torsdag den 27. december 2018

Se lyset

Ofte har jeg talt med andre om at sprede lys og positiv energi til omgivelserne. Det er for mig en vigtig del af at leve i venlighed.
Men lige på vigtigt for venligheden er det at se lyset i andre. Se al det gode i dem. Glæde dig over det du ser - og skab muligheder for at de kan udfolde deres lys . Og ikke mindst anerkend deres indsats for at sprede lys. For selv de støste  og mest sikre lysspredere har brug for at blive set og anerkendt. 




mandag den 24. december 2018

Be kind

"If you have the choice between being kind or being right - always choose kind!"


Det motto har fulgt mig gennem mange år - og jeg har oprigtigt prøvet at efterleve det. Nogle gange er det temmelig nemt, mens jeg andre gange har opført mig, som om jeg aldrig har hørt om den måde at håndtere situationer på.

I juledagene hvor vi er sammen med vores familie og venner - og ofte bliver presset på tid, overskud og vores eget selvbillede, kan det være ekstra godt at huske på, at venligheden kan bane vejen til nogle ekstra hyggelige dage sammen.


lørdag den 22. december 2018

Hjerternes fest

2 dage til jul. 2 dage til familesammenkomster. 2 dage til hjerternes fest.
Hele december har stort set alle tv-kanaler været fyldt med film, der netop har handlet om hjerternes fest i familiens skød. Selvom der som regel også har været skurke og problemer i variende størrelser i disse film, så viser de et smuk sødt billed af, hvordan familiens jul ser ud.

Men mine samtaler med flere hundrede unge og en hel del voksne gennem årene viser et noget mere nuanceret billed...
For selv kærlige tætte familie kan blive presset i deres samvær i denne højtid. Forventningen til gaver, til maden, til den rigtige pynt og ikke mindst et idealbillede af, hvordan vi som familie er sammen, er for meget for de fleste.
Og så opstår konflikterne...

Jeg tror, at de fleste konflikter her opstår, fordi vi i bund og grund er i tvivl om vores eget værd - og derfor bliver slået ud af misforståelser, småkritik eller familiens måde at være på.
Derfor er det vigtigt, at vi i denne hjerternes fest husker at pleje vores egne hjerter med selvkærlighed og selvomsorg, så vi rent faktisk har noget at dele ud af.

søndag den 16. december 2018

Ventetiden

Adventstiden er ventetiden - venten på "Herrens kommen", som det meget højtideligt hedder sig i kristendommen.

Og der sidder sikkert også mange børn rundt om i landet og venter spændt på at de sidste 8 dage inden jul snart er gået--- og forældre som stresser over, at de kun har 8 dage til at nå alt det, som endnu ikke er nået.

Fordi jeg i mange år har arbejdet med børn og unge - og i mange år har arbejdet meget, så forstår jeg godt begge sider.
Men de fleste af os mangler hverken nye ting (gaver) eller mere mad, vi mangler tid. Tid sammen, tid til refleksion og tid til at nyde at vente på noget godt.

Lad os derfor bruge ventetiden til at være sammen og vente sammen. Behovsudsætte. Vente. Være sammen. Vente. Finde ro sammen. Vente.
Fordi vi kan - og fordi vi har godt af det.


fredag den 14. december 2018

Giv plads

Ti stille... bare ind imellem.
Pauserne kan bruges til, at andre kommer til orde. Dem du ikke så ofte hører eller lytter til. Dem som ikke så ofte hører sig selv.

Giv dem plads og taletid. Ikke af pligt - men af ren og skær venlighed.

tirsdag den 11. december 2018

Jeg har tid til dig....

Mine børn er store nu - teenagere... og den ene er allerede voksen, sådan juridisk set. Og jeg kan sagtens mærke, at en stor del af deres liv leves uden min indblanding og tilstedeværelse - eller behovet for det.

Alligevel er det som forældre vigtigt, at vi ikke glemmer, at disse unge mennesker fra tid til anden har brug for os - og brug for at vi har tid til dem. Ikke bare når det lige passer ind i vores planer - men når de uforudset får brug for os.
Det betyder noget, at vi kan tilsidesætte marathontræning, venindehygge eller arbejdsopgaver for en stund - og med ro se dem direkte i øjnene og sige "Jeg har tid til dig.", og at de kan mærke, at vi mener det.

mandag den 10. december 2018

Sig det bare til hinanden...

Ofte har vi en masse positive oplevelser med vores medmennesker - og rigtig mange gange fortæller vi gerne om de oplevelser... bare ikke til dem, som vi havde dem med.

Om det er fordi, at vi er bange for, at det vil være underligt at anerkende andre, mens vi kigger dem i øjnene, ved jeg ikke. Men jeg ved, at det glæder og varmer, når der er én, som netop fortæller mig, hvis jeg har gjort det godt.

Så vær ikke bekymret over at virke underlig... bare fortæl dine medmennesker om alt det gode, du ser i dem - og oplev hvor meget glæde det kan spree.

søndag den 9. december 2018

Dem der skaber indeholdet i traditionerne

Julen er for mange fyldt med alle mulige forskellige traditioner. Og for mig handler traditionerne om de mennesker, som gør dem til noget særligt.

Det betyder meget, hvem vi vælger at tilbringe vores tid sammen med - ikke mindst i denne specielle tid.
Jeg nyder at have tid sammen med min nære familie og med min storfamilie. Jeg nyder at have tid sammen med niecer og nevøer og mærke deres glæde over julen. Jeg nyder at have tid til at høre, hvad der er vigtigt i mine familiemedlemmers liv lige nu. Og mest af alt nyder jeg, den følelse det giver mig at være omringet af mennesker, som kender mig godt - og som jeg har delt livet med.

Det betyder nemlig ikke så meget, om du har den smukkest julepynt, giver de flottest gave eller laver den bedste mad.
Det, der for alvor skaber indeholdet i vores traditioner, er de mennesker, vi er sammen med og de relationer, som nyder godt af vores sammen.




lørdag den 8. december 2018

Hvad putter du i hovedet?

I den søde juletid er der ofte megen snak om, hvad vi putter i hovedet, og som regel handler det om mad og alkohol.
Jeg synes dog, at det er endnu vigtigere, at vi passe på, hvad vi putter i hovedet i forhold til ord, tanker og ideer - ikke mindst fordi alt dette jo kommer ud igen, netop i en tid hvor vi er meget sammen med familien.

Det, jeg mener, er, at vi skal overveje hvilke ord, tanker og ideer (primært fra andre) som vi vil være modtagelige for. Og hvor denne "menu" skal komme fra.
Skal vi bare fylde os med alt muligt bras fra internettet? Eller skal vi vælge at fylde os med udvalgte positive ting, som sagtens kunne komme fra bøger eller samtaler med mennesker, som gør en god forskel i vores liv?

Det er jo egentlig et enkelt valg. Men det kan gøre en kæmpe forskel - ikke bare for os selv, men også for de mennesker, vi tilbringer de næste uger sammen med - og som, hvis vi har passet godt på vores indtag, kan mærke alt det gode, vi så kan bringe videre til dem.

fredag den 7. december 2018

I er noget særligt

På min vej gennem et gymnasium, stødte jeg på en Hall of Fame-væg fyldt med billeder af dem, der har gjort noget særligt. Ofte har jeg det meget ambivalent med den slags. Men denne her var anderledes.

Der var billeder af dem, der har investeret tid og energi i at skabe fællesskab, dem der har gjort noget for at hjælpe andre, og dem der var særlig dygtige til en bestemt ting.
Det var for mig at se en hyldest til dem, som på den ene eller anden måde gør noget ekstra. Og det er en venlig tilgang til mennesker.

torsdag den 6. december 2018

Hvor langt rækker dine værdier?

Min mand og jeg har prøvet at opdrage vores børn efter vores værdier - og har prøvet at hjælpe dem med at finde frem til deres egne værdier, så de selv kan leve deres eget liv efter dem. 

Langt hen ad vejen, synes jeg også, at det er gået meget godt. Det er dog bare sådan med to teenagere... at de også prøver grænser af. Bl.a. deres egne - og vores...
Og som forældre kan jeg opleve ting, som bare er i strid med det, jeg synes er rigtigt eller vigtigt... Her er det så, at jeg kunne forfalde til at blive sådan helt gammeldags sur.
Det er jeg så også blevet en del gange, men heldigvis er det aldrig noget som holder særlig længe hos mig.
For når jeg gennem mine børns liv har haft fokus på, at vi skulle leve efter vores værdier - så er netop de værdier. som er vigtige at huske, når de unge dummer sig og skal komme hjem og finde styrke til at rejse sig igen.

Hvor langt rækker vores værdier egentlig, når livet bliver svært og følelserne kommer tæt på?
Det er et spørgsmål, som er værd at spørge sig selv om fra tid til anden...


onsdag den 5. december 2018

Lev så det kan mærkes

Julekalendere har gennem mange år præsenteret os for børn med stærk tro  - og voksne fyldt med mistro... Og børnene må klare skærene, der hvor de voksne giver op.

Ofte er det fine fortællinger, som forhåbentlig giver alle børn mod til at tro på dem selv. Men hvad med os voksne?

I det virkelige liv, håber jeg på at leve, så det kan mærkes (også af mine børn), at jeg har en stærk tro på det gode, på andre og på mig selv - og at jeg ikke giver op, når jeg møder modgang.
Det virkelige måske basalt og ligetil... men vi skal huske at leve, så det kan mærkes!

mandag den 3. december 2018

Få det nu gjort...

For ca. en halv time siden kunne jeg lukke computeren med god samvittighed. Opgaven som jeg har udskudt var nemlig blevet færdig.
Da jeg gik ud i køkkenet for at tilberede aftensmaden kunne jeg mærke glæden og overskuet boble inden i... så hvis jeg havde troet, at den der opgave ikke fyldte i mine bevidsthed, i min hverdag og i mit overskud - så havde jeg taget fejl.

Sådan er det med mange ting, som vi udskyder og lader fylde i vores liv. Det overtager vores venlighed, vores overskud og forståelse og vores måde at møde verden på. Det er nemlig ikke ingenting eller ubetydeligt - selv mindre ting kan have stor betydning på en kedelig måde.

Så hvad end det er, som du udskyder eller lader som om ikke behøver din opmærksomhed... så få det nu gjort, få det overstået og håndteret, så du igen kan fokusere på det, som har betydning for dig.

søndag den 2. december 2018

Dreams comes true...

I går var jeg til et TEDxOdense arrangement, hvilket var en super oplevelse.
Det var en gave, jeg havde givet mig selv. Et ønske som i mange år har stået på min drømmeliste.

Hvad står egentlig på din drømmeliste? Og hvad skal der til for, at du synes, at du fortjener at opleve og udleve drømmene?

lørdag den 1. december 2018

Decemberminderne

“Make it a December to remember”... stod der på et opslag et sted på et af de sociale medier, som jeg af og til bruger min tid på.
Det er smukt, tænkte jeg med det samme.
Den næste tanke handlede så om, hvad det er, jeg gerne vil skabe minder om i denne december.

Og for mig er det i hvert ikke noget med materielle ting!
Men i stedet minder, der forhåbentlig kommer til at indeholde samtaler med familien, sang omkring juletræet, glæden ved at have tid sammen - i høj grad også med dem jeg ikke ser så ofte, at sidde tæt sammen i sofaen. Mest af alt håber jeg på stunder, der bliver til minder fra de smukke fortryllende øjeblikke, som vi nok kan prøve at rammesætte, men som opstår, fordi vi vil hinanden.

fredag den 16. november 2018

Lad venligheden sprede sig.

Senere i dag drager jeg til Billund for at deltage i et arrangement i denne weekend. Der vil være mere end 1000 andre mennesker der. På forhånd kender jeg rigtig mange, som jeg glæder mig til at se og have gode samtaler med.

Jeg glæder mig også til at møde dem jeg ikke kender endnu. Til at høre deres ideer og holdninger og opleve, hvordan de kan skubbe til mit eget syn på verden.
Men mest af alt ser jeg frem til at dyrke venlighed mellem mennesker - især min egen venlighed overfor dem jeg ikke kender.

For det er forholdsvis nemt at være venlig overfor dem ,vi kender. Selvfølgelig især dem vi har et godt forhold til. Det er dog lige så vigtigt at være venlig overfor dem, vi ikke kender.

Så jeg vil lytte til andre - og lade dem tale ud. Være nysgerrige på hvor deres ideer og synspunkter stammer fra. Jeg vil tale med dem, der står udenfor "flokken". Jeg vil smile til de andre i køen. Jeg vil rejse mig fra sofaen i fællesrummet, så vi kan byde endnu én ind i fællesskabet.
Og jeg vil gøre det, så de kan mærke venligheden - og håbe på, at de giver den videre.

torsdag den 15. november 2018

Vent med mig...

Jeg har ventet mange timer i venteværelser, på busstationer, perroner eller andre steder, hvor vi forventes at vente...
Jeg har gjort det alene og i selskab med andre - nogle gange har jeg valgt, at det skulle være på den måde, og nogle gange er det bare blevet sådan.

Men i går da jeg sad i et venteværelse på Rigshospitalet sammen med min søn og min mand, et sted vi har tilbragt mange timer gennem årene, så jeg rundt på alle de, der ventede ligesom os.
Jeg så dem, der sad alene - nogle af dem med tydelige smerter , og jeg så dem, der havde en kær ventende med. Jeg så det voksne barnebarn sammen med sin bedstemor bruge tiden til nærhed. Jeg så svigermor og svigerdatter i hyggelig samtale, og jeg så mand og kone sidde tæt sammen.
Det slog mig, hvor meget det kan betyde, at vi vælger at vente med hinanden. At vi ikke tidsoptimere eller skynder på... men bare finder venlighed, omsorg og nærhed i at vente sammen - fordi den anden ikke skal være alene.

onsdag den 14. november 2018

God morgen - god dag.

Hvordan starter din dag? 

Tænk lige over hvordan du egentlig begynder din morgen. Er du sur over at skulle op.?Irriteret over at skulle nå en masse inden du skal ud af døren? Eller bekymret over, hvordan dagen vil komme til at gå?

Hvis du kan genkende de tanker, så påvirker de helt sikkert din dag.
Mark Twain skulle have sagt: "Jeg har i mit liv haft mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der er blevet til noget".
Sådan er det også med alle de bekymringer, vi har om vores egen hverdag.

Prøv i stedet at starte dagen med positive forventningsfyldte tanker om dagen, dig selv og dine omgivelser - og se hvordan det gør en forskel for hele din dag. 

tirsdag den 13. november 2018

World Kindness Day

I dag er det World Kindness Day. Her er en særlig dag, som er værd at lægge mærke til.
Ikke fordi at vi så kun skal være opmærksom på venlighed denne ene dag om året, men fordi når vi først er blevet opmærksomme på venligheden, så bliver det også nemmere at udleve den resten af året.

Så jeg håber, at dig som læser dette, vil bruge dagen på at sprede venlighed på din vej, modtage venlighed og få øje på alt den venlighed, der allerede er omkring dig.

mandag den 12. november 2018

Hvad forventer du egentlig?

Jeg tror, at vi alle har nogle mennesker i vores liv, som vi ikke enes sådan supergodt med. Det kan være familiemedlemmer, arbejdskolleger eller venners venner. Nogle som på en eller anden måde dukker op i vores liv uden, at vi selv har valgt dem til.

Og nogle gange når jeg har talt med nogle af disse mennesker, så sidder jeg tilbage med følelsen af at være misforstået. Og faktisk falder jeg ofte ned i en tankegang, som handler om, at jeg bare ville ønske, at "de andre" bare ville have tiltro til mine gode intentioner - og forvente, at det jeg siger eller gøre udspringer af noget ordentligt.
...så er det at jeg kommer til at tænke på, om JEG ikke bare kunne have tiltro til dem og deres intentioner? Kunne jeg ikke bare forvente noget godt af vores møder og samtaler?

Det er så nemt at give de andre ansvaret - og jeg er heller ikke sikker på, at jeg kan ændre udfaldet bare ved at ændre min tilgang.
Men alligevel synes jeg, at det er interessant at opdage, at jeg opfører mig på præcis den måde, jeg mistænker andre for at gøre...

søndag den 11. november 2018

Erfaringer er sjovest, når de ses i bagspejlet!

Engang hørte jeg, at erfaringer er "det du har oplevet, som du virkelig ville ønske, var sket for nogle andre..."
Det tror jeg på mange måder, at der er sandhed i. Også selvom at jeg i dag er glad for den lærdom (nogle gange ligefrem visdom), der er kommet ud af mine erfaringer.

Når jeg taler med unge mennesker, som står midt i det, som jeg ved nok skal blive til erfaringer - og føler, at de er ved at miste fodfæste og håb, så er det svært for dem at indse, at de bare gennemlever en fase, som de nok skal komme igennem...
For det er jo ofte sådan, at erfaringer bare er sjovest, når vi ser dem i livets bagspejl.

lørdag den 10. november 2018

Det skal opleves...

Livet bringer os alle større og mindre forandringer og udfordringer.
Nogle har vi selv ønsket og planlagt - mens andre uundgåelig kommer helt af sig selv, og ofte når vi ikke forventer dem.

De sidste kan være svære at komme igennem, bl.a. fordi vi ofte først opdager, at de er der, når vi står lige midt i dem!

Det betyder dog ikke, at den første slags, altså dem vi selv har ønsket og planlagt, nødvendigvis er nemmere at komme igennem. For selvom vi ønsker os noget, og vi tænker forløbet igennem og prøver at planlægge, hvordan det vil være... så er det altså noget ganske andet at gennemleve det. At føle hvordan det rent faktisk føles. At opleve hvad det gør ved dig og din verden...

Uanset hvad der sker i vores liv, også de allerbedste ting, kan vi ikke tænke os til - det skal leves og opleves.

fredag den 9. november 2018

Temperament... er også en gave.

Temperament har jeg ofte hørt omtalt som en dårlig ting - eller ihvertfald ikke som en særlig positiv ting. 
Hvilket nok skyldes, at mange omkring mig har ment, at jeg havde rigelig af det...

Men min måde at reagere og agere på i verden har også betydet, at jeg har gjort mange ting, haft modet til at stå for noget og har været hurtigt til at hjælpe eller handle.
Mit temperament har været katalysator for meget af det, jeg er så stolt af i dag.

I mange år var mit temperament fyldt med skam - fordi det på en eller anden måde ikke passede til det billede, andre gerne ville have af mig.
Men temperamentet er mit, og det er på ingen måde hele mig! Og temperamentet er som en del af livserfaringen blevet en god ven og hjælper.

torsdag den 8. november 2018

Det er ikke kedeligt...

Jeg er ikke særlig god til at sidde stille... og når jeg endelig får placeret mig i sofaen eller i en behagelig lænestol, så sidder jeg ikke helt stille alligevel.

Måske netop på grund af den indsigt, er jeg meget opmærksom på at huske at slappe af og tage pauser. I mange år troede jeg, at jeg ikke gjorde det "rigtigt", fordi jeg slapper af på måder, som jeg ikke kunne læse om i dameblade eller på nettet. Eller på andre måder end mine veninder og kolleger.
Og det er alligevel skidt, når man tror, at man fejle i at slappe af...

Men jeg slapper af - ofte.
Jeg strikker, hækler, maler, skriver, går ture eller laver yoga, når jeg slapper af. Jeg hører lydbøger, laver kruseduller, ordner have eller vasker tøj (noget jeg bare elsker at gøre), når jeg holder pauser. Og noget af det allerbedste er, når jeg i den grad fordyber mig i det jeg laver - så jeg glemmer tid og sted, så jeg er helt i flow... så slapper jeg af - og det behøver slet ikke at være kedeligt.

onsdag den 7. november 2018

Andres meninger skal ikke påvirke dine valg.

Vi skal gøre det der er rigtigt for os, uanset hvad andre synes om det!
Altså hvis et valg i livet er rigtigt for dig (og nu snakker jeg ikke om valg, hvor du skader andre eller begår noget kriminelt... men om helt almindelig valg, vi skal tage i vores liv), så skal du tage dem.

Det kan være uddannelsesvalg, jobvalg, kærestevalg, bopælsvalg, moralske valg eller nogle af alle de små valg vi tager i dagligdagen. Dem skal vi tage ud fra, hvad vi ved er det rigtige at gøre - og ikke ud fra hvad naboen, bedstevennen eller nogle helt fremmede synes. De skal jo ikke leve vores liv - og vi skal så sandelig ikke lade dem styre det.

Det skal vi også huske, når vi vælger de politikere, vi gerne vil have til at repræsentere os, når det samfund vi drømmer om skal skabes.
Så hvis andre lande synes ét eller andet om Danmark, så skal vi ikke lade os påvirke...men i stedet spørger os selv, hvad der er rigtigt for os.

For mig er det fx vigtigt, at jeg lever i et samfund, hvor vi hjælpe hinanden. Derfor synes jeg, at det er fint at betale høj skat. Så er jeg sådan set ligeglad med, at der findes en masse mennesker i en masse andre lande, der synes en masse om det. For de skal ikke leve mit liv i dette land.
Derfor håber jeg også, at vores folkevalgte politikere holder op med at lade sig påvirke af propaganda og hård retorik fra andre lande ( også selvom vi ofte har set disse lande som venner), og i stedet vil kigge indad og se alt det gode vi har skabt sammen... og tage deres valg ud fra, hvad der er det rigtige for os.

mandag den 5. november 2018

Har du hørt, hvad du selv siger?

Har du prøvet at være opmærksom på, det du selv siger?
Ikke bare til dig selv inden i hovedet, men også til det, der kommer ud af din mund?
Nogle gange er det helt vanvittigt, hvad vi synes om alt muligt. Eller hvad vi giver udtryk for, at vi synes...

Jeg vil gerne bruge mindre energi og færre ord på det, der ikke vedkommer mig og på det, jeg ikke ønsker i mit liv.

søndag den 4. november 2018

Søndag er venlighedens dag!

Lad søndag være din venlighedens dag. Især med fokus på venligheden mod dig selv.

Se hele dagen på dig selv og dine handlinger med venlige øjne.
Tal til dig selv i en venlig tone og med venlige ord.
Vær i det hele taget så venlig du overhovedet kan være - overfor dig selv.

Det er på ingen måde egoistisk. Det er velfortjent - og dine medmennesker vi kunne mærke dit overskud hele den næste uge...

lørdag den 3. november 2018

Jeg kan ikke sætte mig i en andens sted, hvis jeg ikke ved, hvor det er...

Prøv at sætte dig i andres sted.
Det lyder som noget, jeg ofte har sagt til mig selv - og andre.
Eller prøv at gå i deres sko...
Jeg har hørt om indianerstammer, som helt bogstaveligt praktiserer den skik for bedre at forstå hinanden.

Det er også vigtigt, at vi bruger vores egen viden, indsigt og erfaringer til at møde og forstå hinanden.
Der er dog oplevelser, som du har haft, som jeg måske aldrig kommer til at forstå. Ikke pga. uvilje, men fordi jeg ikke har viden eller fantasi nok til at vide, hvordan det er at have gennemlevet det, du har gennemlevet.

Så bliv ikke sur, når jeg ikke forstår. Eller skuffet når jeg reagerer på måder, der undrer dig.
Hjælp mig i stedet med at forstå, så jeg kan gøre det bedre næste gang...

fredag den 2. november 2018

Der er en første gang for alt...

Der er mange, som er blevet mere eller mindre kendte for, at de var de første til at gøre én bestemt ting. Og mange af de mennesker har ændret verdens opfattelse af, hvad der er muligt.

Men når man som mig er et helt almindeligt menneske i et land med mange og gode muligheder, så ligger det måske ikke lige først for at blive den første til et eller andet. Ihvertfald ikke sådan set i verdenshistorisk perspektiv.

Alligevel henter jeg ofte inspiration i disse "jeg-var-den-første" menneskers handlinger. Jeg tænker ofte, at når andre har haft mod til at gøre, det som var rigtigt for dem, så kan jeg også...

I mit liv (og i dit) er der plads til en masse første-handlinger.
Og selvom de måske ikke kommer til at påvirke verdenshistorien, så kommer de til at påvirke vores syn på os selv og på vores egen styrke og muligheder. De kommer til at påvirke vores nærmeste. Ikke bare lige nu, men også på længere sigt. Og de enkelte modige handlinger kan sprede sig som ringe i vandet - og give andre lyst og mod til det samme...

onsdag den 31. oktober 2018

Det må godt være træls!

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Noget af det værste jeg kan forstille mig, er at leve et fuldstændigt monotomt liv. Ingen forandringer og ingen udsving.

Når vi virkelig mærker livets modgang og skal grave dybt for at finde frem til vores egen styrke... så kan det virke tiltalende at leve et liv, hvor alt bare er sådan lige ud af landevejen.
Ingen "ups and downs". 
Og så alligevel ikke...

For mig et det gode liv nemlig ikke monotomt eller ensformigt.
Det er store øjeblikke, små øjeblikke - svære, gode, sjove og sørgelige. Det er der, hvor jeg mærke værdien af livet, betydning af dem omkring mig og netop finder ud af, hvad jeg også er gjort af.

Så det er helt i orden, at livet, hverdagen eller oplevelserne ind imellem er træls!

tirsdag den 30. oktober 2018

Venlighed handler om meget mere end at holde døren for andre...

Venlighed er helt centralt for mig og for min måde at leve mit liv på.
Det er også et emne, jeg har tænkt meget over ikke mindst i forhold til, hvordan det kan udfolde sig i mit liv. For mig går venlighed flere veje. Det handler både om hvordan jeg møder verden - og om hvordan jeg behandler mig selv.

Så venlighed handler for mig også om:

  • at sætte regler - og følge dem, så alle ved, hvad der forventes af dem i fællesskabet
  • at sætte grænser for, hvad jeg som person vil finde mig i, så mine værdier og den jeg er ikke bliver trådt på.
  • at sige det jeg mener (på en ordentlig måde), og til dem det omhandler, så ingen skal følge sig utrygge omkring, hvor de har mig.
  • at hjælpe andre med at se deres egne rolle i fællesskabet, så de ikke gennem fx ugennemtænkte handlinger kommer til at stå udenfor.
  • at havde modet til at stå for det, jeg tror er rigtigt og vigtigt - også selv når andre ikke er enige med mig, så jeg kan forblive tro mod den, jeg er inderst inde. 


mandag den 29. oktober 2018

P.S. jeg er kommet godt hjem.

Beskeder fra dem vi holder af, har alle tider haft stor betydning.

I dag hvor det er let at holde kontakt, hvor det er hurtigt at skrive noget om det, der fylder i vores liv lige her og nu, er en besked om, at den anden er i god behold stadig betryggende.
Fx når min mand kører træt gennem landet og lige sender en besked om, at han er kommet godt hjem. Eller når min datter rejser tværs over Altanten og lige skriver, at turen gik godt.

Selv i gamle gamle dage, hvor folk kommunikerede via breve, som ofte var lang tid undervejs. Så havde det også stor betydning at vide, at den anden var i god behold.

Der er noget omsorgfuldt i at fortælle, dem vi holder af, at vi er landet trygt - og de ikke skal bekymre sig. Samtidig med at der den anden vej er noget lige så omsorgsfuldt i at bekymre os om dem vi holder af.

torsdag den 25. oktober 2018

Verden set på afstand

Hvordan ser dín verden egentlig ud?
Det er slet ikke sikkert, at du ved det... For når vi står lige midt i noget, så kan vi ikke samtidig danne os et overblik.

Men det giver en god indsigt i dig selv, dine prioriteter og i dit møde med andre, at du ind imellem træder lidt tilbage og ser dit liv lidt ude fra.

Jeg står lige nu i en større livsforandring, hvor jeg har skiftet til et job, der integrerer min store fritidsinteresse i mit arbejdsliv, og hvor jeg samtidig skal flytte væk fra den by, der har været min trygge base i stort set hele mit liv.
Og netop sådan en livsforandring giver god mulighed for at se min verden på afstand.

Derfor vil jeg også anbefale, at andre (uden at I behøver at kaste jer ud i jobskifte eller flytninger...) træder tilbage og kigge på livet ude fra. Spørg fx dig selv:

  • Hvad er det, du prioriterer din tid på?
  • Hvordan ser din vennekreds ud?
  • Hvilke interesser fylder dine tanker? 
  • Og hvilke fylder din tid?
  • Hvem tilbringer du mest tid sammen med?
  • Hvor tilbringer du mest tid?
  • Hvor meget betyder andre holdning til dig for din måde at agere på?
  • Hvordan udtrykker du din personlighed?
Giv så dig selv tid virkelig at granske svarene. Du skal ikke nødvendigvis bruge dem til at ændre noget. Først og fremmest kan du bruge dem til at kende din egen verden - og dermed forstå andre bedre. 




onsdag den 24. oktober 2018

Når du rent fysisk sidder i en andens sted...

Igennem mange år har jeg undervist elever i forskellige emner, som jeg naturligvis har fundet meget interessante. Det har mine elever heldigvis ofte også gjort...

Men uanset hvordan jeg har planlagt min undervisning, eller hvilke (super spændende) emner jeg har taget op, så er der som regel sket det at sidst på en lektion - ikke mindst sidst på dagen - så forsvinder koncentrationen ud af rummet...

Nu sidder jeg så til et kursus med spændende indhold, interessante medkursister og gode oplægsholdere... og lige inden de pauser vi heldigvis også har, så forsvinder min koncentration også som dug for solen.

Og selvom der ikke er noget voldsomt nyt i den oplevelse, så er det godt, at jeg mærker, hvordan det er at være elev - altså direkte sætte mig i deres sted.

Hvis vi gør det i alle mulige andre forskellige situationer, så tror jeg, at det vil ændre, hvordan vi ser på hinanden...

tirsdag den 23. oktober 2018

Latter skaber sammenhold

I min familie griner vi meget - og af alt muligt. Vi griner af vores dårlige jokes, af vores samtaler, vores oplevelser og af os selv. I det hele taget er vi ret gode til at finde det sjove (og grine højlydt) i vores liv.

Jeg tror på at en familie, en venneflok, en arbejdsplads eller en helt fjerde slags samling af mennesker, der griner sammen holder sammen.

Når vi kan grine af livet sammen (og IKKE af hinanden eller andre!), deler vi (i min erfaring) livssyn og som regel også nogle grundlæggende værdier.

Det er netop derfor, det er så vigtigt for mig, at jeg er omgivet med mennesker, jeg kan grine ubesværet og befriende sammen med.

mandag den 22. oktober 2018

Uforventet venlighed

I dag hørte jeg en kvinde tale om at holde fast i venligheden. Hun talte om den uforventet venlighed som et modstykke til den forventet uvenlighed, som vi desværre ofte kan møde i os selv og andre.

Emnet er jo et af mine yndlingsemner at udøve, at tale om, at fordybe mig i og at blive klogere på, så det satte en masse tanker i gang hos mig.

Jeg er overbevist om, at selv mindre ændringer i vores adfærd og tankegang kan skabe store forandringer i vores liv.
Så hvad ville der ske, hvis jeg stoppede med at forvente uvenlighed?
Nej - stop det gør jeg jo heller ikke... Eller gør jeg måske det det, ét eller andet sted?
Når jeg bliver lidt usikker på at møde nye mennesker, så skyldes det vel, at jeg er usikker på deres venlighed overfor mig.
Eller når jeg oplever at stå i ukendte situationer og bliver lettere nervøs for, hvordan andre vil forholde sig til min håndtering af disse situationer. Bunder det så ikke også i, at jeg ikke stoler på deres venlighed overfor mig?


Det er egentlig underligt, at jeg kan have det sådan, når jeg i allerflest anliggender i mit liv har oplevet, at mennesker dybest set var venlige - og ønskede at være det.

Kvindes ord i dag har fået mig til at få øjnene op for, at jeg kan møde mine medmennesker på en helt anden måde. Jeg er klar til en mindre ændring, som jeg tror vil gøre en stor forskel!

søndag den 21. oktober 2018

Dit indre er ikke uvæsentlig for andre...

Ofte blogger jeg om, hvordan vi kan passe på os selv og styrke vores selvværd og til dels også vores selvtillid.
Dit selvbillede er nemlig ikke uvæsentlig i forhold til de måde at omgås andre mennesker på - og den måde du udøver venlighed...

Egentlig tror jeg, at de fleste mennesker ved det. Når vi mangler overskud og forståelse for os selv, så er vi heller ikke de mest venlige at omgås. Nogle gange er vi lige det stik modsatte!

Derfor er det på ingen måde egoistisk eller et tegn på manglende forståelse over for andre, at du tager dig tid til dig selv, tid alene eller tid sammen med dem, som er med til at lade dig op.
Det giver også god mening, at du ikke siger ja til alle invitationerne eller tilbud, som kommer din vej, men i stedet laver lige præcis det du har lyst til. Og det er helt i orden, at du vælger mennesker fra, som ikke bakker dig op eller hele tiden vil have, at du ændre dig.
For selvom det kan gøre noget godt for dig i første omgang, så er afkastet for dine omgivelser heller ikke helt ringe...

lørdag den 20. oktober 2018

Det er ikke din historie at fortælle!

Jeg har helt med på at der ikke altid er tale om sladder, når vi taler sammen med fx vores venner om andre mennesker. Nogle gange handler det jo om, at vi er oprigtig begejstret på andres vegne.

Men ofte har jeg oplevet mig selv og andre dele historier, som bare ikke er vores egne - og derfor ikke vores at fortælle.

Så næste gange du får lyst til at dele din viden om et andet menneske, så vurder lige om det overhovedet er noget, som du skal sige højt - eller om du bare skal lade personen selv bestemme over sine egne fortællinger.

fredag den 19. oktober 2018

Skriv endelig løs!

Jeg elsker at skrive - og har gjort det lige så lang tid jeg kan huske...

Jeg har bl.a. skrevet digte, eventyr, historie, diverse studieopgaver (og har kunnet lide det!), dagbog, lister og breve (ikke mindst fordi jeg har boet i udlandet før internettet!).

I alle disse ord på papir (for det har oftest være på den helt gammeldags måde, at de er komme ud) har jeg lært så mange ting om mig selv. For når vi skal forme vores tanker, så de kan forstås af andre eller bare af os selv senere, så sker der noget med vores måde at reflektere over livet på. Samtidig  bliver vi opmærksomme på, hvad der virkelig har betydning for os (nemlig det vi vælger at skrive).

Jeg har også fra tid til anden genbesøg mine skrifter, hvad enten det har været breve, dagdog digte eller studieopgaver - og jeg har været begejstret over at kunne genopleve betydningsfulde perioder af mit liv og de store følelser eller ganske enkelt blive mindet om, hvor meget jeg har udviklet mig, hvad jeg har gennemlevet, og hvordan jeg har håndteret livet.

Gennem sider fyldt med ord om alt muligt har jeg udviklet mig venlighed overfor mig selv og ikke mindst for andre omkring mig...

torsdag den 18. oktober 2018

Hvis alt var muligt...

Hvis alt var muligt i din verden...

Hvordan ville du så udleve dit fulde potentiale?
Hvordan ville du bruge din tid?
Hvem ville du omgive dig med?
Hvad ville bruge din opmærksomhed på?
Hvordan kunne andre mærke det?

onsdag den 17. oktober 2018

Prioter dig selv

Det er egentlig ganske underligt, men ofte er det svært for os mennesker at prioritere os selv...
Jeg ved ikke om det er fordi, vi er omgivet af alverdens tilbud, om det er omgivelsernes forventninger - i det mindste det vi tror, de forventer, eller om der er en dybere psykologisk forklaring.

Ofte har jeg ofte observeret, at kloge, handlekraftige og venlige mennesker omkring mig har meget svært ved at sige nej og prioritere sig selv.

Måske er det fordi, vi hele tiden skaber os selv gennem vores handlinger - og glemmer hvem vi er (eller gerne vil være), når alt det udenoms er pillet af.
Måske skaber vi os selv gennem andres billede af os...

Uanset hvad der ligger til grund for det, så oplever jeg igen og igen et behov for at bare være og huske netop dét, der er vigtigst for én selv - både hos mig selv og hos mange i mine omgivelser.

Så jeg håber, at vi sammen kan kigge indad og finde roen uden alverdens aftaler, pligter eller ydre pres - og prioritere os selv, ihvertfald bare indimellem...

tirsdag den 16. oktober 2018

Bøger som lærermester

Selvom ingen nok ville have troet det, den jeg startede i skolen og havde meget svært ved at lære at læse, så har jeg gennem årene læst mange bøger - rigtig mange bøger. Og jeg elsker det! Hvilket jeg ikke selv havde troet skulle ske, da jeg endelig knækkede læsekoden.

Bøger har været nogle af de bedste lærermestre, jeg har haft.
Jeg har læst romaner og noveller om menneskeliv, historiske perioder og oplevelser jeg ellers aldrig ville have haft kendskab til.
Jeg har grint, grædt og være fortvivlet sammen med personerne på bøgernes sider.
Men mest af alt har jeg fordybet mig i bøger, som har lært mig noget om samvær sammen med andre, om venlighed, om troen på mig selv og andre og har vist mig nye måder at udlede det på.

Bøger har på mange måder været vigtige lærermestre i forhold til min personlige udvikling - ikke mindst fordi læsningen af dem blandes på skønneste vis med den, jeg er lige nu. Hvad enten det er den jeg er i dette øjeblik, den jeg er i denne situation, eller den jeg er i denne periode af mit liv.
Derfor har jeg også ofte genlæst mine yndlingsbøger og opdaget helt nye ting på siderne.

Jeg håber mange vil kaste sig over bøger, der kan udvikle dem  og selvfølgelig udvælge disse med øje for, hvem de ønsker at være...


mandag den 15. oktober 2018

Nye samtaler

Flere gange har jeg slået et slag for de små samtaler og ikke mindst samtaler til at styrke relationen til dem, der har betydning i vores liv.
Men inspireret af en god samtale med en fremmed i dag, vil jeg gerne opfordre jer til at tale med dem I endnu ikke kender endnu - eller måske aldrig kommer til at møde igen.

For hver eneste menneske vi møder, har noget interessant at dele med os. Hvis vi er oprigtig interesseret, nysgerrige og stille nok til at lytte - så kan vi selv i korte øjeblikke få indblik i andre liv - og dermed udvide synet på og forståelsen af vores eget...

søndag den 14. oktober 2018

Selv-venlighed

Har du husket at være venlig overfor dig selv i dag?

Det er slet ikke sikkert, at du har tænkt over det. Og det kan meget sandsynligt betyde, at du ikke har været det....

Selv-venlighed er desværre noget, vi nemt kan glemme - også selvom vores omverden oplever både overskud, smil og venlige handlinger fra os.
Men tænk bare på, hvordan det vil føles, når du overøser dig selv med sympati, tålmodighed, tilgivelse, mildhed og meget mere...

lørdag den 13. oktober 2018

Morgen er noget ganske særligt.


Morgen er noget ganske særligt. Naturen minder os om fornyelse og en ny start.
Det er bare ikke altid, at vi opdager det... Ganske enkelt fordi vi slet ikke er oppe til at opleve det.

Og jeg forstår godt, at ikke alle trives med at stå tidligt op, og at nogle har job, der gør at deres døgnrytme er anderledes. Men når det er muligt skulle alle alligevel give sig selv den gave at stå op med solopgang, fornyelse, tid og ro.
Jeg er sikker på, at det ville give os en ny måde at møde dagen, os selv og hinanden på.


fredag den 12. oktober 2018

Mod til at være dig.

Har du mod til at være dig? Altså den du ved, der virkelig dig.

Det har jeg gennem livet spurgt mig selv. Og svarene har været meget forskellige.
Jeg har været på min egen vej, på vildveje og tilbage på sporet, hvor jeg med stolthed har modet til at følge og forfølge mig, og det der er vigtigt i mit liv.

Modet er kommet indefra, men har også kunne ses på min omgangskreds...
Mod til at være sig selv kan ses og opleves på lang afstand.

torsdag den 11. oktober 2018

Mig... til sidst

Min kloge far sagde forleden til mig, at han ikke brød sig om, at andre indledte sætninger med: "Mig og..." Ikke fordi han går synderlig meget op i dansk grammatik, men fordi det efter hans opfattelse betød, at de satte andre efter sig selv.

Det havde jeg egentlig ikke tænkt på før. Men jeg synes, at han har en pointe.

Hvis vi i vores sprog øver os i at sætte andre før os selv - så kunne det meget nemt smitte af på vores handlinger. Det er da forsøget værd...

onsdag den 10. oktober 2018

Vi voksne kan også være...

"Vi voksne kan også være bange..." Sådan lød teksten til en af sangene fra min barndom.

Og det kan vi godt nok! Altså være bange selvom vi er voksne.
Nogle gange er det bare svært at erkende, at vi er det - og ikke er overmenneskelige væsner, der ikke behøver at beskæftige os med den slags. Og selvom det ikke er rart at være bange, så er det sundt at erkende vores følelser.

For voksne, stærke, jeg-har-styr-på-livet mennesker påvirkes i høj grad også af vores følelser.

Og vi kan være bange, kede af det, usikre, utilstrækkelige, fjollede, barnlige, nervøse, triste... og meget mere.  Og det er helt normalt og helt i orden.

mandag den 8. oktober 2018

De små samtaler

Dagen begyndte med en 1½times køretur med en af mine gode venner. Vi har begge en travl hverdag, så der kan godt gå et godt stykke tid mellem vores samtaler, så køretiden i dag var en hel gave.

Fra det øjeblik jeg satte mig ind i bilen til jeg steg ud igen, fik vi vendt store og små ting i vores liv. Og selvom 1½ time engang imellem ikke er lang tid, så er det alligevel værd at holde fast i. På samme måde det er værd at holde fast i 5 minutters telefonsamtaler, som måske ikke syntes af så meget her og nu - men som alligevel gør en forskel i det lange løb.

For selv små samtaler har stor betydning i vores relation til andre. Det er ikke samtalens længe, men dens dybde der afgør om, den får betydning for os.

Derfor elsker jeg små samtaler, som akkumuleres og danner ramme om relationer.

søndag den 7. oktober 2018

Uden mål...

Forleden gik jeg en tur....
Sådan helt uden formål...

Altså jeg havde bare lyst til det. Men jeg bevægede mig i et tempo, som nok ikke forberede min kondition - og jeg gik nok heller ikke længe nok til at det kom til at betyde noget.
Og selvom vejret var skønt og jeg nød det, så tror jeg faktisk ikke, at jeg huskede at være mind fuld eller være opmærksom på at være til stede i nuet.

Jeg gik bare fordi jeg havde lyst til det...

lørdag den 6. oktober 2018

Og jeg mener det!

Det er en masse ting, som jeg ikke mener noget som helst om... Og så er der en hel del, som jeg virkelig mener noget om.

Men du behøver ikke være enig med mig. Faktisk gør det ofte samtalen mere interessant, hvis vi ikke ser tingene helt ens. Ihvertfald hvis vi husker at samtalen stadig skal foregå på en ordentlig måde.

Jeg deler gerne ud af begrundelserne til min meninger - og vil gerne lære om dine.

fredag den 5. oktober 2018

Venlighed møder verden

Venlighed handler for mig meget om en opmærksomhed på, hvordan vi som mennesker har lyst til at blive mødt af verden. Derfor er der heller ikke en enkelt opskrift på venlighed - selvom det jo ville være dejligt let og ligetil...

Vi må derimod hele tiden tilpasse vores venligheds-verdens-møde til situationer og menneskene omkring os.

torsdag den 4. oktober 2018

Du er stærk.

Stærkhedsbegrebet er en underlig størrelse - ikke mindst fordi vi alt for ofte bruger den til at sammenligne os med andre... og til at konstatere, at vi ikke kan vinde i den konkurrence...
Og måske som følge af det ser vi os selv som... måske ikke ligefrem svage, men så ihvertfald "mindre end".

I dag opfordrede min (YouTube) yogalærer mig og alle andre til at bruge mantraet "I am strong". Ikke en dårlig måde at begynde dagen på.
For jeg er stærk - og det er du også!

Jeg har mødt mange mennesker, der er stærke på forskellige måder.
Jeg har mødt dem, som står op før alle andre for at passe job, studie, træning eller noget helt fjerde.
Jeg har set selv helt unge mennesker og børn står fast på det de tror på, kæmpe for andre og dem selv og gå mod strømmen.
Jeg har talt med mennesker, der har været igennem forfærdelige oplevelser og stadig har overskud til at gøre en forskel for andre.
Jeg har oplevet familier i krise, der har kigget ind ad og dykket ned i et hidtil ukendt indre ressourcesystem og kommet igennem noget, som syntes umuligt.

Så vi skulle tage og udfolde stærkshedsbegrebet til fuld størrelse og med venlige øjne se på især os selv, for at opdage al den styrke vi besidder og udfolder hver eneste dag.

onsdag den 3. oktober 2018

Deres oplevelse er bare en anden...

Nogle gange oplever vi, at andre beskriver en situation som noget positivt, mens vi selv overhovedet ikke havde en god oplevelse af den.
Eller de fortæller om alt det et bestemt mennesker har gjort godt, mens vi i den grad har dårlige oplevelser med selv samme menneske...

Det er der sådan set ikke noget underligt eller mystisk i. Vi har bare forskellige relationer.

Men vi må endelig ikke falde i den fælde, hvor vi tror, at de andre ikke fortæller sandheden eller har en forståelse af "virkeligheden". Eller endnu værre at fordi én, de god kan lide, har behandlet os dårligt, så skal de påvirke vores indbyrdes relation.

Vi skal holde "skæg og snot for sig" og husker, at deres oplevelse bare er en anden...

tirsdag den 2. oktober 2018

Du er betydningsfuld!

Det kan som menneske - sådan et helt almindeligt menneske, være svært at forstå, at vi har betydning for andre end dem, der er tættest på os. 
Dermed ikke ment, at mange af os ikke samtidig stræber efter at gøre en forskel i andres liv...
Det er egentligt nok lidt underligt...

Jeg har mødt mange mennesker, som gør en indsats for at være ordentlige, venlige og opmærksomme overfor deres medmennesker. Som gerne gør en ekstra indsats for andre... men som samtidig bliver overrasket over den betydning vi har i andres liv. Jeg har det selv ofte sådan. Jeg er selv en af dem. 

Men vi har betydning for hinanden - også meget mere end vi ellers går rundt og tror. Og på måder vi slet ikke kan forestille os. 

I stedet for at undre os over det, eller italesætte vores betydning som noget ubetydeligt, skulle vi i stedet omfavne det fantastiske i at få mulighed for at gøre en forskel for andre. Og vi skulle oftere tage at sige til hinanden: "Du har betydning for mig!"





"Our deepest fear is not that we are inadequate. 
Our deepest fear is that we are powerful beyond measure. 
It is our light, not our darkness that most frightens us." 
- Marianne Williamson

mandag den 1. oktober 2018

Tiden er din ven.

Travlhed er blevet en integreret del af vores liv  i en så høj grad, at vi ofte slet ikke tænker over det... Det er noget, vi lærer vores børn, fra de er ganske små - at de skal skynde sig.
Og et af resultaterne er, at vi alle (selv forholdvis små børn) omtaler sig selv som stresset, når vi føler at vi ikke kan nå vores program og forventninger.

Jeg skal endelig ikke pudse glorien. For jeg har ofte svært ved ikke at have gang i en masse ting - samtidig. Jeg er meget sjældent den første, der forlader arbejdspladsen om eftermiddagen. Og jeg har igennem mange år haft et fritidsliv fyldt med aktiviteter.

Men tiden brugt i ro, i selskab med mig selv eller mine nærmeste og i forglemmelse af netop tiden selv er der, hvor jeg er allermest mig selv. Hvor jeg lader op og mærker efter.
Selvom jeg nyder at være omgivet af mennesker og at samtale med andre, så siger jeg ofte, at "jeg er venligere og sødere, når jeg får pauser". 

Jeg tror, at vi skal ændre vores fokus fra travlhed til stilhed. Og for at kunne gøre det en del af vores liv, må vi også ændre den måde, vi omtaler det på.
Hvis vi virkelig ønsker stilhed, ro og tid til os selv (og det er helt i orden, hvis nogle ikke gør), så skal vi holde op med at idoliser travle mennesker. Vi skal i stedet tale om det, vi selv ønsker at opnå - ikke som et kompromis eller et tab - men som en gevinst i vores liv på alle områder.

søndag den 30. september 2018

Teenagere med overskud.

I dag har efterskoler landet over haft travlt. Det er nemlig Efterskolernes dag. Og på min efterskole er det eleverne, der står for planlægning og afholdelsen af selv dagen.
Jeps!

Selvom jeg er forstander, er det ikke mig, der bestemmer indholdet den dag. Jeg bliver ganske vist spurgt til råds, men den store idegenering, opgaveløsning og detajleplanlægning er jeg slet ikke en del af.

Og dagen forløb helt fantastisk!

For de unge kan meget mere end, vi ofte går rundt og tror. Hos os får de ganske vist en projektlederuddannelse, som hjælper en helt del, når man skal arrangere sådan en dag.
Men lige nu er de jo stadig i den spæde begyndelse af deres uddannelse.
Så der er ganske enkelt tale om en flok teenagere med et helt særligt overskud.

lørdag den 29. september 2018

Pauser danner rammer.

Det er mellemrummene, der gør at vi kan få øje på hver enkelt blad på trænerne kroner. Og det er pauserne mellem tonerne, der skabe musikken.

Så det vi ofte ser som ingenting, eller noget uden større betydning er netop med til at skabe rammerne om vores liv.

Prøv at lægge mærke til, hvad pauser i din dag eller i dit liv gør for din oplevelse af indholdet...

fredag den 28. september 2018

At glædes

Glæde fylder meget for mig!

Jeg har utrolig nemt ved at glædes på andres vegne - uanset om det er store eller små ting de deler med mig - eller om de overhovedet ved, at jeg glædes over dem.
For mig er det nemt at lytte efter tonerne i deres fortællinger, opdage gnisten i deres øjne eller se entusiasmen i deres bevægelser - for det er der igennem deres glæde spredes til mig.

Det at glædes på andres vegne ændre også vores syn på andre og vores måde at være sammen på. Det gør nemlig, at jeg har fået øjnene op for alt det (eller i det mindste en hel del af det), der ligge forud for de øjeblikke, vi fælles kan glædes over. Og så glædes jeg endnu mere over, de skridt andre har haft modet til at tage.

Og som en ikke ubetydelig sidegevinst er jeg også blevet god til at glædes på egne vegne. Ikke som en del af en konkurrence med andre... Jeg glædes over mine egne fremskridt, oplevelser og væren. Jeg glædes over at være del af fællesskaber, som vi hinanden det bedste...

torsdag den 27. september 2018

Med venlighed skal vi møde os selv.

Efter en lang dag - i en travl måned - så kører tankerne ofte rundt i hovedet på mig.
Tanker om det jeg har sagt eller gjort - om hvordan jeg kunne have gjort det anderledes eller bedre... eller noget.

Og jeg ved det godt... at de tanker ikke er fyldt med venlighed - da slet ikke overfor mig selv.

Derfor er jeg i dag inspireret af Gandhis ord om at være den forandring, vi ønsker at se i verden.

For jeg ønsker virkelig, at mine medmennesker møder sig selv med venlighed. Venlige øjne, venlig overbærenhed, venlig medfølelse... Og hvis jeg ønsker de gør det, så er det nærliggende at gøre det selv. Også på dage hvor overskuddet måske ikke er så stort, eller at vi synes, at vi har lavet rigtig mange fejl...
Netop de dage er venlighed overfor os selv ekstra vigtig - så det vil jeg så dyrke nu!

tirsdag den 25. september 2018

Alt det jeg gør godt.

Da jeg var ganske ung, lærte jeg om "Bedstemors Lov".
Loven går ud på, at man sige 3 positive ting og én ting, som kunne have været bedre... nogle har måske hørt om loven under title 3 stars and a wish.

Bedstemors Lov har jeg siden brugt, når jeg skulle tale med børn og unge om det, de var i gang med at være eller udvikle. Om deres egne eller andres præstationer. Eller bare om dem selv og deres kammerater.
Og den har været en rigtig god til at hjælpe disse unge med at se alt det gode i andre, og med at komme med kritik på en ordentlig og konstruktiv måde.

Jeg har bl.a. haft en klasse, som gik fra at være meget trænede fejlfindere til at bruge loven til at understøtte hinanden i en positiv udvikling - på bare et par måneder. Så jeg kender virkelig til den gunstige effekt, den kan have på os mennesker.

Alligevel havde jeg helt glemt, hvad den kunne gøre for mig...

Heldigvis var der et indsigtsfuldt ungt menneske, som forleden mindede mig om, hvordan jeg kunne slutte dagen med at fortælle mig selv tre ting, som jeg har gjort godt - og en ting, som jeg kan gøre bedre... altså ikke noget jeg har gjort skidt, men bare et sted, hvor jeg kan forbedre...

Og det er virkelig skønt at finde ud af alle de ting, som jeg er god til - og at fortælle mig selv det. Så skønt, at jeg håber, at rigtig mange andre vil prøve det.

søndag den 23. september 2018

Når overskuddet er lavest...

Nogle gange er det bare som om, at der ikke er mere overskud tilbage - og det kan mærkes på den venlighed, jeg sender ud.

Men når overskuddet er lavest, og jeg alligevel finder frem til at være venlig overfor dem omkring mig fx at tale pænt til andre, holde døren eller hjælpe en fremmed med bare en lille ting... så vokser overskuddet på magisk vis frem igen...

lørdag den 22. september 2018

Keep Laugh on your To-Do List

"Keep Laugh on your To-Do List", står der på en af mine køleskabsmagneter.  Budskabet var selvfølgelig grunden til, at jeg købte magneten. Det kan være meget godt med en sådan påmindelse, når hverdagen suser af sted.

Det med at grine er meget vigtigt for mig. Og det har rent faktisk betydning, at jeg får gjort det hver dag... hvilket egentlig er noget underligt at sige højt. Det behøvede jeg ikke at huske mig selv på, da jeg var barn... Nå men det er en helt andet historie.

Jeg bruger ordene som en husker til mig selv.
Derfor er det også skønt, at jeg har fået et job, hvor jeg er så tæt på en masse unge mennesker, der snildt kan finde en masse at grine over i hverdagen.

Det er også fantastisk, at jeg har en flok gode venner og veninder, hvor vores samvær kan være fyldt med latter - så meget så maven kramper og tårene triller, og samtidig indeholde en masse alvor.

Jeg tror, at vi virkelig skal være ærlige overfor os selv mht. det som har betydning  og så skal vi fylde vores liv med det.

fredag den 21. september 2018

Køkkenkabinettet

I dag får jeg besøg af en flok skønne kvinder, som igennem mange år har været med til at skabe et fundament i mit liv. Et fundament hvor jeg kunne være i rimelig sikkerhed, når verden omkring mig rystede.

I nogle perioder har vi set meget til hinanden - og i andre noget mindre. Men vi har altid kunne tage svære emner op, noget er betød noget eller noget som fyldte i øjeblikket.
Derfor ser jeg dem som en del af mit køkkenkabinet. Altså ikke det som hænger på væggen, men det kabinet, der rådgiver mig - og ofte vil vi ende i gode samtaler i køkkenet...

Og nogle gange handler det slet ikke om rådgivning, men om at få luft, være tilstede eller sige tingene "råt for usødet". Men uanset hvad vi har været igennem, så bakker vi op om hinanden.

Jeg håber, at andre har samlet lignende køkkenkabinet omkring sig - for når livet rammer, så har vi alle brug for et sikkert sted at lande...

torsdag den 20. september 2018

Situationen - ikke personen.

Der sker ofte noget inden i os, når vi ser billeder af os selv...

For ikke så lang tid siden så jeg nogle billeder af mig selv i gang med at interagere med nogle unge mennesker. Billederne gav egentlig et indblik i en rigtig fin situation, hvor jeg på mange måder var i mit es.
Alligevel faldt mit øje med det samme på nogle af de ting ved mit udseende, jeg ikke er så begejstret for...

Historien kunne have endt der, men jeg synes, at jeg er mere livsklog end bare at lade mig fange af min egen bevidsthed og delvis usikkerhed med min fysiske fremtoning.
Jeg synes, at jeg er så meget mere end det...

Så jeg begyndte at kigge på en masse andre billeder. Jeg fokuserede på, hvad det egentlig var for nogle situationer, der var blevet taget billeder af - og hvordan jeg havde haft det i de situationer eller i de perioder af mit liv.
Og efterhånden blev hår, tøj og krop ikke så vigtig mere. For de billeder fortæller nogle helt andre historier - og så meget mere.

Jeg håber andre vil gøre mig den øvelse efter. Altså at se på sig selv med kærlige øjne og bruge billeder - nye som gamle - til at genopdage situationer og perioder i deres liv, fremfor alt det overfladisk. 

onsdag den 19. september 2018

Gode råd har ingen alder.

I går sad jeg i samtale med et ungt menneske, som mindede mig om nogle gode råd, jeg tidligere havde givet til netop hans generation.

Først blev jeg meget begejstret over at være sammen med et mennesker, der er ca. 30 år yngre end jeg, men som alligevel (eller måske netop fordi...) har modet til at dele sin livserfaring og det der har betydning med mig.
Bagefter blev jeg bare så glad for at blive mindet om  og husket på nogle af de gode ting, som jeg også kunne gøre for mig selv.

For ungdommen er ganske fantastiske. Prøv bare at lytte til dem.

Gode råd har ingen alder. Dvs. at de bliver ikke for gamle. Og de skal ikke leveres af en bestemt aldersgruppe...

lørdag den 15. september 2018

Sidder venligheden i benene?

I dag fik jeg vist nok det forkerte ben ud af sengen...
Eller jeg tror i hvert fald, at det må være det, der skete. For jeg var ikke særlig sød eller venlig overfor min familie ( og er nok meget heldigt, at jeg ikke skulle på arbejde og kunne sprede den stemning der...) - og jeg tænker, at det må være det, vi mener, når vi siger, at folk har fået det forkerte ben ud af sengen.

Og når jeg tænker på vending på den måde, er den er godt nok lidt spøjs.
Men hvis vi tror, at venlighed rent faktisk sidder i benene. Så kan det give mening at få det rigtige ben ud af sengen, så vi kan gå ud i livet og gå andre i møde med "det rigtige ben" - altså venligheden.

Heldigvis kan vi finde det rigtige ben frem - helt uden at gå i seng igen. Vi skal bare ændre vores fokus og omfavne den venlige del af os selv...

fredag den 14. september 2018

Livet set fra andre vinkler

I toget på vej gennem Danmark har jeg overhørt mange interessante samtaler.
Samtaler som har gjort mig klogere på andre menneskers liv og synspunkter. Og det er ganske spændende.
For mange af de mennesker, hvis samtaler jeg har fået glæde af, er måske ikke nogen, som jeg selv ville falde i snak med.
Men de har hjulpet mig med at se livet fra så mange nye vinkler, end jeg selv kunne have fundet.

Der er så meget at lære, når vi bare holder øjne og øre åbne 😃

torsdag den 13. september 2018

Hvad bringer du med til samtalen?

I morgen har jeg tildelt mig selv noget taletid... Det sker, når jeg har samling med eleverne på min efterskole.
Det er en super skøn flok unge mennesker, som rent faktisk er interesseret i, hvad jeg har at sige.

Derfor gør jeg mig også umage. For det er ikke en selvfølgelighed, at unge gider lytte til voksne. Og da slet ikke, hvis vi ikke gider lyttet til dem...

Men i morgen vil jeg altså stå på tæer og gøre mig umage. For jeg er meget begejstret over, at de tildeler mig deres opmærksomhed, og jeg ønsker ikke at spilde vores tid sammen.
Den tilgang, tror jeg, kan bruges i mange møder og samtaler mellem mennesker.

Hvis vi tog alvorlig, at vi tildeler hinanden vores opmærksomhed - og er bevidste om, hvad det er, vi bringe med til samtaler, så tror jeg, at vi kunne opnå en større forståelse af hinanden og en større glæde af at være sammen.

tirsdag den 11. september 2018

Du skal nok få en chance mere...

Vi har travlt...
Pensionisterne har travlt som aldrig før.
Småbørnsforældrene har travlt med at få alle ender til at mødes (eller bare i det mindste bare komme i nærheden af hinanden...).
De unge har travlt med ikke at gå glip af noget som helst.
Og os som er midt i livet - ja vi farer også rundt efter alt muligt.

Men hvad er det egentlig vi har så travlt med? Hvad er det, vi er bange for at gå glip af?
Listen kunne sikkert blive kilometerlang...

Men vi skal læne os mere tilbage. Slappe af. Sige nej til det vi rent faktisk ikke gider eller ikke kan presse ind i kalenderen.
For vi skal nok få nye chancer. Vi skal nok opnå skønne store eller små ting i livet. Vi skal nok blive budt op til dans igen.
Lad bare et par chancer eller muligheder slippe forbi nuet. De kommer igen. Måske ser de anderledes ud, men tag ikke fejl - det er stadig muligheder...

mandag den 10. september 2018

Alt det vi ikke kan forudse...

Livet er ikke til at forudse! Sådan er det bare.
Det betyder ikke, at vi skal holde op med at planlægge eller drømme. Det betyder, at vi også skal huske at omfavne alt det, som bare kommer ind fra højre... eller som kommer med årene.

Jeg har fx i dag tilbragt en del af dagen på Rigshospitalet med min søn. Noget vi har gjort med jævne mellemrum gennem de sidste snart 11 år. Jeg havde da aldrig nogensinde forudset, at jeg ville kende genveje, mennesker eller stille kroge på det sted. Men sådan har vores liv nu engang formet sig.
Ej heller havde jeg forudset, at min mor langsomt ville forsvinde for øjnene af mig, mens demensen langsomt vinder frem.

Jeg havde heller ikke forudset, at jeg lige pludselig ville få mulighed for at bestride drømmejobbet, samtidig med at det krævede nogle af de sværeste valg i mit voksenliv.
Lige så lidt som jeg havde forudset, at mit liv skulle omhandle børn og unges udvikling - og at det skulle give så meget glæde.

Min pointe er, at vi skal sænke skuldrene... livet sker - og tager os i alle mulige forskellige retninger. Det er helt i orden. Og vi kan IKKE forudse det. Men vi kan huske at glædes over nuet og over, hvor langt vi allerede er kommet. Og det er ikke så lidt endda.

søndag den 9. september 2018

Fejltagelsene er ofte de sjoveste...

Rigtig mange mennesker er nærmest bange for at begå fejltagelser eller være pinlige.
Det gælder ikke kun unge mennesker, selvom jeg dog oplever, at jo længere vi har levet, jo mindre fokus får vi på, hvad andre tænker...

Jeg synes dog, at det er spild af tid, at vi bruger så meget tankekrudt på at undgå fejltagelser eller være, hvad de tror er pinlig i andres øjne.

Først og fremmest fylder vi altså ikke så meget i andre tanker, som vi måske tror. Hvis vi har lavet et eller andet fjollet, er det ikke sådan at andre pludselig holder op med at fokusere på deres eget liv, så de i stedet kan bruge deres vågne tid på vores fejl...

Men lige så vigtigt er det at huske, at fejltagelser ofte er det sjovest i livet. Jeg har hørt (og oplevet) om så mange gange, hvor noget er gået galt - men det så bagefter er det, vi sammen griner mest oprigtigt af, og det som binder os sammen. Det er det, der bliver huske som gode oplevelser mange år efter.

Så hvis vi rent faktisk undgik fejltagelser, så ville vi også gå glip af mange suveræne, særlige, sjove og sammenholdsskabende øjeblikke.

lørdag den 8. september 2018

Jeg er så fantastisk normal...

Ofte høre jeg meget snak om at være ekstraordinær og noget helt særligt. Mange vil gerne være den, andre ser op til. Og det kan der selvfølgelig nok også bære noget ved.

Men jeg nyder altså at være ganske almindelig. Sådan helt normal.
Når jeg står op om morgen, har jeg altid en masse planer og ikke mindst intentioner for dagen, men de handler ikke på nogen måde om, at jeg skal være særlig...

Jeg nyder at være en blandt andre. At have interessefællesskab eller finder frem til fælles interesser. Jeg nyder at være så normal, at det er almindeligt at fejle og prøve at gøre det bedre næste gang.
Ikke mindst nyder jeg, at i roen ved at være ganske normal, finder jeg glæde ved at være præcis mig. Jeg skal ikke finde på nye måder at skille mig ud på. For jeg er allerede fantastisk nok på den helt normale måde...

onsdag den 5. september 2018

Drop undskydningerne...

Hold nu op, hvor har jeg haft mange undskyldninger i mit liv - alle af meget varierende kvalitet.

Undskyldningerne har bl.a. handlet om, hvorfor:
  • Jeg ikke tager kontakt til venner, familie, bekendte eller bare dem jeg har lovet det overfor.
  • Jeg ikke er i bedre form.
  • Jeg ikke nåede aftaler eller opgaver til tiden.
  • Jeg har sagt forskellige mere eller mindre heldige ting.
  • Jeg ikke har opnået, det jeg gerne ville.
Ja, listen kunne nemt forsættes...

Men det ændrer ikke på, at jeg har brugt en masse undskyldninger  og dermed en masse energi på at dække over det faktum, at jeg er ansvarlig for alt det overstående. Derfor øver jeg mig også meget i, ikke at komme med alle de undskyldninger.

Det med at droppe undskyldninger er meget befriende. Det handler nemlig ikke bare om at være ansvarlig... Det handler i høj grad om at være troværdig - især overfor sig selv.
For mig har undskyldnings-dropningen betydet, at jeg er blevet bedre til at tilgive mig selv, når jeg glemmer, laver fejl eller dummer mig. For når jeg ikke skal skyde skylden på nogen eller noget, så flytter jeg fokus til mig selv. Det fokus har jeg brugt til at tilgive mig selv... Og give mig selv muligheden for at gøre det bedre næste gang.

tirsdag den 4. september 2018

Naturen i hverdagen.

Jeg bor sammen med ca. 100 unge mennesker på en naturskønt plet med vand, skov og god plads.
Her er ro og blikket kan vandre langt.
Hver morgen står vi op til solopgangens røde skær over fjorden, som hilser os og en ny dag velkommen.

Stedet her gør noget godt for os alle. Her er ro til at starte dagen med eftertænksomhed. Og her er ro til at finde os selv igen efter dagens travle aktiviteter.

Som moderne mennesker må vi ikke glemme, hvad naturen gør for os. Den omfavner os, når vi har brug for det. Den giver os udfordringer, når vi har lyst til at prøve kræfter af. Samværet og nærværet i naturen giver os mulighed for at udforske sider af os selv, som ikke lige dukker frem i hverdagens travlhed.
Derfor må vi også øve os i at komme ud, kigge op og være tæt på naturen. Ikke bare fra tid til anden - men igen og igen...

mandag den 3. september 2018

Når du bliver i det, der er svært...

I dag var jeg i samtale med et menneske, som jeg ikke rigtig kender. Faktisk har jeg kun mødt hende én gang før - og det er første gang, vi taler sammen.
Samtalen handlede om stresshåndtering og vores tankemønstrer i den forbindelse.

Det var tydeligt, at den næsten fremmede, jeg talte med, var presset mere end almindeligt - og nok også mere end det var sundt...

Så pludselig stod jeg der - midt i en samtale, som havde taget en drejning hen imod noget meget personligt og egentlig også noget meget svært.
Jeg kunne have afsluttet samtalen hurtigt uden, at det umiddelbart havde været underligt. For vi kender jo slet ikke hinanden - og da slet ikke nok til at være personlige.
Men jeg blev stående - og holdt fat i emnet.

For jeg har stået der selv. Midt i noget der var ved at stige mig over hovedet...
Uden styrke til at kunne bede om hjælp...
Men med håb om, at bare én eller anden ville lytte til mig. At jeg ikke var ved at blive usynlig i takt med, at jeg følte, at jeg var ved at drukne i arbejdslivet.


Nogle gange har vi bare brug for at mærke andre - at mærke at vi har betydning for selv fremmede, om det så kun er for et øjeblik.
Og vi skal finde modet, empatien og nærværet frem til at blive i samtalen, selv når den bliver svær eller vækker ubehagelige minder hos os.
For når vi gør det, kan vi styrke en samhørighed med andre, som samtidig giver os fornyet kræfter til at være stærke i det, der er svært.

søndag den 2. september 2018

Venlighedens betydning.

I går blev jeg stillet det gode (og for mig) reflekterende spørgsmål... “Hvorfor er venlighed så vigtigt for dig?”
Det er på samme tid både svært og nemt at svare på. For min interesse for og intention om venlighed fylder bare meget i mit liv.

Taler andre om venlighed, får jeg lyst til at deltage i samtalen og lære deres synspunkter at kende.
Ser jeg venlighed blive udøvet, stopper jeg op for at følge med i handlingerne.
Når noget bare virkelig intereser os, kan det være svært at forklare hvorfor. Måske er den bedste forklaring, at vi ikke kan lade være med at dyrke vores interesse.

Samtid er det let at forklare, at venlighed gør mig glad - også når den ikke rettes direkte mod mig.
Venlighed får mig til at føle mig som en del af fællesskabet.
Og venlighed gør, at vi kan vise hinanden, at vi har betydning for andre - og for noget der er større end os selv.

lørdag den 1. september 2018

Vil du være ordentlig i dag - og alle de andre dage?

Jeg er klar over, at set udefra vælger jeg ikke altid denne nemmeste vej her i livet...
For jeg har en fast aftale med mig selv om, at jeg vil leve et liv fyldt med bl.a. integritet, oprigtighed og venlighed. Det skyldes, at jeg bare er et gladere mennesker, når jeg er tro overfor den jeg er - og ordentlig overfor andre.

Den aftale med mig selv har ofte betydet, at jeg har taget svære samtaler - selvom det havde været nemmere at lade være. Eller at jeg har sagt fra overfor fx hvad jeg har opfattet som uretfærdigt, selvom det har "kostet" på den sociale konto.

Til gengæld har jeg ofte været stolt af mig selv over mit mod og mine valg. Jeg har haft gode indre samtaler, fordi jeg ikke har givet køb på det, som er vigtigt for mig.

Til at starte med tog jeg en masse vigtige daglige valg om, hvilket menneske jeg egentlig gerne ville være. Valg som krævede MEGET ærlige samtaler med mig selv.
Men jo flere gange jeg har taget de samtaler og valg - jo nemmere er det blevet at navigere i alle de situationer, som sætter vores integritet, oprigtighed og venlighed på spil.

Udefra lyder det måske besværligt, men hold nu op, hvor er mit liv blevet nemmere, fordi jeg ikke hele tiden skal tage beslutninger om, hvorvidt jeg vil være ordentlig i dag eller ej!

fredag den 31. august 2018

Hverdagsmodig.

I dag har jeg talt med en flok skønne unge mennesker om at være modig.
Egentlig tog jeg udgangspunkt i Martin Luther King Jr.'s "I have a Dream"-tale, fordi det netop i den forgangene uge er  55 år siden, at han stod på trappen til Lincoln-monumentet i Washington DC og delte drømme med tusindvis af mennesker. Dr. King udviste på mange måder mod både den dag og på mange andre tidspunkter.

Men sådan ser hverdagen jo ikke ud for de fleste af os. Det skal dog ikke forhindre os i at lade os inspirere af ham.

For hvad er det vi lægger mærke til, når vi oplever andre "store" modige mennesker?
Er det alt det usædvanlige? Eller alt det almindelige?
Ofte er det jo det sidste. Men mod udspringer egentlig af almindelig hverdag. Der hvor nok er blevet for meget, eller vi endelig har fået øje på noget, som vi bare ikke synes er i orden - og vi så finder modet til at gøre noget ved det. Ofte ved vi slet ikke at vi har modet før det pludselig overvælder os.

Det sker som regel ikke på særlige dage eller ved særlige lejligheder. Det sker i ganske almindelige hverdage... som så godt nok bagefter bliver skelsættende i vores liv.
Nogle gange ved vores omgivelser måske slet ikke, at vi har været modige... Fordi de som vi gør, kan virke normalt for andre.

Mod findes nemlig i mange former og udtryk. Nogle springer i vandet for at redde en fremmed fra at drukne. Nogle kæmper for rettigheder til alle. Og nogle kæmpe for at være en almindelig del af vores samfund eller et fællesskab, selvom det ikke er så lige til for dem.

Jeg vil håber, at vi alle ville anerkende modet i os selv og andre - også selvom det ikke stilles til skue for hele verden.

onsdag den 29. august 2018

Spørg løs!

Stil endelig spørgsmål om alt det du ikke forstår!

Jeg kender mange (mig selv inklusiv), som ofte ikke har stillet spørgsmål til det, vi ikke forstår. Nogle gange af høflighed mens andre gange har skyldtes, at vi ikke vil virke dumme eller udvidende... og for ikke at irritere andre.
Vi stiller jo ikke spørgsmål til det, vi godt forstår. Så når vi samler modet til at spørge, skal vi også have et ordentlig svar.

Det er bare så mange ting i verden, som jeg endnu ikke ved så meget om eller synspunkter, jeg endnu ikke kender til. Men jeg er nysgerrig på andres meninger og andres liv.
Og nok kan jeg blive klogere på andre ved fx at læse om dem. Men det virker ikke så godt i hverdagen, hvor der ikke er skrevet bøger eller artikler om de fleste af os. Her på vi rykke tæt på hinanden.

Jeg håber derfor, at vi vil møde hinandens nysgerrighed og spørgsmål med oprigtige svar og anerkendelse af, at ingen ved det hele på forhånd. Og vi dermed skal finde modet til at stille de mange spørgsmål, som kan gøre os klogere på hinanden.
Vi skal endelige bare spørge - spørge og spørge 😃

tirsdag den 28. august 2018

De gode fiaskoer.

Fiaskoer er en naturlig del af livet, som jeg hverken synes, at vi skal undgå eller opsøge.
Ment på den måde, at vi skal kaste os ud i alle mulige projekter, som vi gerne vil afprøve - og ikke bekymre os om, hvorvidt noget kan gå galt.
Omvendt skal vi heller ikke gå ind i projekterne med et mål om at mislykkes... for så har de ikke nok værdi for os.

Vi skal kæmpe og knokle for det, som har betydning for os!
Og i den proces må vi også omfavne fiaskoerne...

Fiaskoer er livets mellemregninger, og der hvor vi kan finde ahaoplevelserne.
Når andre oplever, at vi har succes med noget - eller bare at det går os godt. Så er det en her-og-nu-sum, hvor der forude ligger en masse mellemregninger. Nogle af dem har gjort ondt, mens andre bare har været irriterende... Men ligesom med  "almindelige" regnestykker, så er det svært at komme frem til komplicerede resultater, hvis vi ikke har tålmodigheden til at lave mellemregninger.

Vi skal ikke være bange for fiaskoer, men vi skal gøre dem til gode og nyttige for vores udvikling.

mandag den 27. august 2018

Relationer tager tid.

Aftenen er tilbragt i super selskab med en god kammerat. Vi har vendt mange emner i vores samtale - ikke mindst relationer og de valgt vi som mennesker må tage, hvis vi vil have gode relationer til andre.

Gode relationer tager tid. Også gamle velfunderet relationer - for de skal også plejes.
Og det kræver valg i livet!

Jeg har igennem mange år haft et fyldt skema både arbejdsmæssigt og privat, hvilket har betydet, at det har været svært at dyrke de relationer, som jeg egentlig gerne ville. Jeg har været heldig, at jeg har kunne bibeholde en hel del gamle relationer, fordi vi sammen har været interesseret i at værne om dem. Men jeg har alligevel savnet tid og nærvær sammen med mine gode venner.

Men jeg er igen blevet bedre til at gribe telefonen og ringe til vennerne - hører deres stemmer og tonefaldet i deres udsagn. Eller endnu bedre at prioritere tid sammen med den, så vi i nærværet af hinanden kan mærke, hvor vi er i livet.

Det er berigende og fantastisk. Jeg tror, at jeg i for mange år også har tænkt for meget over, om jeg nu også lige kunne ringe eller droppe forbi. Kom jeg måske til ulejlighed eller var det underligt, at vi ikke havde talt sammen længe?...

Mit råd er at droppe bekymringerne og bare dyrke relationerne.

søndag den 26. august 2018

Ting uden betydning

Min familie og jeg er i fuld gang med at forberede salg af vores hus. Det betyder, at rydder op og smider ud, så vi er klar til en nemmere flytning, når vi når så langt.
Derfor har jeg tilbragt dagen med at gennemgå en masse af vores ting og pakke ned. Og efter mere end 12 år i samme hus har vi faktisk en del ting uden egentlig betydning...

Det fik mig til at  tænke over, hvorfor vi mennesker dog gemmer alle mulige ting, som vi ikke har glæde af, hverken praktisk eller følelsesmæssigt.

Jeg har fx svært ved at skille mig af med ting, som har været dyre, som har været gaver eller som engang var noget jeg var glad for, men som jeg ikke længere har brug for. Egentlig tror jeg, at det er fordi, at jeg ikke vil være utaknemmelig over, alt det jeg har - især det andre har syntes, at jeg skulle have.
Desværre kan en større samling af disse ting forplumre mit syn på mit eget værd. Der er som om, at alle disse ting får lov til at fylde og i værste tilfælde overskygge, det som egentlig har betydning i mit liv her og nu.

Heldigvis er jeg et menneske, som elsker handlinger ligeså meget som jeg elsker refleksion, så jeg er i fuld gang med udsmidning. Til gengæld oplever jeg en masse glæde og det jeg vælger at beholde...

torsdag den 23. august 2018

Lad os mødes i enkelthed.

I dag havde jeg fornøjelse af at tilbringe et par timer sammen med en flok skønne teenagere. Vores plan var såre enkelt... Vi skulle ud i naturen og bevæge os - og synge en masse sange samtidig. Vi fulgte stierne og skiftedes til at vælge sange.

Det kan jo næsten lyse som en gammel "Far til fire"-film, hvor de alle traver i takt og synger af lungernes fulde kraft.
Så var det dog ikke, men vi var mindst lige så glade.

For der noget særligt i at mødes i enkelthed. Uden at skulle vise eller bevise sig. Men bare at være og hygge sig sammen.

onsdag den 22. august 2018

Når nye relationer skal skabes.

Det kræver mod at møde nye mennesker... eller mere præcis at åbne sig så de, kan lære dig at kende. For uanset hvordan vi har det med os selv, så er det temmelig sårbart at lukke op for hele den, vi er. Hvis du så samtidig er på udebane, kommer du virkelig på overarbejde.

Det er dog min klare overbevisning, at uanset hvor hårdt det end føles - det der med at etablere nye relationer - så er det det hele værd.

Men for at vi kan være i det, må vi samle gamle, gode og trygge relationer om os. Dem som kender vores historie, vores styrker og svagheder, vores drømme og håb. Dem som holder af os pga. at alle vores særheder. Sammen med dem kan vi hente energi og mod til at sætte os selv på spil i de nye relationer.

Så når vi møder nye mennesker og skal skabe noget nyt sammen, skal vi ikke fortvivle, hvis det føles hårdt og uoverskueligt. Det er ganske naturligt. Vi skal bare huske at tanke op, der hvor vi er trygge.
Så kan nye relationer spirer og vokse på den fineste måde.




mandag den 20. august 2018

Glæden ved langtidsholdbare relationer.

Jeg elsker at møde nye mennesker!
Men mest af alt elsker jeg at være sammen med familie, tætte venner og gode bekendte. Dem som kender mig godt.

Jeg elsker, at samtaler kan tages op, hvor de slap, fordi vi kender hinanden så godt.
Jeg elsker, at bestemte ord kan udløse latter, fordi vi sammen pludselig bliver mindet om en hændelse som skete for 20 år siden.
Jeg elsker, at vi ikke behøver at forklare så meget, fordi vi allerede kender alle mellemregningerne, særhederne og historierne.


Og når jeg møder nye mennesker, så er det også det, jeg er på udkig efter... dem som kan blive til langtidsholdbare relationer.

søndag den 19. august 2018

Et svært farvel.

I weekenden har jeg som så ofte før tilbragt sammen med en flok skønne spejdere... Men denne weekend var anderledes, fordi jeg vidste at det ville blive den sidste af slagsen. Pga. flytning til en anden del af landet stopper jeg nemlig som frivillig i den spejdergruppe, som har dannet rammen om mange fantastisk oplevelser gennem mere end 27 år.

Det er altså rimelig lang tid... Og det skaber en et dilemma mellem fornuft og følelse.
Fornuften der klart forstår, at det ikke kan hænge sammen at flytte mere end 140 km (og et par broer) væk og holde fast i, at alt skal forblive som altid.
Mens følelsen har svært ved at give slip, gå glip og starte på ny...

Ikke desto mindre ved jeg jo godt, at det er et dilemma, som mange mennesker har stået i før mig. Det gør det bare ikke meget nemmere, når jeg selv står lige midt i det. Det gør det nemmere, når jeg skal reflektere over det og planlægge fremad - men ikke lige mens det står på.

I mange af de 27 år har jeg brugt rigtig mange frivillige timer på andre folks børn - og med glæde. Jeg har set børn og unge udvikle sig til nogle, som i den grad tager ansvar. Jeg har set empati og venskaber blive grundlagt og gro. Og jeg har set færdigheder og overskud vokse op og blomstre.
Jeg har haft kloge samtaler med børn og unge i alle aldre - og er derigennem virkelig blevet bevidst om, hvor meget jeg kan lære af dem.
Vi har grint og grædt sammen, og det har været let og hårdt. Ligesom livet er for os alle.

Derfor er det også så svært at skulle sige farvel.
Jeg håber dog, at ligesom mange hundrede af børn og unge stadig har en plads i mit hjerte - så har jeg også én i deres...

lørdag den 18. august 2018

Lad os hilse på hinanden.

Jeg elsker at gå en tur i byen og hilse på alle de mennesker jeg kender. Og selvfølgelig er der dage, hvor jeg ikke møder nogle. Det gjorde jeg heldigvis i dag. Der var fleste jeg “bare” hilste på, og nogle jeg stoppede op og talte med. 

Sådan er det også, hvor jeg bor. Nogle hilser jeg kun på, fordi vi måske ikke bor tæt nok på hinanden til, at vi er begyndt at tale sammen. Mens der er andre, jeg ofte taler med.
Og så er der desværre også dem, som ligesom ikke hilser på nogen af os. Måske fordi de aldrig har oplevet værdien af det.

For der er virkelig værdi i, at vi hilser og småsnakker. Vi skaber et fællesskab sammen, hvor vi hver især bringer vigtig input til det. 

Så i dag vil jeg slå et slag for, at vi hilser mere på hinanden og åbner lidt mere op. Smil, vink og stop op. Lad os også se hinanden på den måde. 

fredag den 17. august 2018

Skriv til dig selv.

Vi har mange og ofte lange samtaler med os selv dagen lang. Desværre er en hel del af disse samtaler temmelig negative. Altså i nogle af dem er indholdet så hårdt om os selv, at vi aldrig ville sige det højt - og da slet ikke tale til andre på sammen måde, som vi gør til os selv.

Det kan bare være svært lige at lave om. Men så slog det mig, at når nogle vælger at skrive et brev til dem selv, fx til deres yngre jeg eller til deres fremtidige jeg, så er tonen slet ikke så hård mere.

Så handler brevenes indhold ofte om, at vi skal huske os selv, rose os selv og huske at tage det med ro. Sætningerne er formuleret med en omsorgsfuld  og opbakkende tone. Det handler om, at livet leves og læres samtidig, og at vi derfor laver fejl. Men pyt med det, det skal alt sammen nok gå.

Det kunne derfor være livsforandrende, hvis vi begyndte at tale til os selv, som vi skrev til os selv. Og hvis det er lidt for svært bare sådan lige at ændre, så kunne vi jo begynde dagen med et lille positivt brev til os selv. Så skal talen nok komme...

onsdag den 15. august 2018

Ryk tættere på.

Jeg er i disse dage i gang med at lære ca. 100 unge mennesker at kende. De er sjove, alvorlige, interessante, nysgerrige og super skønne at tale med.

I gennem de mange år jeg har arbejdet med unge mennesker, har jeg ofte mødt forældre og andre voksne, som følte at de unge ikke gad tale med dem. Og der er selvfølgelig også af og til en stille protest fra de unges side... Men i bund og grund vil de bare gerne ses, høres og opleves som de individuelle personer de er.

Derfor skal vi voksne turde rykke tættere på i samtalerne og i mødet med de unge. Ikke som kontrol - men for at vise oprigtig interesse.
Vi skal så tæt på, at de unge kan sætte retning for samtalen. Så tæt på at de mærker, at vi lytter - uden vores egen agenda.  Så tæt på at vi ser følelserne  i deres øjne og hører undertonerne i deres stemme.

Hvis vi vil kende de unge, så sker det nemlig ikke på afsted, for så kommer der alt for let misforståelser i mellem os.

tirsdag den 14. august 2018

Husk pauserne.

Jeg er sødest, når jeg får pauser... Sådan er det bare 😏
Og sådan er det med alle de mange mennesker, som jeg har haft fornøjelse af at møde i mit liv.

Desværre er der en hel del som ,ligesom jeg selv, glemmer, at det rent faktisk er det, vi trænger til.
Og det handler ikke kun om FOMO for mig, men også om at jeg glemmer at mærke efter... Nogle gange fordi jeg tror, at det forventes af mig, at jeg har overskud til et tætpakket program - hele tiden.

Men jeg elsker mine pauser - ligeså meget, som jeg elsker tiden sammen med andre. Og jeg elsker den version af mig selv, som jeg er når jeg har taget pauserne.

Derfor taler jeg ofte med andre om at huske pauserne. For når vi møder hinanden, som den bedste udgave af os selv, så enes vi bedre, ser hinanden mere og kan give mere til fællesskabet.


mandag den 13. august 2018

Gør det nu bare...

I morges havde jeg bestemt mig for at begynde på min morgen-yoga-rutine, som hen over sommeren også har holdt ferie...
Det var rigtigt dejligt at komme i gang, men allerede et par minutter inde i morgenprogrammet, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var i så god form mere. Øvelserne var svære ,og det var hårdt. Faktisk havde jeg mest af alt lyst til at stoppe...
Men mere end lysten til at det skal være nemt, har jeg lysten til at passe godt på min krop - at være smidig og stærk.

Så jeg havde en kort, lille og præcis samtale med mig selv om, hvad jeg helst ville.
Have det let eller have det godt! Og så var det egentlig ikke så svært at vælge - for mig i hvert fald.

Vi rammer hele tiden - ofte mange gange om dagen sådanne situationer, hvor vi lige må afstemme med os selv, hvad det egentlig er vi vil.
Fx oplever jeg mange unge som gerne vil være med i fællesskaber og hygge - HELE tiden, men de vil egentlig også gerne passe på sig selv med lidt alenetid, søvn og pauser. Det sker selvfølgelig også for voksne.
Nogle gange kan det handle om, hvorvidt vi lige skulle tage den svære samtale, som vi egentlig ikke har lyst til, men som vi (inderst inde) ved vil skabe noget godt på den lange bane. Eller om hvordan vi vil leve vores liv... Nogle gange om noget mere komplekst.

Så er det, at andre ligesom jeg lige må tage en samtale med dem selv. Hvad er det egentlig, at vi vil? Og bringer vores handlinger os den vej?

Min oplevelse er, at vi som regel godt kender svaret - det afgørende er bare om vil lytter til os selv og handler på det.
Her er mit råd, at vi lader være med at tænke for lang tid over om, vi har lyst, men bare gør det, som vi ved er det rigtige for os - med det samme.

søndag den 12. august 2018

Hjælp smilet på vej...

Det siges, at smilet er den kortest vej mellem to mennesker - og det tror jeg også kan være rigtigt langt hen af vejen. Jeg bliver i hvert glad, når andre smiler til mig. Og selvom det er en fuldstændig fremmede, som afsender smilet, så føler jeg mig forbundet med denne anden i den tid det smil varer.

Men hvis vi virkelig skal skabe en reel kontakt til et andet menneske, så kan smilet ganske vist være en start - med det er ikke nok. Der skal mere til.
Vi skal på en eller anden måde samle mod til os - og henvende os direkte til den anden.
For nogle er det en super let opgave, for nogle en temmelig svær - og for de fleste af os, er det en overkommelig opgave, som alligevel kræver en vis indsats.

Men jeg synes, at vi skylder os selv og hinanden at gøre den indsats. For hver eneste dag kan vi gå glip af samtaler, nye synspunkter og interessante relationer, hvis vi ikke efterfølger smilet med er "hej", et spørgsmål, et kompliment eller noget helt fjerde.

lørdag den 11. august 2018

Mere end vi forventer...

”Er det godt nok?”
Det spørgsmål har du sikkert ligesom mig både hørt og stillet selv mange gange. Og det er også af og til er reelt spørgsmål, som handler om at forventningsafstemne eller lære om konkrete standarder. Meeeen.. jeg har altså selv brugt det til at sikre mig, at der ikke blevet stillet flere krav til mig. Og det er jeg nok ikke alene om 😉

Men hvis vi alle tænker sådan, så bliver det vi gør sammen eller gør for hinanden temmelig fattigt. Når vi bruger det som laveste fællesnævner, så fratager vi fællesskabet og os selv noget værdifuldt.

I stedet skal vi hellere tænker i, hvordan vi kan bidrage mere eller gøre tingene bedre, end der forventes af os. Hvordan vi alle kan lægge til fællesmængden...
Tænk på hvordan venskaber, familier, arbejdspladser og møde mellem tilfældige fremmede kan udvikle sig, hvis vi alle gør mere, end andre forventer. Tænk på hvordan vores natur og vores ressourcer vil blive passet på, når vi alle tager ekstra ansvar og passer bedre på.

Det er egentlig så såre enkelt og så såre nemt at gøre. Og så bliver du bare gladere af at bidrage...

fredag den 10. august 2018

First impressions - er total hypet...


Jeg har mødt en hel del mennesker, som har voldsomt meget fokus på “first impressions” og nærmest bliver unaturlig bekymret, hvis dette første gode indtryk ikke lykkes.

Og der findes da også mange bøger, artikler, videoer osv., som gerne vil fortælle os, hvordan vi lige får styr på det der 1. håndsindtryk, så vi ikke for evigt sørger for, at andre mennesker går rundt med et forkert indtryk af os.

Men prøv lige at tænke på mange af de mennesker, som du kender og gerne vil omgive dig med...
Kan du huske første gang du mødte dem?
Eller har det første møde overhovedet betydning for, hvordan du ser dem i dag?

Hvis svaret er nej - så er der nok ikke så meget grund til at bekymre dig om andres holdninger til dig første gang i mødes...
Vær bare dig selv - det må være godt nok 😃

torsdag den 9. august 2018

Forventningens glæde er ikke nødvendigt den største...

I dag har vi på min efterskole taget imod en flok forventningsfulde unge mennesker, som er klar til at tage hul på et år fyldt med oplevelser, venskaber, udvikling - og selvfølgelig en masse andet.

Jeg havde glædet mig utrolig meget til at møde alle disse unge. Jeg har været forventningsfuld. Og jeg er sikker på, at det har de også været.

Det fik mig til at tænke på vendingen "Forventningens glæde er størst."... Sikke noget fis!
For nok har det været skønt at gå rundt med en masse gode forventninger og glæde sig til det, der skulle ske. Men det er altså det bedste, når det, vi ser frem til, rent faktisk sker.

Så er jeg godt klar over, at ordene også ofte er blevet brugt som en slags trøst, når vi ikke lige synes, at forventningerne er blevet indfriet. Jeg synes alligevel, at vi skulle holde op med at tale om dem på den måde.

Forventninger er traileren til alle de skønne, spændende og sjove oplevelser, som lægger forude. Og selvom vi skal nyde forventningen glæde - så er det altså oplevelserne i livet, det virkelig handler om.

onsdag den 8. august 2018

Gråzoner

Da jeg var ung, var der så mange ting, som enten var det ene eller det andet. Enten sort eller hvidt. Enten rigtigt eller forkert... Og det var så såre enkelt - og alligevel ikke...

Her til aften har jeg haft en skøn lang samtale med  min (næsten) jævnaldrende svigerinde om mange af livets forunderligheder, finurligheder og (ofte) forbigående problematikker.
En samtale som ikke gav os nogle præcise svar - selvom vi kom mange facetter igennem. Og en samtale, som vi begge var enige om, ville have været så meget anderledes, hvis vi havde være fx 20 år yngre...

For i vores samtale var vi klar over, at alt det der enten - eller,  alt det sorte eller hvide var forsvundet. Vi havde i vores syn på livet bevæget os ud i en gråzonen. Eller måske mere korrekt bekrevet  en zone, hvor situationer ikke kan bedømmes på forhånd ud fra nogle kække hurtige bemærkninger, men derimod må mærkes, leves og føles før vi kan bedømme dem.

Gråzonen betyder ikke at vores tilgang til livet er blevet forenklet, ligegyldigt eller lemfældigt - faktisk tværtimod.
Gråzonen er i dette tilfælde en erkendelse af, at ingen af os sidder inden med svaret på rigtigt eller forkert...

Til gengæld sidder vi inde med viden, livskundskab og styrke til at vurdere værdien i vores eget levet liv.

tirsdag den 7. august 2018

Forældrerollen og et voksent barn...

I dag er mit ældste barn blevet 18 år - og juridisk set voksen...
Det har hun det meget blandet med. Bl.a. fordi, at selvom hun er en ansvarsfuld, selvstændig og fornuftig ung, er der stadig så meget, hun ikke føler sig klar til endnu.

Det kan jeg faktisk godt selv huske fra den alder, så jeg tror ikke at det handler om "nutidens unge", men mere om den manglende livserfaring. Og den kan hun jo ikke bare lige trylle frem, tænke sig til eller på anden magisk vis få nu og her.

Og uden at jeg på nogen måde, ser mig selv som curling-forældre, så er jeg klar over, at min forældreopgave ikke er slut, bare fordi det nu er 18 år siden, at den begyndte.
I kærlighed til mit barn vil jeg stadig hjælpe hende på vej gennem livets prøvelser. Men til forskel fra de første mange år af hendes liv, vil jeg nu være at finde på baglinjen eller måske helt ude af synsfeltet.
Til gengæld vil jeg tilbyde en støtte og opbakning, som altid vil kunne findes - uanset, hvor fjollet et spørgsmål, hun må sidde med  eller hvor svært et problem, hun står overfor.

mandag den 6. august 2018

Der hvor forventningerne kommer fra.

I livet danner vi vores helt egen historie - og vores helt egne historier...

Det, vi oplever, og den måde vi reagerer og bearbejder oplevelserne på, kommer til at påvirke alt det, som kommer efter.

Jeg har fx lige forladt et job, hvor jeg næsten hver dag kunne grine befriende sammen med kolleger og medarbejdere. Det betyder, at jeg selvfølgelig har en klar forventning om, at det kommer til at gentage sig i mit nye job.
Jeg har også en del andre oplevelser med i baggagen, som er af en helt anden karakter.. og de kedelige forventninger, som de bringer, ved jeg, kan påvirke mine fremtidige oplevelser - hvis jeg ikke er opmærksom.

Det der optager mig i dag, er dog hele tanken om, hvor vores forventninger egentlig kommer fra. For selvom jeg på ingen måde bilder mig ind, at jeg kan styre livet!!! Så ved jeg, at mit lyse sind har hjulpet mig mange gange til at komme over kedelige oplevelser - og stadig have positive forventninger til mit liv ,og det, som ligger forude...

Jeg har ikke svaret på, hvordan det præcis lykkes - men jeg vil opfordre jer alle til at kigge nærmere på, hvor jeres forventninger kommer fra...

søndag den 5. august 2018

Magelig sommer

Ferien er egentlig slut for mit vedkommende - men weekenden har dog forlænget feriefølelsen er smule.

Min ferie har udover en masse praktiske opgaver være dejlig magelig og behagelig.
Den har bestået af en masse hygge med mine nærmeste og med mennesker, som har betydning for mig. 
Den har bestået af læsning og kreative hygge projekter.
Den har bestået af hvile, latter og sjove oplevelser.

Og bedst af alt har det hele foregået i et stille og roligt tempo. Et tempo hvor kroppen, tankerne og sjælen har kunnet følge med. 
Jeg har måske ikke oplevet mange nye og revolutionerende ting, men jeg har oplevet mig selv på en super skøn måde, hvor jeg er kommet tættere på, hvad der har betydning for mig nu.

Der sker noget ganske særlig med os, når vi skruer ned for tempoet og op for nærværet - både til os selv og andre...