Gør noget, der gør dig stolt!

Hvornår har du sidst gjort noget, det virkelig gør dig stolt?

Hvis du skal tænke for længe over det, så er det vist på tide at gøre noget ved det...

Vi gør så meget mere eller mindre af pligt. Og det synes jeg faktisk også, at der er noget kvalitet i. For når vi tager os sammen og gør, hvad vi har lovet at gøre - om det så er overfor os selv, vores familier eller en arbejdsgiver, så kan der ske en masse godt for en masse mennesker.
Men vi skal altså også huske at gøre noget som kan gøre os stolt.

Noget hvor vi har ydet en ekstra indsats eller har været ude af komfortzonen. Måske noget som i den grad handlede om at gøre noget for andre - uden at tænke på egen vindning. Uanset hvad det er, så har vi også brug for at være stolte af os selv, dem vi er, og det vi har at byde ind med.

Så hvis du ikke kan huske, hvornår du sidst har gjort dig selv stolt - så skal du se at komme igang...

Balance i livet.

De fleste mennesker jeg har mødt - selv ret unge mennesker - ved at de trives bedst, når der er balance i deres liv. Og de søger den. Ofte som noget helt utopisk, der findes et eller andet magisk sted.
Men der er balance at finde alle steder - ikke mindst i vores hverdag.

Jeg er netop kommet ind i stuen efter en skøn eftermiddag i haven. Jeg elsker at tilbringe tid blandt planter, blomster og forhåbentlig snart grøntsager.
Det meste af det, jeg laver i mit arbejdsliv, kan jeg ikke se resultaterne af før om en del år. Måske først om mange år. Men i haven sker der noget hele tiden. Jeg sår et frø og snart er er blomster og bønner.
Det giver mig balance i min hverdag.

Det samme gør sig gældende i forhold til min kontakit med andre. På mit arbejde og i min fritidsinteresse har jeg en masse menneskekontakt, jeg bliver stillet mange spørgsmål og skal have ansvar for mange ting.
Når jeg har fri, nyder jeg at tilbringe tid i mit eget selskab, med min nære familie eller med meget gode venner, som kender mig så godt, at jeg fuldstændig kan være mig selv. Jeg holder af, at jeg kan stille dem spørgsmål, og vi kan reflektere sammen. Her har jeg på ingen måde ansvaret alene.
Det giver mig også balance i livet.

Jeg er sikker på, at hvis du kiggede nærmere på dine valg i livet, så vil du også kunne finde balance. Måske netop ud fra nogle af de valg, som kan virke meget modstridende. Det kan være noget af det bedste for dig.
Og hvis du ikke synes, at der overhovedet er nogen form for balance, så kan det være ret nemt at skabe.

Det smukke i tilfældige samtaler.

I går var jeg til konfirmation hos en skøn ung mand, hvis forældre er nogle af mine bedste venner gennem mange år. Derfor kender jeg selvfølgelig også en stor del af hans familie, selvom vi kun mødes med den store familie til særlige lejligheder.

Allerede inden festen havde jeg en klar fornemmelse, at jeg ville blive beriget med gode samtaler - og jeg blev på ingen måde skuffet.

Sådan en fest inviterer nemlig til mange tilfældige samtaler. Samtaler med bordherre, med de andre ved bordet elle ved buffeten. Samtaler som enten starter fordi vi allerede kender noget til hinanden og lige ved, at der er noget vi skal spørge ind til. Eller samtaler som udspringer af nysgerrighed på, hvem den anden egentlig er. 

Det vigtige for mig i alle slags samtaler er dog, at jeg ved, alle samtaler og samtalepartnere kan berige mig. Der er noget at lære eller at blive klogere på i en hver samtale. Ikke mindst andres syn på livet.

Og det er for mig noget af det smukkest i disse tilfældige samtaler... at vi i nogle timers tid deler ud af os selv til mere eller mindre kendte mennesker. At. I bruge tid og energi på at berige hinanden og dermed også hinandens verden...

Når tiden ikke er til det.

Forlænget weekend - hvor er du ventet med glæde. Og det til trods for, at jeg godt kan lide min hverdag.
Men ofte føles det bare som om, at døgnet ikke har nok timer til at nå det, jeg synes, jeg skal nå - og slet ikke til alt det jeg også ønsker at nå. Og livet skal også indeholde en hel del af det, som vi virkelig ønsker - og ikke bare forpligtelserne.

Derfor tror jeg, at det er tid til en ordentlig gang forårsrengøring. Ikke sådan er traditionel en, men en grovrengøring i alle kalenderforpligtelserne. Der er helt sikkert ting, som jeg har puttet i kalenderen, hvor jeg enten ikke er den eneste, som kan løse opgaven eller er den bedste til den. Og der er endnu mere sikkert ting, som jeg har sagt ja til, fordi jeg tror, at andre forventer det af mig, eller at jeg gerne vil have, at de synes jeg er flink.

Men når tiden nu ikke er til at gøre alt det, jeg drømmer om, så må jeg rydde op. Og det kræver mod. Mod til at sige nej tak til nye aftaler, som måske kunne lede frem mod de aftaler jeg drømmer om. Mod til at sige til andre, at en tom dag i kalenderen er ligeså vigtig, som alt mulig andet. Og mod til at sige nej - og “risikere” andres skuffelse.
Men det der med en kalender fyldt med huller, skal da prøves.

Fedt at du er modig.

Vi har alle kampe, der skal kæmpes - og nogle gange er de kampe med os selv. Uanset hvad så kræver det mod at kaste sig ud i dem... og styrke til at forsætte med at kæmpe. Og det kan virke som en meget ensom færd.

Så når du møde nogle, som du ved (eller finder ud af) kæmper modige kampe, så sig det til dem! Sig at du har opdaget, at de er super seje og modige. Og fortæl hvad det er du har lagt mærke til. Spørg ind til hvordan de klarer det.
Din interesse og anerkendelse kan give dem fornyet styrke til modet. Og det er så fedt, at de tør være modige...

Alt det jeg ikke får sagt.

Jeg er sådan en typisk ekstrovert - hvis der altså findes nogle, der sådan er typiske...

Men jeg tænker gerne mens jeg taler - og overrasker også noglegange mig selv i forhold til det, der kommer ud af min mund. Og selvom jeg virkelig også øver (og af og til har succes med) mig i at være mere velovervejet inden, jeg siger noget, så tænker jeg altså bare rigtigt, godt når jeg taler samtidig.

Desværre er det bare lige det der med at få mine intentioner ud sammen med ordstrømmen. For jeg har virkelig gode og oprigtige intentioner. Men når jeg nu er sådan én, der prøver at finde ud af, hvad jeg mener, eller hvordan jeg har det, mens jeg formulere tankerne verbalt - så er det ikke altid så let at få de gode intentioner foldet ud.

Risikoen er, at de gode intentioner bliver alt det, jeg ikke rigtigt får sagt.
Så hvis du møder én som mig - så giv os tid til at tale-tænke os frem til, det der virkelig har betydning for os.

Insisterende venlig

Der er uden tvivl store kampe, der endnu skal kæmpes for, at vi mennesker kan leve ligeværdige liv. Nogen gange skal vi dog bare starte i det små - og lade det sprede sig derfra.

I dag vil jeg derfor slå et slag for venligheden!

Vi har alle brug for venlighed i vores liv - i vores hverdag. Der er så meget, der kan være svært nok i forvejen - uden at vi selv putter mere tyngde oveni.

Så vær venlig alle steder. Vær det i samtale med andre. Lyt interesseret, spørg oprigtigt. Vær det i dine handlinger og lad andre mærke din hjælpsomhed og imødekommendehed. Vær det med fremmede - og vis at de ikke er dig uvedkommende. Og vær det med dine nærmest, så de for alvor kan mærke den betydning, de har i dit liv.

Og skulle andre møde dig med vrede, uretfærdighed og irritation - så vær insisterende venlig. Gå ikke på kompromis med din venlige livsindstilling. Du kan sagtens være bestemt og tydelig i forhold til dine grænser og meninger - og du kan sagtens være det på en insisterende venlig måde.
Det tror jeg, at både du og jeg har brug for.

Den stille venlighed...

Nogle gange havner jeg på en eller anden måde i selskab med mennesker, som bare ved bedst! Uanset emnet... og når de omtaler andre mennesker, som handler det om andre, der åbentbart ikke er særlig dygtige...
Med andre ord er deres samtaler (som måske nok mest er enetaler, som afløser hinanden) fyldt med kritik af andre og andres måder at være på.

Når jeg havner i sådanne selskaber, så har jeg prøvet i lang tid med at være venlig og lyttende. Men jeg er på mange måder så meget på overarbejde indeni. For jeg synes ikke, andre er tåbelige mennesker, der har til formål at gøre min hverdag mere besværlig. Samtidig vil jeg også gerne se de gode intentioner i de mennesker, som jeg er i selskab med.

I mange år sagde jeg enten ikke noget, eller også “eksploderede” jeg nærmest og langede ud efter folk. Ikke nogle særlige hensigtsmæssige reaktioner.
Så jeg har øvet mig i at forsvare min holdninger om det gode i andre mennesker på en ordentlig måde. Sådan en slags stille venlighed.
Der kan virke meget banalt, men min erfaring har lært mig, at mange ikke kaster sig over den disciplin.
Hvis du ikke vil være i konflikt med dit indre, så lær at italesætte dit positive menneskesyn. Sig det højt - det du tror på. Og være venlig i din måde at sige det på.

I den gode gernings tjeneste.

På vej til Jylland med god stemning og hygge i bilen opdagede vi pludselig to mennesker løbe i rabatten ved siden af motorvejens nødspor. Min mand, som er en af den venligst mennesker, jeg kender, kørte hurtigt ind i nødsporet og fik samlet, hvad der vidste sig at være far og søn op.

De var lige som os på vej til “kommende-elevers-dag” på en efterskole, men var desværre løbet tør for benzin lige der midt på den fynske motorvej. De havde fundet den løsning, som lå først for, nemlig at løbe til den den nærmeste tankstation.
Nu sad de så pludselig i vores bil, og vi ville hellere end gerne køre dem til tanken. Ikke bare fordi, det der med at løbe langs motorvejen er en ikke helt risikofri sag, men også fordi de jo nu var fuldstændig presset på tid. Jeg forestiller mig, at stemningen i deres bil ikke helt havde været den samme som hos os.

Men sammen fandt i en tank - og vi fik kørt dem tilbage til deres egen bil, så de kunne komme om på sønnens kommende efterskole - og forhåbentlig få en skøn dag sammen.
De var meget taknemmelige og ville meget gerne betale os. Det blev der heldigvis ikke noget af.

For i den gode gernings tjeneste skal vi alle kunne hjælpe medmennesker i nød - om end det kun handler om manglende benzin. Vi skal få øje på dem, der har brug for hjælp - og være villige til at give den lille ekstra hånd, som kan have så stor betydning for andre.

Husk legen!

I går havde jeg fornøjelsen af at se en skøn flok unge mennesker løbe rundt og lege. Jeg er helt sikker på, at der ikke var noget som helst andet formål end at have det sjovt!
Det gør mig så glad, når disse ellers hårdt præstationspresset unge trodser forventinger og målsætninger - og bare leger...

Det kan vi alle lære noget af!
For ligesom de unge mennesker, så har vi andre heller ikke meget tid til at stå af hverdagens forventninger - eller måske er det mere ærligt og oprigtigt at sige, at vi ikke giver os selv tiden eller muligheden for det.

Så lad os kaste forventninger (ikke mindst vores egne), målsætninger og de pæne facader over bords om end, så bare for en stund. Og lad os lege, grine og have det sjovt.
Rigtig god weekend til jer alle 😃🤪

Succeshistorier.

Jeg kan rigtig godt lide succeshistorier. Det med at læse om andre, der har gjort noget, de drømte om, er i mine øjne super inspirerede. Og det er uanset om, det handler om at starte eget firma op, skabe noget for andre, tabe sig eller noget helt fjerde.

En af grundene er klart, at jeg bare godt kan lide at glædes på andres vegne. En anden grund er, at jeg synes, det er inspirerede for mit eget liv at læse eller høre om, hvilke udfordringer andre er stødt på - og hvordan de har håndteret dem. Der er noget betryggende i at vide, at forhindringer kan overvindes...

Desværre er det alligevel nogengange sådan, at jeg glemmer, at jeg også kan overvinde forhindringer m.m. Og det er jeg nok ikke alene om...
Derfor fik jeg den idé, at vi alle skulle skrive vores egne succeshistorier ned. Hvis vi nu tænker tilbage på vores liv, så er jeg sikker på, at der er temmelig mange af dem. Nogle virker måske små, mens vi med andre historier godt er klar over deres betydning.

Vores egne succeshistorier kunne vi skrive ned i en fin bog, som vi så kunne tage frem og bliver inspireret og stolte af os selv - igen og igen.  📚📖

Du gør det sgu godt 👍

Hold nu op, hvor møder jeg mange mennesker, der gør det godt.
De gør det godt i deres job, i deres familier, i deres venskaber, i deres fritidsinteresser og mange andre steder.

Hvis du stopper op og tænker over det, så kender du sikkert også mange af den slags mennesker....
Det er bare ikke lige så sikkert, at vi husker at sige det til dem - eller til os selv for den sags skyld.

Så hvis ingen andre har sagt det til dig i dag, i denne uge eller måske indenfor det sidste år, så vi jeg gerne være den første... DU GØR DET SGU GODT!!! 👍

I dag har jeg ikke udrettet noget...

Jeg har måske ikke fået udrettet så meget i dag. Det er ikke sådan, at nogen som helst ud fra vil kunne se en progression i dag - altså lige udover de mail, der er slettet fra min mailboks, fordi de bare indeholdte reklamer...

Til gengæld har jeg tænkt en masse. Talt med andre om det jeg tænkte - og har så tænkt videre.
Der er helt klart nogle ting, jeg forstår bedre nu - men ikke rigtig på nogen revolutionerende måde. Bare på en sådan måske-er-jeg-blevet-klogere-på-noget-jeg-måske-engang-kan-bruge-måde...

Og hvilken rolle indtager jeg så i et moderne effektivt præstationssamfund, når jeg nu ikke har bidraget... Er der hovedet plads til denne form for ineffektiv indre “måske-udvikling”.

Ja, det håber jeg så sandelig. Jeg håber, at vi tager os tiden til at være og vokse i eget tempo. At pauser fra præstationer og mål kan blive hyldet. Og at vi husker at rose os selv for det.

Du er så uperfekt... på den mest skønne måde!

Vi skal tale meget mere om alt det uperfekte ved os. Uden at udstille os selv eller gør grin med det. Men jeg synes, at vi skal snakke seriøst om, det, vi selv synes, er uperfekt. Vi skal snakke så meget om det, at det bliver normalen!

Det er dog ikke så nemt, som jeg lige troede. For jeg føler mig en lille smule udstillet, når jeg fortæller om alle mine uperfekte sider. Jeg bliver faktisk en kende nervøs for at fremstå “dårligere” end alle andre mennesker. Jeg gør det dog alligevel - for jeg synes, det er endnu værre, når vi vælger at gemme det væk - og tillader at skammen tager over...for noget som næsten altid er ganske normalt og almindeligt.

Derfor har jeg fundet mig en rollemodel. Hun ved nok slet ikke, hvor stor betydning hun har for mig. Det er en god bekendt, der er total sej og modig. Hun er intelligent, vidende, empatisk og arbejdsom. Hun vil virkelig gerne gøre en forskel i verden - og knokler hårdt for at gøre det. Samtidig har hun en masse skæve sider... og uperfektheder, som hun gerne fortæller om. I hendes selskab er det simpelthen så nemt at være mig - uden at føle mig “mindre-end”. Hun er lige præcis uperfekt på den mest skønne måde. Og det vil jeg også være!

Hvad putter du i hovedet?

Jeg kender mange mennesker, der gerne vil leve på en bedre, klogere, mere empatisk og mere succesfuld måde end, de gør i dag. Og når jeg så taler med dem om, hvad de gør for at opnå det... ja, så gør de faktisk ikke meget andet end at håbe på det bedste.
Jeg skal ikke kunne udelukke, at den strategi vil kunne lykkes for nogle. Jeg har bare aldrig hørt om det.

I stedet mener jeg, at vi skal bruge vores tid fornuftigt, så vi kan komme nærmere det, vi ønsker. Og der, hvor jeg altid har startet, er med at fokusere på, hvad jeg putter i hovedet. Her taler jeg ikke om vores kost, selvom den også har en væsentlig betydning. Jeg taler om, hvilke informationer og inspirationer jeg tager til mig.

Lige siden jeg var ganske ung har jeg læst rigtig meget. Også selvom jeg som barn havde svært ved at lære at læse og siden hen læste meget langsomt. Jeg bestemte mig bare for, at det ikke skulle hindre mig i at hente viden fra bøgernes verden.

Jeg har læst rigtig mange bøger, der har givet mig information, som jeg på ingenmåde selv kunne have tænkte mig til. Det har været bøger, som har inspireret mig til at leve i overensstemmelse med mine drømme for mit liv. De har hjulpet mig med at finde frem til min mission - og de har givet mig viden til at kunne skabe visioner udfra den.
Nå jeg har kastet mig over skønlitteraturen, så har jeg mest læst romaner, der handlede om menneskers udvikling. Ikke noget med død og ødelæggelse! For jeg ønsker ikke at fylde mit indre med makabre universer.

Indenfor de sidste ca. 10 år er den videnstilgang også blevet supplereret med videoer og lyd. Jeg bruger bl.a. YouTube til at finde inspirerende ord fra (i min verden) kloge mennesker, der har noget på hjertet. Hver morgen når jeg gør mig klar til en ny dag, lytter jeg til ord, der kan rykke mig og min verden.
Og når jeg kører i bilen fx på vej til arbejde, så lytter jeg til ord, der kan gøre en forskel fremfor reklamer og radioprogrammer, der enten gør grin med andre eller har fokus på alt det, er er galt i verden.

Hvis vi for alvor vil noget andet eller mere med vores liv, så må vi putte ny viden i vores hoveder. Og hvis vi oprigtigt vil give tilbage til omverden på en positiv, kærlig og empatisk måde, så skal den viden, vi tillader at putte ind stemme overens med den viden, vi ønsker, der skal komme ud!

Jeg vil bare gerne være glad!

I dag talte jeg med en klog 11-årig dreng bl.a. om, hvad han gerne ville være.
“Jeg vil være glad”, svarede han prompte.
Hold da op et fantastisk svar. Kan der være en bedre ambition for livet?

Det fik mig til at tænke på, at det er egentlig også bare det, jeg vil med mit liv. Og samtidig gøre andre glade.

Godt nok kan det ind imellem kræve en solid arbejdsindsats og nogle mellemregninger af opgaver, som ikke altid er lige sjove. Men hvis jeg i bund og grund kan sige ærligt, at jeg er glad... glad som menneske, glad for mit liv og glad for mine omgivelser, så har jeg opnået lige præcis det jeg ønsker mig allermest.

Et venligt ord er nogle gange alt vi har brug for...

Det har været en hård uge!
Og den slags er som regel ikke noget, jeg taler højt om - altså sådan til andre end mine nærmeste.
Men i dag kom det altså alligevel ud ... alt det var for meget. Det kom ud til nogle gode kolleger. De kom godt nok til at lægge ører til store dele af al min brok.

Og de var super gode. De lyttede forstående og tålmodigt indtil gassen stort set var gået af ballonen.
Bagefter blev jeg mødt af venlige ord om både min person og min indsats. Det gjorde en kæmpe forskel for mig.
For nogle gange så er venlige ord alt vi mangler - og lige præcis det, der gør en forskel.

Du er ikke alene.

Når du synes noget i livet er svært for dig...eksamen, problemer i parforhold, fysiske smerte eller udfordringer på jobbet! så skal du vide, at du ikke er alene.

Rundt om i verden, eller bare i Danmark - ja endda i din egen by sidder der andre mennesker, som er i samme situation som dig.
Når du sidder hos tandlægen og skal have hevet en tand ud, så sidder der lige præcis samtidig en anden i en anden tandlægestol og skal have ordnet præcis det samme. Når du knokler med eksamensopgaven, så sidder der lige en anden og knokler med det præcis sammen.
Og forhåbentlig kan det være en betryggende tanke. Du er ikke alene om det. Der er andre, som har det ligesom dig.

Del din hjerne

Videndeling... noget de fleste organisationer og virksomheder prøver at fremme.
Men hvordan går det lige med at dele din viden med andre i din fritid og privatliv?

Nogle gange deler vi ikke det vi ved, fordi vi tænker, at andre allerede ved det. Jeg tænker fx ofte, at andre jo sikkert ved alt det kloge, jeg går rundt med...
Men de kender jo ikke til dit syn på et emne eller lige præcis, det du ved - på den måde du ved det...

Andre gange deler vi ikke viden, fordi vi tænker, at andre vi “stjæle” dine ideer. Men når du siger de fede ideer højt, så er der stor sandsynlighed, at andre kan hjælpe dig med at videreudvikle dem. Eller at de kan blive til endnu flere ideer eller muligheder.

Så næste gange du møder andre, så prøv at slå jeres fælleshjerne til...

Jeg forstår det godt - også når du taler pænt.

Jeg har egentlig stor forståelse for, at vi alle kan komme til at dumme os. Blive presset og sige noget vi fortryder - eller på måder vi fortryder...

Jeg synes dog, at det er rigtigt svært at være den, som skal modtage en sur besked leveret i en temmelig kedelig tone. Ikke mindst når jeg føler mig “uskyldig” i forhold til, hvad end den anden er irriteret over.

For jeg forstår faktisk godt alvoren og vigtigheden af det andre gerne vil fortælle mig - også selv når de siger det pænt og roligt. Eller rettere sagt... jeg forstår dem ikke bedre, når de taler ned til mig, kalder mig navne eller gør grin med mig.
Måske ved jeg ikke helt, hvordan den anden opfatter verden, eller hvorfor de reagerer som de gør. Men mød mig med tålmodighed, venlighed og tillid til, at jeg rent faktisk gerne vil forstå - så tror jeg, at vi kan blive bedre sammen.

Er du ligeglad, er du sikkert priviligeret.

Forleden i en samtale hørte jeg den anden sige, at det er med kvinders rettigheder ikke var særligt interessant. Ikke noget rigtigt at gå op i. Først blev jeg en smule stødt over, at nogle sådan valgte andres rettigheder fra som noget uinteressant.

Men det fik mig også til at tænke på, at når vi sådan helt reelt kan vælge til og fra i forhold til, hvad vi gider bruge vores krudt på - så er vi faktisk temmelig priviligeret - måske ligefrem forkælet.
For jeg synes ikke, at jeg som kvinde kan være ligeglad med de rettigheder, jeg og mine medsøstre har kæmpet for eller ikke har opnået endnu.

Desværre er der så andre rettigheder, som jeg helt overser eller glemmer at tage alvorligt - ene og alene fordi jeg som hvid, veluddannet og vellønnet kvinde i et vestligt demokrati er så priviligeret, at jeg ikke mærker, at det skulle have nogen form for betydning. Jeg lever et så nemt og ubekymret liv, at jeg kan skøjte hen over andres kamp for det, jeg tager for givet.

Heldigvis er der en masse mennesker, som også er priviligeret men som samtidig kæmper for lighed. Og stor tak til dem. For vi har brug for at komme ud af vores små gyldne tårne og stå sammen.

Så næste gang du er ligeglad med andre rettigheder og muligheder, så tjek lige om det ikke skulle være fordi, livet er temmelig nemt for dig. Og måske du skulle bruge dine privilegier til at gøre en forskel for andre.

Det behøver jeg altså ikke synes noget om...

I mange år havde jeg ufattelig travlt med at synes alt muligt om mine medmennesker - desværre...
Og det var for det meste ikke i den positive afdeling.

Jeg syntes noget om andres påklædning  - også selvom jeg slet ikke kendte dem.
Jeg synes noget om deres job - også hvordan de udførte det, på trods af at jeg måske slet ikke kendte til jobområdet.
Ja faktisk syntes jeg alt muligt og umuligt. Bare jeg så et menneske på gaden, gik alle mine synsninger i gang.

Men det er jo egentlig en ordentlig opgave at påtage sig. Og det gjorde mig på ingen måde gladere. Derfor bestemte jeg mig for, at jeg skulle hold op med at dyrke alle de synsninger.

Og hold da op hvor har det været en befrielse. Det lyder måske lidt plat. Men det ændrede min måde at se andre (og mig selv) på. For da jeg ikke længere skulle forholde mig til, hvad jeg syntes om dem og deres valg, så begyndte jeg at se mennesker på en helt anden måde. Hvilket har lært mig så meget mere om andre, end jeg havde forestillet mig.

Hvad gør du HVER dag, som gør dig glad?

Ord har stor betydning for mig, og jeg elsker at skrive. Så for snart halvandet år siden besluttede jeg mig for at skrive hver eneste dag. Og selvom jeg nogle dage kan føle et vis tidspres for at nå det, så bringer det mig så meget glæde.

Jeg kender andre, som har et på samme måde med malerier, løb, yoga, læsning, hækling og meget andet. Aktiviteter som bare bringer dem glæde - også selvom det af og til kan føles som om, at de lige skal “tage sig sammen” for at gøre det.

Jeg tror dog, at disse aftale med os selv er meget vigtige, især når vi har travlt. Det er noget, som vi bare gør for os selv. Ikke for at imponere eller være noget særligt, men fordi det har betydning for os selv, og den vi er inderst inde.

Alt det jeg gerne vil give dig.

Gaver kan fås i mange størrelser og former. Selvom jeg igennem årene har modtaget mange fine gaver - som jeg er meget taknemmelig for, så er jeg egentlig ikke tilhænger af, at vi giver hinanden ting og sager, som kan fylde vores skuffer, skabe og hjem op.

Til gengæld er jeg stor tilhænger af, at vi giver hinanden tid, opmærksomhed og kærlighed - i rigelige mængder.
Og da jeg elsker at give gaver, så vil jeg gerne give mine medmennesker dette...

Jeg vil give uforstyrret opmærksomhed, hvor du kan fortælle om det, der fylder i dit liv eller har betydning.
Jeg vil give dig spørgsmål, som forhåbentlig hjælper til, at du lærer dig selv bedre at kende - og at jeg lærer dig bedre at kende.
Jeg vil give dig min tid, som vi kan tilbringe sammen. Det kan være tid til gåture. Tid til at kigge ud i horisonten sammen. Tid til at grine sammen. Tid til bare at være sammen...
Jeg vil give dig kærlighed, så du mærker, at du er noget ganske særligt i mine øjne. Jeg ønsker, at du mærker den glæde og inde ro, som kærligheden kan fylde os med.
Alt dette og meget mere vil jeg give.
Du kan ikke vise det frem eller gemme det væk, men du kan mærke det og give det videre.

Kærligheden er også et valg.

For 20 år siden i dag blev jeg kærester med min mand.
I løbet af det 20 år har vi taget en hel del valg - valg som har handlet om at styrke og værne om vores kærlighed.

Vi har levet et liv, som de fleste andre. Et liv hvor vi har mødt udfordringer og glæder i et større samsurium.  Nogle gange er de kommet i en hastighed, hvor vi har haft tid til at fordøje oplevelserne og konsekvenserne. Andre gange er de væltet ind over os som en stormflod, der har slået benene væk under os - og rystet os på godt og ondt.

Og at livet nu engang er, som livet er... betyder at kærligheden i perioder ikke har haft de bedst vilkår.    Jeg kan dog ikke huske, at vi nogensinde har mistet kærligheden til hinanden, eller at jeg ikke har kunne mærke den.
Til gengæld har vi haft mange samtaler om kærligheden, og om hvordan vi plejer den - samt hvor vi kunne gøre det bedre...

For kærligheden er ikke bare tiltrækning, den er i høj grad også et valg.
Et valg om at se det bedste i den anden og prøve at forstå intentionerne bag den andens handlinger.
Et valg om at gøre sit bedste mht. det, vi hver især byder ind med i forholdet.
Men også små hverdagsagtige valg som fx at række ud efter den andens hånd, når I alligevel bare står og venter i køen. Eller at slukke for skærmen og kigge hinanden dybt i øjnene og indlede en samtale, som på ingen måde handler om noget praktisk.
Det er valg som er forholdvis nemme at tage - og også nemme ikke at tage...

Drømmen om livslang kærlighed er måske slet ikke en utopisk drøm, men derimod en række bevidst valg. Valg som giver os glæde og “succes” i kærlighedslivet.

Har du fortalt dem det?

Jeg er optaget af tanken om, at vi står på skuldrene af dem, der var her før os. Der er nogle, som har banet vejen for, at vi kan leve, som vi gør det i dag.
Noget kan vi læse om i historiebøgerne, mens andet (en ikke uvæsentlig part) er en del af vores egen personlige historie.

Stykker af min personlige historie - dem som har betydning for den, jeg er i dag, er skabt sammen med mennesker, der troede på mig. Og jeg har været så heldig, at dem har der været mange af.

I mange år fortalte jeg gladelig om disse betydningsfulde mennesker i samtaler med andre. Og det er også dejligt at kunne fortælle om, hvordan og hvorfor de har gjort en forskel for mig. Jeg syntes dog efterhånden, at jeg manglede at fortælle dem det selv.
Derfor begyndte jeg for år tilbage at sende breve til disse for mig særlige mennesker. Jeg skrev til dem om, hvordan de havde gjort en forskel i mit liv - og hvilken betydning det efterfølgende havde haft for mig.

Responsen var helt fantastik. For mange af dem var slet ikke klar over, at det de havde gjort - ofte som en naturlig selvfølge - havde gjort så stort indtryk. Det er min klare oplevelse, at det har givet dem lyst til at gøre endnu mere af alt det “gode”.

Jeg er slet ikke færdig med brevskrivningen og med at sige tak til dem, der tog sig tid til mig. Så mens jeg skriver videre, håber jeg at du vil gøre det samme.

Jeg vil bare gerne tages seriøst.

Min teenagedatter, som har tilbragt påsken på kursus i bl.a. ledelse og demokrati, sagde i dag til mig, at det sværeste ved at være tilbage i hverdagen er - at hun ikke føler sig taget seriøst.

I hele påskeugen har hun været i samtale med jævnaldrende og voksne om emner som værdier, anerkendende udforskning og ledelse af sig selv og andre. Der har været tid til energiske samtaler og stille refleksion. Men vigtigst af alt, har hun oplevet, at der var en oprigtig nysgerrighed for at forstå hinanden - og tid til at forstå sig selv.

Den oplevelse er åbenbart ikke lig den, hun har i hverdagen med jævnaldrende skolekammerater.

Det fik mig til at tænke på, hvordan vi møder hinanden.

For jeg er overbevist om, at vi alle gerne vil tages seriøst - også når vi har det sjovt sammen. Vi vil gerne mødes med oprigtig nysgerrighed, hvor vores samtalepartner er interesseret i, hvad der har betydning for os - og hvorfor. Og ikke tillægger os intentioner, holdninger eller svarmuligheder. 

Når vi tager hinanden seriøst, fokuserer vi også meget mere på, hvad den enkelte person byder ind med her og nu. Ikke hvad de har lavet engang - eller ikke har lavet endnu. Hvem de kender eller ikke kender. Hvad der har oplevet - eller hvad de endnu har til gode... For det er altsammen målestokke, som kan bruges til at sortere mennesker. 

Jeg vil gerne tages seriøst ene og alene fordi, jeg er - og jeg vil meget gerne møde andre på de samme vilkår.

Det skal ku’ mærkes, at du har været her - ikke på præstationer men på relationer...

Alt for mange af os har alt for længe løbet efter præstationer, som kan imponere andre og muligvis også os selv. Og selvom jeg har udført præstationer, som jeg er stolt af, så er de nu engang en temmelig flygtig størrelse... Og de har det med at miste betydning i det øjeblik, de passere gennem vores liv.

Når jeg tænker, at jeg gerne vil have, at andre kan mærke, at jeg har været her - så håber jeg, at de relationer, jeg har med andre, gør så store indtryk, at de mærkes også, når jeg ikke er tilstede. Jeg håber, at noget så enkelt som at støde på bestemte sange, bestemte steder eller bestemte ord, vil få andre til at tænke på mig - og derigennem mærke, hvad vores relation gør ved dem.

Men gode relationer opstår ikke af sig selv. De skal dyrkes, passes på og have tid. Der er ingen opskrift på, hvordan de udvikler sig eller præcis, hvad der skal til. Jeg tror dog på, at gode relationer vokser og udfolder sig, når vi viser den anden, at de har særlig betydning for os - uanset om det sker gennem ugentlige telefonsamtaler, tilfældige men intense møder eller dagevis af samvær...

De gode relationer har det med at vokse i betydning gennem årene - også selvom det kan virke som om, at de er gledet ud i sandet. Når det mærkes, at vi har været her, sker et både nu og her - og gennem de minder vi har delt i livet.

Og når vi alligevel hopper på præstationsræset, så skyldes det måske netop, at de understøttes og formes i de relationer, som kan give præstationerne betydning. I hvertfald hvis vi vil huske og mærke dem.

Real life blogging.

Den sidste uge har jeg tilbragt sammen med en masse interessante mennesker. Dagene og aftnerne er blevet brugt til inspirerende samtaler om emner, der har betydning for mig. 

Samtalerne har givet mig indsigter, som skabt en større forståelse af verdenssyn og intentioner.

Jeg er blevet beriget og har ligeledes prøvet at berige andre med det, jeg har at give. En god ven sammenlignede det med mine daglige bloggerier - bare i en “real life” udgave.

Og der sker virkelig noget, når vi prøver at berige hinanden gennem helt almindelig gammeldags samtaler. Samtaler, hvor vi kigger hinanden i øjnene, giver tid til at lytte og tid til at finde svar, der kan skabe mening for os selv og andre. 

Så selvom jeg elsker at reflektere over livet og vores menneskelige samspil i stilhed og på skrift - så sker der altså noget for mig ganske magisk, når jeg er samtaler med andre.