Byder du op til samarbejde?

Hvordan går det lige med at samarbejde med andre? Og ikke bare dem, som du enes godt med...

Jeg oplever ofte, at samarbejdet kan være lidt trængt. Mens jeg var lærer, brugte jeg meget tid - som i rigtig meget tid - på at lære eleverne at samarbejde og at se kvaliteterne hos de andre, som tænkte og var anderledes end dem selv. Til gengæld synes jeg, at eleverne og jeg kom meget langt i forhold til at få samarbejdet til at fungere. Én af styrkerne var nok, at vi var gode til at italesætte udfordringerne, og hvorfor vi handlede, som vi nu engang gjorde.

Mellem voksne oplever jeg desværre, at det er meget sværere at italesætte problematikkerne omkring samarbejdet. Det er som om, at vi er bange for at sige til en kollega, at hun eller han gør noget, som ikke er hensigtsmæssigt for samarbejdet eller det fælles mål. Vi bliver nærmest berøringsangste. Vi ville hellere klare os selv og de store svære opgaver, end at indgå i et samarbejde, hvor vi er nødt til at justere vores måde at være på...

Så min udfordring til dig (og mig) i dag er: Byd op til samarbejde. Lad os mødes med nysgerrighed og uden egen dagsorden. Forstået på den måde at vi skal være nysgerrige på, hvordan de andre arbejder og hvorfor det gør, som de gør. Og vi skal ikke møde op med mere eller mindre skjulte dagsordner, som de andre skal passe ind i.
Samtidig skal vi alle være villige til at justere os i forhold til andre. Og ikke mindst skal vi være modige nok til at sige det til kollegaen, hvis der er noget som spænder ben for et godt og udviklende samarbejde.

Den sidste del er måske den sværeste, fordi det kan gå meget tæt på personen. Og meget tæt på os selv. Men vi skal holde vores adfærd ud i strakt arm. Vores adfærd er ikke kernen af dem, vi er. Og jeg kan rimelig let ændre uhensigtsmæssig adfærd, uden at det går udover, den jeg virkelig er.
Og kernen af den jeg er, er på mange måder kommet meget bedre til udtryk i min adfærd, fordi nogle havde modet til at byde op til samarbejde - også når det blev svært...