Merforbrug

Udstyret med en indkøbsseddel gik mine to børn og jeg i dag ind i en discountbutik for at klare madindkøbene til næste uge. Jeg er faktisk ikke særlig vild med den slags indkøb, men det skal jo gøres. Heldigvis var det ikke en lang seddel. Den var tilgengæld realistisk i forhold til morgenmad, madpakker og aftensmad. Mens vi gik rundt i butikken, kom der lidt flere ting end beregnet ned i kurven. Ikke noget vildt - kun lidt ekstra grønt og ekstra pålæg. Alt sammen fornuftige indkøb - noget jeg kunne stå indenfor.

På vej til kassen kom vi også fordi hylderne med "spotvarer", altså alle de varer, som bare er ekstra. Ingen af tingene på hylderne stod på min seddel, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at kigge nærmere. Hvem ved, måske var der lige noget, som jeg netop lige stod og manglede... Også mine børn (13 og 15 år) kiggede på de forskellige fantastiske fristelser. Min søn fandt med det sammen et par ting, som efter hans mening ville være rigtige gode investeringer for os. Lige noget vi manglede, eller som i det mindste ville løse et af de mange 1. verdensproblemer, vi konstant oplever i vores hverdag. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at han ikke havde kigget på "spotvarerne" før jeg var gået derover, og jeg netop selv havde henledt hans opmærksomhed på disse uundværlige ting.
Vi købte nu ikke nogle af disse ting, men det satte tankerne i gang hos mig. Vi modtager ikke reklamer hjemme hos os, så behovet for merforbrug bliver ikke dyrket gennem en ugentlig rituel gennemgang af disse overflødighedshorn. Jeg har tilgengæld selv trænet mine børn til at gennemgå hylderne for noget, som vi måske (måske ikke) lige mangler. Jeg har trænet dem i, at vi selvfølgelig køber disse ting, fordi det kan løse en masse små hverdagsproblemer eller bare give os en billig version af noget, som kunne minde om lidt hurtigkøbt luksus.Og til sidst har jeg trænet dem i, at vi fra tid til anden rydder ud i alle disse ting, fordi jeg pludselig synes, at de forstopper vores liv - inden jeg igen falder og fristelserne og foretager nye indkøb...

Gaver - og behovet for dem

Jeg sidder her på denne kolde og blæsende med heldigvis også solskinsfyldte søndag, og gør klar til at arbejdsåret 2016 kan gå i gang i morgen. Det har igen været en skøn juleferie, hvor jeg har haft tid til refleksion.
Refleksionerne har bl. a. handlet om mit liv som forbruger. I min familie har gaveræset ikke særlig stor betydning. Jeg er dog meget glad for at kunne give gaver til dem jeg holder af. Ofte køber jeg gaver i god tid, fordi jeg lige finder en ting, som jeg ved, at fx min mand vil blive helt vild glad for. Og i går var jeg bl.a. i en antikvar, hvor jeg fandt flere bøger, der kunne være alletiders gave til min søster (som ikke har fødselsdag før til november).

Glæden ved at finde de gode gaver og give dem fylder meget mere for mig end at modtage gaver. Faktisk synes mine børn, at det er svært at finde gaver til mig - for jeg ønsker mig ikke rigtig noget.
Ikke at ønske mig noget er ikke et udtryk for, at jeg mener, at jeg ikke fortjener tingene. Det er mere et udtryk for, at jeg ikke ønsker at fylde mit liv med alle mulige forskellige ting og sager. Forstå mig ret. Jeg er utrolig glad og taknemmelig for de ting jeg ejer, men jeg spørger også tit mig selv - hvor meget mere har du brug for? Hvor meget skal der til for at være tilfreds? Hvor meget skal der til før, det bliver for meget?
Jeg har ikke svarene på spørgsmålene og ved også, at jeg kun kan svare på egne vegne, hvis jeg finder dem. Men jeg synes, det er vigtigt for mig at undersøge mulige svar på de to spørgsmål.

Hovedparten af mine gaver til min fødselsdag og jul har bestået af bøger. Jeg elsker bøger og selvfølgelig også at læse dem. Men bliver mit liv bedre af at jeg ejer dem (fremfor at låne dem)? Jeg har jo så rigelig mange bøger i forvejen.  Og er en af udfordringerne med at give gaver ikke, at vi jo allerede har rigeligt af det, vi siger, vi ønsker os? Så snart vi finder ud af, at vi mangler noget, skynder mange af os ud for at købe os fra manglen, og efterlader os uden egentlige gaveønsker til fødselsdag og jul.
Så måske skulle jeg lade være med at købe bøger i år - bare for at finde ud af om jeg rent faktisk har nok.