lørdag den 30. juni 2018

Dybt vand...

En gang for mange mange år siden, da jeg var omkring 11 år gammel, sprang jeg en sommer ud på (for mig) meget dybt vand. Sådan helt bogstavelig.
Jeg var ude på en vandcykel sammen nogle lidt ældre børn - og af en eller anden grund, som jeg har glemt i dag, sprang jeg overbord og bestemte mig for st svømme ind til stranden.

Jeg husker, at det følte som en meget lang og sej svømmetur. Men jeg vidste bare inden i, at jeg sagtens kunne. Hvilket faktisk er ret imponerende, når jeg tænker på, hvor dårlig en svømmer jeg var.

Det var ingen tvivl. Jeg havde fokus på målet, og havde også opløftende samtaler med mig selv om, at jeg sagtens kunne.

Den dag imponerede jeg mig selv - og mine forældre. Men vigtigst af alt, så fandt jeg ud af, at når jeg komme ud på dybt vand, så kan jeg finde styrken til at komme sikkert i havn alligevel.

I dag tager jeg oplevelsen med mig, netop som en påmindelse om, at jeg skal turde kaste mig ud på det dybe vand - og at jeg har styrken til at komme sikkert i land...

torsdag den 28. juni 2018

Skal vi ikke bare hylde de helt almindelige elever?

I dag afsluttede min søn folkeskolen med den traditionelle translokation. Der blev holdt taler, uddelt afgangsbeviser og “flidspræmier”. 
Jeg kunne dog ikke helt lade være med at sidde med en lidt dårlig smag i munden... for det var (stor set) hele tiden de karakter-dygtige og populære elever, der blev hyldet og fremhævet. Og de har sikkert også gjort det godt og flot.

Men hvad med alle de helt almindelige elever? Dem hvis største indsats måske har været at prøve igen og igen med opgaver, som de ikke helt har kunne finde ud af. Eller måske har de bare været seje i forhold til at kunne holde på sig selv i et liv, som for nogle unge kan være tæt på total kaos. 
Hvad med dem? Hvor og hvornår bliver de hyldet? 

Jeg håber, at alle jer der møder de unge mennesker på jeres vej, at I husker, at de ikke alle kan prale med resultater, som kan måles og vejes i New Public Management sammenhænge. Spørg i stedet hvad er selv er mest stolte af... og vær stolte sammen med dem.

tirsdag den 26. juni 2018

De sociale medier er udskældt for meget - og en del af det er også berettiget. Jeg synes dog, at de også har en del fordele, bl.a. at det er nemt at følge med i venners liv og holde kontakt med bekendte.

Desværre må jeg dog konstantere, at jeg så ikke får holdt kontakt med gode og interessante bekendte, som ikke “hænger ud” på disse medier. Det er ligesom om, at jeg glemmer dem. Ikke fordi jeg gerne vil, men måske fordi jeg efter en tur på diverse sociale medier er fyldt op med informationer om andres liv...

Det er egentlig trist, at jeg som anser mig selv for at være bevidst om mine valg og modig i mine beslutninger ikke tager et mere aktivt valg i forhold til, hvem jeg vil bruge min tid på...

mandag den 25. juni 2018

Glæd dig på andres vegne.

En af de ting, som falder mig nemmest, er at glæde mig på andres vegne. Og det har jeg heldigvis haft god mulighed for i dag.

En af mine søde niecer blev student i dag, så vi kørte straks hen til hende for at fejre den særlige dag.
Og en af de skønne ting med studenter et, at de kender andre studenter... så vi har fejret selv unge mennesker, vi egentlig ikke kendte...

Det er faktisk ganske enkelt. Glæd dig på andre vegne. Feje deres succes - og bliv gladere selv.

søndag den 24. juni 2018

Skinner vores intention igennem i samtalerne?

Jeg sidder i disse dage og skriver tale til 9. klassernes afslutning, hvilket betyder, at jeg prøver at finde ord, som er opløftende, som de kan tage med sig i livet, og ord som forhåbentlig kan vise vej uden at være belærende.

Jeg ved ikke om det lykkes, eller om de overhovedet har ro inden i til at lytte, men jeg vil alligevel gøre et ihærdigt forsøg...

Det er en flok unge mennesker, som jeg har haft en del mere eller mindre alvorlige samtaler med, så de har allerede hørt en del af det, jeg har haft at sige. Hvilket fik mig til at tænke på, om jeg nu også har valgt ordene i de samtaler ordentligt. Højst sandsynlig ikke.

Men hvor ville de være rart! Hvis vi indgik i samtaler med intentionen om at bidrage positivt - og hvis vi synes, at der var brug for retningsjustering, at vi så sagde det uden at være belærende...

lørdag den 23. juni 2018

Brug bålet til at danne ramme omkring fællesskaber.

Set udefra ligner Sct. Hans traditionen en underlig fokus på bål og brand... hvilket ofte ikke har varslet gode tider.

Men når jeg lige om lidt er klar til at feje Sct. Hans aften sammen med min nærmeste famile og en flok gode venner, så kommer bål og brand til at symbolisere varme, hygge og fællesskab. Det sidste skyldes ikke mindst, at jeg gennem mere end 25 år jævnligt har mødtes med netop disse mennesker omkring lejrbålet rammer.

Og selvom jeg ved, at vi i aften kommer til at dyrke vores eget lille fællesskab, så vil jeg alligevel sende et håb ud om, at vi og alle andre vil bruge den varme og hygge, der er at findes omkring bålet til at invitere endnu flere ind i fællesskaber rundt omkring i landet.

fredag den 22. juni 2018

Du indeholder mere end, du endnu ved...

Der er dage, som virkelig kræver noget ekstra af os. Dage som vi ikke går og drømmer om, fordi de på forhånd ikke virker særlig tiltagende. Dage som vi måske allerhelst ville være foruden... og dog.
For det er også de dage, hvor vi oplever meget mere af alt det, vi kan. Alt det vi indeholder.

Når der sker noget svært eller ubehageligt i vores liv, som er det der, vi dykker ned i ukendte ressourcer og folder dele af vores fantastisk-hed ud. Det er de dage, hvor vi står tæt sammen med andre for at løse problemer - og for ikke at vælte i stormen. Og det er måske de dage, der i sidste ende får allermest betydning for os.

Så vi kan ikke vende ryggen til svære situationer, vitgige samtaler som går tæt på eller ubehageligheder. Vi skal møde dem vel vidende, at også det vil vi kunne overkomme, også selvom vi endnu ikke ved hvordan.

torsdag den 21. juni 2018

Der er meget at lære...

Jeg har meget at lære endnu...

Både fordi der endnu er så meget jeg ikke ved eller endnu ikke kan - og fordi det er en fantastisk ting at opleve, hvor træning og studie rykker grænserne for det, jeg kan og har mulighed for at kunne.

Jeg håber, at jeg aldrig bliver træt af at lære. Eller kommer til at føle mig så bedrevidende, at jeg tror, at jeg ikke kan lære mere.

Jeg håber, at læringslysten og troen på, at jeg kan lære vil vokse gennem hele livet - og at den kan smitte af på mine omgivelser.

onsdag den 20. juni 2018

Tiden kan være flygtig...

Tiden kan føles som en flygtig størrelse. I morges synes nogle gange at være meget langt væk.
Og selv når vi har smukke og fantastiske oplevelser, så fylder de kun en stund inden de langsomt bliver mere utydelige.

Og alligevel er minder særlige. De holder tiden fast, så den mærkes selv, når den er langt væk.

tirsdag den 19. juni 2018

Hvad er du blevet klogere på?

De sociale medier boomer af opslag fra unge, som (forståeligt nok) er stolte over deres karaktere - og ikke mindst med opslag fra deres forældre, som praler af børnene.
Samtidig florer der også en masse udsagn om, at vi skal huske at fejre alle karakteren uanset, hvor på skalaen de befinder sig.
Og der sidste er jeg meget enig i.

Men jeg synes dog, at det er mere interessant at spørge de unge om, hvad de dog er blevet klogere på midt i al eksamenslæsningen.

Måske er det bestemte emner, som de nu ved meget mere om, eller som giver mening på en ny måde. Måske er de blevet klogere på deres egen måde at reagere på, når de er under pres. Måske er de blevet klogere på deres egen formåen i forhold til arbejdsindsats og indlæring. Eller måske er det noget helt fjerde.

Jeg vil så gerne have, at vi viser de unge mennesker, at vi tror på dem - og tror på, at de er på vej til at blive endnu bedre udgaver af dem selv. Og det gør vi ikke, hvis vi kun fokusere på et bestemt resultat eller et tal... det gør vi, hvis vi oprigtigtog iinteresseret spørger ind til deres udvikling.

torsdag den 14. juni 2018

Gode råd...

Jeg har hørt mange gode råd, som jeg er overbevist om virkelig er gode...
Og jeg har også givet mange af dem videre.

Men de der gode råd er på en eller anden måde svære at følge...
Jeg synes dog, at det er værd at prøve. Måske er det der, vi skal gøre den største indsats...

onsdag den 13. juni 2018

Glem dig ikke.

Jeg synes, at jeg møder rigtig mange mennesker, som har mere travlt, end det er godt for dem.
For nogle skyldes det arbejdspres, for andre deres fritid - og så er der selvfølgelig også dem, der ikke bare har virkelig travlt på arbejde, men også forstår at fylde deres private kalender til bristepunktet. - It takes one to know one...

Men uanset hvad det skyldes, så møder jeg dem i samtaler, hvor de lyder til at have glemt sig selv.
De har glemt, dem de er, når de har tid til at trække vejret, kigge stille ud af vinduet eller bare sidde i lang tiden uden at skulle noget.

Og at glemme sig selv, er vel en af de værste ting, der kan ske for os... For hvor går vi hen for at finde os selv, når vi ikke mere ved, hvor vi er?

Det er på ingen måde fordi, jeg har svaret... men måske skal vi huske os selv og huske at finde tilbage til de steder hvor vi er allermest os selv. Så kan vi ihvertfald starte der, når vi er ved at blive glemt...

mandag den 11. juni 2018

En blandt mange.

Ofte melder jeg mig til at stå i spidsen for projekter og påtager mig gerne ansvaret - også selvom det handler om noget, jeg ikke har prøvet før. Og jeg nyder det!
Ikke mindst det jeg lærer gennem ansvaret og måden, det udvikler mig på.

Men det kan også blive anstrengende altid at være den med ansvaret...

Derfor er det gennem det sidste år blevet mere og mere vigtig for mig, at “bare” være en blandt mange - en i mængden.
Her til aften var jeg fx sammen med tre andre skønne, kreative, sjove kloge og interessante kvinder. Vi har talt om alvorlige ting, og vi har grint af livets mærkværdigheder.
Vi var ligeværdige og bød ind med det, vi nu lige havde i øjeblikket. Det var uforpligtende, nemt og ligetil...

Nogle gange er det mest udviklende bare at være sig selv...

søndag den 10. juni 2018

En udfordret rollemodel...

Det der med at være en god rollemodel eller i det mindste prøve at være det, er ikke altid så lige til.

Begge mine store børn er i gang med læseferie - og for det meste er de faktisk i gang med at læse...
Det samme er jeg, for jeg skal til eksamen om to dage.

Så hjemme hos os har mange af samtalerne handlet om forberedelse, håndtering af nervøsitet og hvordan vi kan tro på os selv. Og jeg har fundet ud af, at jeg på en eller anden mystisk måde har givet mine børn et indtryk af, at tingene er rimelig lette for mig. Hvordan det er gået til, aner jeg ikke! 😃😉 For det er så langt fra sandheden...
Men jeg har knoklet med at lære gennem mange år. Knoklet med at finde troen på mig selv. Og knoklet med at bruge nervøsitet til noget forholdsvis konstruktivt.

Derfor har jeg også besluttet mig for, at de skal have et større indblik i al den nødvendige forberedelse, jeg lægger for dagen og min håndtering af usikkerhed og nervøsitet. Det har betydet, at jeg på forskellig vis har udleveret den tvivl, jeg også ofte oplever. Og det er så blevet sat sammen med samtaler om, at vi skal anerkende vores usikkerhed, vores viden og det vi allerede er.
Det har på mange måder været udfordrende, fordi jeg igen kommer gennem processer, som jeg troede var overståede kapitler af mit liv. Men også fordi, at jeg ikke ønsker, at min historie og mine oplevelser skal påduttes mine børn.

Jeg ved endnu ikke, hvordan vores fælles eksamensoplevelse ender. Det at være rollemodel har mange facetter og ingen “rigtige” svar.
Et er dog sikkert - vi bliver klogere på hinanden og os selv undervejs, og det er vel ingen skade til....

lørdag den 9. juni 2018

Kærligheden kan ikke stå alene.

I formiddags var jeg til min svoger og svigerindes bryllup. Hele deres store familie stod tæt sammen om dem i det fine bryllupsværelse på rådhuset. Og for mig var det meget symbolsk.

For efter snart 19 års ægteskab kan jeg konstatere, at kærlighed alene hjælper os ikke gennem et langt ægteskab. Det kræver en masse andet - heriblandt familiens opbakning.

Og det er sådan set også en af de bedste gaver vi kan give andre...

fredag den 8. juni 2018

Når der ikke er så mange ord til overs....

For mere end et år siden begyndte jeg at blogge (næsten) hver dag. Mit udgangspunkt har været, at jeg jo alligevel indleder samtaler hver eneste dag.Og når jeg kan det, så kan jeg jo også skrive her eneste dag. Alligevel har der været dage, hvor jeg ikke har skrevet noget.

Mest af alt skyldes det, at der har været dage, hvor jeg har været ordløs. Enten pga. at de alle er brugt i løbet af dagen, eller at jeg har været fyldt med oplevelser, som ikke skulle deles her.

Det har fået mig til at tænke på, at sådan er det for mange af os, også selvom vi kun indleder samtalerne verbalt og med mennesker vi kender...

Hvad gør vi så, når vi fredag aften er i selskab med andre og er ordløse? Begynder vi at tale om noget, som egentlig skulle placeres et andet sted? Eller tier vi bare stille?
Jeg har prøvet begge dele - og ikke med den store succes.

Og det er heller ikke fordi jeg har et godt råd til, hvordan jeg selv eller andre bedst håndtere sådan en situation...
Måske kun det, at hvis vi møder nogle der enten snakker løs om noget, som de nok ikke skulle eller overhovedet ikke er snaksaglige - så skal vi møde dem med forståelse...


torsdag den 7. juni 2018

Det kan betale sig at forberede sig...

Der er gang i prøve- og eksamensforberedelserne hos en stor del af den danske ungdom. Eller det håber jeg i hvert fald, at der er. 
For selvom vi måske kan sige en masse om prøver og eksamener, så er det sikkert og vist - at det gør en forskel, om man er forberedt eller ej.

Desværre møder jeg ikke så sjældent unge, der er forskellige årsager mere eller mindre har droppet at læse op på pensum og forberede sig i dybden med emnerne. Og så står de foran det grønne bord. Og når man nu ikke rigtig ved noget om det emne, man skal eksamineres i... så er der stor risiko for fiasko. 

Så jeg håber på, at alle os omkring disse unge mennesker, kan hjælpe dem i gang med det “hårde” benarbejde, det bare kræver at lære og udvikle sig. Ikke mindst at få dem til at indse, at det kræver arbejde...


Vi skal lære dem, at det er helt normalt at skulle knokle og forberede sig. Vi skal vise dem, at vi også selv må gøre det samme for at have succes (hvordan den så end ser ud...). Og vi skal bakke op omkring deres anstrengelser - og fejre deres fremgang undervejs. 

tirsdag den 5. juni 2018

Hvad er en mærkedag værd?

Grundlovsdag... i mine øjne den vigtigste dag at fejre for alle os, der er så heldige at leve i det danske demokrati. Og dagen er da også blevet brugt til flagning, fejring og flotte taler.
Der er endnu engang blevet sat fine ord på, hvad demokratiet bl.a. er for en størrelse, hvordan det opstod og hvorfor vi skal værne om det.

Men hvad er sådan en mærkedag egentlig værd, hvis det altsammen er glemt i morgen eller i næste uge eller når grundloven, almindelige love eller internationale konventioner ikke lige passer os eller de folkevalgte politikere?
For mig bliver dagens særlige betydning i hvertfald udvandet, latterliggjort og tvetydig, hvis vi ikke har fokus på ALLES grundlovssikrede rettigheder hver eneste dag - også når det hverken er nemt ellerbekvemt!

mandag den 4. juni 2018

Du bliver, hvad du putter ind i hovedet...

De fleste af os er nok med på, at vores kost har stor betydning for vores velbefindende. Det er bare ikke sikkert, at vi er lige så opmærksomme på, at det har vores mentale kost også.
Så jeg synes, at vi skal være mere skarpe på, hvad det egentlig er, vi putter ind i vores hoveder...

Hver morgen når jeg alligevel gør mig klar til en ny dag, lytter jeg til inspirerede og motiverende ord fra adskillige mennesker. Deres historier og fortællinger giver mig bl.a. indsigt i forskellige livsudfordringer - og hvordan de er blevet håndteret, eller i hvordan ændringer i tankegange (ikke mindst dem der handler om vores selvbillede) har gjort en forskel. På den måde starter jeg dagen med et sundt og positivt afsæt, hvilket påvirker mine evner til at møde dagens, ugens eller månedens større eller mindre bump på en gode måde.

Som en del af den samme tankegang, har jeg også haft fokus på, hvilke samtaler jeg vil deltage i. Så jeg sætter mig altså ikke ved siden af firmaets største brokkehoved til frokost. For jeg har simpelthen bestemt mig for, at jeg ikke ønsker at lade det negative fokus påvirke mig.

Jeg er dog klar over, at det ikke er alle samtaler, jeg kan komme uden om. Men vi har alligevel større valgmuligheder end vi lige går rundt og tror.

Og når vi nu er i gang med at rydde op i, hvad der kommer ind - så kan vi lige så godt ogs¨have fokus på, hvad der kommer ud... så vi heller ikke forpester andres tankegang.

søndag den 3. juni 2018

Der er en første gang for alting...

Fredag aften sad jeg i min have og pustede ud efter en meget varm arbejdsdag. Så kom jeg pludselig i tanke om, at jeg da havde glemt at købe gave til det bryllup jeg skulle til om lørdagen. Heldigvis vidste jeg præcis, hvad jeg skulle købe og kunne også finde tiden til indkøbet.

Til bryllupsreceptionen fortalte jeg historien til nogle gode bekendte, så til gengæld kunne fortælle om en gang de selv fuldstændig havde glemt en bryllupsgave. De var blevet klar over den manglende gave midt under vielsen.

Så mellem vielse og fest var de kørt i det nærmest byggemarked iført festtøj for at købe gaven. På det her tidspunkt i historien kunne de begge konstantere, at det vist var første gang, at de have været i byggemarkedet i den slags tøj. Det førte samtalen videre til... der er en første gang for alting!

Og når jeg taler med andre om, at de skal prøve noget nyt, så er det som regel ikke den slags vi taler om. Men hvorfor egentlig ikke. For når vi har brug for at udfordre os selv på vanetænkning eller at skubbe os kærligt ud af komfortzonen, så behøver vi ikke altid tage fat i de mest vilde ting, vi overhovedet kan komme i tanke om. Det kunne jo bare være, at “turde” gå ind i det lokale byggemarkedet i den fineste kjole eller jakkesæt...

Sikke en spændende liste af “første gangs hændelser” vi alle kunne kreere.

lørdag den 2. juni 2018

De interessante unge mennesker.

Min verden er fyldt med kloge, sjove og rimelig velreflekterede unge mennesker, som jeg altid bliver beriget af gennem vores samtaler.

Jeg møder dog af og til voksne, som vist ikke helt har set det samme lys i ungdommen, som jeg har. De inviterer i hvert fald ikke de unge ind i samtaler.

Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan... men jeg ved, at jeg ville gå glip af så meget - latter, indsigt og ideer, hvis jeg "kun talte med jævnaldrende.

Så hvis du ikke er vant til at tale med de unge, så håber jeg, at du vil gøre en stor indsats for at inddrage dem i dine samtaler fremover. Uanset om det er til familiefester, ved dit eget spisebord eller et helt tredje sted. Du rolig glæde dig...

fredag den 1. juni 2018

Overspringshandlingernes lyksagligheder.

Min søn har indledt sin læseferie, og til trods for at han på mange måder er fuldstændig teenage-agtig (hvilket egentlig er i orden, når nu han er teenager), så har han alligevel kastet sig over læsningen og forbedredelsen til afgangsprøverne.

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, spurgte jeg nysgerrigt ind til, hvordan læsningen var gået. Og det var gået OK, kunne han bekræfte. Men der havde også været forskellige overspringshandlinger i løbet af dagen...

Det fik mig til at tænke på alle de gange, hvor jeg er blevet ledt ud af overspringshandlingernes sti. Og alle de gange, hvor jeg har lovet mig selv, at næste gang skulle jeg nok tage mig mere sammen...

Men er det egentlig så slemt, at vi vover os ud på den slags afveje?

For det er jo ofte der, hvor jeg har fået tænkt gode tanker, kommet væk fra skærmen og har fået nye input og derfor pludselig er kommet frem til gode løsninger og lign.
Overspringshandlinger (i begrænset mængder) kan være med til at udvikle nye ideer, give ro til hovedet, få nyt perspektiv og meget mere.

Jeg tror, at vores overspringshandlinger kan bringe “gaver” med sig.