arbejde) jeg vil sige ja eller nej til.

Nu hvor weekenden står for døren, kan du sætte tid af til dig og dit liv. Spørg dig selv:
Hvor er jeg på vej hen i dit liv?
Og hvilken retning viser mine værdier mig?

Svarene vil måske ikke komme med det samme, men når de dukker op, vil de hjælpe dig ind på en gladere og mere tilfredsstillende vej.

torsdag den 21. september 2017

Freden i dag

I dag er det FN's International Fredsdag (www.un.org/en/events/peaceday/). Mere end 1.5 mia. af klodens 7.5 mia. mennesker lever i en hverdag med krig eller vold.
Desværre er er samtidig rigtig mange andre, der lever i fredelige omgivelser, men som på mange måder stadig lever i ufred. Ufred bl.a. kommer fra misforståelser, sårede følelser eller gamle historier.

Når jeg ser nyheder og får serveret billeder fra verdens brændpunkter, så kan problemerne virke så overvældende, at min personlige indsats ikke ville skubbe meget til det store billede. Men når jeg ser ufred mellem mennesker i deres hverdag - og også i mit eget liv, så kan jeg ændre mere, end jeg egentlig er klar over.

For freden starter med os selv. Som Gandhi sagde, må vi selv være den forandring, vi ønsker at se i verden. Hvis vi alle 7.5 mia. gør en helhjertet indsats for at skabe fred for og mellem vores medmennesker, ville vi kunne forandre verden hurtigere og mere positivt end nogensinde før i historien.
Vi er jo sammen om dette projekt livet. Og det skal kunne mærkes på den gode måde. Vi skal stå sammen - tæt sammen. Når vi møder hinanden tæt på, forsvinder forskelle, uligheder og fordomme. Tæt på kan vi snakke om det, som betyder noget for os, det vi er bange for, og det vi kæmper for. Tæt på er vi bare mennesker, som prøver at skabe et godt liv for os selv og vores kære.

Så sæt dig ned og tal med dine medmennesker i dag. Kig dem i øjnene og del din verden med dem. Mød dem med et åbent sind. Du har større betydning for verdensfreden, end du måske tror.

onsdag den 20. september 2017

Hug en hæl og klip en tå...

Hvordan ser din kalender ud? Er den fyldt op med aftaler? Hvis den ligner min, så er den rimelig booket. Faktisk ofte så meget, at jeg "hugger en hæl eller klipper en tå", dvs. gå tidligere fra et møde eller kommer lidt senere til en aftale - for at få tid til det hele. Problemet med den strategi er bare, at jeg netop ikke har tid til det hele - og derfor ofte kun er tilstede halvt...

Det egentlige problem ligger ikke i at gå glip af slutningen på et møde, hvor der måske alligevel ikke skete noget revolutionerende. Problemet ligger i, at jeg mentalt også hele tiden er på vej et andet sted hen. Derfor er jeg ikke nærværende.
Når vi laver sådanne kalenderøvelser, giver vi købt på nærværet og integriteten. Det er ikke bare fysisk, at vi er her og der og allevegne. Det er vi også mentalt, og det påvirker vores forhold til vores medmennesker. Vi prøver at nå det hele, men nå i virkeligheden slet intet af det...

Derfor skal vi finde nej-hatten frem. Vi skal have modet til at sige nej til invitationer og mødeind-kaldelser - især dem der ikke giver mening eller værdi (hvilket desværre nok er en hel del).
Hvis det ikke giver mening at deltage i et møde, skal vi helt lade være - og i stedet bruge vores tid der, hvor vi gør en forskel - og på en måde, hvor vi og andre kan mærke det. Vi skal bruge vores tid ordentligt. Det skylder vi ikke bare os selv, men også vores medmennesker.

tirsdag den 19. september 2017

Mærkedage i vores liv.

Livet byder på mærkedage, både dem der får betydning for en befolkning og dem som får stor vigtighed i den enkeltes liv eller for en lille gruppe af mennesker. 
Heldigvis er mange af dem opløftende, som fx fødselsdage, bryllupsdage og dage, hvor glæden har fyldt vores liv. Men der er selvfølgelig også dem, der har fyldt os med sorg...

I dag er en dag, der for mig ligger sådan midt imellem disse to ydrepunkter. Det er nemlig to år siden, at min demensramte mor flyttede fra mit barndomshjem til et plejehjem. Det triste ligger egentlig ikke i at hun skulle flytte, for hun havde længe været så dårlig, at det var den bedste løsning. Det ligger heller ikke i, at hun skulle flytte ind på plejehjemmet, for hun bor et roligt og omsorgsfuldt sted med overskud til den enkelte.

Det triste ligger i, at hun ikke er en del af vores liv, som hun ville have været, hvis hun stadig var rask. Jeg kan fortælle hende ting men ikke snakke med hende som før i tiden. Hun er der, samtidig med at hun ikke er...
Omvendt glædes jeg over, at hun er omgivet af kompetent personale, der sørger for hendes velbefindende på måder, som vi i familien ikke kunne. Og jeg glædes over de stjernestunder, vi dog kan have sammen.

Så i dag er en mærkedag i mit og min families liv. Om den er trist eller glædelig er svær at sige - det ved jeg nok først om mange år.

mandag den 18. september 2017

Kærligheden er et valg.

I dag kan min mand og jeg fejrer vores bryllupsdag - nr. 18 i rækken.
Vores bryllup blev holdt mindre end 1½ år efter, at vi havde mødt hinanden. Jeg tror, at flere i vores omgangskreds syntes, at vi var en smule forhastede. Det var vi måske også - men samtidig var vi sikre i vores valg af hinanden som livsledsagere. Vi var vildt forelskede. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg fik sommerfugle i maven, når vi mødtes efter bare korte adskillelser.

Sådan er det ikke helt mere. Kærligheden mellem os har ændret sig - og er blevet mere rodfæstet. Årene har givet os forskellige udfordringer, hvilket har været med til at udvikle vores kærligheds stærke rødder. Jeg har giftet mig med min bedste ven - det viste jeg bare ikke den septemberdag i 1999. Den gave er også kommet med årene.

Jeg ved ikke om kærligheden har succeser eller fiaskoer, men jeg ved, at den er et valg.
Måske kan vi ikke styre forelskelsens vilde sus, men vi kan arbejde for at give kærligheden de bedste vækstbetingelser. Og det har den brug for, hvis den skal kunne holde sig frisk gennem mange år. Vi kan vælge at se kærligheden og det gode i vores partner. Det kræver samtidig, at begge er interesseret i at investere i kærligheden. Er de ikke det, kan det være, at kærligheden til én selv, får den ene til at vælge forholdet fra.

Vi skal være bevidste om de kærlighedsvalg, vi tager. Et kærligt syn på vores partner kan ændre vores kærlighedshistorie.

søndag den 17. september 2017

Kig ud for at kigge ind.

I skyernes bølgende rejse over himlen og i solstrålernes dans mellem skovens træer har jeg ofte mødt mig selv. Når jeg har fundet udsyn - helt konket - har det åbnet op for nye forståelser af mit indre.

Når jeg giver mig selv tid til at kigge ud over havet eller landskabet omkring mig, fyldes jeg af en indre ro og forståelse af, hvem jeg egentlig er. Kernen af mig træder frem, når blikket strækkes ud i de vide horisonter. Måske fordi jeg mærker, at jeg er en del af noget så meget større end mig.  Noget som ikke bare kan kontrolleres af mig eller andre mennesker.

Så sæt tid af til dig - gå udenfor og lad blikket vandre mod horisonten - og oplev nye sider af dit indre.

lørdag den 16. september 2017

Jeg tror på kærligheden.

Jeg tror fuld og fast på kærligheden! Jeg har oplevet den så mange gange i alle mulige afskygninger og alle mulige steder.

Da jeg var yngre, var jeg ikke så sikker på, at kærligheden var tilstede - og slet ikke sikker på, at jeg ville mærke den. I dag ved jeg, at det var fordi, jeg ikke så den, selvom den var alle steder i mit liv.
For da jeg endelig fik øjnene op for kærligheden, blev det så soleklart, at kærligheden havde mange udtryksformer.

Jeg møder kærligheden i smil, i tilberedning af livretter, i opmuntrende ord, i gaver, i hjælpsomhed,  i skulderklap, i lyttende venner og i empati. Kærligheden finder små revner i selv de  dårligste dage, hvor dens lys kan skinne igennem. Kærligheden er ikke en fast størrelse, men flydende og varm, så den kan fylde os med glæde og håb.
Jo mere vi selv øser ud af kærlighed til andre, jo mere tydelig bliver den i vores eget liv.

Hvis du tvivler på kærligheden, må du gå på opdagelse efter selv de mindste tegn på den - så vil du opdage, at den er allevegne altid.

fredag den 15. september 2017

Bedre end sidste år.

Jeg ved ikke hvordan jeg klare mig i sammenligning med andre mennesker... For jeg ved jo ikke, hvordan det er at være dem, eller hvad det kræver af dem at leve det liv, de gør.
Men jeg ved, hvordan jeg klare mig i sammenligning med mit yngre jeg.

Vi har desværre skabt et samfund, hvor vi hele tiden måles og vejes. Hvordan klarer vi os i forhold til andre lande? Hvordan klarer det ene firma sig i forhold til et andet? Og hvordan klarer vi os som mennesker i forhold til dem omkring os? Og i sådan en sammenlign vil der altid være nogle tabere...

Det er usundt for både os og samfundet, at vi har et overdrevet fokus på noget, som kun kan måles her og nu. For måske lever jeg ikke op til kravene i dag, men næste år ser det helt anderledes ud.

Desværre ser jeg rigtig mange mennesker - ikke mindst de helt unge- der tyngdes af kampen om ikke at være blandt taberne. De halser efter i håb om, at de en dag indhenter kravene. Og selvom de udvikler sig og bliver bedre til mange ting i livet dag for dag, kommer de aldrig til at score højt på samfundets måltavle.

Vi kan ikke være bekendt at behandle hinanden på den måde. Det må stoppe, og det er op til hver enkelt af os at ændre synet på hinanden. Så stop med at sammenlign dig selv med andre - og giv dine medmennesker samme frihed. Fokuser på menneskers udvikling og glæd dig over, at du og jeg er bedre end sidste år.

torsdag den 14. september 2017

Hvor udfolder din fantasi sig?

Jordenbunken virkede så enorm, da jeg var lille, at min søster og jeg kaldte den for Bjerget. Når jeg ser den i dag, virker den nærmest latterlig lillebitte.
Men i mine barndomsår var den udgangspunkt og tilhørssted for mange af vores lege.
Dengang havde jeg et helt fysisk sted, som satte gang i sjove lege, vilde tanker, og hvor fantasien fik frit løb.

I dag finder jeg andre steder, hvor jeg lader tankerne og fantasien få frit løb. Vigtigst er det dog, at jeg sørger for at give plads til det, der ikke er virkeligt for andre (endnu).
Når jeg går til stedet for fantasien, åbner verden sig op og mulighederne udfolder sig. Stedet er ikke fysisk, og er derfor nemt at tage med alle vegne. Og selvom det ikke kan ses af andre - er det noget af det dyrebareste for mig.

Hvor finder du plads til at lade din fantasi udfolde sig?

onsdag den 13. september 2017

Så snak dog sammen.

Vi skriver sammen som aldrig før. Ikke lange velovervejet tankfulde breve, men hurtige beskeder, hvor responstiden er så kort, at de efterlader ikke rum til at lade tankerne falde på plads, inden vi trykker på send. Det efterlader ofte modtagerne med sårede følelser over de hurtige ord.

I kølvandet på disse hurtige beskeder finder vi misforståelser og fejlfortolkninger, der desværre er med til, at vi danner "fjendebilleder" af de andre og deres motiver. Personligt bruger jeg en del tid på at udrede misforståelser, så de ikke fører til uenigheder.

Men det er simpelthen så fjollet, at vi ikke bare snakker sammen! Vi har bedre muligheder for at tale sammen end nogensinde før. Vi har telefoner med overalt. Vi kan tale - med billed!!!- fra næsten alle vores devices. Og ikke at forglemme, så har vi jo stadig mange gode muligheder for at mødes ansigt-til-ansigt.

Vi skal droppe nogle af alle de beskeder, der flyver rundt om ørerne på os - og snakke med hinanden i stedet. Lytte og forstå. Og møde hinanden med troen på en andens gode intentioner. 


tirsdag den 12. september 2017

Fællesskabet er en fælles sag

Fællesskabet kræver, at alle i det bakker op og værne om det. Det er ikke et ansvar, der kan ligge på de fås skuldre. Hvis det bliver individets egen sag, er det dømt til at fejle. Men individet skal være villig til at give noget til fællesskabet for at kunne få noget igen.

Fællesskabets succes beror på, at vi investerer ting og energi i at få det til at fungere. At vi giver noget af os selv til det fælles mere. Samtidig betyder det også, at vi holder noget for os selv og holder på os selv. Vi kan fx ikke opføre os præcis, som vi vil, hvis fællesskabet skal kunne lykkes.

Til gengæld har fællesskabet mange gaver gemt til os. Her hvor vi møder andre med fælles værdier,  samme interesser og lignende livssyn, kan vi blive klogere på os selv. I fællesskabets gensidige forpligtelse mærker vi, at vi har værdi - ikke bare for os selv og vores nærmeste, men for noget der er meget større.
Det er også i fællesskabet, at de ofte alt for tunge byrder, der ligger på individets skuldre i forhold til at lykkes, kan blive lettere at bære. Fordi vi alle bringer forskellige kvaliteter ind i fællesskabet, kan flere ting lykkes samtidig med, at alle har betydning i forhold til de fælles projekter.

Fællesskabet er dog ikke altid en nem sag at bakke op om. For det kræver jo netop, at vi opgiver vores egen her-og-nu belønninger eller ideen om, hvordan andre præcis burde være for at passe ind i vores fællesskab. Men det er samtidig noget af det - når vi kan acceptere det - der giver den største belønning. For det er her vi virkelig lærer noget om os selv - og andre.

mandag den 11. september 2017

Hold tempoet nede.

Ugen er allerede godt i gang, og min hjerne har fart på. Der er sikkert mange, der kender til den følelse.
Derfor er det vigtigt at holde tempoet nede. Og vi kan ligeså godt starte med det i dag.
Så tag pauser - også fra dine tanker. Meditere. Stå af travlheden. Mærk dig selv.

søndag den 10. september 2017

Den lille forskel.

Orkanen Irma raser, Sydeuropa nærmest kogte sommeren igennem, mens vi i lille Danmark har fået mere end nok af regn. Alle taler om klimaforandringer, og uanset hvad du eller jeg tror, er der noget som skal forandres.

Personligt får jeg i det ene øjeblik lyst til at hele verden skal ændre adfærd med det samme... mens jeg i de næste bliver helt opgivende overfor det store arbejde, der ligger i at ændre verdenen.

Men jeg behøver slet ikke at bære det ansvar. Jeg behøver bare at gøre en lille forskel....
Som at sige nej tak til plastikposer, vælge økologisk (og købe mindre), slukke for stand-by funktionerne osv.
På sammen måde kan vores smil og venlige ord ændrer glæden i verden. Vores hjælpsomhed og venlighed kan give inspiration til andre.

Vi må endelig ikke tro at forandringer er et uoverskueligt job. De små forskelle gør nemlig en kæmpe forskel.

lørdag den 9. september 2017

Hep også på de sidste.

Jeg har haft fornøjelsen af at heppe på en stor flok løbere i dag. De første løbere imponerede med deres hastighed. Den store flok i midten var en blandning af god energi og kraftanstrengelser. Mens de sidste, som vi ventede længe på, havde viljestyrke malet i ansigterne trods et langsomt tempo. Og selvom vi have heppet og klappet i mere end to en halv time, var det dem, der havde allermest brug for opbakningen.

Sådan er det også i vores liv. Vi skal huske at heppe på dem, som er lang tid undervejs med deres mål. Ikke fordi de er dovne eller mangler fokus, men fordi livet nogle gange sætter deres tempo ned. Vi skal heppe på dem, fordi de er seje, når de bliver ved til trods for, at de kan føle, at de danner bagtrop.

Det er når vi ikke giver op - uanset tempo og forhindringer - at vi når i mål.

fredag den 8. september 2017

Måske har du mødt en rebel idag - uden at vide det.

Vi har måske alle et billede af, hvordan en rebel er eller ser ud. Men du kan have mødt en i dag uden at vide det.

For du kan ikke se om personen ved siden af dig er i gang med et indre oprør. Et oprør mod normer, fordomme eller forventinger. Du ved ikke hvilke kampe - store som små- personen er i gang med at udkæmpe eller allerede har kæmpet.

Det rebelske ligger i, at der er noget i vores liv, som vi føler os draget til at gøre oprør mod. Noget som vi bare ikke kan lade stå til overfor. For nogle er det at ændre livstil eller karriere, for andre er det at ændre værdisæt og samfundsholdninger. Uanset hvad så kræver det mod.

Så giv alle på din vej et skulderklap for deres indsats. Den kræver måske mere, end du ved - og kan få større betydning end du endnu er klar over.


torsdag den 7. september 2017

Jeg håber, at du kommer til at fortryde mange ting i dit liv.

I kølvandet på nyheden om Prins Henriks demensdiagnose, så jeg i dag en overskrift, hvor der stod at Se og Hør ikke fortryder noget i forhold til deres dækning af prinsen hen over sommeren.
Det synes jeg godt nok er ærgerligt. Ikke bare fordi de går ubehagelig tæt på et menneske, men også fordi det ikke at fortryde på en eller anden måde må betyde, at de mener, at de gjorde det bedste...

Faktisk hører jeg tit andre mennesker sige, at de intet fortryder. Nu kan jeg jo ikke udtale mig om, hvorfor de ikke gør det. Men jeg fortryder mange ting i mit liv - og det håber jeg også, at du gør. Først og fremmest fordi det viser,  at vi har en forståelse for at vi kunne have handlet anderledes. Enten hvis vi havde vidst bedre og mere, eller hvis vi havde valgt en af de andre mulige veje en given situation altid kan lede os.

Hvis vi intet fortryder mangler vi enten empati, eller også mangler vi at interagere med andre...

Vi skal helst gå ud og leve livet fuldt ud med alt, hvad det indebærer - også af fortrydelser. Ellers har vi ikke levet nok.

onsdag den 6. september 2017

Du er en betydningsfuld person i vores historie

6. september er ikke en hel almindelig dag i danskernes historie... I dag samler National Museet nemlig vores dagbøger ind, så de kan være med til at give fremtidige generationer et indblik i livet anno 2017.

Det er ikke bare et stort projekt og en god fortælling, det er også en besked til hver enkelt af os, at vi er vigtige i den samlede historie.
Vi er nemlig både historieskabte og historieskabende. Derfor er det vigtigt, at netop du deler dine tanker, håb og meninger. For samfundet og historien det er os! Hverken mere eller mindre.

Det der er vigtigt for dig - er også vigtigt for os og vores historie. Jo mere vi deler ud af, hvem vi virkelig er - jo flere ligheder vil vi opdage, og jo mere vil binde os sammen. I et stort smukt spindevæv af mennesker der mødes og liv der formes.

tirsdag den 5. september 2017

Slå ikke lejr, der hvor du tror, at du er universet centrum...

Når jeg sidder med ro i sindet og er fyldt med et vis overskud - og kigger ud på haven, himlen og  hunden, så ved jeg godt, at der er så ganske få ting i universet, som egentlig handler om mig.

Så ved jeg godt, at hvis jeg fx får en sur mail - så handler det slet ikke om mig. Eller hvad jeg har gjort eller ikke gjort. Det handler om, hvordan afsender vælger at reagere og agere.
Lige så lidt handler ros fra venner om mig - men derimod om hvordan de vælger at omtale situationer  og lign.

Men når jeg ikke har ro og overskud, så synes jeg pludselig, at alle andres reaktioner og handlinger må handle om, hvad de synes om mig, eller det jeg har gjort. Så bliver jeg til universet centrum - i hvert fald i mit eget hovedet.
Og at være universet centrum er temmelig belastende og tungt at bære. Jeg kommer til at analysere enhver lille detalje i en hver lille samtale eller situation. Og det bliver det ikke bedre af... for det er aldrig til min fordel.
Det er ikke et sted at slå lejr. Tanker og følelser skal flyttes et andet sted hen.

Vejen væk er for mig hvile, ro, adspredelse (gerne en bog, der gør mig klogere på mig selv) og en der kan give mig et spark bag i, så jeg kan flytte mig.
Og flytte skal jeg! For universet centrum er ikke gavnlig for nogen af os.




mandag den 4. september 2017

Mission smil

Åhh, hvor kan jeg nogen gang trænge til at blive mindet om glæden og styrken i at modtage et smil.

Ovenpå en dag hvor tankemyldret har haft lidt for meget tid til at gå ud af en ikke så positiv tangent, blev jeg mødt af et smil fra en fremmed. Et smil der virkede så oprigtig, at det varmede og skubbede tankemyldret væk.

Du vil tit støde på en fremmed (eller en ven), der ligesom jeg trænger til et oprigtigt smil, der giver varme i krop og sjæl - og troen på det gode tilbage.
Så smil for pokker! Smil så det kan mærkes. Gør smilet til en del af din mission. Det er en lille ændring i din mimik, der kan gøre en kæmpe forskel.

søndag den 3. september 2017

Byd andre ind i dine fællesskaber

Følelsen af at være en del af et fællesskab har meget stor betydning for vores trivsel - og livsglæde. Det ved især en, der har prøvet at føle sig udenfor...

I fællesskaber kan vi tillige spejle os selv og vores værdier. Hvilket betyder, at vi - hvis vi skal være tro overfor os selv - ikke kan byde ind i hvilket som helst fællesskab. Men selv de fællesskaber vi gerne vil tage del i - og som gerne vil os, kan være svære at byde ind i. Derfor synes jeg, at et er vigtigt, at vi, når vi er blevet en del af et fællesskab, inviterer andre ind i det.
Invitationen kan begynde med en small-talk om vejr og vind. Det kan udvikle sig en en dybere samtale om, hvem vi er.
Vigtigst af alt er dog, at vi inviterer ind i vores fællesskaber. Ikke bare for at give andre værdi, men for at berige os. I fællesskabets trygge rammer vil vi lærer noget om os selv og andre, som ikke kan læres udenfor.

lørdag den 2. september 2017

Ro på

Ting tager tid - og mange ting tager meget tid. Det kan være lige til at blive forpustet af.

Men måske skal du slet ikke lave så mange ting. Måske skal du virkelig være nøjsom med det antal opgaver du påtager dig. Drop desuden tanken om at skulle være effektiv hele tiden. Lav tingene langsomt i et tempo, hvor du kan mærke dig selv - og har tid til at lytte til dine tanker.

Overvej hvordan du vil have det, hvis du ofte lavede få ting i et langsomt tempo.
Ville du være anderledes i din hverdag?
Ville du være mere tilfreds med resultatet af de opgaver du nåede?
Ville du være anderledes at være sammen med?

Det er ikke sikkert, at du kan svare på disse spørgsmål. Men du kan vælge at leve på en måde, der hjælper dig med at finde ud af svaret...

fredag den 1. september 2017

Der har jeg hjemme.

I venskabets trygge favn - der har jeg hjemme.
Der hvor vi ikke skal forestille at være andet, end det vi virkelig er.
Der hvor vores historie (trods ungdommens kådhed og fejltagelse - trods voksenslivet redebygning og   karriere-selvoptagenhed) bliver mødt med forståelse - og til stadighed åbne døre.
Der hvor der lyttes - og der hvor vi kan sige det, som trænger mest til at blive sagt.
Der hvor latteren kan klinge selv i de tungeste tider. Og der hvor tårer får frit løb.

I venskabets trygge favn - der har jeg hjemme.
Og der søger jeg hen, når jeg trænger til at føle mig hjemme.