Et løfte ikke bare et forsæt.

De sociale medier bugner i disse dage af menneskers refleksioner over det forgangne år og deres nytårsforsæt til det næste. Selvom jeg ikke er den store tilhænger af nytårsforsæt, så kan jeg godt lide tanken om at gøre status og se fremad.

Og se fremad er netop det, jeg vil gøre på denne dag. For trods for et skønt 2017 er der noget, jeg ønsker at gøre bedre i 2018... nemlig at stoppe kritikken af min selv.
Det er en disciplin jeg har øvet igennem mange år, og jeg er helt klart også blevet MEGET bedre. Men jeg er ikke helt, der hvor jeg gerne vil være.

Derfor skal mit løfte til mig selv for 2018 være, at jeg vil indstille kritikken af mig selv. Jeg lover mig selv, at jeg vil være forstående, når jeg fejler. Jeg vil tilgive min krop for, hvad det end er, jeg synes, den har manglet. Jeg vil lytte til mig selv med en nysgerrig og udforskende tilgang fremfor undren.

Jeg håber, at når du reflekterer over dit eget år og lægger planer for det næste, at du vil love at være god og omsorgsfuld ved dig selv. I stedet for nytårforsæt der handler om at forbedre dig eller være noget helt andet, så giv dig selv et løfte om at elske præcis den du er.

Rigtig godt nytår 🎆🍾🎇

Et års forbedring.

Når man har små børn, så der er ikke svært at se, at det at leve et år gør en verden til forskel for deres kunne og formåen. Når man har store børn og husker at tænke tilbage på sidste år, så bliver man også mindet om deres fremgang. Men hvad med os voksne? Husker vi på vores egen fremgang?

Der er så mange ting, som jeg er blevet dygtigere til i det forgangne år. Så meget jeg bedre kan overskue og håndtere. Jeg har oplevet og levet mig til nye perspektiver.

Men det er som om, at vi voksne glemmer vores egen fremgang. med mindre, den kan måle eller vejes. Og store dele af vores fremgang kan ikke måles - eller vurderes af omverden. Den kan forstås gennem vores egen indsigt. Derfor kan det nemt se ud som om, at vi ikke rykker os.

Vi må dog ikke glemme bruge tid på at se nærmere på, hvordan vi har forbedret os. At bruge tid på at anerkende vores fremskridt. Ikke mindst dem der for alvor har krævet noget af os.
Vi stiller ofte så store forventninger til os selv - og har så travlt, at vi glemme, når vi rent faktisk indfrier forventningerne.

Ferie til tankerne

Der er altid nogle dage i en ferie, som er helt særlige. De dage hvor programmet er stort set ikke-eksisterende, og der bare er tid til...dig.
Dagene er særlige fordi, det er her, du møder dig selv. Det er ferie, hvor der er tid til dine tanker.

Det er ikke kun det forstående nytår, der sætter gang i refleksionerne - det gør tiden også.
Alt for ofte har vi så travlt i vores hverdag, at vi slet ikke ved, hvad vi overhovedet tænker om alt muligt. Og nok slet ikke om det der er alle vigtigst.

For det er ofte beslutningerne om aftensmad, tøj og tv-programmer, som får vores opmærksomhed, når vi bare føler, at det hele går alt for stærkt.
Men der er intet af det, som har særlig stor betydning for os.

Når roen falder over os og vores tanker, mærker vi det, der har betydning. Nogle gange skaber det en underlig uro indeni - nok mest fordi vi ikke er vant til at mærke, hvad vores tanker egentlig vil os. Men giv det tid og ro. I de særlige mellemrum der opstår i pauserne, kommer livets betydning til dig.

Kan vi ikke bare droppe kønsstereotyper?

Hvordan er en “rigtig” pige eller en “rigtig” dreng?
Altså jeg ved det ikke, men jeg har mødt mange mennesker, som åbenbart ved det. De udtaler sig i hvertfald om, hvorvidt drenge og piger i deres omgangskreds er “rigtige”. Det er udtalelser som: “Han opfører sig, som en rigtig dreng” eller “Man kan straks se, at hun er en rigtig pige”.

Selvom jeg helt sikkert ikke ved, hvordan en rigtig pige eller dreng ser ud eller opfører sig, så er jeg alligevel ret sikker på, at opførslen ikke er biologisk bestemt. Jeg er også ret sikker på, at det er vores kultur, vores opdragelse og vores tilgang til de forskellige køn, som gør forskellen.

Jeg synes altså ikke, vi kan være bekendt at sætte kønnene i bås. For hvad sker der, når vores drenge og piger ikke lever op til de fordomme og stereotypiske forstillinger, vi har om kønnene? Er de så ikke “rigtige” mere? Og hvordan ser en forkert pige eller dreng så ud?

I mit liv har jeg aldrig mødt et forkert barn, men jeg har heldigvis mødt mange forskellige slags børn - både piger og drenge.

Lad os nu lade de børn være præcis dem de er. Og når vi nu er i gang, kan det jo også gælde for os voksne.

Tid sammen med storfamilien.

Mine juledage er fyldt med julefrokoster og familiesammenkomster. Ofte bliver jeg spurgt om, jeg ikke synes, at det er alt for meget med sådan et tætpakket program. Jeg vil også gerne indrømme, at jeg igennem årene har haft følelsen af at have for travlt.

Men det er jo min nærmeste familie, jeg tilbringer dagene sammen med. Dem som jeg, selvom vi ikke ses så ofte, har delt liv med gennem mange mange år. Tiden sammen til julefrokosterne bliver brugt på at tale om vores liv og det er fylder her og nu. Det er værdifuld tid.

Derfor sætter jeg også stor pris på at skulle mødes med familien - ikke mindst fordi der kan komme en dag, hvor jeg ikke mere skal til alle de julefrokoster, fordi dem der samlet os, måske ikke er her mere...

Juletrationernes værdi.

I gråvejr er min familie og jeg på vej til den sidste faste juletradition for denne gang, nemlig en altid hyggelig julefrokost med fætre og kusiner.
Det er egentlig ikke fordi, vi holder meget fast i traditioner, men der er dog nogle, som ikke er til diskussion.

Familie- og ikke mindst juletraditioner er på mange måder, de få faste holdpunkter vi har tilbage i en verden under konstant forandring, hvor alt er til diskussion. Derfor giver traditionernes ensformige gentagelser også en ro - noget vi kan være sikre på.
Ofte oplever jeg, at især helt unge mennesker holder meget fast i bl.a. juletraditioner. Det skal være den samme slags mad, samme julesange og samme program som sidste år (og alle år før det...). Og når vi tænker på, at de unge endnu ikke har så megen egen livserfaring til at hjælpe dem med at stå fast i de evige forandringer - så giver det god mening. Det er måske også derfor, at traditioner og genkendelsen har stor betydning for os, når livets mere eller mindre uundgåelige kriser kommer tæt på.

Så julemad, julesange og de mange julefrokoster er ikke kun til glæde her og nu. Det er det, som er med til at rodfæste os og skabe os - samme.

Glæde ved at give.

Juledag er mange steder blevet brugt til at gøre status over de gaver, som vi blev givet i går aftes. Vi har haft mulighed for at se gaverne nærmere an. Hvad var det egentlig, andre havde tiltænkt os?
Jeg sidder også lige nu og nyder de gaver, jeg fik.

Men nok så dejligt det er at få gaver, så er det for mig skønnere at give dem. Og det er jeg ikke alene om. Flere forskere peger på, at mennesker generelt oplever større glæde ved at give end ved at modtage.

For mig handler glæden meget om at lytte til de ønsker, mine nærmeste kommer med igennem året, for derefter at finde lige præcis noget, som er lige dem, eller lige det de har brug for. Og det handler på ingen måde om en forbrugsfest - tværtimod. Jeg er meget økonomisk i min tilgang til gaver. Det handler om at have modtageren i tankerne og have tålmodighed i min søgen efter gode gaver.

Jeg er heldig at være omgiver af mennesker, der virkelig sætter pris på det, jeg giver dem - og de tanker der ligger bag.
Så en stor del af min juledag er brugt på at glæde mig over gavemodtagernes begejstring.

Hvilken glæde ved at give har du oplevet i denne jul?

Glædelig jul

Jeg har igennem de sidste par uger ønske alle på min vej en glædelig jul - og I, der læser dette, skal sandelig også have et “Glædelig jul” med på vejen.
Og med glædelig mener jeg helt præcis noget, der bringer glæde til hver enkelt.

For mig er det tid sammen med mine nærmeste, som bringer mig glæde.
Min juleaften skal i år tilbringes sammen med min søster og hendes familie, vores far og min egen lille familie. Og det bringer glæde at dele aften og livet sammen med familien - og helt særligt er det, at opleve julens traditioner gennem børns øjne.

Jeg ønsker, at I alle har mulighed for at opleve glæde i aften og i de næste par juledage.

Julefreden sænker sig...

Nu er julen for alvor ved at være i gang for de fleste af os. Familierne er ved at være samlet, eller også bliver de det i morgen.
Julefreden indfinder sig forhåbentlig også i hjemmene rundt omkring i landet. Alt efter hvad vi hver især synes er julefred.

Jeg kommer først og fremmest til at tænke på den nærmeste sagnomspundne juleaften under 1. Verdenskrig, hvor soldaterne i skyttegravene lod krig være krig og havde en særlig aften fyldt med sang, lys i mørket og fred - julefred...

Julefreden handler derfor for mig om at tilsidesætte forskelligheder og uvenskaber, som vi måske ingen gang kan huske, hvorfor startede. Det er en fredelig stund, hvor vi helt bevidst lægger vores uoverensstemmelser bag os - og finder vores ligheder frem. Det er der, hvor vi kigger hinanden i øjnene - og ser og anerkender alt det smukke og gode i vores medmennesker. Ikke mindst i vores familiemedlemmer, som vi måske nogle gange glemmer.

Så lad julefreden sænke sig i hjemmen rundt omkring - din tilgang til den, kan gøre en stor forskel for dem omkring dig.

Kærligheden i at give en gave.

År efter år sættes der salgsrekorder fra Black Friday og frem til jul. Mange af os har været ud at svinge kortet og har købt masse af gaver til vores nærmeste. Selvom jeg elsker at give gaver, så er jeg alligevel bekymret over, at så mange vælger at købe så stort ind, når det gælder gaver. Mest fordi jeg er overbevist om, at gaver fra hjertet ikke kan sætte salgsrekorder.

Jeg håber virkelig, at de gaver som ligger under juletræerne juleaften, er gaver som bliver givet af kærlighed. Og ikke for at imponere, for at undskylde eller for at fremstå bedre i andres øjne.
Jeg håber også, at gaverne købes eller fremstilles, så de virkelig passer til modtagerne.

Når vi giver med et kærligt hjerte og med ønsket om at se og forstå modtagen, så bliver gaveudvekslingen til noget ganske særligt. Så er det utrolig megen kærlighed i at give.

Hvad betyder tid for dig?

Nogle gange synes vi, at tiden løber afsted, mens vi andre gange synes, at den snegle sig og trækkes i langdrag.
Tid er egentlig en underlig størrelse... vi kan måle den, men ikke dens betydningen. Men måske kan tiden måles i forhold til dens betydning for os...

Jeg har levet fuldt ud i øjeblikket, som var så intense, at de tog pusten fra mig. Jeg har fyldt tiden med det der gav mening for mig og med de mennesker, som har størst værdi for mig. Og jeg har oplevet timer bevæge sig ganske langsomt gennem dage, som jeg slet ikke kan skelne fra hinanden.

Tiden har kun den betydning, vi giver den - alt efter den værdi vi putter ind i vores minutter, dage og år. Tiden har ikke sammen betydning for dig, som den har for mig - for vi kan aldrig tillægge den ens værdi.

Nu nærmere juletiden sig, hvad den får af betydning for dig, bestemmer du helt selv. Men jeg håber, at du vil overveje, hvilken værdi du vil give til tiden.

Hvor går grænsen?

Er du klar over, hvor din grænse går i forhold til, hvad du synes er acceptabelt? Eller opdager du hele tiden sådan lidt for sent, at du igen har "tilladt", at den bliver overskredet?

Mange af os finder os til opførsel, som overskrider vores grænse - hvilket egentlig betyder at vi fortæller os selv, at vi ikke er nok værd i vores egne og andres øjne. I hvert fald ikke så meget værd, at vi kan stille krav til, hvad vi vil finde os i.

Hver gang vi lader andre overskride vores grænser, går vi på kompromis med den vi virkelig er, og det vi virkelig står for.
Så måske er det nu tid til at spørge dig selv, hvad du faktisk vil finde dig i. Hvad er det, som er acceptabelt for dig? Og hvad er ikke?
Når du har fundet frem til de svar, så sig det højt - og sig det tydeligt til dine omgivelser. Sig fra når det er nødvendigt.

Julen er hjerternes tid

Julen er hjertens tid... det er i hvertfald en tid, hvor mange af os ønsker nærvær og positiv samvær med familien.
Det er dog ikke altid lige nemt at skulle tilbringe meget (og ofte anspændt) tid sammen med dem, vi så gerne vil holde af, men som vi ikke altid ved hvordan...

Forventninger er ofte høje, når vi træder ind i julehyggestuerne. Og som det så ofte er med høje forventninger, så kan det nemt blive vendt til skuffelser. Derfor er det vigtigt, at vi gør os helt klar, hvad vi kan forvente af julens hjertelige stunder.

Noget, af det vigtigste vi kan gøre, er at være bevidste om vores egen rolle i familiens hygge. I stedet for at blive irriterede over andre handlinger eller ord, kan vi være nysgerrige på, hvad de mener, eller hvorfor de gør, som de gør. Spørg oprigtigt og med et ønske om at forstå.
Vi kan også vælge at se hver enkelt medlem i vores familie med de positive briller. Hvad er det, de er allerbedst til? Hvilke positive elementer er det, de bringer med ind i samværet? Og ikke mindst - hvorfor var det, at du valgte at tilbringe den særlige juletid sammen med dem?
Er det svært, så hold mennesket adskilt fra deres handlinger, dvs. elsk mennesket også selvom du ikke er så vild med handlingerne.

Måske skal vi sætte forventningerne om idylliske klar-til-reklame hygge ned, og i stedet nyde hinandens forskelligheder, og at vi trods alt finder hinanden i julens og hjertens tid.

Bliv i dine følelser.

I dag mens jeg ventede på at skulle til eksamen, mærkede jeg en ubehagelig fornemmelse i maven. Ikke helt sommerfugle og ikke helt en knugen, men en urolig fornemmelse, der kommer når noget vigtigt er på spil.
Det er et tegn på en ganske naturlig følelse, og da eksamen var veloverstået var fornemmelse også væk. Egentlig var det på en måde rart at mærke, at min krop var klar over, at nu skulle der ydes noget ekstra.

Desværre er der mange mennesker, som fornægter deres følelser. De gemmer dem væk. Lukker ned for det, som kan virke den mindste smule ubehageligt.
Men vi kan ikke lukke ned for de ubehagelige følelser uden også at lukke ned for de følelser, vi gerne vil opleve som fx glæde og kærlighed. Vi har simpelthen ikke muligheden for at vælge til og fra, når det gælder vores følelser. Det er en samlet pakke, som vi enten må omfavne eller savne.

Prøv derfor at omfavne alle de forskellige følelser i dit liv. Mærk dem og lær af dem. Og mind dig selv om, at fx glæde føles så meget stærkere, når du også tør føle og omfavne tristhed, vrede og sorg.

Styrken til at være sårbar.

I dag blev jeg ramt at følelsen af ikke at slå til. Det handlede ikke om mine handlinger, men om mig som person.
Det er hverken ofte eller sjældent, at jeg bliver ramt af den følelse. Det sker bare ind imellem.

Følelsen kan bedst beskrives som sårbarhed. Det er der, hvor livet eller situationer kan virke uoverskuelige, relationer være svære og facaden er faldet. I de situationer kan livet og relationerne såre mig på en ganske særlig måde helt uden at være klar over det.
Det er ikke behagelig at være sårbar, men det er tilgengæld der, hvor jeg for alvor kan mærke mine følelsers dybde og mærke mig selv.

Derfor øver jeg mig også i at turde blive i sårbarheden, når den dukker op. Det kræver virkelig styrke at turde være sårbar. For det ville være så meget lettere at gennem mig bag en hurtig påtaget facade, hvor jeg signalerer til omverden, at jeg ihvertfald har styr på det hele. Men det uperfekte og det svære er også en stor del af mig - og at fornægte deres eksistens, er at fornægte en stor del af mig.

Selvom det virkelig kræver mod og styrke at være sårbar - så er det i erkendelsen af mit virkelige jeg, at styrken til at komme videre findes.
Det er ikke med skam, men med stolthed og styrke, at sårbarheden skal mødes

Nej - jeg vil ikke sige undskyld.

Jeg tror ikke, at der er nogen læser af denne blog - eller nogen af dem, som kender mig, der er i tvivl om, at jeg synes, at vi alle skal være ordentlige overfor hinanden, være betænksomme og empatiske samt give en undskyldning, når det er påkrævet... Men jeg vil altså ikke sige undskyld for noget, som overhovedet ikke burde bekymre andre mennesker, eller noget som er helt på sin plads at gøre.

Jeg vil ikke sige undskyld for mit udseende, mine valg i livet, det som jeg står for eller det som jeg siger, fordi jeg oprigtig mener det.

En (i mine øjne) misforstået korrekthed bliver på mange måder påtvunget os - og vores handlemuligheder er i høj grad indskrænket til et niveau, hvor jeg tror, at de fleste oplever, at de bliver kvalt. Vi kan stort set ingenting mere, før vi også lige skal undskylde for det.

Vi skal undskylde, hvis vi i andres øjne ikke passer ind i normen. Det kan være med vores tøj, hår, fritidsinteresser, religion eller noget helt femte.Vi skal forklare os, hvis andre ikke forstår vores valg. Vi må endelig ikke støde nogen eller få dem til at føle, at de ikke forstår os.

Men jeg er træt af det. Jeg gider ikke sige undskyld mere - hverken i mit privatliv eller i mit job. Jeg står for noget. Jeg kan forklarer og forsvarer, det jeg gør. Og hvis andre ikke forstår det - så forklarer jeg det gerne igen, men det bliver uden en undskyldning.

Kære forældre

Kære forældre

Dit barn kan så meget mere, end du måske tror.
Det kan fx godt bære sin skoletaske selv, binde snørebåndene selv og rydde op efter sig selv. Det kan også sagtens være høflig, tage hensyn til andre og vente på tur - uden at det overhovedet tager skade. Faktisk tværtimod.
Når du stiller alderssvarende og reelle krav til dit barn, signalerer du, at du for alvor har tiltro til dit barn og dets evner - og ikke anser ham eller hende for at være et sølle skvat, som kun kan klare sig i hverdagslivet, hvis du lige løber i forvejen med kosten og fejer alle forhindringer af vejen...

Dit barn kan også sagtens tåle at blive irettesat af voksne, hvis det dummer sig. Det kan sagtens tåle at sige undskyld for fejltagelser. Og det kan tåle at være ked af det - eller endnu være at kede sig. Igen helt uden at du behøver at gøre noget som helst - udover at sige til dit barn, at han eller hun skal stramme sig an, opføre sig ordentligt og havde tiltro til sine omgivelser.

Men dit barn kan ikke rigtig tåle, at du hele tiden ændrer mening, så han/hun ikke ved, hvilke regler der gælder i dag. Det kan heller ikke tåle, at du viser at arbejde, fritidsinteresser eller skærmen er vigtigere end dit barn. Og det har ikke godt af at leve i en verden, hvor de voksne ikke kan enes - og hvor de bruger barnet til at “læsse” af på.

Dit barn skal mærke, at det har værdi, bl.a. gennem de krav du stiller til det, men også igennem den nærhed, hvorved du kan vise din kærlighed.

Jeg ved dog, at det ikke altid er nemt. Så tag pauser til at finde fodfæste i forældrerollen. Det kræver ro til at finde vejen og mod til ikke at følge det, som “alle de andre” siger, er det rigtige.
Men kast dig nu alligevel ud i den udfordring - fordi du kan også så meget mere, end du måske selv tror.

Kan du tåle at være en upoulær forældre?

Det er helt menneskeligt, at vi gerne vil have, at andre synes om os. Derfor er det også menneskeligt, at vi prøver at undgå at blive upopulær. Men hvis du vil være en forældre, som udviser ro - og vil viser dine børn, at de altid kan læne sig op ad dig, uanset hvilket stormvejr de føler, at de befinder sig i, så er du nødt til at kunne tåle at være upopulær.

Som forældre skal vi gerne have et andet overblik end vores børn. Vi skal ikke bare følge deres skiftende holdninger her og nu. Vi skal vise dem vejen, danne dem og lade dem vide, at selvom livet kan virke uretfærdigt eller kaotisk, så står vi plantet solidt i den muld, hvorfra ro, viden om at de overlever modstand og sikkerhed om, at alt nok skal være OK til sidst kommer fra.

Hvis du tør stå fast, når ungerne føler, at deres liv rystes og er svært, så vil de uden tvivl synes, at du er dum og irriterende. Når du ikke føjer dem, så fremstår du måske i deres øjne som gammel og forstokket - som én der på ingen måde ved noget som helst om at være ung.

Men at stå fast og vise dem, at uanset, hvad de synes om dig lige nu - så er du der altid for dem, vil ændre deres måde at komme i gennem livet på.
Fortæl dem, at du vil lytte og prøve at forstå, men du vil mindske krav eller ændrer aftaler, bare fordi det lige kunne passe ind i ungernes planer.

Alle børn har brug for én, der vil kæmpe for dem.

Læreren Rita Pierson fortæller i én af mine yndlings TED Talks (https://www.ted.com/talks/rita_pierson_every_kid_needs_a_champion) om, hvordan det kan forandre et barns liv og læring, når barnet er omgivet af mennesker, som tror på ham eller hende.

Grunden til at jeg er helt enig med hende og vild med det, hun siger, er at jeg både på egen krop har oplevet, hvad positive forventninger til mig og mine evner, samt gode relationer mellem lærere og mig har gjort af forskel - og at jeg har oplevet det at kunne gøre samme forskel for en masse børn og unge.
Og det er der et stort behov for - altså nogle der virkelig kæmper for børnene. Nogle der tror på deres evner - og på alt det fanatiske de kan blive.

Den person kan sagtens være dig. Du behøver ikke at være lærer eller pædagog for at gøre en forskel for et barn. Selvom det selvfølgelig er jobs, som gør det nemmere.
Alt hvad du behøver er at se det bedste i barnet, forstille dig hvordan hun eller han kan udfolder alle sine evner, og hjælpe dem med at være den bedste udgave af sig selv.

Gør det med glæde.

Lige i det øjeblik er mine teenageunger i gang med opvask og oprydning efter aftensmaden. Det er en del af deres pligter.
Jeg har mødt mange teenagere, som ikke ville gide gøre det - og ligeså mange forældre, som ikke tror,  at deres børn kan løfte opgaven.
Derfor er jeg helt igennem glad over at høre mine to unger i fuld gang med deres opgaver, mens de synger og hygger i køkkenet. Hvor er det skønt, at de allerede i deres unge alder har fundet frem til at gøre arbejde med glæde.

Jeg er sikker på, at det bliver stunder, de vil huske som noget ganske særligt.

Livets fester

Livet skal fejres!

Det har jeg altid syntes. Nogle mennesker er ikke så glade for at tale om deres alder eller deres fødselsdage. Det er faktisk en skam - for tænk lige over hvad alternativet egentlig er til at blive ældre og have mange fødselsdage...
Jeg håber, at flere vil lære at elske deres alder og deres fødselsdage.

I dag skal jeg sammen med hele min storfamilie - min egen familien, min søster og hendes familie og vores onkler, tanter, fætre, kusiner - fejre min fars 80 års fødselsdag. Derudover kommer hans venner som også er en del af storfamilien.
Jeg glæder mig ikke bare til at fejre min far, som stadig er frisk og rørig - og som jeg tilbringer meget tid sammen med. Jeg glæder mig også til at være sammen med hele storfamilien. For det er mennesker jeg har kendt hele mit liv - og vi ved alle, at vi har et særligt fællesskab sammen.

Men sådanne fællesskab kan godt blive skrøbeligt, hvis der ikke er nogen, som sørger for at holde fast i livets fester - altså sørger for at invitere til større sammenkomster. De er også skrøbeligt, hvis der på den anden side heller ikke er nogen, som sørger for at bakke op om sammenkomsterne og vælge dem til.

I en verden hvor meget er under forandring hele tiden, skaber det tryghed og ro at vide, at familien kan være et fast ståsted. Hvor vi har værdi ene og alene fordi, vi er født (eller gift) ind i familien.

Så lad os fejrer livet sammen med vores familier. Lad os fejrer, at vi har haft endnu et år sammen eller bare at vi har hinanden.

Lortedage er også helt OK.

Nogle dage er det bare svært at se det gode i... Også selvom vi godt ved, at vi her i lille Danmark har det så meget bedre end mennesker, som lever i krigens bomberegn, eller dem der kæmper mod sult.

I mange år fortalte jeg mig selv, at jeg simpelthen ikke kunne tillade mig at have ondt af mig selv på sådanne dage. Jeg skulle bare se tingene i et større perspektiv - så jeg kunne se, hvor heldig jeg var i forhold til store dele af verdens befolkning.
Selvom der er en sandhed i det - så der altså bare dage, som er lortedage!
Og det er helt i orden. Det er faktisk OK at mærke efter og føle det, som ikke er så rosenrødt.

Jeg synes, at vi skal give os selv en pause fra alle de store forventinger vi har til os selv. Forventinger om at være tæt på perfekte.
Så næste gang du har en lortedag - så klap dig selv på skulderen og sig, at det er OK.

Høje forventninger der gør en forskel.

Har du høje forventninger til dit barn? Eller har du kun høje forventninger til dit barns omgivelser?

Næsten hver eneste dag møder jeg børn, hvis forældre ikke nødvendigvis har høje forventninger til dem. Det betyder mere præcist, at forældrene nok ønsker, at deres barn skal klare sig godt... men de regner ikke helt med, at deres barn kan gøre en forskel i forhold til ønsket.
Ikke nok med at de forsøger at feje alle forhindringer af vejen for deres små poder, så stiller de heller ikke selv nogle former for krav til ungerne. Og i mine øjne er en opvækst uden krav, en opvækst uden at de voksne har tiltro til de evner som barnet besidder. Selvom det for barnet her og nu kan virke som en meget god deal, at far og mor klarer det hele - eller forventer, at andre klarer det for dem, så signalerer de manglende krav og forventninger også, at forældrene ikke er overbeviste om, at deres børn kan klarer sig selv.

Samtidig oplever jeg lige så tit, at de selv samme forældre stiller forholdsvis underlige krav til børnenes omgivelser, hvilket kan være alt fra daginstitution og skole til fritidsinteresser og vennernes familier. Krav som igen handler om, at de åbenbart ikke tror at deres børn kan noget som helst selv, og derfor er nødt til at være omgivet af mennesker, der lige klare ærterne for dem.

Jeg synes, der er så trist, at børn skal vokse op uden, at dem, som står dem nærmest, har en stålsat tiltro til børnenes evner. Gang på gang har jeg oplevet, at når vi stiller krav til børn og viser dem, at vi ikke bare forventer, at de kan lykkes med tingene, men at vi også tror fuldt og fast på, at de kan - så imponerer de os.
Det er helt i orden ikke kan kunne alting i første omgang - men de skal øve sig og blive bedre, helt uden at de voksne rydder forhindringerne af vejen.
De skal turde - og turde fejle. Og det kan de kun, hvis vi viser dem tiltro nok til at lade dem prøve.

Så mit beskedne juleønske er, at forældre vil have høje forventninger til deres børn - og til at deres børn kan lykkes på egen hånd.

Modet til at være kikset.

Hvornår har du sidst haft modet til at være kikset?
Der hvor du havde det "forkerte" tøj på i farver, der ikke helt klædte dig. Eller der hvor du var overstadig begejstret for noget, de andre ikke synes var noget særligt? Måske er dit hjem fyldt med tilfældige møbler, som ikke helt passer sammen stil- eller farvemæssigt.

Det kræver egentlig temmelig meget mod at være kikset - eller at være lige præcis, som du selv har lyst til.
For mange af os har en ide om, hvordan vi burde være, hvad vi burde kunne lide eller hvordan vi burde "føre" os frem. Men vi passer ofte ikke til de forestillinger om "burde". Vi lader bare som om, at vi gør.

Men det er anstrengende at prøve at være noget andet, end det du egentlig er. Så hvorfor ikke bare være dig, med alt hvad det indebærer?
Hvorfor ikke bare elske dit tøj, din begejstring og dine gamle møbler - uden at undskylde eller sammenligne med andre...?

Du er den, der er allerbedst til at være dig. Så find modet og glæden til at være kikset - og hyld andre for at gøre det samme.

Jeg kan godt håndtere sandheden.

Hvis løgnenes klamme svøb har haft fat i dig - så ved du, hvor ubehagelig det kan være... Det kan efterlade dig med følelsen af at være ført bag lyset, latterliggjort og ikke mindst fremstillet som én, der ikke kan kende forskel på sandhed og løgne.

Det er heldigvis er det mange, mange år siden, at jeg har oplevet store tunge løgne. Derfor er det de små hverdagsløgne, der fylder for mig.
Men jeg kan godt håndtere sandheden - så der er ingen grund til at lyve.

Jeg kan godt håndtere at få af vide, når jeg er irriterende.
Jeg kan godt håndtere at få af vide, hvis jeg skal gøre det bedre.
Jeg kan godt håndtere at få af vide, at jeg ikke ser godt ud i dine øjne.
Jeg kan godt håndtere at få af vide, at jeg gjorde dig ked af det.

Men jeg synes, det er svært at håndtere, at du vælger at lyve overfor mig - og dermed også nedgøre den kommunikation vi kunne have haft.

Ja, jeg har tid til dig.

Min søn havde lyst til at tale med mig om livet i dag. Det er ikke fordi, at det sker sjældent - tværtimod. Men er bliver glad hver gang, for jeg ved, at det ikke er alle teenageforældre, der oplever det.

Ofte hører jeg om teenagere, der trods søde, rare og forstående forældre, som selv har en masse livserfaring, ikke tror at deres forældre vil eller kan forstå noget som helst. Ligeså ofte hører jeg om forældre, der giver op overfor de mutte og tavse teenagere, og samtalerne forsvinder langsomt ud af familielivet.
Det er egentlig meget trist, at de som er hinanden nærmest bliver mere og mere fremmede...

Hvad kan vi som forældre gøre, når teenageren trækker på skulderen til svar på vores spørgsmål?
Vi kan sætte tid af til dem. Tid, hvor vi ikke har travlt med alt muligt andet. Hvor du virkelig lytter til dem - og har tålmodighed til at vente på deres pointer og syn på livet. Lad jeres teenagere bestemme tempoet for samtalen. Glem hvad I synes, at de burde synes...

Selvom det måske ikke opleves med det samme, så ved teenagerne godt, at tid til at lytte er en kærlighedserklæring fra jer til dem.

Sæt kursen for familen.

I den travle hverdag bliver vi som forældre ofte presset - ikke mindst af alle de beslutninger livet kræver af os. Og det skaber ofte en slingrekurs gennem familielivet, hvor beslutninger kan blive lavet om fra dag til dag, fordi vi ikke når at gennemtænke konsekvenserne af vores valg.

Det er derfor, at jeg er fortaler for, at alle familier finder ud af, hvilke værdier der skal være grundlaget for deres familieliv og deres beslutninger.

Når I har fundet jeres værdier (http://lonefrankelgoul.blogspot.dk/2017/12/find-jeres-familievrdier.html), så kan I bruge dem til at sætte kursen for jeres familie. Forestil jer at I sætter kursen ligesom på et skib. Og selvom der kan være en masse større eller minde justeringer under vejs, så ændrer kursen sig ikke. Sådan er det også med jeres værdier. De ændrer sig ikke sig, selvom hverdagen kan kræve justeringer.

De beslutninger, I som forældre eller som familie skal tage i livet, skal altid stemme overens med jeres værdier - og gør de ikke det, så er I ikke på rette vej.
At styre efter jeres værdier vil give jer en oplevelse af ro, fordi I ikke hele tiden skal forholde jer til, hvad alle andre synes, hvad der er mest bekvemt her og nu - eller om I kan stå inden for jeres beslutninger i morgen.

Find jeres familieværdier

Der er desværre ikke mange familier, som er klar over deres værdier - eller har nogle i det hele taget.
Jeg synes dog, at det er vigtigt at vide, hvad der er vigtigt for netop ens egen familie. Hvad er et der har betydning? Og hvordan ser det ud i hverdagen?

Mange familier bruger mere tid og energi på ugentlige indkøbslisten eller sommerferieplanlægningen, end på grundlaget for hele deres liv sammen.
Derfor er jeg stor fortaler for, at I som familie finder jeres værdier, gør dem tydelige og bruger dem til at sætte kursen for jeres familieliv.

Men hvordan skal I lige gribe det an, når I skal finde jeres værdier,?
I kan evt. kigge jer omkring for at se om der er gode ideer at hente hos nogle I kender eller har hørt om.
I kan også finde ud af, hvordan I gerne vil have, at jeres familie skal se ud om fx 10 år. Hvordan skal I have det sammen? Hvordan skal jeres børn klare sig i deres hverdag? Prøv at forestil jer jeres ultimative familieliv om 10 år.
Deler jeres børn deres oplevelser med jer? Klarer de sig godt i uddannelsessystemet? Har de venner? Hjælper I hinanden med opgaver hjemme? Har I hyggelige ferier, hvor det at være sammen 24/7 er en fryd? Kan jeres børn tage ansvar?
Når I har forstillet jer alt dette - så skal I "bare" finde ud af, hvilke værdier, der kan skabe en sådan fremtid for jer.

Selvom det ikke er en halvtimes opgave, og at værdierne måske skal rette til i forhold til jeres families udvikling. Så kan det være en stor gave og støtte at have værdierne at læne sig op af i en travl hverdag, hvor beslutninger, der kan have mange konsekvenser på den lange bane, ofte skal tages på splitsekunder. 

Gaverne vores børn virkelig har brug for.

1. december og gaveræset er skudt igang. Rundt omkring i hjemmene hænger bl.a. pakkekalendere fyldt med mere eller mindre dyre gaver, som vores børn egentlig ikke har brug for.

Jeg kunne sige en masse om, hvorfor jeg tror, vi fylder gaver på vores børn.
Men af erfaringer ved jeg, at alt for mange ikke giver deres børn den gave, som vi burde værdsætte mest - nemlig viden.

For en hel del år siden stoppede vi med at give vores børn alle mulige små og ofte ubrugelige ting, , der egentlig bare havde til formål at bevise vores kærlighed. I stedet valgte vi at fylde deres decemberdage med viden og forståelse af verden. Derfor får de hver decembermorgen er “brev”, hvis indhold hjælpe dem med forståelsen af dagens placering i historien.

Spørg dig selv om dine børn virkelig har brug for mere til skuffer eller skabe... eller har de mere brug for videns gave - og at forstå at deres arbejde med at tilegne sig den viden, er temmelig vigtig for deres plads i livet.

Så hvilke gaver skal dine børn have? Dem der glæder her og nu? Eller dem, der forandrer dine børns fremtid?

Hvad er det egentlig, du mener?

Jeg modtog en besked på mit arbejde, som i første omgang irriterede mig. Det handlede ikke om mig, men jeg blev stødt på de andres vegne.
Jeg besluttede heldigvis at ringe til afsenderen, og jeg besluttede, at jeg ville prøve at forstå, hvad der lå bag beskeden.

For hvad er det egentlig vi mener, når vi prøver at sige noget til hinanden? Alt for ofte får vi slet ikke vores budskab rigtigt igennem. Det, vi siger, drukner når vores egen forståelse af verden møder de andres forståelse.
Derfor bliver vi også tit stødt over noget, som slet ikke var ment negativt. Noget ganske få opklarende spørgsmål som fx "Hvad mener du helt præcist?",  "Kan du uddybe det?" eller "Hvordan oplevede du det?" kunne have løst op for. Vi er bare ikke gode nok til at tage os tiden (og finde viljen) til at se de mange facetter virkeligheden har.
Men hvor ville det gøre en forskel, hvis vi gjorde...

Dage der forandre dig.

Der har været dage, som har forandret mig grundlæggende. Dage, hvor jeg er stået op med ét syn på livet, men er gået i seng med et ganske andet.

Mest har det handlet om, at jeg har set dele af livet, som jeg ikke helt var klar over kunne være en del af min verden.
Fx oplevede jeg for mange år siden, mens jeg var au pair i USA at modtage en telefonopringning, hvor personen i den anden ende truede med slå mig ihjel. Det var ikke bare én enkelt opringning, men flere henover ca. en times tid. Jeg var skrækslagen. Jeg havde det som om, at jeg var med i en forfærdelig film, som var ganske virkelig. Personen dukkede heldigvis aldrig op - og holdte også op med at ringe...
Da jeg gik i seng den aften, havde jeg mistet en del af mit naive og uskyldige syn på livet.

De dage, som har ændret mit liv, har budt på oplevelser, som har været ekstreme - hvor jeg virkelig har kunne mærke mine grænser og har skulle finde mit ståsted i livet. Det er de dage, der har formet mig - så på den måde ville jeg ikke have været dem foruden.
Mens jeg har været midt i oplevelserne, har jeg haft lyst til at flygte og gemme mig væk. Men i dag er jeg taknemmelig - ikke over de præcise oplevelser - men over at få muligheden for at møde den store styrke, der er inden i mig.

Glædes ved andres glæde

Det er super nemt at glædes, når det endelig går godt for andre. Det kender vi nok alle sammen. Det med at blive glad, når veninden, der har været single hundrede år og en sommer, endelig finder en kæreste. Eller når din storebror efter mange forgæves forsøg, endelig bliver optaget på et studie.

Men er det lige så nemt at glædes over andres succes, hvis du endnu ikke selv har opnået, det du gerne vil? Nej, det er det ikke helt.

Det er dog her, vi for alvor skal øve os i at glædes på andres vegne. For ægte medmenneskelig glæde over andres glæde, er ikke afhængig af, hvordan det går os. Det handler på ingen måde om, hvorvidt vi "vinder" sammenlignings-konkurrencen. Den ægte glæde kommer fra et sted, hvor vi ikke er bange for at livet giver gode til vores medmennesker - fordi vi med sikkerhed ved, at det også bliver vores tur. Og hvad der kan glæde din søster er måske slet ikke lykken for dig.

Så tag et seriøst kig på dine mest succesfulde venner, og glæd dig i stride strømme over deres succes. Du vil hurtigt opleve, at glæden vil smitte af på dig.

Dagligdags gaver.

Dagligdagen kan sagtens være en ren gaveregn.
Gaverne kan komme i form af hjælp, komplimenter, visdomsord, samvær med dem vi elsker mest eller lignende.
Hvis vi holder øje med gaverne, så vil vi se, hvor heldige vi er.

Mange af os er omgivet af sand rigdom - uden at vi helt er klar over det. Men hvis vi vælger at se alle disse gaver, kan vi ændre vores liv. Og hvis vi vælger at give disse gave til andre, kan vi også ændre deres liv.

Gå ud og giv og gør en forskel. Lad dagligdagens gaver fylde alle hverdag.

Lysten til at være et bedre menneske.

Jeg er så heldig at have mennesker i min omgangskreds, der giver mig lysten og ønsket om at være et bedre menneske.
Helt grundlæggende ønsker jeg virkelig at være en god og hjertelig udgave af mig selv. Men jeg er langt fra i mål endnu. Så er det dejligt at opleve andre gøre noget ekstra for deres medmennesker - og dermed blive mindet om, hvordan jeg selv kan være en bedre udgave af mig selv.

Jeg har en kollega, der altid holder døren eller er behjælpelig med selv små ting. Han får alle omkring sig til at føle sig ekstra værd i hans selskab.
Og i går hørte jeg også, at en af mine kammerater har givet en gave til sønnen af en af vores fælles bekendte - fordi han vidste, at gaven ville have helt særlig betydning for drengen - og det uden at min kammerat overhovedet kender drengen.

Sådanne historier tror jeg, vi møder alle vegne - hvis vi er interesseret i at finde dem.
Jeg elsker dem - især fordi jeg glædes over at være i selskab med sådanne mennesker, og fordi jeg i deres selskab får lyst til at være et bedre menneske.

Langtidsholdbar kærlighed.

50 år - så længe har mine forældre været gift i dag.
Det er helt særligt at kunne fejre, at de har holdt sammen gennem en hel menneskealder trods alt det, livet også har budt dem. Men det er gør dagen anderledes er for mig, at min mor er dement og bor på plejehjem - og slet ikke er klar over dagens særstatus.

Dagen skal alligevel fejres. For det har været et langt og lykkeligt ægteskab, som ikke bare slutter, fordi min mor ikke kan huske de sidste mange år. Eller at vi ikke helt kan vide, om hun husker os i dag.
Kærlighed er ikke afhængig af minder - selvom de er rare at have. Kærligheden kan sagtens leve efter hukommelsen er væk.

Men at min mor ikke husker, minder dog mig om, at kærlighed ikke skal gemmes til det er belejligt. Kærlighed skal udleves hver dag. Den skal mærkes, og ordene om den siges højt, mens der endnu er mulighed for det.

Når du stirrer tomt ud af vinduerne...

I perioder af mit liv har jeg haft et stor behov for at stirre tomt ud af vinduer... og gør det stadig ind imellem.
Jeg er sikker på, at mange andre kender til den følelse. Men hvad er det egentlig, vi håber at finde derude?
Svar? Ro? Nye muligheder?

Hvad end det er, så stir endelig løs. Og del det gerne med os andre, for det du leder efter i disse stunder, kan blive nemmere at bære, når du deler opgaven med dine nærmeste.

God trafikkarma

Rigtig mange af os tilbringer en del tid i trafikken hver eneste dag.
For mange er det til stor irritation og kan også føles stressende.

Jeg prøver dog at nyde køreturen til og fra arbejde hver dag. Landskabet, lyset og variationen.
Jeg har også tillagt mig en vane med at sende gode tanker til alle mine medbillister. Hver gang jeg passerer en modkørende bil, sender jeg tanker om en god og glædelig dag til, hvem er nu er i den.
Jeg tror egentlig ikke at det ændrer noget for deres dag - men det ændrer i høj grad min til det bedre.

Jeg kan bare råde jer alle til at prøve det. 😉

Ordentlighed i demokratiet

Valgdagen er veloverstået. Næsten alle kommuner og regioner har fundet frem til vinderne - men enkelte steder er valggysere stadig i gang. Det er noget af det spændende ved at bo i et demokratisk land, hvor resultatet ikke er givet på forhånd.

Desværre ser jeg også direkte dårlig opførsel mange steder. Det er helt i orden, at politikerne ikke er enige... politisk. Men at de latterliggør, lægger fælder for og taler nedladende om hinanden, det er ikke i orden.

Jeg ønsker mig, at de mennesker der skal være repræsentanter for os alle sammen i vores dyrebare demokrati, går foran som gode rollemodeller. Jeg ønsker, at de har en opførsel - politisk, professionelt og personligt, som er værd at efterleve.
Samtidig er jeg bevidst om, at jeg ikke kan stille det ønske, hvis jeg ikke også selv er villig til at udvise integritet og en høj personlig og professionel standard.

Det er derfor mit håb, at vi alle vil tage os selv og hinanden mere alvorlige  - og behandle vores medmennesker med respekt og forståelse. Det kunne revolutionere den politiske dagsorden.

Valg og valgmuligheder

For mig er enhver valgdag en festdag.
For selvom jeg ikke altid er enig med politikerne - heller ikke altid dem jeg selv har stemt på, så er det ganske særligt at leve i et land, hvor vi har valget om, hvem der skal lede vores land, region eller kommune.
Og vi har ikke bare en formel stemme - vi har reelle valgmuligheder. Alt efter hvor du bor kan du udover de store partier stemme på - Død Hest, Fabeldyret, Hampepartiet, Lokallisten, Brobyggerne og mange flere. Det er da rimelig vildt at leve i et demokrati, der i den grad består af forskelligheder. Det skal vi huske at værne om.

Nyd dagen i dag, hvor du har mulighed for valg - og valgmuligheder. Styrk og bak op om demokratiet hver dag fremover.

Vær grim mens du lærer

Det kræver træning at blive god til noget. Det ved de fleste af os jo godt - vi har bare ikke helt forstået, at det også gælder os selv.

Jeg oplever alt for tit, at mennesker - unge som ældre ikke ønsker at lære nyt, ene og alene fordi de så skal gøre noget, de ikke kan endnu! Det virke fuldstændigt absurd.
Det er jo ikke fordi, at jeg ikke forstår, hvordan det føles at være usikker og udstillet i sine manglende kompetencer. Jeg synes bare, at det er trist, at så mange hæmmer sig selv, lægger låg på og giver op, før de overhovedet er begyndt.

Samtidig er jeg også klar over, at problematikken ikke lægger hos individet alene. Politikere og deres embedsmænd efterspørger i al for høj grad perfekte præstationer. Vi skal hele tiden være dygtigere end i går, og så er der bestemt ikke plads til at fejle.
Men vi kan ikke udvikle vores samfund på de færdigheder, som skabte vores fortid. Vi er nødt til at have mulighed for at tænke nyt, i anderledes baner og fejle os fremad - indtil vi har lært det, der kan skabe vores fremtid.

Autentisk læring er ikke en køn størrelse - tværtimod. Autentisk læring, hvor vi kort sagt udforsker og udfordrer "den virkelige verden", har ingen rigtige eller forkerte svar - men indeholder masse af udvikling og potentiale. Det er en læring, hvor vi skal kunne slippe den stramme kontrol, rollerne og målstyring for at udvikle os. Og mens du står i læringsprocessen, vil du højst sandsynlig se virkelig grim ud! For bag vores poleret og pæne facade er der uendelig meget viden, som vi alle har brug.

Ledelse er ikke en fest...

Vi er alle ledere - om ikke andet, så i vores eget liv. De fleste af os er dog ledere flere forskellige steder. Vi er ledere i familien, i fritiden og på jobbet. Nogle har endda en titel, der kan  fortælle det til omverden.

Det er bare ikke alle, der er gode ledere. Lederskab handler om bl.a. tillid, at lede, tage ansvar og om relationer - samtidig med at man skal kunne tage beslutninger, som ikke altid falder i god jord. Netop derfor er ledelse ikke en fest.
Så hvis du kun vil have det sjovt, hyggeligt og nemt  - så skal du nok lige have justeret dine forventninger.

Ledelse kræver, at vi træder i karakter. Og hvis vi ikke skal vakle i forandringernes og meningernes storme, skal vi stå fast på vores værdier. Lad dem lede vejen mod et fælles bedste. Værdierne vil hjælpe dig med at sætte kursen og gøre det nemmere at korrigere, hvis du er kommet på afveje.

Det kræver dog mod at lede med værdier - og ikke falde for hurtig popularitet. Og de modigste mennesker er en, der tør være usikre og sårbare. De tør være i tvivl, og de tør vise at livet, beslutningerne og ledelsen kan være svær.
Så ledelse er ikke en fest... det er en værdifunderet, sårbar og modig hverdag.

Lad ungdommen komme til.

Demokratiet er helt i fokus i disse dage- heldigvis. Med kommune- og regionalvalget lige rundt hjørnet er det naturligvis også vigtigt.

Uanset hvor vi vender blikket hen, så fylder de 30+ meget i billedet. Det tror jeg ikke skyldes, at de unge ingen meninger har, eller at de ikke brænder for noget. Det skyldes ofte, at de ikke har gode muligheder for at byde ind i debatterne. For her sidder de “gamle” og ved bedre...

Men det er vigtigt for vores demokrati og for vores fremtid, at vi giver ungdommen en reel mulighed for at komme til.
Det gør vi bl.a. ved at møde dem med oprigtig nysgerrighed og interesse. Så deres ideer ikke bliver dømt ude, før de har haft mulighed for at udfolde sig.
Vi gør det også ved at bevare en positiv og objektiv stemning omkring vores debatter. Så de unge ikke skræmmes af en hård og underlødig tone, der kan få selv garvede debattører til at trække sig.

Viden og erfaring er vigtige elementer i ledelsen og retningssætningen af vores samfund, men disse elementer skal også bruges til at vide, hvornår man skal give plads til ungdommen. Kombinationen af erfaring og nytænkning har altid være attraktiv.

Så lad de unge komme til - og lad dem få reel indflydelse.

Gør det nu!

Du ved det godt. Du ved præcis, hvad det er, du har lyst til at gøre, men som du endnu ikke har fundet modet til.

Men nu er tiden kommet til at give dig selv et spark bagi. Droppe undskyldninger og se “frygten” i øjnene. Det bliver ikke nemmere - eller sværere for den sags skyld. Så kom nu bare i gang.
GØR DET NU! Altså det du drømmer om.
God fornøjelse - og nyd det 😉.

Husk at det er forbigående...

Der er dage, uger, måneder - og nogle gang år, hvor livet for alvor udfordrer os. Hvor det føles som om, at der er så meget modgang, at vi overhovedet ikke kan rykke os. Hvor vi egentlig bare ønsker at stikke hoved i sandet og ikke forholde os til, hvad end det måtte være...

I de situationer skal vi huske, at alt i livet er forbigående - også modstand, sorg og voldsomme udfordringer.
Står du i én af de situationer, så find ind til der, hvor du har ro. Vid at du er på vej i gennem udfordringerne - og at der er lys på den anden side. Efter den mørkest nat kommer morgen atter.

Tag ansvar - og drop de dårlige undskyldninger

Hold nu op, hvor er vi mennesker gode til undskyldninger - dårlige undskyldninger.
Men det handler i bund og grund om, at vi ikke tager ansvar for vores handlinger, vores valg og vores liv.

Jeg ved jo godt, at jeg ikke kommer for sent pga. de andre trafikanters tempo, men fordi jeg tog afsted hjemmefra alt for sent.
Jeg ved også godt, at jeg ikke blev forbigået til forfremmelse, fordi andre kender de “rigtige” mennesker, men fordi jeg ikke havde de rigtige kvalifikationer.

Alle de undskyldning, vi finder på, er med til at gøre os til ofre i livet. Og er det virkelig det, vi ønsker for os selv?

Hvis det ikke er... så skal du droppe undskyldningerne og tage ansvar!
Tag ansvar for dine valg. Husk at alle dine valg har konsekvenser. Har du lyst til at leve med de konsekvenser?
Når du begynder at tage ansvar vil du mærke, at der også er frihed og glæde forbundet med det.

Livet består af valg

Livet består af valg - uanset om du er klar over det eller ej. Og ofte forveksler vi de store valg med de små...

Det, vi tænker er de store valg, handler som regel om uddannelsesvalg, valg af kæreste, valg af bopæl osv. Men egentlig er det slet ikke de store valg - de virker bare sådan.

Vi vælger hele tiden, hver eneste dag - og det er her de store betydningsfuld valg er.
Vi vælger om, vi vil være ærlige og have integritet.
Vi vælger om, vi vil have vedholdenhed og god arbejdsmoral.
Vi vælger om, vi vil udvise empati og omsorgsfuldhed for vores omgivelser.
Vi vælger, hvilket menneske vi vil være - og hvilke værdier der skal lede vores vej.
Det er virkelig store valg.

Men alt for ofte tænker vi ikke nok over disse valg. Vi flyder bare med i hverdagen, og tror ikke at de har så stor betydning. Til gengæld bruger vi meget tid på at tænke over de valg, vi tager i forhold til indkøb, tøj eller ferie. Noget som vi måske slet ikke kan huske om få år.

Sæt derfor tid af til at vælge det, som er rigtigt for dig i din hverdag. Vælg det der har betydning - ikke bare nu, men på den lange bane.

Har du styr på familiens værdier?

Har du styr på dine og din families værdier? Altså ved du, hvad der har grundlæggende betydning for jer - og har I talt om det?

Mange mennesker ved desværre ikke, hvorfor de lever, som de gør eller tager de forskellige valg i livet.
De går gennem livet uden et værdifundament, der kan hjælpe dem med at stå fast i stormvejr eller være kompasset, der hjælpe dem med at navigere.

Udover at finde frem til dine personlige værdier, er det en god ide, at I som familie finder frem til jeres fælles.
Er dine børn små, er det jer voksne, der sætter retningen og værdierne. Når de bliver større, skal de have lov til at byde ind med deres syn på, hvilke værdier der har betydning for netop jeres familie.
Og det skal kunne mærkes i familien, hvad jeres værdier er. Er det fx glæde, så skal alle, der tilbringer tid sammen med jer kunne mærke det. Det betyder ikke, at der ikke kan være tristhed eller tårer - men at glæde fylder mere og har større vigtighed.

Hvis I endnu ikke kender jeres værdier, så er det på tide at finde dem frem. Sæt tid at til at finde frem til jeres fundament. Det er en af de bedste gaver, I kan give hinanden.

Byd ind - hvis du vil være en del af festen!

Jeg har tilbragt de sidste ca. 30 år af mit liv i det frivillige Danmark. En stor del af min fritid er brugt på at udvikle andre mennesker. Belønningen har været stor, selvom den selvfølgelig ikke kan ses på min bankbog.

Jeg er langt fra alene om den frivillige opgave - heldigvis! Og der er utallige måder at være frivillig på. Utallige måder at byde ind på og støtte op om vores medmennesker og vores samfund.

Alligevel er der stadig en del af befolkningen, som har ressourcer, tid og overskud - og trods det ikke byder ind.
Det er de samme mennesker, der gerne vil være en del af festen, når der skal nydes.
De vil gerne have, at frivillige tager sig af deres børns fritidsinteresser. De vil gerne have, at der er skolebestyrelse eller forældreråd på børnenes skole. Og de vil gerne have, at der er frivillige, som tager sig af de svagest i samfundet. Faktisk vil de gerne prale af, hvor dygtige vi almindelige mennesker er til at bakke op om vores fælles samfund, men de vil bare ikke selv bruge tiden på det.

Og de har mange gode forklaringer på deres fravær... Jeg forstår dem bare ikke.
Vi har en fælles fest - så kom nu og vær med til arbejdet.

Du læser ikke nok!

Jeg er sikker på, at du ikke læser nok. Og det handler ikke om tid, for den bruger du nok på ligegyldige ting, som du sagtens kunne skære væk til fordel for bøgerne.
Jeg ved det - forbi jeg genkender det fra mit eget liv.

Men du skal sørger for at finde bøgerne frem, for der ligger skjulte gaver gemt blandt siderne.
Bøger er ikke bare underholdning, det er der, hvor du kan møde sider af dig selv, som du måske slet ikke kender. Eller frå inspiration og værktøjer til at blive det menneske, du har mulighed for at udvikle dig til.

Bøger er vejen til et liv fyldt med nye synsvinkler, forståelse af andre mennesker blandet med underholdning. Så kast dig over bøgerne. Ved du ikke hvilke, så spørg de mennesker der imponerer dig til råds - de har helt sikkert mere end en yndlingsbog. 😉

God nok!

Er du god nok? Eller rettere er du i tvivl om du er det? 
Du kan slappe helt af, for det er vi alle en gang imellem. Og selvom du måske føler, at du er i tvivl hele tiden, så er det faktisk heller ikke så unormalt.

Vi er tit i tvivl om mange ting. Er vi dygtige nok? Kloge nok? Smukke nok? Eller måske bare pæne nok? Gør vi de 'rigtige' ting i de rigtige situationer? Er vi i det hele taget som andre gerne vil have, vi er, eller som vi tror de gerne vil?

Først og fremmest skal du ikke kaste dig ud i en håbløs gætteleg, om hvorvidt du lever op til andres forventninger. Det er jo helt umuligt at gætte sig til, om man liiiige stiller alle tilfreds i dette øjeblik. I bund og grund skal du bare lytte til dig selv og finde ud af, om du selv synes, at du er god nok. 
Det kan selvfølgelig være noget svært, når man ofte selv stiller store krav til sig selv. Hvis du er i tvivl om, du virkelig synes, at du selv er god nok, så prøv at få fokus på alt det gode ved dig.

• Skriv en liste med de ting, som du kan lide ved dig selv. Det kan være din måde at være på, det du gøre i skolen, eller i fritiden. Hvad er du god til? Det kan også handle om dit udseende. Hvad kan du lide ved din egen krop? Tving dig selv til at finde mindst 5 ting. (Hvis du synes, du ikke kan lide noget som helst - så finde det du er mindst utilfreds med.) Hvordan er du sammen med dine venner, familie osv.? (Du skal nok finde en dag, hvor du er i godt humør. Så går det lidt nemmere. )
• Få fokus på alt det positive andre synes om dig. Skriv alt det positive andre sige om dig ned.Find en lille bog eller brug din kalender, men det skal være noget du stort set altid har på dig. Måske møder du op i skolen eller på arbejde, hvor du møder en, der siger noget om, hvor godt dit hår sidder. Skriv det ned! Måske sidder du i bussen på vej hjem. Den er fyldt, og du rejser dig for en ældre mand, så han kan sidde ned i stedet for dig. Han siger noget med, at ungdommen (altså dig i dette tilfælde) faktisk er meget høflige. Skriv det ned! Eller måske sidder du en hyggelig aften med vennerne, og de fortæller dig, at de altid ved, at du er til at stole på. Skriv det ned!

Nu har du to værktøjer til at få dig igennem dumme, sure dage. Næste gang du tvivler på dig selv, så hiv listen og bogen frem, og se på alt det gode i og ved dig. Du er jo ganske fantastik.

Hvad er du stolt af?

Fortæl endelig om alt det du er stolt af. Men ikke dine pralehistorier.
Jeg gider ikke høre om alt det, du synes, du er bedre til! Men del meget gerne med mig, hvad der har gjort dig stolt.

Hvornår har du imponereret dig selv?
Hvad gjorde du fx for at træde ud af komfortzonen?
Eller for at være vedholden indtil du så resultatet?
Hvem støttede dig hele vejen?
Hvem hjalp du på vej?

Når vi dele vores stolte fortællinger med hinanden, støtter det os alle i troen på, alt det vi kan opnå - ikke mindst når vi slår vores ressourcer, styrker og tankekraft sammen.
Din historie gør en forskel for os alle... så hvad er det, du er stolt af?

Kig nu op...

Længe har vi voksne talt om børn og unges skærmforbrug. Det er da også trist, at så mange af dem bruger så meget tid på at kigge på en skærm, som ikke beriger deres liv.
Men hvis vi kigger på os selv, så er vi voksne godt nok ikke særlige gode rollemodeller.

Mange børn lever en hverdag, hvor deres forældre dårlig har tid til at se på dem.
De bliver ikke mødt med et smil eller øjenkontakt, når de står op om morgen.
De bliver ikke mødt med en reaktion eller øjenkontakt, når de komme hjem fra skole og fortæller om deres dag.
De får ikke et smil eller øjenkontakt, når de slutter dagen og går i seng.

Samtidig undrer mange forældre sig over, at deres børn aldrig fortælle om, hvordan de virkelig har det. Eller ønsker at tilbringe tid sammen med forældrene. Eller forstår at udtrykke deres følelser.
Men det er jo ikke særlig underligt, at vores børn -vores dyrebareste og vores fremtid - reagerer sådan. For de kan jo for pokker ikke mærke en voksen, der hele tiden ignorer dem til fordel for en skærm...

Så kig nu op! Dit barn har brug for dit nærvær.

Du skal ikke lytte til hvad som helst.

Du kender det helt sikkert. Måske har du ligefrem oplevet det personligt...
At nogen har sagt kaldt dig dum, grim, uduelig - eller har talt nedladen til dig på en måde, der ene og alene har til formål at sætte dig på plads.
Måske har det været online. Måske telefonisk eller direkte ansigt-til-ansigt.

Uanset hvordan det er sket, så kan vi ikke helt undgå at det påvirker os.

I sidste uge oplevede jeg desværre flere gange disse ubehagelige samtaler, hvor et andet menneske synes, at de kunne tale til mig præcis, som det passede dem.
Da jeg var kommet mig over den kedelige overraskelse, vendte jeg først blikket indad.

Havde jeg virkelig været så inkompetent, dum og ligeglad, som jeg havde fået af vide?
Svaret var NEJ! Det mener jeg helt oprigtigt ikke, at jeg har været.

Samtalerne handlede nok bare om modpartens frustrationer -og at jeg var den, de kunne hælde dem ud over.
Når vi tager den del med i vores overvejelser om vores egne handlinger, forbedringsmuligheder og udvikling - så skal vi huske, at vi ikke nødvendigvis skal lytte til hvad som helst.
Nogle gange har folk jo bare ikke ret i det de siger.
Hvis du kan stå indenfor dine handlinger og beslutninger, så behøver det jo ikke at være dig, som skal ændre dig.

Næste gang du bliver kaldt et eller andet ubehageligt, så husk at du har valget om, hvorvidt du vil lytte til det.

Sig du bare ja til dine børn.

Egntlig ville jeg have skrevet noget om kærligheden i at sige nej til vores børn. Men så kom jeg til at tænke på, hvor negativt det kan virker på dem at høre ordene “nej, nej, nej”. Derfor får I her et indlæg om at tage JA-hatten på til glæde for vores børns udvikling.

Så sig endelig ja til dine børn. Sig fx:

• Ja, du må gerne snørre dine egne sko.
• Ja, du må gerne bære din egen taske.
• Ja, du må gerne løse opgaven selv.
• Ja, du må gerne selv transportere dig til skole/vennerne/fritidsinteresser.
• Ja, du må gerne hjælpe med rengøringen/opvasken/oprydningen.
• Ja, du må gerne være høflig, venlig og empatisk.
• Ja, du må gerne gøre, hvad du bliver bedt om.
• Ja, du må gerne bakke op om fællesskabet.
• Ja, du må gerne vente til det bliver din tur.

Og sig et endelig med en fasthed i stemmen, så de ved, at dit ja til deres udvikling er et ja, du mener, fordi du ønsker det bedste for dem. 

Vi er helt normale.

Klokken var ikke meget over 6, da jeg vågnede denne søndag. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle stå tidligt op, men tunge oplevelser fra arbejdsugen lå og lurede ubearbejdet og gjorde det svært at finde ro.
Så jeg stod op, lavede en kop kaffe og tog en ledelsesbog frem, der havde til formål at hjælpe mig med at finde en eller anden form for mening med oplevelserne.

Mens jeg fyldte min hjerne med teorier og kloge ord, udfoldede scenerne fra ugens løb sig i mine tanker. Efterfulgt af overvejelser om jeg havde handlet rigtigt, fornuftigt eller helt skævt. Følelsesregisteret blev flittig brugt.

Langsomt fortog bekymringer og tvivl om min egen formåen sig. Oplevelserne gav på deres egen skæve måde mening - ikke mindst i forhold til min egen udvikling.

Selvom det kan være hårdt at skulle igennem triste følelser og tvivl om egne evner, så er det ganske normalt.
En normal vi endelig ikke må vende ryggen til. Vi kan ikke ride på en lykkerus non-stop. Hvis vi gjorde ville der være dele af vores mangfoldige sind og vores mange ressource, vi aldrig kom i kontakt med. Vi ville snyde os selv for muligheden for at være hele mennesker på godt og skidt.

Så vær ikke bange for tristhed og tvivl, men byd derigennem normalen velkommen.

Ti ting du ikke behøver at bruge din tid på.

Alle synes at have så travlt, derfor kan det være godt at stille skarp på ting, vi ikke kan skære væk i vores liv.

Så her er ti ting, du ikke behøver at bruge din tid på:

1. Dårlige undskyldninger
2. Sladder
3. Andre menneskers fejl eller fejltagelse
4. Dine egne fejl eller fejltagelser 
5. Dårlige vaner
6. Holde facaden
7. Misforståelser
8. Skæld ud
9. Film, tv-serier og andre medier, som latterliggør mennesker
10. Løgne

Du er uvigtig, men ikke uvæsentlig.

Du er ganske uvigtig i den store livsligning. Sådan er det bare! Verden handler på ingen måde om dig (alene), men om os alle sammen.

Hvis vi fjernede fokus lidt fra os selv og indså, at vi ikke er universets centrum, så ville der være mange ting, der vil være så meget nemmere at klare sig igennem. Derfor skal vi løfte blikket fra vores egen lille verden og ud på vores omgivelser. For det er der vi skal leve og udvikle os.

Derude sammen med resten af verden, vil vi til gengæld opleve, at vi ikke er uvæsentlige. Vores handlinger gør en forskel. Faktisk gør vores blotte tilstedeværelse en forskel. Hvilken er naturligvis op til dig.

Det er en balancegang at bevæge sig fra at tro, at du er vigtig i forhold til andre - til at indse, at du er væsenlig og har betydning gennem dine handlinger, tanker og ord. Tag den udfordring seriøst.

Hvilke rollemodel er du?

I en verden, hvor vi alle har brug for rollemodeller - har vi også brug for selv at kunne være rollemodeller for andre.
Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi vælger leve vores liv og opføre os overfor andre - og overfor os selv.

Spørg derfor dig selv, hvilke kvaliteter du bringer med ind i dit og andres liv, som kvalificerer dig til at være rollemodel.
Strammer du dig nok an i forhold til at være én andre kan se op til. Én som lever et liv, der er "værd" for andre at lade sig inspirere af?
Hvis ikke - så er det på tide at ændre det.

Din omverden har fortjent at have stærke, værdibaseret og positive rollemodeller - og du kan selvfølgelig være én af dem. Det kræver dog, at du (og jeg) er bevidst om, hvad vi siger, gør og tænker.

Så lev et liv, hvor du er en god rollemodel, og du vil opleve, at det gør en kæmpe forskel  - også i dit eget liv.

Hvem skal være din rollemodel?

Alle har brug for en rollemodel - og hvis du tænker, at det har du ikke da ikke, så er der endnu mere grund til at få én.

Sammen er vi alle i gang med livslang læring, hvor vi gerne skulle blive dygtige til selve livet. Nogle gange ved vi bare ikke, hvad det er, vi kan blive bedre til før, vi ser andre gøre det. Netop derfor har vi brug for rollemodeller, der udlever det vi gerne vil.

Din rollemodel behøver ikke at være ét enkelt menneske. Du kan sagtens dele tjansen op i flere dele. Du kan fx have en rollemodel i forhold til jobbet, én til venindeinspiration og én til at udleve den bedste forældreversion osv. Men sørg nu for, at du udvælger dem med omhu. De skal virkelig være særlige. De skal leve efter de samme værdier som dig og udleve deres rolle på en måde, der nok får dig til at stå lidt på tæer, men også er i overensstemmelse med dit liv og dine drømme.

Heldigvis har du mange at vælge mellem - for du behøver slet ikke at kende dem personligt. Du kan vælge mellem hele verdens befolkning. Men uanset hvad, så dyk ned i, hvad det er der fascinerer dig ved dem. Hvad er det, de har gjort, som du gerne vil gøre efter?
Hvis du kender dem, så spørg løs. De fleste vil gerne fortælle om deres succeser og vejen dertil.
Hvis du ikke kender dem, så er internettet din ven. Undersøg hvad vedkommende har gjort. Hvad havde de af forhindringer, som de overkom? Hvilke rollemodeller havde de selv?
Og hvis internettet ikke kan hjælpe dig med svar - så spørger du dem bare direkte.

Så hvem har gjort sig fortjent til den særlige status som dine personlige rollemodeller? Brug din viden om dem til at turde gøre mere af det, som du virkelig brænder for.

Har du noget på hjertet? Så sig det!

For 500 år siden rendte en forholdsvis ubetydelig munk rundt i Tyskland og var utilfreds.

Utilfredsheden kom for alvor til udtryk d. 31. oktober 1517, da han offentliggjorde 95 teser om aflad og kirkens måde at skaffe penge på.
Det var med til at forandre store dele af verdens syn på kristendom og kirkens rolle.

Hvis vi stopper op og tænker lidt over det, så er det egentlig rimeligt vildt, at et enkelt menneske fik sat gang i så meget... Det kan vi bruge som inspiration i vores eget liv.

Vi må ikke glemme, at selvom vi kan synes, at vi er alene med vores holdninger og værdier, så kan det betale sig at kæmpe for det, vi tror på. Selv et enkelt menneskes synspunkter kan ændre hele det eksisterende verdenssyn.

Så hvad er det egentlig du har på hjertet? Hvad har betydning for dig?
Prøv at kigge indad, hvad er det, som netop du skal ud og forandre, skubbe til eller justere?

Når du har fundet frem til. Så skal du endelig ikke holde dig tilbage. Sig det højt. Kæmp for det.

Når en næsten 34 årig fattig munk, som befandt sig mere end 1400 km fra pavens hovedsæde, kunne ryste den magtfulde katolske kirken uden moderne informationsmidler - så har du og jeg nok også mulighed for at påvirke dele af verden.

Vi skal droppe pænheden og komforten - og rykke ved verden. Kæmpe for det vi tror på - det er ikke uvæsentligt.

Giv mig lige et øjeblik

I nærheden af mit hjem er der en tidligere jernbane, som nu er lavet om til en sti. Stien løber bl.a. på toppen af høje skrænter og skærer sig igennem boligområder, hvor jeg kan se huse og haver m.m. fra en helt anden vinkel end ellers.
Det minder mig om, at når jeg stiller mig steder, hvor jeg har udsyn, så giver det ro og overblik.

Jeg bruger mine gåture på jernbanestien til at minde mig om, hvad der bl.a. skal til for at få ro og overblik ind i min hverdag.

Men nu har jeg ikke sådan et højt sted på min arbejdsplads, som kan give udsyn over hele organisationen. Men det kan pauser til gengæld.
Når jeg trækker mig lidt tilbage og giver mig selv øjeblikke til eftertænksomhed hjælper det mig med at træffe bedre beslutninger, være mere rolig og have et overskud til mennesker og de ofte uventede situationer, som hverdagen også byder på.

Vi må ikke glemme at tage de øjeblikke i hverdagen. Det er dem, der giver os det, vi ofte sukker efter i hverdagen.

Vi lærer ikke alene.

Du er aldrig alene!

For selvom jeg er stolt af den måde, som jeg har udviklet mig som person. Og selvom  jeg er på ingen måde kommet sovende igennem den proces. Så har jeg overhovedet ikke gjort det alene.
Der har naturligvis været tider, hvor jeg har været nødt til at kigge dybt ind i mit indre og stille mig selv nogle alvorlige spørgsmål - i enerum. Men alt omkring disse stunder har været i et læringsfællesskab med andre.

Min udvikling har indeholdt mange forskellige dele. Dele der har handlet om personlig indsigt,  faglig viden, håndtering af følelser og mine reaktioner, menneskekundskab og -forståelse, ledelse og meget mere.

Udvikling og det vi lærer i den proces kan udefra nemt ses som noget, vi gør alene, men det er så meget mere.

Vi er ikke alene i læring og udvikling. Til trods for at jeg selv har ansvaret for at ville lære noget nyt, og ansvar for at bruge det jeg lærer, så er jeg ikke alene om processen. Det gør en kæmpe  forskel. Det betyder, at vi har andre at læne os op af, spørge til råd, få feedback fra og at fejle sammen med - hvilket også betyder, at vi sammen kan hjælpe hinanden op igen, når det bliver nødvendigt.

Hvis vi sætter mere fokus på det  læringsfællesskab, tror jeg mange vil have mere mod til at lære noget nyt og måske noget helt anderledes. Vi vil også møde hinanden på en anden og mere positiv måde, hvis vi ved, at de er en del af vores udvikling.

Jeg bliver da stadig usikker...

Gennem samtaler med mange unge mennesker er det gået op for mig, at de ofte går rundt og tror, at vi voksne har helt styr på livet og det livet  indholder.
Det er på mange måder positivt, at de synes, vi har styr på det - men også ganske fejlagtigt.

Jeg har selvfølgelig en del flere års træning i håndtering af mange af hverdagens problematikker. Jeg har også brugt mange timer på at forstå mine tanker og reaktioner, hvilket har ændret min måde at leve på.
Men jeg bliver da også stadig usikker.

Usikker på om jeg tager de rigtige beslutninger.
Usikker på om jeg er god nok - som mor, hustru, datter, søster, veninde og til mit job m.m.
Usikker på mit udseende.
Usikker på om jeg lever livet "rigtig" - altså lytter jeg til mig selv og udlever mine værdier og mål.

Forskellen på mig og de unge, som synes, at jeg må da have styr på det hele, er at jeg har øvet mig i at håndtere alle disse af livets udfordringer - hvilket de ikke har haft tid nok til at gøre endnu. Og det er egentlig alt der skal til. Øvelse!
Vi skal ikke være perfekte eller have styr på det hele. Vi skal bare have viljen til at øve os på livet - turde lave fejl, rette på dem og ville prøve igen.

Så kære unge menneske. Bliv ikke bekymret hvis du føler dig usikker. Det er ganske naturligt for os alle. Du skal ikke undgå problemer, usikkerhed eller udfordringer, du skal ganske enkelt øve dig i at håndtere dem.

Fredag, frihed og foredrag

Weekenden står for døren og fredag aften er ved at gøre sit indtog i mit liv. Og selvom jeg er vild med mit arbejde, så er er nu også noget ganske særlig over den tid, jeg helt selv tilrettelægger og bestemmer over.

Fredagen i dag skal bruges til at nyde først freden og senere (arbejds-) friheden. Den bliver fyldt med et forhåbentlig fortrinligt foredrag fra livskloge mennesker.

Din fredag ser måske helt anderledes ud, men ikke desto mindre vil jeg bede dig om at nyde den. Nyde at du selv bestemmer en masse i dit liv, og at du har muligheden for at bruge tiden i aften på lige det, som du føler beriger dig.

Jeg vil grine - mere.

Jeg elsker at grine - og har heldigvis også nemt ved at grine af mig selv og i mit eget selskab.

Midt i mit travle liv glemmer jeg nogle gange latteren. Men det er bare så vigtigt at holde fast i det, der har grundlæggende betydning i livet - og det har latteren for mig.
Så jeg har bl.a. brugt dagen på at opsøge mennesker, der gjorde det nemt at grine. Det har været kolleger, børn (bl.a. mine skønne spejdere) og familie., og vi har grint sammen. Ligetil, nemt og forløsende.

Og det skal jeg helt bestemt gøre mere. For jeg vil grine, og jeg vil grine meget - lige til tårerne triller og maven gør ondt..

Vi må aldrig have for travl til at være hjælpsomme eller venlige.

Vi kender det alle sammen.... De gange hvor vi ikke lige gider holde døren for personen bag os, fordi vi lige synes, at vi havde lidt travlt. De gange hvor vi lod som om, at vi ikke så den ældre mand i bussen, som lige så godt kunne få vores plads. Og de gange hvor vi ikke hjalp med opvasken hos vores gode venner, fordi det var nemmere at lade være.

Men vi må aldrig have så travlt, at vi ikke har tid til at være hjælpsomme eller venlige.

Det forandrer ikke bare de andres liv, men i høj grad også vores eget liv til det bedre, når vi bruger vores tid på hjælpsomheden og venligheden. Selv små gode gerninger gør en kæmpe forskel i det store livsregnskab.

Så sæt dit tempo ned, vær opmærksom på dine medmennesker og dine omgivelser - og giv den fuld gas med hjælpsomheden og venligheden. Mærk glæden sprede sig.

Vær mindre effektiv

Der er så mange gode råd om, hvordan vi kan blive mere effektive på jobbet, i privaten og i hele vores liv. Jeg har også læst mange af dem - og har prøvet at følge dem. Mange af dem har sådan set også været gode nok.

Men har vi nu også virkelig brug for at blive så meget mere effektive?

Altså jeg læser jo de gode råd for at prøve at nå alt det, der falder min vej... Men jeg er faktisk temmelig effektiv i forvejen. Så egentlig har jeg nok ikke brug for at speede mere op... Ligesom så mange andre skal jeg hellere øve mig i at være MINDRE effektiv. Gøre tingene langsommere og måske mere gennemtænkt.
Gad vide hvordan meget vi faktisk ville nå at gøre GODT, hvis vi bestemte os for at sætte tempoet ned.

Den energi jeg giver til min mor.

Tag venligst ansvar for den energi, som du bringer med dig ind i dette rum.

Det citat har levet i mit baghovedet i mange år. Lige siden at jeg så en udsendelse om en læge, der pludselig selv var blevet patient efter et slagtilfælde. I den forbindelse mistede hun i en periode evnen til at tale og kunne derfor ikke kommunikere på sædvanligvis med omgivelserne. Det betød bl.a. at hun lagde mere mærke til den energi andre bragte med ind til hende - hvilket ikke var så positivt.

Det var en betydningfuld påmindelse for mig. Den energi vi bringer med os er nemlig temmelig vigtig, især hvis vi omgiver os med mennesker uden ord. Hvilke jeg gjorde i dag.

Jeg besøgte min mor, som pga. demens ikke har mange ord tilbage - og slet ikke sammenhængene sætninger. Hun blev glad for at se mig, og som (næsten) altid sørgede jeg for at parkere tristheden over at have “mistet”, den hun var, udenfor. For hendes dag bliver ikke bedre af mit dårlige humør. Og det gør min dag jo heller ikke...
Så jeg fyldte tiden med smil, sang og en glæde over, at hun er min mor - hvilket jeg fortalte hende mange gange. Jeg ved godt, at det slet ikke er sikkert, at hun forstår mig. Men jeg er sikker på, at hun kan mærke den god energi og den gode stemning.

Søndagsture

Da jeg var barn kørte vi ofte søndagsture. Det var der faktisk mange familier, der gjorde. Vi pakkede en madkurv eller kaffen og kørte ud i det blå. Vi havde ikke et bestemt mål med turen. Det handlede om at være sammen som familie og at komme ud og se noget - måske “bare” en god udsigt.

Det er ligesom om, at det med søndagsturene er gået lidt i glemmebogen. Jeg hører ihvertfald ikke så ofte om, at nogle kører på søndagsture mere. Men i dag kørte jeg sådan en tur med min mand. Og det var en skøn oplevelse. Når vi ramte et kryds, bestemte vi os for, hvilken retning vi så skulle tage. Uden plan eller formål. 

Vi kørte gennem mange smukke steder, gader jeg ikke havde været på før. Det var så at være på opdagelse i ellers kendte områder. Turen lagde også op til mange gode snakke - inspireret af det vi så. 

Jeg tror, at det er på tide at hive søndagsturerne fra fra glemmebogen. I vores travle liv er det en befrielse at gå på opdagelse uden mål eller formål - andet end at være sammen med de nærmeste og nyde nuet.

Brug din tid på det vigtigste.

Når vi har travlt i vores liv og føler, at vi skal være mere effektive, så sker det desværre tit, at vi glemmer tiden med vennerne. Men det er ofte tiden med netop dem, der giver os et ekstra overskud og glæde.

Livet er så meget mere end effektivitet og resultater. Det er samtaler, stilheden mellem ordene og fælles oplevelser. Det der er vigtigst for os, er ofte svært at sætte ord på. Måske er det derfor, at vi glemmer at prioritere tiden til det.

Gå ikke på ferie sur...

Du har måske hørt det gode råd om ikke at gå i seng, hvis du er sur på din partner. Sørg i stedet for at få løst problemet inden sengetid, så vil det fylde meget mindre.

På samme måde skal du sørger for at have afsluttet arbejde og arbejdesrelationerne på en god måde inden du går på ferie. Det er ikke kun for sjov, at mange arbejdspladser arrangerer lidt ekstra hygge inden folk går på ferie. Latteren og den frie samtale det kan skabe, gør noget positivt for vores glæde til arbejdet og for kollegerne.

Inden du går på ferie - så hyg løs med kollegerne. Det vil gøre det så meget sjovere at vende tilbage efter ferien.

Kærligheden i at være langsom.

Forleden så jeg en reklame for en form for “maskine”, der lige kunne klare strygetøjet, men man fx sad og så TV. Og det fik mig til at tænke på, at der er noget, som vi har fået helt galt i halsen i vores måde at leve på.

Det er som om, vi skal skynde os igennem livet. Vi skal have overstået alle mulige praktiske ting, som der egentlig ligger meget kærlighed i. Rengøringen, vasketøjet og strygningen hænger tæt sammen med vores og vore nærmestes velbefindende. Og så synes vi bare det skal overstås hurtigst muligt...

Når jeg vasker og ordner mit, min mands og vores børns tøj, så gør jeg det med glæde og kærlighed. Det tager tid. Det kan være langsommeligt, men det er også en pause i min hverdag. En pause som bringe tid til refleksion og nye ideer. 

Og når vi i familien er fælles om disse gøremål, giver det tid til samtaler, som måske ikke bar opstået af sig selv. 

Der er så meget kærlighed i at leve langsomt. Både for en selv, men også for ens omgivelser. Og selvom jeg også synes, at jeg har mange gøremål i min hverdag, så jeg ikke for travlt til at pleje mig selv og mine nærmeste. Det sker bl.a. igennem strygning og rengøring.

Pigernes dag

I dag er det FN’s Intetnationale Pigedag (http://www.un.org/en/events/girlchild/). Og i mængden af alle de andre særlige mere eller mindre seriøse dage, kan den let drukne. Men der er brug for at sætte fokus på, hvordan livet former sig for piger i lande, som lever efter nogle helt andre normer end os.
Vi kan alle bidrage til, at pigerne får et bedre liv enten gennem vores politikere eller de organisationer, der hjælpe pigerne.

Men også herhjemme har vi brug for at sætte fokus på, hvordan vi behandler piger. Ikke mindst hvordan vi taler til og om dem.
Når vi taler med vores piger, giver vi så udtryk for, at de har alle muligheder i livet? Eller kommer vi til at begrænse dem? Fortæller vi dem, at deres værdi ligger i deres udseende eller i deres indsats i livet?

Vi bliver påvirket af den måde, andre opfatter os på. Så vis pigerne tillid til, at de kan tage gode valg og udleve deres drømme - uanset hvor vilde de end måtte være. Du og jeg kan gøre en kæmpe forskel for den næste generation - bare ved at være bevidste om, hvordan vi udtrykker os.

Hvor meget negativitet kommer du til at fylde ind i samtalerne?

Hvordan starter du dine sætninger? Og hvordan starter du en samtale?

Det lyder måske som et fjollet spørgsmål, men mange mennesker indleder samtaler og sætninger negativt uden helt at være klar over det. Det kan være selv enkelte og ukomplicerede samtaler, der lige inddeles med et negativt tvist...

Jeg tror ikke, at jeg kan sige mig fri for selv at falde i. Men jeg gør meget for at holde mig fra unødige negativitet (hvilket indbefatter stort set alt). For jeg synes, det er direkte træls, når vi kommunikerer på den måde.

Hvis vi i stedet møder hinanden med en positiv tilgang, hvor vi som udgangspunkt tror på, at andre også vil møde os med et åbnet og nysgerrigt sind, så kan vi være sammen på en helt andet måde.

Det kan være dagens udfordring - at fjerne negativiteten. Prøv at lytte til dig selv - og til dine tanker. Hvor meget fylder negativitet i dine sætninger og samtaler? Kunne du komme igennem med dine meninger og budskaber på andre måder?
Jeg er sikker på, at du ikke kun vil blive gladere selv - det vil dine omgivelser også.

Drøm løs og drop løs

Jeg møder mange mennesker, der ikke helt ved, hvad de drømmer om. Sådan har jeg selv haft det. Mest fordi at når jeg sagde mine drømme højt, så blev de tit skudt ned af andre - eller af mig selv. Så var det bare nemmere at holde om med at sige drømmene højt. Og til sidst var det ligesom om, at de slet ikke dukkede op mere...

Måske drømmer vi ikke af frygt for at virke selvglade. Fx når vi drømmer om en sangkarriere - og frygter, at en eller anden vil sige noget i retningen af: "Hvordan kan du overhovedet drømme om det med din stemme?"
Eller også drømmer vi ikke fordi, vejen til drømmene virker alt for uoverskuelige. Eller fordi vi måske ikke er sikre på, at vores drøm virkelig er vores drøm...

Heldigvis er mine drømme kommet igen - og jeg dyrker også drømmeriet temmelig meget. For drømmene er vigtige. Det fortæller os noget om, hvad der egentlig har betydning for os. Om ikke andet så kan de vise os en retning. Vi må bare ikke låse os så fast på drømme, som så ikke kan laves om.
Jeg synes, vi skal drømme løs - om alt muligt både seriøst og fjollet. Vi skal drømme stort og småt. Vi skal have så mange drømme, at vi ved, at de ikke alle sammen vil blive til noget - og så skal vi være villige til at droppe dem igen. Drop alle dem, som ikke giver dig mening.
Jeg drømte fx på et tidspunkt om at kunne tale spansk - flydende. Det gider jeg ikke investere tiden i lige nu. Jeg drømte også engang om at vinde en frisørkonkurrence, men så kom der en masse andre muligheder ind i mit liv - og den drøm blev så uinteressant for mig.
Det kan være enormt befriende at droppe drømmene - for så er der åbnet op for nye muligheder.

Men de drømme der bliver hængende - dem skal du lytte til. De skal få lov at vokse og udvikle sig. Du skal forfølge dem lige så længe de giver mening.

Det vi kan lære af en 4-årig.

I dag har jeg haft fornøjelse af at fejre en af mine niecers 4 års fødselsdag. Det er virkelig vidunderligt med børn i den alder. De har en helt igennem fantastisk og udmiddelbar tilgang til livet. Det er ikke så meget filtre - altså på den gode måde.

Jeg har grint og fjollet. Jeg har krammet rigtig meget. Jeg har haft fokus på de ting, hun viste mig. Jeg har set dele af verden fra en ny vinkel. Og ikke mindst har jeg været tilstede i nuet.

Det er uden nogen form for tvivl fra min side... at jeg bliver en bedre udgave af mig, når jeg er sammen med hende. Og selvom jeg glæder mig til at lære hende om mange af de ting, der har betydning for mig. Så har jeg lært meget af denne skønne 4-årig krudtugle.

Scout for life.

“Scout for life” stod der på klistremærket i bagruden på en bil, jeg kørte bagved i dag.
Det er præcis sådan jeg har det. Jeg har været spejder stort set hele mit liv. Der har dog været to korte perioder, hvor jeg ikke har været medlem af en spejdergruppe. Derfor ved jeg også, at jeg er gladest, når jeg kan udleve spejderlivets mange facetter.

Spejderlivet har givet mig de længeste, dybeste og mest kærlighedsfyldte forhold i mit liv. Det var her jeg mødte min mand, mine bedste venner og her lærte mig selv at kende for alvor. Det er også her mine børn er vokset op. Spejderlivet har også givet mig mulighed for udvikling, afprøvning af mine værdier og kompetencer samt konfrontation med indre og ydre styrker - helt bogstaveligt. Det er blandt spejdervenner, at jeg føler mig allermest som mig selv.

Spejderbevægelsen har en helt særlig plads i mit liv og i mit hjerte. For andre er det måske det fælleskab, de har oplevet gennem lige så store dele af deres liv i fodboldklubben, gymnastik-foreningen eller et helt tredie sted.
For mange af os er vores fritidsliv vores faste holdested i en ellers meget omskiftelig verden. Det er her vi finder overskuddet til at håndtere alt det andet i vores liv. Og det er her vi finder roen og os selv.
Det er også her, at mange af os for alvor giver tilbage til samfundet og verden omkring os. Om det så er ved den ugentlige træning af børn og unge, arbejdet med at rykke personlige grænser eller at lære andre om, hvordan de kan byde ind i demokratiet. Så er der hver eneste dag mange frivillige, der gør mere, end der kan forventes af dem - og de gør det gerne, forbi det giver dem mening.

Der er for mig ingen tvivl om, at jeg er Scout for life. Det er en del af kernen i mig. Hvad er det, der bringer dig glæde og mening?

Hvem er du - på trods af historierne om dig?

Hvem er du inderst inde? Altså når du ser bort fra alle historierne, der er om dig - både de gode og de dårlige.

Vi bliver påvirket af de historier, der fortælles om os.
Vi bliver påvirker af, at nogle synes, at vi er grimme, ikke kloge nok eller dårlige til vores job.
Vi bliver også påvirket af, at nogle synes, vi er smukke, vise eller dygtige.
Uanset hvad andre siger, så er det jo bare historier, der fortæller om deres holdninger til os - hvilket på ingen måde behøver at have noget med sandheden at gøre.

Når vi bliver ramt af de historier - og det gør vi! Så skal vi huske at vende blikket indad og minde os om, hvem vi virkelig er. Kernen af os selv.
Hvem er du, når du er alene med dig selv? Hvad er det ved dig, som du godt selv kan lide? Hvordan udlever du det?
Uanset hvad andre end måtte synes om dig, så vil det hjælpe dig at vide, at du lever et liv, som du kan stå indenfor.

Måske ved du det ikke endnu - måske fordi du aldrig har været stille længe nok til at finde ud af det.
Men det er en gave at vide - ikke mindst når storme af andre menneskers historier om dig kan rykke dig i alle retninger og få dig til at miste fodfæstet. Da vil kernen hjælpe dig sikkert igennem, selv når det ser mørkest ud...

Har jeg for travlt til dig?

Jeg har ofte tænkt over, hvad det gør ved os når vi hele tiden har travlt. der er heldigvis en del forskning, som kan gøre os klogere. Men egentlig er det lige så interessant, hvad vi selv synes, at det gør ved os... og ved vores forhold til andre mennesker.

Helt personligt ved jeg, at jeg har svært ved at forholde mig til, hvad du siger til mig, når jeg har for travlt. Nogle gange kan jeg nærmest blive irriteret over, at du forstyrrer mig... Og sådan ønsker jeg slet ikke at være, så jeg går på kompromis med mine grundlæggende værdier - for at vælge at have travlt.

For travlhed er langt hen af vejen et valg. Hvor travlt jeg har på vej ud af døren om morgen, styres meget af, hvornår jeg står op. Hvor travlt jeg har i løbet af dagen, styres meget af, hvad jeg siger ja (og nej) til. Hvor travlt jeg har i mit liv, styres meget af, hvilke overordnet valg jeg tager.

Og selvom jeg godt ved, at det ikke virker så nemt, når man står midt i al travlheden, så kan vi altså vælge mere til og fra. For det gør noget kedeligt ved os - og ved vores forhold til andre. Det er bare så ubehageligt at føle sig til besvær i andres travlhed.
Jeg kan vælge derfor, hvordan jeg møder andre i min travlhed.

Jeg kan vælge at lytte (sådan oprigtigt), når jeg siger, at jeg lytter.
Jeg kan vælge at sætte mit fysiske tempo ned, så du ikke føler, at jeg nærmest løber væk fra dig.
Jeg kan vælge at sige "vent lidt", hvis jeg har brug for det, for at kunne give dig opmærksomhed.
Jeg kan vælge at kigge dig i øjnene, når vi taler sammen...

Selvom det kan lyder, som om jeg ændrer det hele for dig - så ved jeg, at det virkelig vil gøre en forskel for mig.

Forældre-skammen

Det ubetinget sværest, hårdest, mest udmattende og til tider skamfulde jeg nogensinde har kastet mig over er forældrerollen!

Det har altid været nemt at elske mine børn. Alligevel har jeg ind imellem vist mig fra en temmelig kedelig side... 

Som da jeg forleden kom hæsblæsende hjem fra arbejde og dårligt nåede at være hjemme inden den næste aftale kaldte. Det forhindrede mig dog ikke i at levere en skideballe over manglende oprydning og en bortkommet nøgle (som jeg senere fandt i min taske...).

Det er her, det skamfulde kommer ind. Jeg føler, at jeg fejler som menneske og mor, når jeg opfører mig sådan. Jeg skammer mig over, at jeg med mine mange års erfaring med børn og unge - hvis udvikling jeg overikøbet har læst rigtigt meget om, ikke kan gøre det bedre... Ja, I kender det sikkert alt for godt 😉.

Men jeg tror mange har det som mig. At de også skammer sig over ikke at gøre det bedre. Det er bare ikke noget vi taler om, i hvert fald ikke ret tit eller med særlig mange. Vi fortæller om alle succeshistorierne og vores tilhører kan så krumme tæer, mens de skamfulde forældrehistorier passer revy i deres tanker... 

Værst af alt er -at vi skammer os over ikke at være perfekte. For selvom jeg ved men min fornuft, at der ikke er nogen perfekte forældre, så rammer det mig lige i følelserne, at jeg ikke er det...
Men lad os dog tale om der, hvor vi fejler. For er der noget vores børn ikke er tjent med, efter vores dårlige opførsel, så er det, at vi nægter at tale om det.
Brug samtaler med andre forældre til at kaste lys over skammen, så den ikke kan gro fast i dig, og brug dem til at finde roen til at gøre det bedre næste gang.

For når roen er faldet på igen, så husker jeg heldigvis også alle de gange, hvor jeg er en god mor.

Se på andre som de er.

Når vi ser på andre, havner vi ofte i beundringsgrøften eller kritikgrøften - der er ikke så meget gylden middelvej. Vi er ikke så gode til, at de andre præcis, som de er. Nemlig helt almindelige mennesker med gode sider og knap så gode sider...
Problemet med enten at beundre eller kritisere andre (også selvom vi ikke siger det højt) er, at vi sammenligner os selv med dem. Nogle gange betyder det, at vi bliver tabere i vores egne øjne, eller at de andre bliver det...

Og at være taber er ikke særlig attraktivt for nogen. Det, vi stedet skal gøre, er at se på vores medmennesker (og os selv) med mere realistiske øjne. Hvad er det, de gør godt, og hvad er det, de ikke så gode til? Uanset hvad det er - så er det helt i orden.
Se andre som de virkelig er - og anerkend dem for det.

Du er din - og ingen anders...

På det seneste har især min søn oplevet, at andre mennesker nok ikke møder ham, som den 15-årige unge mand med egne meninger, oplevelser og værdier han er - men som min (eller sin fars) søn. Det er han forståelig nok ikke super begejstret over.

Og selvom jeg er uendelig stolt over at være hans mor - og at kunne kalde ham min søn, så ved jeg, at han er helt sin egen. Han tilhører ikke mig eller nogen anden.

For uanset hvordan dit forhold til andre mennesker er, så er du helt din egen. Du skal på ikke leve op til familie, venner eller andre. Du skal ikke sammenlignes og ikke passes ind.
Du skal have lov til at blive set som den, du helt selv er. Du kan frit vælge egne interesser og holdninger uden at være bange for ikke at høre til. For du tilhører dig - og dér er du god nok. Du har ikke brug for dit efternavn eller din families historie. Du skaber værdi i dig selv.

Det vil jeg ikke høre...

Sørger du for at motionere og spise sundt? Altså passe godt på dig selv. Det er der rigtig mange der heldigvis gør.

Desværre lægger vi ofte ikke samme energi i at passe på vores tanker og sind. 

Vi er alt ofte omgivet af kritik - som både kommer fra os selv og andre. Selvom kritikken kan virke uskyldig og uvigtig, så har det stor betydning for vores velbefindende.
Bestem dig derfor, hvad du vil høre - uanset om det kommer fra dig selv eller fra andre. Pas på hvad du lukker ind. Det har større betydning, end du måske er klar over.

Diskuter ordentlig

Uenigheder kan være givende for vores udvikling - derfor er det også skønt at diskutere med dem, der har andre holdninger end os. Desværre synes jeg, at mange diskussioner ender med at blive personlige - og ikke saglige. Faktiske kan de blive direkte ubehagelige...

Lad os mødes i ordentlige diskussioner, hvor vi dykker ned i sagen indhold, men lader personlige forhold blive udenfor.

Anerkend en teenager

Ofte står de og kigger ned på mig, da de forlængst er blevet hoveder højere end mig. Men tag ikke fejl, de er ikke voksne indeni - vores teenagere.
De er unge mennesker, der selv godt er klar over, at de står i grænselandet mellem barn og voksen. Hvilket er et svært sted at være, for kravene kan ændre sig fra dag til dag. Nogle dage synes vi, at de skal tage et voksent ansvar, mens vi andre dage fortæller, at de bedste ikke er gamle nok til selv at bestemme. Men de prøver ihærdigt at navigere i disse ydre usikre rammer, samtidig med at deres indre er fyldt med pubertetens kaos.

Desværre oplever jeg ofte, at teenagernes omgivelser slet ikke ser alt det gode, de prøver at gøre. Tværtimod. Mange teenageres hverdag er fyldt med kritik og skældud. Og der kan også være meget at blive irriteret og sidder hele tiden foran en eller anden form for skærm. Listen af irritationsmomenter er lang. Men de gør det ikke for ar være til besvær.

De vil faktisk gerne gøre det godt. Og de har brug for, at vi ser det.
Så find den nærmeste teenager - vend blikket mod alt det de gør godt - og SIG DET TIL DEM!

Gråt er hot...

Da jeg for ca. et halt år siden omfavnede mit grå hår og droppede hårfarvningen, vidste jeg slet ikke, hvor stor en betydning det ville have for mig.
Jeg er ikke bare super glad for min nye naturlige hårfarve, jeg er også super stolt over mit naturlige valg. Et valg der handler om ikke at lade som om - og fuldstændig stå ved den jeg er - og den livet har formet mig som.
Gråt er ikke bare hot - det er en statement!

I alt for mange år har jeg ladet som om...
Ladet som om, at jeg var naturlig rødhåret.
Ladet som om jeg var slankere, end jeg faktisk er (shapewear...).
Ladet som om jeg har mere styr på livet, end jeg føler jeg har.
Ladet som om... alt muligt (i mine øjne) latterligt for at fremstå bedre i andres øjne.

Hvor usandsynligt det end må lyde, så har mit grå hår virkelig gjort op med store dele af mit laden-som-om (der er dog stadig plads til forbedring).

Så uanset om du er trænger til at stå ved din naturlige hårfarve eller noget helt andet - så gør det nu! Det har større betydning, end du aner.

Styrken i sparsommelighed

Der er ikke rigtig noget sexet over sparsommelighed... Tilgengæld kan dyrkelsen af disciplinen udvikle indre styrke og ro samt hjælpe med at sætte fokus på de vigtigste ting i ens liv.

For mig handler sparsommelighed om at passe på alle vores ressourcer: Vand, el, penge m.fl.
Når vi vælger ikke at bruge mere, end vi virkelig har brug for, gør vi os selv og kloden en tjeneste.

Hele den miljømæssige del er nok rimelig nem at få øje på for de fleste. Men den menneskelige del er måske ikke så ligetil. For når vi snakker om sparsommelighed, kan det godt lyde som om, at vi skal nøjes og ikke stille for store krav til livet. Sparsommelighed handler dog ikke om at nøjes, men om at glædes ved lige præcis de ting, vi har valgt at bringe ind i vores liv. Det handler om bevidste valg - om at turde vælge fra, hvis det ikke passer ind i ens liv og værdier, uanset hvad naboen eller vennerne vælger...

Når vi vælger at vælge fra, kræver det, at vi har modet til at stå fast på det, som er vigtigt for os. Og hvis vi mærker, at det ikke er nye sko eller en skiferie, som har betydning, så er der jo ingen grund til at stræbe efter det. Så kan vi i stedet vende blikket mod alt det, som allerede findes i vores liv - og som vi glædes ved. Det giver ro og overskud i lange baner.

Vi har alle lys i os.

På min vej hjem fra arbejde lagde jeg mærke til det gyldne sollys, der fulgte mig på vej. Lyset havde mange facetter - alt efter hvad det ramte, eller hvordan skyerne legede med det. Men det var der hele tiden, ikke mindst fordi jeg opmærksomt kiggede efter det.

Sådan er det også med det lys mennesker omkring os spreder. Det er der hele tiden - ikke mindst når vi opmærksomt leder efter det. Vores lys har også mange facetter og variationer. Så nyd de andres lys, selvom det er anderledes end dit. Sæt pris på det de lyser op i verden, og bestem dig for også at lyse for andre. Selv den mindste solstråle kan sprede glæde.