Ringhjørnets velsignelser

Ringhjørnet- som vi kender det fra boksesportens verden, hvor bokseren kan hvile sig, og hvor kun de nærmeste, dvs. trænere og hjælpere må opholde sig – anvender jeg ofte som en metafor for det sikre sted, vi som mennesker har brug for at have i vores liv.
 Jeg har ringhjørner i de forskellige arenaer, jeg bevæger mig i. Nogle af mine ringhjørner er decideret fysiske steder, nogle er symboliseret af bestemte mennesker, mens andre igen er en kombination af begge. Når jeg er i ringhjørnet,  kan jeg være helt mig selv uden bekymring om at blive bedømt eller fordømt. Dummer jeg mig (og det gør jeg så sandelig ofte), bliver jeg tilgivet og mødt med en forståelse, der gør det nemmere at tilgive mig selv.

Alle har brug for ringhjørner - både i privatlivet og i arbejdslivet. Det er her vi kan være sårbare, uperfekte, kreative, ukorrekte og skabende. Det er også her vi kan hente ny energi, opmuntring, ideer og ro i hverdagen. Det er her vi har de samtaler, vi virkelig har brug for at have – uden at blive udleveret eller talt ned til. Der har været perioder af mit liv, hvor jeg ikke havde ringhjørner i alle arenaer – og det tærede på mig. Som følge deraf er det måske ekstra vigtigt for mig at have fokus på det i mit liv. I de perioder, hvor jeg ikke havde ringhjørnerne på plads, følte jeg mig ofte utilstrækkelig og utryg. Som om jeg var helt alene i en kaotisk verden. Og da jeg var alene i verdens kaos, følte jeg mig jo netop alene. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle skabe et sikkert ringhjørne. Jeg er overbevist om,  at mange andre kan nikke genkende til den følelse.
Jeg har heldigvis opdaget at mine medmennesker også  ønsker et super ringhjørne, med gode, kærlige og inspirerende mennesker. Lige så mange ønsker at være en del af nogens ringhjørne. At gøre en forskel, at mærke enten den professionelle eller private forbundethed med andre.

Derfor vil jeg opmuntre jer alle til at skabe jeres egne ringhjørner. Hvis I fx mangler et på arbejde, så find nogle kolleger, som ønsker at skabe et positivt miljø sammen med jer. Ring til gode venner og veninder som kan være en del af det private ringhjørne. Tilbyd trygheden, roen, opmuntringen og oprigtig interesse  til en du kender. Det gør en forskel i din verden – og i deres.

Burde smide burde væk

I årevis har jeg ønsket at smide ”burde” væk. Nogle gange har jeg været god til det, og andre gange... ja, så har jeg på en eller anden måde bare ikke formået det. Jeg tror, at rigtig mange af mine medmennesker kender følelsen alt for godt.
Hvordan kan jeg smide så ”burde” væk for altid? Ja, hvis jeg havde svaret, så ville jeg ikke sidde her og fundere over det...

I sangen ”Kære linedanser” er et af mine yndlingscitater: Verden spørger tit hvordan, og alt for lidt hvorfor. Det har hjulpet mig mange gange med at huske, hvad der er vigtigt for mig. Når jeg ønsker at ændre noget i mit liv, så prøver jeg altid at spørge mig selv hvorfor. Hvorfor gentager jeg de mønstre? Hvorfor føler jeg, at det gavner mig? Hvorfor kan jeg ikke få mig selv til at ændre det? I det hele taget sætter hvorfor gang i en masse produktive tankeprocesser for mig.
Men denne gang poppede spørgsmålet ”Hvorfor kan jeg ikke stoppe denne ”burde-følelse”? Det spørgsmål satte så ikke i gang i noget som helst produktivt. Tværtimod! Tankemylder fyldt af forholdsvis nedladen tanker om mig selv og mine egne evner. Men så slog det mig, at jeg stillede det forkerte hvorfor-spørgsmål. Det gode spørgsmål for mig er:
”Hvorfor ønsker jeg at smide ”burde” væk?”

Det er heldigvis forholdsvis nemt at svare på. Jeg ønsker at leve et liv, der er fri for de stramme bånd ”burde” lægger på det. Jeg ønsker at følge mit eget indre kompas – og ikke samfundets normer, holdninger, eller hvad det nu er, jeg har brugt som undskyldning for ikke at lytte til mig selv. Uden “burde” og undskyldninger for, hvad jeg tror andre forventer af mig – bobler der en befriende glæde frem inden i mig. Kreativitet, følelsen af overskud og kærlighed følger lige efter. Og det er meget mere værd end følelse af at gøre, hvad jeg tror jeg burde...


Det betyder dog ikke, at jeg aldrig mere vil lytte til ”burde”. Jeg vil dog huske at spørge mig selv, hvorfor ”burde” dukker op i mine tanker, eller hvad jeg skal lære af det.

Spar og genbrug - på den rige måde...

Jeg bliver ofte udfordret af min egen tankegang - og må som følge deraf have seriøse snakke med mig selv. Da jeg opfatter mig selv som et ganske lmindeliget mennesker, er jeg sikker på, at mange andre mennesker kan genkende den oplevelse.

Det, der har udfordret min tankegang nu, er mine bagvedliggende tanker om at spare og genbruge. Når jeg siger, at jeg er en glad forbruger, så skyldes det bl.a. at jeg er glad og taknemmelig for alle de muligheder, jeg har som forbruger i et rigt land med Velstand på mange planer. Samtidig ønsker jeg at være bevidst om mit forbrug - ikke lade ting gå til spilde, bruge mindre og meget gerne genbruge. Alt sammen noget som passer godt ind i mine værdier og det liv, jeg gerne vil leve.

Men på det seneste er jeg blevet udfordret af en tilbagevendende tanke... Udspringer min spare- og genbrugsiver af en fattigdomstanker eller af overflodstanker? Altså er jeg dybest set præget af en tanke om, at der ikke er nok til mig, eller at der er sendt for meget ud til samfundet. Startede min fascination af genbrug ikke i en ungdom, hvor min indtægt var noget mindre end i dag? Begyndte jeg ikke at spare, da vores børn kom til verden, og der pludselig kom en del flere udgiftsposter på vores budget og i regnskabet? Jeg kan hurtigt svare ja til begge dele - men det giver ikke et fyldestgørende svar til mit oprindelige spørgsmål, hvis det skal ses ud fra min hverdag i dag. Jeg elsker genbrug fordi det er unikt, og jeg er vildt med at gå på opdagelse i "gemmerne". Jeg nyder at spare, fordi jeg gerne vil passe på vores planet, og jeg er taknemmelig over at have et valg i forhold til at bruge eller lade være.

Efter de seriøse samtaler med mig selv er jeg nået frem til, at min tankegang konstant vil være udfordret, og løsningen er, at jeg giver den modspil. Jeg kan vælge fattigdomstankerne eller overflodstankerne - og bedst af alt kan jeg vælge at glædes over, at jeg har et valg.

Så næste gang jeg går ind i en genbrugsbutik, sparer og passer på ressourcer eller vælger noget fra, så vil jeg være meget bevidst om at gøre det med en god fornemmelse i kroppen og i tankerne.