mandag den 24. juni 2019

Båltale

I går holdet jeg båltale på Brejning havn, som ligger lige ved siden af den efterskole, jeg arbejder på. Det var en helt særlig oplevelse. Mit fokus var at tale ud fra noget, der havde mening for hele lokalbefolkningen. Måske er der andre, som også kan blive inspireret af ordene.


Båltale Sct. Hans 2019

Tak for invitationen til at holde denne båltale. Tak til jer, der har knoklet for at dette arrangement kan lade sig gøre. Og tak til alle jer, som er mødt op her for at fejre Sct. Hans på dette skønne sted, I er med til at skabe et fællesskab – om end kun for en stund, så dog alligevel et fællesskab, hvor vi er sammen om at fejre midsommeren.
Der en tradition som går mange hundrede år tilbage. I kristendommens begyndelse var denne dag en fejring af Johannes Døberens fødselsdag, senere blev det en dag, hvor folk søgte til hellige kilder for at blive helbredt.
Det er kun de sidste ca. 150 år, at vi har tændt bål til Sct. Hans. Bålet vi står omkring repræsentere lyset i mørket – det mørke vi ved vil komme med, at dagene bliver kortere, og det mørke, som kan findes i alle liv og i alle samfund. I begyndelsen af bålafbrænding på Sct. Hans brændte man slet ikke hekse af, det gjorde man så godt nok i april måned – men ikke til Sct. Hans. Traditionen med at brænde hekse af til denne skønne midsommerfest kom først omkring år 1900 – ikke lang tid før kvinderne fik stemmeret.
Vigtigst af alt for mig er dog, at Sct. Hans er en aften, hvor vi mødes med naboer og venner, varmer os ved bålet og er fælles om denne oplevelse.

Allerførste gange jeg var i Brejning, blev jeg fuldstændig betaget af den smukke natur, og i lang tid fortalte jeg alle mulige forskellige mennesker, at netop naturen var det særlige ved Brejning. Og når vi står her i aften med udsigt over Vejle Fjord, er den skønhed nærmest til at tage og føle på. – og den er også helt særlig for området.
Men Brejning er meget mere end det. Efter jeg har fået en hverdag her, er jeg klar over, at der også er andet, som gør det helt særligt at bo her, nemlig de fællesskaber der skabes gennem de stærke frivillige kræfter, som mange vælger at investere i her i vores lokalsamfund.

Det er noget helt specielt, når mennesker er villige til at bruge deres tid på andre. Der er så meget, vi ellers ville kunne bruge den tid til, Og rigtig mange taler om, at de ikke har tid nok. Alligevel har 65 % af danskerne på et eller andet tidspunkt i deres liv frit valgt at forpligte sig en eller anden form for arbejde til fællesskabets gavn. Altså over halvdelen af befolkningen har været villige til at give deres frie arbejdskræfter til det brede samfund. Det kan næste siges, at det er mere almindeligt at have været frivillig på et tidspunkt – end ikke at have været det.
900.000 timer bruger danskerne på frivillighed – om dagen! Det bliver til mere end 300 mio. timer om året. Og vi giver villigt vores tid til fx at hjælpe flygtninge, bemande genbrugsbutikker eller give børn og unge mulighed for et bredt fritidsliv. Vi besøger dem, der ikke har en familie eller venner omkring sig, laver arbejde for velgørenhedsorganisationer – og er der et sted, som behøver hjælp, så organiserer vi gerne selv nye måder at være frivillig på.

For mange af os er det også gennem vores frivillige arbejde og engagement, at vi oplever de stærkeste fællesskaber. Når vi nu vælger at give vores tid kvit og frit, så skal vi også kunne mærke, at vi gør en forskel – og at vi kan mærke vores egne værdier i det, vi gør.
Jeg blev født ind i frivillige fællesskaber. Lige så lang tid jeg kan huske tilbage, var mine forældre frivillige, og deres glæde ved at engagere sig smittede hurtig af på min søster og jeg. Siden jeg var ganske ung, har jeg budt ind i forskellige frivillige fællesskaber. Det stærkeste for mig har været spejderbevægelsen – og det er netop den, som har bragt mig her til Brejning.
Personligt har jeg haft nogle af mine allerbedste oplevelser gennem mit frivillige engagement. Ikke mindst de oplevelser, som kan være svære for andre at forstå. For hvorfor vil en skolelærer vælge at tilbringe sin sommerferie med en flok spejdere på en mudret mark eller i bagende sol, når nu hverdagen er så rigelig fyldt med børn?
Det handler især om den glæde, der er i de fællesskaber, vi selv vælger til. At når jeg er sammen med andre, som elsker friluftslivet og spejderbevægelsens værdier, så kan selv mudder, lange vandreture og mad, der er brændt over bålet, være nogle af de bedste oplevelser.
Sådan tror jeg mange har det med deres frivillige arbejde. Det kan være svært at forklare, hvorfor det giver mening – det gør det bare. Og det ikke bare mening – det giver en enorm glæde.

Jeg tror på, at frivillige fællesskaber giver os noget helt særligt i vores hverdag. Der er mange ting i vores liv, som vi kan føle, at vi er ”nødt” til at gøre. Men vores frivillige engagement er netop valgt ud fra vores egen frie vilje – og må ikke blive en pligt. Det frivillige arbejde er også vejen ind til fællesskaber, hvor vi oplever, at det vi byder ind med, har værdi, at det har betydning om, vi er der eller ej, og at vores forskelligheder kan være vores største styrke.

Vi må dog ikke tage fællesskaberne for givet. Også de frivillige fællesskaber skal plejes og passes på. Vi skal huske at se alt det, vi hver især byder ind med, og vi skal anerkende hinanden for det.
Det siges, at en god gerning ikke kan gøres for tit. Det samme gør sig gældende for anerkendelse. Det kan ikke gøres for ofte. Når vi nu vælger at knokle sammen om et større mål, så betyder det noget, at vores indsats bliver set. Og jeg har aldrig hørt om frivillige, der har klaget over, at de hele tiden bliver anerkendt for deres arbejde. Men jeg set og har hørt om mange mennesker der trods viden, energi, og god arbejdsindsats har forladt foreninger og projekter, fordi de følte, at de ikke blev værdsat. Der er så rigelig med mennesker, som føler sig overset i hverdagen. Jeg håber inderligt, at det frivillige Danmark, vil stå sammen om ikke bare at gøre en forskel for andre, men i høj grad også gøre en forskel for dem, der udgør selve frivilligheden.

Den tilgang tror jeg også vil kunne få endnu flere til at engagere sig frivilligt. En stor dansk undersøgelse viser, at 36% af dem, som endnu ikke er frivillige, ville være det, hvis de bare blev spurgt. Prøv at tænke på, hvad I ville kunne gøre og opnå, der hvor I er frivillige, hvis I var nogle flere…
Når vi bliver spurgt, føler vi os værdifulde. Der er noget særligt over, at andre rent faktiske synes, at vi har noget at byde ind med, som er brugbart og værdifuldt. At de gerne vil have os i deres fællesskab.
Vi skal huske at spørge hinanden – ”Vil du være med?”. Det kan godt være, at nogle skal spørges flere gange, men det må endelig ikke holde os tilbage. Vi skal heller ikke være bange for at sige ja, til at være med i det frivillige arbejde. At sige ja til noget vi ikke har prøvet før. Ofte er det nok, at vi bare møder op og er os selv. Hver og en omkring bålet her rummer meget mere, end vi selv aner. Vi skal have mod til efter bedste evne at tage et medmenneskeligt ansvar i vores samfund – lokalt, nationalt og gerne helt ud i verden.

I min dagligdag i Brejning møder jeg netop mange, der har fundet det mod. På efterskolen er jeg omgivet af ca. 100 unge mennesker, der i den grad tager ansvar for det store fællesskab – også langt ud over skolens matrikel. I cafeen hvor jeg er frivillig, møder jeg andre, der ønsker at skabe nogle attraktive og hyggelige rammer for lokalsamfundet. Samtidig er jeg så heldig at møde mange mennesker, som med entusiasme fortæller om, de foreninger og projekter de er involveret i, for netop at gøre Brejning til et godt sted at bo. Det skal I have tak for. Det er ikke nogen lille opgave I løfter. Brejning ville slet ikke være det samme skønne sted, hvis I ikke gjorde det arbejde.
Udfordringen er dog, at det arbejde ikke altid bemærkes før, det forsvinder. Derfor håber jeg, at I vil bruge tiden sammen – både her i aften og tiden fremover til at dele jeres frivillige engagement med hinanden. Spørg indtil hvad andre knokler med og anerkend dem for det. Fortæl også gerne selv, hvad det netop er, du brænder for frivilligt. De mange frivillige kræfter i Brejning kan i høj grad bruges til, at vi samler os som lokalsamfund – at vi får en særlig samhørighed.
Samfundet lille som stort, glædes, gavnes og gror som følge af de frivillige fællesskaber.




tirsdag den 7. maj 2019

Mød de unge uden konstante vurderinger

I disse dage sidder en masse unge mennesker rundt om på skolerne i Danmark og er i gang med de skriftlige afgangsprøver. Og jeg oplever igen i år unge mennesker, som bliver nervøse og usikre - ikke fordi de ikke kan det, de skal - men fordi det i bund og grund er ubehageligt at skulle vurderes af andre.

Vi vil jo egentlig bare gerne gøre vores bedste. Sådan er det i hvert fald for de aller fleste. Men når vi bliver mødt med kravet om, at det vi gør (og i det her tilfælde skriver) skal gøres op i en karakter på en skal, hvor nogle tydeligvis klare sig bedre end andre... ja, så kommer nervøsiteten frem.

Derfor har jeg gennem årene haft mange samtaler med unge mennesker især på denne tid af året, hvor jeg har forsikret dem om, at de er gode nok som de er - uanset hvad de mener en karakter siger om dem.
Men det er vigtigt, at vi tager deres nervøsitet alvorlig. Og måske kan vi ikke lige gøre noget for dem her og nu - men vi kan være opmærksomme på, hvordan vi møder dem i hverdagen. For vi kan sagtens møde dem på måder, hvor de føler, at de ikke hele tiden bliver vurderet - og som giver dem ro til at være alt det skønne de er.

mandag den 6. maj 2019

Vennevitaminer

I gennem mange år føltes det som om, at livet næste gik lidt for stærkt. Jeg havde gang i alle mulige projekter og forpligtelser, og det gik lidt ud over gode stunder sammen med mine venner. Og det er ikke fordi, jeg følte, at vi gled fra hinanden... jeg følte bare, at jeg ikke gav dem den plads i mit liv, som jeg virkelig ønskede, at de skulle.

Derfor bestemte jeg mig for, at det skulle være anderledes. Og gennem det sidste års tid har jeg brugt en del mere tid på de skønne venner, jeg er så heldig at have i mit liv.
Det har været så givende, glædefyldt og gavnligt. Jeg har grinet og grædt med disse mennesker, som kender mig så godt. Jeg har kunne lette mit hjerte i trygge relationer og rammer - uden bekymring for, hvad de nu ville synes om mig. Og i dag kan jeg mærke, at jeg igen føler en særlig samhørighed med mine venner. Disse vennevitaminer har givet mig ny energi og glæde.



Det er ikke sådan, at vi ikke alle stadig har en masse andet vi også gerne vil og skal i vores liv. Jeg er dog blevet meget mere bevidst om, at selvom jeg har venskaber, som går mange år tilbage, så skal relationerne plejes. De skal vedligholdes, og det sker kun, hvis vi investerer tid og oprigtig interesse i hinandens liv - og når vi giver noget af os selv. 


lørdag den 4. maj 2019

Betydningsfuld

I går havde jeg fornøjelsen af at deltage i 150 jubilæet for en af mine tidligere arbejdspladser. Et sted hvor jeg havde stortrives - og som på mange måder har været med til at forme mig både professionelt og som menneske.

Receptionen var et fantastisk møde med tidligere kolleger, elever og forældre. Jeg gik fra det ene glædelige gensynsøjeblik til det næste. Glæden rullede gang på gang over mit ansigt, når endnu et af de skønne mennesker, som engang var en del af min hverdag, dukkede op.
Samtalerne handlede om gode oplevelser - og i høj grad også om den forskel, vi havde gjort for hinanden.

Det mindede mig atter om, hvor betydningsfulde vi er i hinandens liv. Betydningsfuldheden er så meget større end vi ofte kan forestille os. Det håber jeg, at vi virkelig husker - også selvom vi ikke altid har mulighed for at mødes med folk, der siger det til os.

Gennem samtalerne oplevede jeg, hvordan jeg havde gjort en forskel for bl.a. eleverne - også på tidspunkter og med ord og handlinger, som jeg slet ikke var klar over. Heldigvis kunne jeg selv fortælle mange af de samme oplevelser om episoder, der havde sat et aftryk på mit liv - episoder som andre måske slet ikke havde troet var særlige.

At vi er til - og at vi stiller op til mødet med andre, gør os betydningsfulde. Derfor skal vi også være sammen på ordentlige måder.
Så rank ryggen og vær stolt - for du er betydningsfuld.



fredag den 3. maj 2019

Gør du det, du har lyst til?

Lever du det liv, du drømmer om?
Det er et temmeligt stort spørgmål, som af mange forskellige årsager kan være godt at stille dig selv fra tid til anden. Men vi kan også starte med at finde ud af, om vi husker at gøre noget af alt det, vi virkelig har lyst til.

Fx kan jeg virkelig godt lide at danse og bevæge mig til musik, men af alle mulige grunde har jeg ikke rigtigt gjort det i mange år. Og det vil jeg gerne lave om på.
Jeg er godt klar over, at der ikke er tale om livsforandrende tiltag - eller noget der rykker verden for andre. Men for mig vil det gøre en forskel. Først er jeg sikker på, at danseriet vil give mig umiddelbar glæde - men lige så vigtigt er det, at jeg tror, at oplevelsen forstærkes af, at jeg rent faktisk føler lyst og glæde.

Måske har du det lige som mig. Der er noget, som du har rigtig meget lyst til at gøre - og der er ingen moralske, fornuftige, menneskelige eller økonomiske forhindringer, som holder dig tilbage...
Så håber jeg, at du kaster dig ud i det.


torsdag den 2. maj 2019

Slow living - hvornår?

Jeg tror, at rigtig mange mennesker godt ved, at de ville både fysisk og psykisk ville have godt af at leve lidt langsommere. Det er bare ikke altid lige til at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. For der er jo ting, som skal nås og gøres. Og så er der alle de ting, som vi måske slet ikke har lyst til at opgive...
Fx er det med at være virksom er faktisk noget jeg trives med.

Men slow living behøver ikke være alt eller intet. Du kan sagtens vælge slow living til i bestemte tidsrum - og leve dit "normale" liv resten af tiden.

I mange år har jeg stået op før min familie (og ja - jeg er et A-menneske, så det er ikke så svært) og har skabt mig rolige stunder, før dagen for alvor gik igang. Det er her, hvor jeg siddende i min sofa med en kop kaffe har tid til at kigge ud af vinduet. Måske opdager jeg skyernes bevægelse over himlen. Måske hvordan havens planter langsomt vokser frem - eller langsomt mister bladene. Det er en tid, hvor jeg selv bestemmer tempo og indhold. Hvor jeg har ro omkring mig (altså ikke sociale medier, tv eller lign.), og hvor tanker derfor kan dukker frem og flyve væk igen uden at være del af en større plan.

Slow living kan også være gåture efter arbejde, som ikke handler om puls eller distance, men bare om at komme lidt væk fra alt det, vi ellers skal og nyde øjeblikket.
Eller som eleverne på min efterskole elsker at gøre, når bare der er den mindste smule sol - at smide sig på et tæppe på græsset sammen med gode kammerater og lave absolut ingenting. Det betyder ikke, at eleverne på nogen måde er dovne (faktisk tværtimod), men de har husket glæden ved dette "ingenting".

Faktisk tror jeg at de fleste menneskers dagligdag giver mulighed for denne slags pauser - hvis vi bare er interesseret i at finde dem. Og når vi tager os tiden til at tage det roligt og sætte tempoet ned og bare være, så tror jeg også, at vi møder os selv og andre med mere overskud og venlighed.


fredag den 12. april 2019

Indre venlighed - set udefra

I går skrev jeg om, at vi også skal huske at vende venligheden indad (Vend venligheden indad). Det vil jeg så gerne have, at vi gør, fordi vi i den grad har fortjent, at vi er gode ved os selv...
Men der er så sandelig også fordele for vores omgivelser.

For set udefra - så har jeg oplevet, at de mennesker, der er mest venlige overfor dem selv, som har lettest ved at tilgive dem selv - og har nemmest ved at finde det gode i dem selv, også er dem, der mest gør netop disse ting overfor deres omgivelser.
Jeg har ingen videnskabelige beviser på, at det hænger sådan sammen - men gennem mange år har jeg observeret, at selvpositive mennesker meget ofte også har en positiv tilgang til deres omgivelser. Måske fordi de ikke føler sig mindre end, bare fordi de løfter andre op. De ved godt, at livet ikke er en konkurrence.

Lige så ofte har jeg også oplevet, at de selv sammen mennesker ikke føler, at de gør noget særligt. De er bare så fyldt med en positiv tilgang, at den "fylder over" og strømmene rammer deres omgivelser på den mest naturlige måde.

Så når du møder disse skønne mennesker, som ser det smukke i dem selv og i dig, så stil dig endelig i deres nærhed, så du også kan blive fyldt op - og kan lade det strømme videre til andre...