Børn og unge skal mødes i fællesskabet

Rummet er fyldt glade stemmer. Rundt om bordene sidder børn og unge i alderen 6-17 år og spiser sammen. Aldersmæssigt er de blandet, men kan sagtens finde noget fælles at snakke om. De ældeste tager ansvar for at hjælpe de yngste, også ansvar for at rette lidt på dem, hvis de ikke sidder pænt ved bordet. Hvis du spørger alle de unge mennesker, så elsker de at være sammen. De ældste stråler og vokser af ansvaret. De yngste stråler ligeledes og nyder opmærksomheden fra teenagerne.

I vores samfund aldersinddeler børn stort set hele tiden - ikke bare i skolen men også i store dele af deres fritid. Det betyder, at de ikke har muligheden for at indgå i fællesskab, hvor de kan spejle sig i de andre aldersgruppers interesser eller måder at være på. Det, synes jeg, er ærgerligt og kan desværre betyde at deres forståelse af hinanden bliver temmelig fattig.

Der er så meget at vinde ved at lade børn og unge mødes på lige fod i fællesskaber. Her lærer de bl.a. af hinanden på en måde, der understøtter deres udvikling. Noget af det vigtigste er for mig evnen til at tage sig af andre. Ved at være situationer hvor det er en naturlig del, bliver børnene og de unge trænet i en venlig, empatisk og omsorgsfuld måde at omgå hinanden. Det bliver netop ikke fyldt op af teori og velmenende råd fra forældre, som gerne vil have, at deres børn er gode ved andre. De bliver trænet på en bane, hvor deres handlinger har betydning. Hvis de ikke opføre sig ordentligt, får de det af vide med det samme. Og når de bidrager positivt til fællesskabet, bliver de ikke bare selv belønnet, men de får også mulighed for at sætte en god standard for de andre.

Nu er jeg ikke så naiv, at jeg tænker, at børn og unge altid bare kan udvikle sig i harmoni, mens de holder hinanden i hånden, og deres glade sangstemmer fletter sig med hinanden. Det er her vi voksne, skal hjælpe fællesskabet på rette spor, så det ikke bliver brugt til at udstøde eller hakke nogle ned. Vi skal sætte nogle rammer, hvor der er plads til forskellighederne og til udvikling. Så kan vi give mulighed for at vores børn kan træne, mens de bidrager til fællesskabet.