Sig sandheden om dig selv

Da jeg var barn og ung, løj jeg om alle mulig ting - altså ting som handlede om mig selv. Alt det jeg ikke forstod eller ikke vidste, skjulte jeg under løgne og ofte også en sarkastisk tilgang til dem, som vidste mere end mig.
Jeg løj om mit dårlige syn. Jeg løj om ting, jeg ikke kunne finde ud af, selv noget så uskyldigt som at jeg ikke kunne blinke med ét øje. Jeg løgn om det, jeg havde oplevet i mit unge liv, og om det jeg ikke havde oplevet endnu.

Den gang tænkte jeg ikke, at jeg sådan direkte løj. Jeg ved ikke helt, hvad jeg tænkte, om det jeg havde gang i.... Min hensigt var at prøve at beskytte mig selv. Jeg var så bange for, at hvis andre skulle finde ud af alt det, som ikke var perfekt hos mig... så ville de ikke elske mig eller holde af mig. Store dele af min energi blev brugt på at holde sandheden om mig skjult. Og hold da på, hvor var det anstrengende.

Langsomt begyndte jeg at indrømme, at der var ting, jeg ikke kunne eller vidste. Jeg begyndte også at fortælle om det - uden at nogle havde bemærket fejlene. Og det jeg opdagede overrraskede mig.
Jo mere jeg stod ved uperfektheden, jo mere åbnede andre om om deres fejl og deres frygt for at blive opdaget. Da jeg åbnede op for kassen med mine oplevelser, reagerede andre med lettelse over ikke at være ene om lignede oplevelser.

Det er blevet så meget nemmere at være mig, efter jeg startede med at fortælle sandheden om, det jeg også er. I sandheden om det uperfekte mennesker jeg også er, har jeg fundet en stor glæde og et fællesskab med andre.