Jeg er det rette sted...

Mine store historiske interesse har ofte givet mig et ønske om at have oplevet nogle af alle de spændende episoder, som jeg med begejstring har læst om.
Samtidig er jeg ydmyg bevist om, at de episoder, som jeg ikke har oplevet, har givet mig mulighed for at leve et liv med friheder - fordi der er blevet kæmpet for frihed og muligheder.

Så selvom jeg godt kunne have ønsket at have taget del i historiebøgernes højdepunkter - så er jeg helt på rette tid og sted!
Jeg har muligheden for at udleve min egen historiske påvirkninger. Jeg har muligheden for at stå i spændende situationer, som kan blive episoder generationerne efter mig vil huske. For jeg er lige der, hvor jeg præcis skal være. Hvad jeg vil gøre ved det, er op til mig.

Dine handlinger definerer dig ikke alene...

Andre lærer os oftest at kende gennem vores handlinger. Men vi er så meget mere end dem...

Vi definerer dog også ofte os selv ud fra vores handlinger.
Når jeg gør noget godt, er jeg et ordentligt menneske. Og når jeg gør noget dumt, er jeg et dårligt menneske.
Faktisk kan vi desværre bruge vores handlinger til at slå os selv temmelig meget oveni hovedet med...

Jeg prøver at møde verden med gode intentioner. Intentioner om at være ordentligt. Intentioner om at se det gode i andre. Intentioner om at skabe noget positivt i samspil med mine medmennesker.
Men engang imellem rammer jeg alligevel helt ved siden af. Ikke bare sådan at jeg kan fornemme det. Men så meget at det bliver temmelig tydeligt for mine omgivelser.
Og her bliver det nemt for mig at føle mig som et dårligt menneske. Jeg er overbevist om, at mange kender til følelsen.

Derfor er det vigtigt at huske på, at handlinger alene ikke definerer os. For selvom vi dummer os, kommer til at såre andre, eller gør noget som andre ikke synes om - så gør det os ikke til dårlige mennesker. Det gør os menneskelige.
Det betyder netop ikke, at der er noget grundlæggende galt med os som mennesker. Vi udførte handlinger, som var dårlig valgte. Og det der er en temmelig stor forskel.
Hvis du, hver gang du dummer dig, ser dig selv som et dårligt menneske, er der jo ikke meget at arbejde med...
Hvis du til gengæld minder dig selv om, at trods alt det gode i dig, kom du til at lave fejl - så er der jo mulighed for at det gode i dig kan gøre det bedre næste gang.

Hvad giver dig mening?

Vi er gudskelov meget forskellige som mennesker.
Forskelligheden giver os dog også nogle udfordringer. Først og fremmest måske udfordringerne med at forstå hinanden...
Men også udfordringer med at forstå os selv i forhold til andre.

For når vi ser på den forskellighed, der er mellem os selv og andre - kan vi nemt komme til at tro, at vi selv er “forkert” på den - eller i værste fald at vi er “unormale” (hvad end det så er...).

Nu er det heldigvis sådan, at jeg hverken er læge eller psykolog - og derfor ikke se mig i stand til at definere om jeg (eller andre) er normal eller unormal.
Tilgengæld så kender jeg mig selv bedre, end jeg kender nogen som helst andre mennesker. Og jeg ved, hvad der giver mig mening.

Den indsigt bruger jeg til at glæde mig over, at jeg har de interesser, jer har, bruger min tid, som jeg gør og tilbringer tid sammen med de mennesker, jeg har omkring mig.

Derfor synes jeg, at vi skal sætte pris på forskellighed ved at gøre netop det, som giver mening for os selv - anset om andre så synes, at vi er underlige...

Hvem er din lærer?

Jeg elsker at lære noget nyt! Og at se ting fra nye sider og vinkler.
Derfor har jeg gennem hele mit liv søgte uddannelse af forskellige former.

Og selvom jeg elsker strukturet udvikling og uddannelse, så har jeg mødt nogle af mine bedste “lærere” steder, jeg slet ikke havde kunne forudset. Og der har været mange mennesker, som jeg ikke havde kunne forudse ville blive mine lærere. Fx har

• min 4-årige niece bl.a. (gen)lært mig en begejstring over selv ganske små ting.
• jeg også mødt et menneske på en tilfældig busrejse for mange år siden, som lærte mig noget om at udtrykke følelser.
• jeg mødt mange børn og unge mennesker, der har lært mig noget om mig selv.

Faktisk har vi muligheden for at møde lærere stort set hver eneste dag - hvis vi er villige til at lytte og blive klogere.

Så kig omkring dig. Hvem kan lærer dig noget nyt allerede i dag?

Med gode intentioner fejler du aldrig helt.

Der er rigtig meget godt, som nemt kan misforstås. Altså noget andre har gjort, som var ment som noget godt, men som bare blev til noget rigtigt skidt.

Muligvis er vi påvirket af, at mange desværre også har oplevelser af forskellige slags, som ikke er udsprunget af gode intentioner...

Men heldigvis er det nu sådan, at de fleste mennesker er nogle ordentlige nogle af slagsen. Altså sådan nogle, som gerne vil være ordentlige og til at stole på. Det kan godt være, at de kommer til at sige eller gøre ting på en uheldig måde, men det er virkelig ikke det, de ønsker.

Selvom misforståelser ikke sådan lige vil kunne undgås, er det vigtigt, at vi er klar over vores egne intentioner med det, vi gør.
Hvad er det egentlig, der motiverer os til at handle, som vi gør?
Hvad er det, vi ønsker at sende ud i verden med vores gøren og laden?

Hvis du virkelig husker at handle ud fra gode intentioner, så kommer du aldrig til at fejle helt - uanset, hvordan det ser ud udefra...

Du kan ikke hjælpe nogen om bord på et tog, der er kørt...

Prøver du (i bedste mening selvfølgelig) at få andre til at bruge dine erfaringer til at træffe deres beslutninger ud fra?
Det kan være, at du gerne vil have, at din datter kender til din uddannelseshistorie - og ikke træffer de samme valg, som du gjorde. Eller at din bror lige huskede, hvordan det gik dig, dengang du søgte det der spændende job - og fik det.

Selvom dine intentioner med at dele erfaringer sikkert er rigtige gode, så er det jo netop dine erfaringer  - ikke deres.
At ville have at dine omgivelser gør det, der var rigtigt for dig, er ikke altid en hjælp. For de er ikke dig, og situationen er ikke den samme. Det svare lidt til at ville hjælpe dem ombord på et tog, der allerede er kørt.

I stedet skal du hellere hjælpe dem med at finde deres eget tog, som kan bringe dem lige derhen, hvor det giver mening for dem...

Hold hovedet højt...

Nogle gange står vi i situationer, hvor vi føler os gjort til grin eller udstillet. Og nogle af de gange er det jo faktisk sådan, at andre opfører sig på måder, som slet ikke er i orden. 

Det ændrer dog ikke på, at vi især i de situationer er nødt til at holde hovedet højt. 

For der er ingen, der definerer vores eget værd - udover os selv. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Men prøv nu alligevel. 

Og hjælp andre med at gøre det. Hjælp dem med at se alle de gange og måder, hvor de har strålet. Hjælp dem med at se, hvordan de rent faktisk kan komme godt igennem en dum situation. Og hælp dem med at se situationen fra flere sider...

Så bliver det trods alt nemmere at holde hovedet højt. 

Fri leg til alle!

Begrebet “Fri leg” dækker over tid til ikke-planlagte aktiviteter. Tid til at lave noget, hvor der ikke er et bestemt mål eller formål. Tid som på en eller anden måde er helt vores egen - også selvom den bruges sammen med andre.

Og når det nu ikke er noget direkte mål med det, vi laver, kan vi jo heller ikke bruge tiden forkert!
Og ja...så kan tiden jo ligeså bruges til noget, som vi synes er sjovt - uanset om vi kan finde ud af det eller ej.

Derfor synes jeg, at der skal være meget mere fri leg til alle i hverdagen - og livet generelt. Fri leg til tosserier, mellemrum eller det som slet ikke giver mening andre steder.
God fornøjelse 😉🤪

Når der bare ikke er et rigtigt svar...

Mange af os - både voksne og børn har lært, at vi skal levere det rigtige svar. Ellers er det ikke bare forkert - vi er forkerte.
Derfor oplever jeg desværre, at mange helst ikke vil kaste sig ud i nye prøvelser - uanset om det er forholdvis enkle opgaver, som dog er ukendte, eller om det er noget totalt vovet, som de fleste af os ville få lidt klamme håndflader over... Det nye og ukendte vælges fra på forhånd - fordi muligheden for at fejle er ret stor.

Men med de fleste ting i livet, er der bare ikke noget rigtigt svar!

Til gengæld kan vi lære sindssygt meget af hinanden, når vi prøver at finde svarene sammen. Når vi finder svar på nye måder. Eller når vi finder svarmuligheder, som andre slet ikke havde tænkt på.

Så drop pænheden og bekymringen om, hvad andre tænker - og svar løs. Fejl ofte og gerne. Overrask dig selv og andre. Eller opfind nye løsninger.
Det trænger vi vist alle til...

Jeg ser dig.

I de stunder, hvor du måske ikke selv ser det gode, du indeholder - så ser jeg dig.

Jeg ser dig når du fejler - mest fordi jeg virkelig ser, at du prøver.

Og jeg ser dig når du lykkes - mest fordi jeg virkelig glædes på dine vegne.

Jeg er hverken naiv, eller blind for hvad der også sker. Det ændrer bare ikke, at jeg leder efter den, du er bag alle ord og handlinger  - og jeg ser dig. 

Fordi jeg ved, at du og jeg er så meget mere end, det omverden ser, så leder jeg... til jeg får øje på det smukke i dig. Og du skal vide at jeg virkelig ser det...

Et positivt menneskesyn tager ikke ekstra tid!

Jeg har aldrig mødt et menneske, som ikke havde noget som helst godt i sig!
Men jeg har desværre mødt mennesker, som er overbeviste om, at der ikke er noget godt i deres medmennesker.

Det er virkelig en trist tilgang at have til andre. Ikke bare dem som bliver “stemplet” af andres negative tilgang, men også for de mennesker, som åbenbart ikke har de samme glædelige oplevelser af deres medmennesker, som jeg har...
Af og til hører jeg ovenikøbet, at den tilgang skyldes den manglende tid vi har...
Og der må jeg bare sige... Det tager ikke ekstra tid, at have et positivt menneskesyn eller have tro på dette bedste i andre!

Hvad skete dig med dig?

Det er så nemt at blive irritereret over mennesker omkring os. Pege fingre af deres adfærd...
Men dem der er sværest at holde af, er som regel dem, der har allermest brug for omsorg og kærlighed...

Vi mennesker handler ikke altid, så det virker rationelt for vores omgivelser. Vi handler, så det giver mening for os selv...
Men der er altid et menneske bag de handlinger, som kan virke irriterende på omgivelserne. Og jo mere vi andre bliver irritereret, jo mere interessant er det at finde ud af, hvad der ligger bag.

Prøv næste gang du bliver irritereret at finde frem til, hvad er ligger bag. Nogle gange må du selv gætte. Måske var det bare en dum morgen, hvor alt gik galt.
Andre gange får du en unik mulighed for at spørge ind til, hvad der er sket med personen. Hvilken modgang har formet deres tankegange og handlingsmønster?
Måske har de slet ikke haft muligheden for at leve eller tænke som dig...

Så istedet for bare at spørge, hvorfor andre er som de er, så prøv engang at spørge, hvad der er sket i deres liv, som giver deres handlinger mening...

Sangen er forløsende.

Sange kan noget, som jeg egentlig ikke synes andre former tekster kan.
Der sker noget særlig, når ord sættes til musik. Sproget rytme forandres. Ordenes betydning forstærkes. Og det kan ramme lige i hjertekulen.

I en hverdag, som for mange af os er præget af fornuft, rationale og effektivitet, kan sangens mange facetter virke forløsende. Den kan udtrykke følelser, oplevelser og holdninger på måder, så det for alvor kan forstås på tværs af menneskers forskellighed. Sangen kan bringe os sammen. Den kan udfolde dimensioner af følelser, som vi slet ikke kendte til.

Og når vi synger sammen skabes stærkes fællesskabsfølelser og samhørighed. Jeg har sunget sammen med andre i mange forskellige situationer. Vi har sunget med tårer i øjenkrogen. Vi har sunget en klump i halsen. Og vi har sunget med kraftige stemmer, hvor glæden skinnende igennem.

Uanset hvordan sangfællesskabet har udfoldet sig, har den haft en sund og forløsende effekt på mit ellers travle hverdagsjeg.

Hvis de har ondt i r... , så må de stå op!

Det kan være svært, når andre bliver skuffet, sure eller direkte vred på os - over ting, som vi har gjort i bedste mening. Ikke mindst, hvis det er noget, som vi virkelig brænder for, og som er vigtigt for os.

Til trods for at det ikke er rart - så må vi øve os i at være i det. For det er bare temmelig umuligt at for alvor at stå for noget uden også at stå for skud.
Og selvom jeg synes, at vi skal gøre vores bedste for at se situationer fra alle sider, så kan vi altså ikke altid gøre alle glade. Hvis vi prøver, så rammer vi som regel helt ved siden af.

Som altid vil jeg slå et slag for, at vi handler ud fra vores værdier - til flest muliges bedste og med menneskers værdi i fokus... Og hvis andre så synes, at det er helt hen i vejret, og de får ondt bag i over det... ja, så må de stå op - indtil de er kommet videre.

Al magt - til dem det berører!

I går onsdag d. 14. marts 2018 kl 10:00 (lokaltid) udvandrede tusindvis af elever fra amerikanske gymnasier i protest over de mange skoleskyderier og politikernes håndetering af dem.
Demonstrationerne var fyldt med engageret unge mennesker, hvis hverdag i den grad er påvirket af det, som allerede er sker - og af det, som mange politikere ikke har modet eller lysten til at ændre.

Efter mange år med unge (både i USA og andre steder - ikke mindst herhjemme), som har fundet sig i den måde, at dem med magt har forvaltet både de unges fremtid og deres nutid på. Så er det forfriskende og opmuntrende at se unge mennesker, som i den grad ønsker indflydelse over deres eget liv. Som ikke er bange for at tage de “slag”, det giver at stå for noget.
#ENOUGH har været deres “slagord”. For de har lige præcis fået NOK. Nok af snak og manglende handling.

Nu er det heldigvis ikke alle, som lever i en verden, hvor skoleskyderier er hverdagskost. Men der er helt sikkert nogle ting, som vi herhjemme har fundet os i alt for længe. Noget vi har fået så meget NOK af, at vi ikke kan eller skal tie længere.

Hvis du er én af dem, der bliver berørt at beslutninger, som du ikke kan acceptere - så brug din stemme og lad magthaverne vide det. For nogle gange er NOK bare NOK!

Uden værdier mister vi fodfæste.

I en verden fuld af muligheder og valg, hvor det kan virke som om, at morale og etik hører fortiden til, kan det være svært at finde fodfæste. Det kan virke som om, at alt er tilladt... men når først handlinger og ord er ude i blandt andre, er fordømmelse og pegen fingre normalen.

Det kan være usikkert og forvirrende at bevæge sig rundt i en verden, hvor det er så nemt at være forkert på den... Ikke mindst fordi det også rammer indad.
Men vores personlige værdier kan være der, hvor vi finder fodfæste - og hvorfra vi kan nagivere sikkert igennem en foranderlig verden.

Jeg mener, derfor, at vi som enkeltindivider skal finde frem til, hvilke værdier der er vigtige for os - og som samtidig støtter op om vores fællesskab.
Og når vi har fundet frem de grundlæggende værdier, som vi ønsker at bygge vores liv op om, så det  bliver dem, vi tager vores valg ud fra.
Når vi har det på plads, er jeg sikker på, at mange flere vil kunne nagivere sikkert gennem deres liv med fødderne plantet godt på (rimelig) sikker grund.

Så lyt dog!

Hvornår har du sidst lyttet til en anden? Altså sådan virkelig lyttet, uden at vente på selv de mindste pauser, hvor du lige kunne smide dit eget budskab ind?

Alt for ofte lader vi bare som om, at vi er interesseret i det andre har på hjertet. Men at lade som om, er forholdsvis nemt gennemskueligt og kan efterlade triste skår i ellers gode forhold...
Vi har alle brug for at føle os hørt. Når andre virkelig lytter, mærker vi, at vi har værdi som mennesker.
Det er vel også derfor, vi selv afbryder eller kaster vores egen historie ind i samtalen...

Men der vil ikke gå noget som helst fra nogen af os - i hvertfald ikke noget af betydning, hvis vi en time eller en aften dedikerede vores opmærksomhed til et andet menneske.
Prøv selv at forestille dig følelsen af at sidde sammen med et andet menneske, som ikke har nogen anden agendea - end at lytte til dig. Som rent faktisk kan huske, hvad du sagde, fordi de ikke var i gang med deres egne historier.

Vi skylder os selv at lytte til andre - der er så megen visdom, indsigt og glæde at hente.

Grænsen mellem pyt og nok-er-nok

Egentlig er der mange ting i livet, der på ingen måde er værd at hidse sig op over. Det er dem, vi bare skal sige PYT til.
Det er sundt at kunne trække på skuldrene over småting - altså uden at være ligeglade med det, som for alvor betyder noget for os.

Samtidig kan jeg mærke, at selv småting kan hobes sig meget op, at de kommer til at overtræde mine grænser for, hvad jeg synes er OK.

Så i øjeblikket arbejder jeg en del med min håndtering af forskellige situationer. Hvornår skal jeg sige pyt, og hvornår skal jeg sige nok-er-nok?

Virkelighedens rollemodeller.

Jeg tror, at det kan være utrolig inspirerede og udviklende at have nogle gode rollemodeller i livet. Mennesker, som har gjort noget af det, som du også gerne selv vil, og som derfor kan vise dig, hvordan vejen frem kunne se ud.

Men vi skal dog aldrig lade os forblænde mere af vores rollemodeller, end at vi stadig lige husker at se dem, som det de er - ganske almindelige mennesker ligesom du og jeg.
Det kan nemlig være en super dårlig ide, hvis du udvælger nogle mennesker, som du kun ser, som nogle med overnaturlige superkræfter, hvis liv og karriere flyder let og legende fremad på en evig positiv bølge... altså sådan nogle helt umenneskelige størrelser.

I stedet skulle du hellere dykke ned i dine rollemodellers liv. Finde ud af hvad de har fejlet med. Hvad de direkte mislykkedes med. Eller måske hvordan deres mål overhovedet ikke blev nået.
Og så skal du undersøge, hvordan de håndterede modgangen, tilbagegangen, eller det som var endnu værre. Hvem hjalp dem igennem? Hvilke valg fik dem tilbage på sporet (eller måske hen på et helt ny spor)? Hvad gjorde de helt konkret for at komme ovenpå igen?

Det er de historier, som virkelig kan få dine rollemodeller til at gøre en forskel for dig. Ikke deres forsider, pokaler eller forfremmelser.

Skab din egen tænketank.

Har du nogen siden - ligesom jeg - tænkt, at det kunne være dejligt med en privat tænketank, som kunne hjælpe dig med nye ideer eller at få belyst problemstillinger fra flere forskellige vinkler?

Jeg er stor tilhænger af at skabe noget sammen med andre. Faktisk vil jeg helst skabe nye tiltag, finde løsninger eller få ideer sammen med andre - og meget gerne nogle som ser livet anderledes end mig. Der er så meget glæde og merværdi i at arbejde sammen.

Det er faktisk meget nemt at skabe din egen tænketank. Du skal bare samle nogle gode venner og bekendte. Nogle som tør sige andre imod uden at nedgøre deres ideer eller synspunkter. Nogle som har noget på hjertet.
Saml dem en gang om måneden, hvert halve år eller hvor ofte du har brug for det. Sørg for at I har tid til at tænke og udvikle sammen. I kan skiftes til at smide nye emner eller problemstillinger på bordet.
Sammen kan I udvikle jer selv og jeres omverden på måder, som aldrig ville kunne lade sig gøre, hvis I var alene.
God fornøjelse.

Kære forældre - lad os stå sammen.

Kære forældre

Jeg er et af de mennesker, som dit barn møder hver eneste dag i skolen.
Jeg har et meget klart mål med mit arbejde i folkets skole, nemlig at hjælpe dit barn med at se sin egen værdi og at kunne byde ind i fællesskaber, hvor de kan mærke, at de har betydning.
Men det arbejde betyder også, at jeg sætter rammer og grænser for dit barn. Jeg er tydelig i mine holdninger, og i hvad jeg synes fællesskabet skal finde sig i.

Jeg ved fra erfaring, at du eller dit barn kan synes, det er svært. Men du skal vide, at jeg gør det fordi, jeg vil hjælpe dit barn til at være en ligeværdig og positiv del af det fællesskab, som er så vigtig for folkeskolen og for samfundet. Hvis jeg var ligeglad med dit barn eller ikke troede på hendes eller hans gode egenskaber og evne, så ville jeg slet ikke lægge så meget energi i at hjælpe dit barn godt på vej.

Så kære forældre lad os stå sammen om at værne om børnenes dannelse og det fællesskab, som skal være et trygt sted for dem at vokse, lære og udvikle sig.
Stil gerne spørgsmål til mig og alle os andre i dit barns skole, men gør det gerne med en oprigtig tiltro til, at vi også vil dit barn det bedste.
Når vi voksne står sammen, skaber vi trygge omgivelser for børnene og de bedste muligheder for, at de får succes.

Med venlig hilsen
En ildsjæl fra folkeskolen

Lad medmenneskeligeheden smitte.

Gennemlæsning af dagens nyheder eller opdatering fra TV-Avisen kan ofte få mig til at tvivle på det gode i mennesker omkring mig. Eller rettere sagt det gode i menneskeheden.
Det er blevet fuldstændigt acceptabelt at lange ud efter vores medmennesker, stramme grebet om dem, der har det svært i livet eller stiller særlige krav til dem, der ikke har så meget.

Til gengæld glædes jeg ofte i samtale med mennesker jeg møder (altså sådan i virkeligheden) over deres medmenneskelige syn. Jeg glædes over historier, hvor fremmede hjælper hinanden, fordi de inderst inde ved, at vi er mere ens, end vi er forskellige. Jeg glædes over impulsiv medmenneskelighed. Og jeg glædes over det sammenhold, der spontant kan opstå når mennesker mødes.

Når jeg er sammen med andre, mærker jeg, at der stadig er så meget godt i verden - alle steder. Og at så mange er villige til at gøre noget ekstra for andre - også dem de endnu ikke kender.
Samtidig mærker jeg, at der graves grøfter mellem mennesker af dem, der har magt, dem der har meget taletid og dem der har mere end gennemsnittet. Jeg ved ikke helt hvorfor det er sådan - det kan psykologer, antropologer, sociologer og andre kloge sikkert sige en masse om. Jeg ved bare, at jeg synes, at det er helt forkert.

Men jeg håber til gengæld, at al den medmenneskelighed, som jeg møder så mange forskellige steder kan smitte - sprede sig som en steppebrand.
Lad os kigge hinanden i øjnene og se hinandens værdi. Og lad os vise magthaverende, at vi ikke vil finde os i et samfund, hvor mennesker stilles overfor hinanden som fjender. I stedet skal vi alle bære ved til et samfund, hvor medmenneskelighed, samhørighed og fællesskab er omdrejningspunkterne.

Du gør det godt.

Der er dage, hvor jeg siger:”Du gør det godt. Du gør det godt nok!” mange gange. For jeg har virkelig brug for at høre det mange gange.
Det er de dage, hvor jeg føler mig overvældet af alt, hvad livet byder på.

Men det har ikke altid været den slags, jeg har sagt til mig selv. Jeg har desværre haft meget anderledes samtaler med mig selv, når det hele blev svært. Samtaler der på ingen måde gjorde det nemmere...
På et tidspunkt bestemte jeg mig for, at jeg ville bakke mig selv op - og det gør jeg bl.a. med de bekræftende ord “Du gør det godt.”

Det betyder dog ikke, at jeg aldrig tvivler på mig selv, bliver såret og ked af det eller bliver usikker. Men når det sker, så minder jeg mig selv om, at det også er OK - at jeg gør det godt nok, også når den slags naturlige følelser rammer.

“Du gør det godt.” - skal ikke bruges til at “tvinge” mig selv til at være påtaget positiv. Ordene skal bruges som et skulderklap, der minder mig om, at jeg faktisk klarer livet og alt, hvad det indebærer godt nok. Ikke fordi det ikke kan gøres bedre på et tidspunkt, men fordi det jeg har at byde ind med her og nu er nok i sig selv.

Når de store tryner de små...

Det er magt alle steder i vores samfund - også der hvor de fleste demokrati-elskende dansker ikke ønsker at se det.

Gå en tur gennem skolegården - og du vil straks opleve forskellige magtforhold. Det samme kan du se i frokoststuen, blandt venner eller til fritidsinteresser.
Og magtudøvelse er ikke altid kun en dårlig ting. Jeg har se voksne bruge den indflydelse, magt giver dem til at skabe positive forandringer for kolleger og medarbejdere. Jeg har set små elever blive hjulpet af de store, når der var brug for det. Bare tænk på hvordan Pippi udøvede sig magt til manges glæde.
Men jeg har desværre også set et modsatte.

Når dem som er store og har magt tryner dem, som er mindre (på den ene eller anden måde), er det ikke bare uretfærdigt - det er også uanstændigt og uansvarligt.
At have magt kræver jo, at nogle har givet den til andre - eller i hvertfald accepteret at andre har den. Det er på mange måder en af de fineste tillidserklæringer, som vi kan give hinanden.

Derfor rammer det også så hårdt, når tilliden brydes. Når de store ikke tager hensyn til de mange, men fokuserer på egne interesser... ja, så smuldrer det fundament vores moderne samfund er bygget på.
Vi skal dog huske, at de mange små har magten til ikke at finde sig i det.



“Når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtelse at være sød ved andre.” - Pippi

Vær din egen bedste ven

Alle har brug for en ven!
Og nogle gange er den ven, som du har allermest brug for...dig selv.

Det er nemlig mange gange os selv, vi er allerhårdest ved... Men det er der absolut inden grund til. Hvis der virkelig er ét menneske, hvis opbakning og venskab du for alvor har brug for - ja så er det dig.
Prøv at være den allerbedste ven overfor dig selv.

• Vær den som altid taler pænt om dig selv.
• Vær den som altid tror, at du kan klare udfordringerne i livet.
• Vær den som altid siger noget pænt til dig selv.
• Vær den som altid giver dig selv et klap på skulderen - især på vanskelige dage.

Du har noget helt unikt og særligt at bidrage med. Desværre kan vores indre samtale spænde ben for, at vi kommer til at vise den bedste udgave af os selv. Den kan holde os nede. Håne os over selv små fejltagelser. Eller forhindrer os i at tro på livet og de mange muligheder der virkelig er.

Så bliv ven med dig selv og din indre stemme. Se alt det gode i dig - og som en god ven, tro på at andre også ser det.

Hvordan har du det?

Der er mennesker, som du går op og ned af hver eneste dag, som du sikkert ikke ved særlig meget om. Måske endda din egen familie...
For selvom vi tilbringer tid i fælles rum - samtidig, så er det ikke sikkert, at vi tilbringer tid sammen.

Jeg oplever alt for ofte, at børn og unge ikke føler at deres nærmeste kender dem. Og det skyldes ikke uvilje fra forældre eller søskendes side. Det skyldes nok mere dårlige vaner, manglende tid og fokus eller at glemmer lytte til hinanden.

Hvornår har du sidst set dit barn direkte i øjnene og spurgt dem, hvordan de har det? Uden at have en agenda med den mulige samtale, noget du gerne selv vil fortælle eller at være for fortravlet til at høre svaret til ende...

Vi vil alle gerne lyttes til, men oplever vi alt for mange gange, at andre ikke gider lytte, så stopper vi også med at fortælle.
Måske bor du sammen med børn eller voksne, som er holdt op med at fortælle om deres liv, deres oplevelser eller deres følelser. Men det kan du ændre.
Du kan spørge ind til, hvordan de har det. Sådan helt oprigtigt - uden at have nogen som helst bagtanker.
Spørg og vær så stille. Giv tid til svaret.

Det kræver nemlig tid at lære hinanden at kende - også selvom det er dem vi deler hjem med.

Et liv på halvt blus kan give fuld glæde.

Du har kun dette ene liv - så lev det fuldt ud!

Det råd har du sikkert hørt lige så ofte, som jeg har. Men hvad betyder det egentlig at leve livet fuldt ud?
I mange år har jeg tænkt, at det betød, at jeg skulle sige ja til alle de muligheder, der bød sig. Prøve en masse forskelligt af, se nye steder osv. Mine forestillinger har helt sikkert været præget af reklamer, sociale medier, tv-programmer og andres menneskers syn på, hvordan deres liv skulle se ud.
I dag jeg dog ikke så sikker på, at det med at give den fuld gas er svaret - i hvert fald ikke for mig.

For selvom jeg er meget enig i, at vi skal huske, at vi "kun" har dette ene liv, så tror jeg mange af os er gået forkert i byen i forhold til at leve det fuldt ud.
Jeg tror simpelthen, at vi er alt for mange, som har fyldt alt for meget på. Vi har fyldt kalendere, skuffer og skabe - og vores tanker og sind. Til gengæld er vi blevet tømt for indre ro, stilhed, nærhed og penge.

Når jeg læser om mennesker, som på den ene eller anden måde har skåret ned på forbruget, karrieren eller de indre forventninger om, hvordan deres liv "burde" være, så virker det på mig, som om at deres forsøg på at leve på halvt blus giver dem mulighed for at mærke livet endnu mere.
Det samme mærkes, når jeg selv vælger fra. Om det så er muligheder, arrangementer, flere forbrugsting eller noget helt fjerde. Når blusset sættes ned, mærker jeg mig selv, mine nærmeste og mit liv endnu mere intenst.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du aldrig mere skal sige ja til nye ting, sjove oplevelser eller lign. Men prøv at finde ud af, hvad der egentlig går, at du føler, at du lever et fuldt liv.

Den lille hjælp.

Noget fortravlet ovenpå en forholdsvis heftig uge skulle jeg i dag parallelparkere min bil midt i København - oveni købet til den "forkerte" side.
Trods at tankerne, planer og kalendertider fór rundt i hovedet på mig, havde jeg selvfølgelig vurderet, at min bil kunne være på den ledige plads. Men midt i parkeringen synes jeg alligevel, at det var svært. Lige pludselig fik jeg øje på en forbipasserende mand, der havde stillet sig så jeg præcis kunne se ham. Han viste mig med sine hænder, hvor meget plads jeg havde til bilen bag mig. Vupti - med hans hjælp blev opgaven så meget nemmere.

Uden at han sikkert blev klar over det, ændrede han hele min dag. Jeg blev simpelthen så glad over denne fremmedes hjælpsomme og venlige handling. En handling som udefra kan virke lille og ubetydelig - men som betød så meget for mig netop i dag. Ikke nok med at parkeringen blev nem og ubesværet - så betød hjælpen også, at mit humør steg voldsomt. Jeg forlod min bil og begav mig smilende ud til møde. Alle på min vej fik et ekstra stort smil - og jeg fik mange i retur.

Det er ofte den lille hjælp - den vi nemt kan tilbyde andre, som kan have den største betydning.
At holde døren for andre. Hjælpe den med deres bagage. Eller "låne" dem de 5 kr,-, de mangler i supermarkedet.
De små handlinger som vi ofte har glemt inden vi kommer hjem, kan ændrer dagen for vores medmennesker.

Derfor skal vi endelig ikke holde os tilbage i forhold til at hjælpe hinanden, uanset hvor lille vores hjælp må synes. Vi har alle en mulighed for at gøre en stor forskel.

Du kan ikke bage kagen på halv tid!

Piet Hein har bl.a. sagt de kloge ord: Ting Ta'r Tid. Ord jeg har taget med mig gennem mange år.

Det tager nemlig tid at lade ting, forhold eller mennesker udvikle sig. Det taget tid at blive god til noget eller at lære nogen at kende. Jeg tror faktisk, at de fleste kan være enige om den grundtanke. Der er ro i tanken om, at vi er på vej - og ikke behøver at kunne eller være noget bestemt her og nu.

Det indhold vi putter ind i vores liv tager også tid, uanset om det er opgaver, vi selv har valgt eller krav og forventninger, andre har til os. Det kan være job, familieliv eller lign.
Det er bare som om, at manges liv indeholder så meget, at der simpelthen ikke er tid til at udføre noget ordentligt.
Fx tror jeg, at mange har jobs, hvor der er så mange opgaver, at det føles umuligt at udføre dem alle ordentligt. En sådan situation kan være i orden af og til, men hvis det er gentagende - måske ligefrem dagligt, så vil mange ofte få fornemmelsen af, at de nok slet ikke er dygtige nok til deres arbejde (eller andre krav, der stilles).

Men prøv at forestille dig, at du faktisk er god til at bage - måske elsker du det ligefrem. Du skal bage  til en flok mennesker, som du ikke kender så godt. Kagedejen tager ca. 15 min at bakse sammen, inden den skal i ovnen i 30 min. Rimelig simpel opgave. Du har nok også fundet en opskrift, som du bare ved er en succes. Problemet er bare, at du kun får 30 min til hele opgaven.... Hvilket resulterer i en halvbagt ikke så lækker kage.
Første gang kan du nok undskylde tidspresset. Men hvis det bliver dine arbejdsvilkår gang på gang, så vil du efterhånden fremstå som udygtig - måske ligefrem inkompetent.

Det er desværre, sådan mange oplever deres bidrag til arbejdsmarkedet eller familielivet. De har så mange opgaver og slet ikke tid nok. Efterhånden handler det slet ikke om at prioritere mere - for hvordan vi du prioritere kagebagningen, hvis du kun havde den halve tid - og skulle lykkes med opgaven?

Så næste gang du tænker, at en eller anden i din nærhed er uduelig - så overvej om det bare er endnu et taltentfuldt menneske, som kæmper mod uret.