Teenagere med overskud.

I dag har efterskoler landet over haft travlt. Det er nemlig Efterskolernes dag. Og på min efterskole er det eleverne, der står for planlægning og afholdelsen af selv dagen.
Jeps!

Selvom jeg er forstander, er det ikke mig, der bestemmer indholdet den dag. Jeg bliver ganske vist spurgt til råds, men den store idegenering, opgaveløsning og detajleplanlægning er jeg slet ikke en del af.

Og dagen forløb helt fantastisk!

For de unge kan meget mere end, vi ofte går rundt og tror. Hos os får de ganske vist en projektlederuddannelse, som hjælper en helt del, når man skal arrangere sådan en dag.
Men lige nu er de jo stadig i den spæde begyndelse af deres uddannelse.
Så der er ganske enkelt tale om en flok teenagere med et helt særligt overskud.

Pauser danner rammer.

Det er mellemrummene, der gør at vi kan få øje på hver enkelt blad på trænerne kroner. Og det er pauserne mellem tonerne, der skabe musikken.

Så det vi ofte ser som ingenting, eller noget uden større betydning er netop med til at skabe rammerne om vores liv.

Prøv at lægge mærke til, hvad pauser i din dag eller i dit liv gør for din oplevelse af indholdet...

At glædes

Glæde fylder meget for mig!

Jeg har utrolig nemt ved at glædes på andres vegne - uanset om det er store eller små ting de deler med mig - eller om de overhovedet ved, at jeg glædes over dem.
For mig er det nemt at lytte efter tonerne i deres fortællinger, opdage gnisten i deres øjne eller se entusiasmen i deres bevægelser - for det er der igennem deres glæde spredes til mig.

Det at glædes på andres vegne ændre også vores syn på andre og vores måde at være sammen på. Det gør nemlig, at jeg har fået øjnene op for alt det (eller i det mindste en hel del af det), der ligge forud for de øjeblikke, vi fælles kan glædes over. Og så glædes jeg endnu mere over, de skridt andre har haft modet til at tage.

Og som en ikke ubetydelig sidegevinst er jeg også blevet god til at glædes på egne vegne. Ikke som en del af en konkurrence med andre... Jeg glædes over mine egne fremskridt, oplevelser og væren. Jeg glædes over at være del af fællesskaber, som vi hinanden det bedste...

Med venlighed skal vi møde os selv.

Efter en lang dag - i en travl måned - så kører tankerne ofte rundt i hovedet på mig.
Tanker om det jeg har sagt eller gjort - om hvordan jeg kunne have gjort det anderledes eller bedre... eller noget.

Og jeg ved det godt... at de tanker ikke er fyldt med venlighed - da slet ikke overfor mig selv.

Derfor er jeg i dag inspireret af Gandhis ord om at være den forandring, vi ønsker at se i verden.

For jeg ønsker virkelig, at mine medmennesker møder sig selv med venlighed. Venlige øjne, venlig overbærenhed, venlig medfølelse... Og hvis jeg ønsker de gør det, så er det nærliggende at gøre det selv. Også på dage hvor overskuddet måske ikke er så stort, eller at vi synes, at vi har lavet rigtig mange fejl...
Netop de dage er venlighed overfor os selv ekstra vigtig - så det vil jeg så dyrke nu!

Alt det jeg gør godt.

Da jeg var ganske ung, lærte jeg om "Bedstemors Lov".
Loven går ud på, at man sige 3 positive ting og én ting, som kunne have været bedre... nogle har måske hørt om loven under title 3 stars and a wish.

Bedstemors Lov har jeg siden brugt, når jeg skulle tale med børn og unge om det, de var i gang med at være eller udvikle. Om deres egne eller andres præstationer. Eller bare om dem selv og deres kammerater.
Og den har været en rigtig god til at hjælpe disse unge med at se alt det gode i andre, og med at komme med kritik på en ordentlig og konstruktiv måde.

Jeg har bl.a. haft en klasse, som gik fra at være meget trænede fejlfindere til at bruge loven til at understøtte hinanden i en positiv udvikling - på bare et par måneder. Så jeg kender virkelig til den gunstige effekt, den kan have på os mennesker.

Alligevel havde jeg helt glemt, hvad den kunne gøre for mig...

Heldigvis var der et indsigtsfuldt ungt menneske, som forleden mindede mig om, hvordan jeg kunne slutte dagen med at fortælle mig selv tre ting, som jeg har gjort godt - og en ting, som jeg kan gøre bedre... altså ikke noget jeg har gjort skidt, men bare et sted, hvor jeg kan forbedre...

Og det er virkelig skønt at finde ud af alle de ting, som jeg er god til - og at fortælle mig selv det. Så skønt, at jeg håber, at rigtig mange andre vil prøve det.

Når overskuddet er lavest...

Nogle gange er det bare som om, at der ikke er mere overskud tilbage - og det kan mærkes på den venlighed, jeg sender ud.

Men når overskuddet er lavest, og jeg alligevel finder frem til at være venlig overfor dem omkring mig fx at tale pænt til andre, holde døren eller hjælpe en fremmed med bare en lille ting... så vokser overskuddet på magisk vis frem igen...

Keep Laugh on your To-Do List

"Keep Laugh on your To-Do List", står der på en af mine køleskabsmagneter.  Budskabet var selvfølgelig grunden til, at jeg købte magneten. Det kan være meget godt med en sådan påmindelse, når hverdagen suser af sted.

Det med at grine er meget vigtigt for mig. Og det har rent faktisk betydning, at jeg får gjort det hver dag... hvilket egentlig er noget underligt at sige højt. Det behøvede jeg ikke at huske mig selv på, da jeg var barn... Nå men det er en helt andet historie.

Jeg bruger ordene som en husker til mig selv.
Derfor er det også skønt, at jeg har fået et job, hvor jeg er så tæt på en masse unge mennesker, der snildt kan finde en masse at grine over i hverdagen.

Det er også fantastisk, at jeg har en flok gode venner og veninder, hvor vores samvær kan være fyldt med latter - så meget så maven kramper og tårene triller, og samtidig indeholde en masse alvor.

Jeg tror, at vi virkelig skal være ærlige overfor os selv mht. det som har betydning  og så skal vi fylde vores liv med det.

Køkkenkabinettet

I dag får jeg besøg af en flok skønne kvinder, som igennem mange år har været med til at skabe et fundament i mit liv. Et fundament hvor jeg kunne være i rimelig sikkerhed, når verden omkring mig rystede.

I nogle perioder har vi set meget til hinanden - og i andre noget mindre. Men vi har altid kunne tage svære emner op, noget er betød noget eller noget som fyldte i øjeblikket.
Derfor ser jeg dem som en del af mit køkkenkabinet. Altså ikke det som hænger på væggen, men det kabinet, der rådgiver mig - og ofte vil vi ende i gode samtaler i køkkenet...

Og nogle gange handler det slet ikke om rådgivning, men om at få luft, være tilstede eller sige tingene "råt for usødet". Men uanset hvad vi har været igennem, så bakker vi op om hinanden.

Jeg håber, at andre har samlet lignende køkkenkabinet omkring sig - for når livet rammer, så har vi alle brug for et sikkert sted at lande...

Situationen - ikke personen.

Der sker ofte noget inden i os, når vi ser billeder af os selv...

For ikke så lang tid siden så jeg nogle billeder af mig selv i gang med at interagere med nogle unge mennesker. Billederne gav egentlig et indblik i en rigtig fin situation, hvor jeg på mange måder var i mit es.

Alligevel faldt mit øje med det samme på nogle af de ting ved mit udseende, jeg ikke er så begejstret for...

Historien kunne have endt der, men jeg synes, at jeg er mere livsklog end bare at lade mig fange af min egen bevidsthed og delvis usikkerhed med min fysiske fremtoning.
Jeg synes, at jeg er så meget mere end det...

Så jeg begyndte at kigge på en masse andre billeder. Jeg fokuserede på, hvad det egentlig var for nogle situationer, der var blevet taget billeder af - og hvordan jeg havde haft det i de situationer eller i de perioder af mit liv.
Og efterhånden blev hår, tøj og krop ikke så vigtig mere. For de billeder fortæller nogle helt andre historier - og så meget mere.

Jeg håber andre vil gøre mig den øvelse efter. Altså at se på sig selv med kærlige øjne og bruge billeder - nye som gamle - til at genopdage situationer og perioder i deres liv, fremfor alt det overfladisk. 

Gode råd har ingen alder.

I går sad jeg i samtale med et ungt menneske, som mindede mig om nogle gode råd, jeg tidligere havde givet til netop hans generation.

Først blev jeg meget begejstret over at være sammen med et mennesker, der er ca. 30 år yngre end jeg, men som alligevel (eller måske netop fordi...) har modet til at dele sin livserfaring og det der har betydning med mig.
Bagefter blev jeg bare så glad for at blive mindet om  og husket på nogle af de gode ting, som jeg også kunne gøre for mig selv.

For ungdommen er ganske fantastiske. Prøv bare at lytte til dem.

Gode råd har ingen alder. Dvs. at de bliver ikke for gamle. Og de skal ikke leveres af en bestemt aldersgruppe...

Sidder venligheden i benene?

I dag fik jeg vist nok det forkerte ben ud af sengen...
Eller jeg tror i hvert fald, at det må være det, der skete. For jeg var ikke særlig sød eller venlig overfor min familie ( og er nok meget heldigt, at jeg ikke skulle på arbejde og kunne sprede den stemning der...) - og jeg tænker, at det må være det, vi mener, når vi siger, at folk har fået det forkerte ben ud af sengen.

Og når jeg tænker på vending på den måde, er den er godt nok lidt spøjs.
Men hvis vi tror, at venlighed rent faktisk sidder i benene. Så kan det give mening at få det rigtige ben ud af sengen, så vi kan gå ud i livet og gå andre i møde med "det rigtige ben" - altså venligheden.

Heldigvis kan vi finde det rigtige ben frem - helt uden at gå i seng igen. Vi skal bare ændre vores fokus og omfavne den venlige del af os selv...

Livet set fra andre vinkler

I toget på vej gennem Danmark har jeg overhørt mange interessante samtaler.
Samtaler som har gjort mig klogere på andre menneskers liv og synspunkter. Og det er ganske spændende.
For mange af de mennesker, hvis samtaler jeg har fået glæde af, er måske ikke nogen, som jeg selv ville falde i snak med.
Men de har hjulpet mig med at se livet fra så mange nye vinkler, end jeg selv kunne have fundet.

Der er så meget at lære, når vi bare holder øjne og øre åbne 😃

Hvad bringer du med til samtalen?

I morgen har jeg tildelt mig selv noget taletid... Det sker, når jeg har samling med eleverne på min efterskole.
Det er en super skøn flok unge mennesker, som rent faktisk er interesseret i, hvad jeg har at sige.

Derfor gør jeg mig også umage. For det er ikke en selvfølgelighed, at unge gider lytte til voksne. Og da slet ikke, hvis vi ikke gider lyttet til dem...

Men i morgen vil jeg altså stå på tæer og gøre mig umage. For jeg er meget begejstret over, at de tildeler mig deres opmærksomhed, og jeg ønsker ikke at spilde vores tid sammen.
Den tilgang, tror jeg, kan bruges i mange møder og samtaler mellem mennesker.

Hvis vi tog alvorlig, at vi tildeler hinanden vores opmærksomhed - og er bevidste om, hvad det er, vi bringe med til samtaler, så tror jeg, at vi kunne opnå en større forståelse af hinanden og en større glæde af at være sammen.

Du skal nok få en chance mere...

Vi har travlt...
Pensionisterne har travlt som aldrig før.
Småbørnsforældrene har travlt med at få alle ender til at mødes (eller bare i det mindste bare komme i nærheden af hinanden...).
De unge har travlt med ikke at gå glip af noget som helst.
Og os som er midt i livet - ja vi farer også rundt efter alt muligt.

Men hvad er det egentlig vi har så travlt med? Hvad er det, vi er bange for at gå glip af?
Listen kunne sikkert blive kilometerlang...

Men vi skal læne os mere tilbage. Slappe af. Sige nej til det vi rent faktisk ikke gider eller ikke kan presse ind i kalenderen.
For vi skal nok få nye chancer. Vi skal nok opnå skønne store eller små ting i livet. Vi skal nok blive budt op til dans igen.
Lad bare et par chancer eller muligheder slippe forbi nuet. De kommer igen. Måske ser de anderledes ud, men tag ikke fejl - det er stadig muligheder...

Alt det vi ikke kan forudse...

Livet er ikke til at forudse! Sådan er det bare.
Det betyder ikke, at vi skal holde op med at planlægge eller drømme. Det betyder, at vi også skal huske at omfavne alt det, som bare kommer ind fra højre... eller som kommer med årene.

Jeg har fx i dag tilbragt en del af dagen på Rigshospitalet med min søn. Noget vi har gjort med jævne mellemrum gennem de sidste snart 11 år. Jeg havde da aldrig nogensinde forudset, at jeg ville kende genveje, mennesker eller stille kroge på det sted. Men sådan har vores liv nu engang formet sig.
Ej heller havde jeg forudset, at min mor langsomt ville forsvinde for øjnene af mig, mens demensen langsomt vinder frem.

Jeg havde heller ikke forudset, at jeg lige pludselig ville få mulighed for at bestride drømmejobbet, samtidig med at det krævede nogle af de sværeste valg i mit voksenliv.
Lige så lidt som jeg havde forudset, at mit liv skulle omhandle børn og unges udvikling - og at det skulle give så meget glæde.

Min pointe er, at vi skal sænke skuldrene... livet sker - og tager os i alle mulige forskellige retninger. Det er helt i orden. Og vi kan IKKE forudse det. Men vi kan huske at glædes over nuet og over, hvor langt vi allerede er kommet. Og det er ikke så lidt endda.

Fejltagelsene er ofte de sjoveste...

Rigtig mange mennesker er nærmest bange for at begå fejltagelser eller være pinlige.
Det gælder ikke kun unge mennesker, selvom jeg dog oplever, at jo længere vi har levet, jo mindre fokus får vi på, hvad andre tænker...

Jeg synes dog, at det er spild af tid, at vi bruger så meget tankekrudt på at undgå fejltagelser eller være, hvad de tror er pinlig i andres øjne.

Først og fremmest fylder vi altså ikke så meget i andre tanker, som vi måske tror. Hvis vi har lavet et eller andet fjollet, er det ikke sådan at andre pludselig holder op med at fokusere på deres eget liv, så de i stedet kan bruge deres vågne tid på vores fejl...

Men lige så vigtigt er det at huske, at fejltagelser ofte er det sjovest i livet. Jeg har hørt (og oplevet) om så mange gange, hvor noget er gået galt - men det så bagefter er det, vi sammen griner mest oprigtigt af, og det som binder os sammen. Det er det, der bliver huske som gode oplevelser mange år efter.

Så hvis vi rent faktisk undgik fejltagelser, så ville vi også gå glip af mange suveræne, særlige, sjove og sammenholdsskabende øjeblikke.

Jeg er så fantastisk normal...

Ofte høre jeg meget snak om at være ekstraordinær og noget helt særligt. Mange vil gerne være den, andre ser op til. Og det kan der selvfølgelig nok også bære noget ved.

Men jeg nyder altså at være ganske almindelig. Sådan helt normal.
Når jeg står op om morgen, har jeg altid en masse planer og ikke mindst intentioner for dagen, men de handler ikke på nogen måde om, at jeg skal være særlig...

Jeg nyder at være en blandt andre. At have interessefællesskab eller finder frem til fælles interesser. Jeg nyder at være så normal, at det er almindeligt at fejle og prøve at gøre det bedre næste gang.
Ikke mindst nyder jeg, at i roen ved at være ganske normal, finder jeg glæde ved at være præcis mig. Jeg skal ikke finde på nye måder at skille mig ud på. For jeg er allerede fantastisk nok på den helt normale måde...

Drop undskydningerne...

Hold nu op, hvor har jeg haft mange undskyldninger i mit liv - alle af meget varierende kvalitet.

Undskyldningerne har bl.a. handlet om, hvorfor:

• Jeg ikke tager kontakt til venner, familie, bekendte eller bare dem jeg har lovet det overfor.
• Jeg ikke er i bedre form.
• Jeg ikke nåede aftaler eller opgaver til tiden.
• Jeg har sagt forskellige mere eller mindre heldige ting.
• Jeg ikke har opnået, det jeg gerne ville.

Ja, listen kunne nemt forsættes...

Men det ændrer ikke på, at jeg har brugt en masse undskyldninger  og dermed en masse energi på at dække over det faktum, at jeg er ansvarlig for alt det overstående. Derfor øver jeg mig også meget i, ikke at komme med alle de undskyldninger.

Det med at droppe undskyldninger er meget befriende. Det handler nemlig ikke bare om at være ansvarlig... Det handler i høj grad om at være troværdig - især overfor sig selv.

For mig har undskyldnings-dropningen betydet, at jeg er blevet bedre til at tilgive mig selv, når jeg glemmer, laver fejl eller dummer mig. For når jeg ikke skal skyde skylden på nogen eller noget, så flytter jeg fokus til mig selv. Det fokus har jeg brugt til at tilgive mig selv... Og give mig selv muligheden for at gøre det bedre næste gang.

Naturen i hverdagen.

Jeg bor sammen med ca. 100 unge mennesker på en naturskønt plet med vand, skov og god plads.

Her er ro og blikket kan vandre langt.

Hver morgen står vi op til solopgangens røde skær over fjorden, som hilser os og en ny dag velkommen.

Stedet her gør noget godt for os alle. Her er ro til at starte dagen med eftertænksomhed. Og her er ro til at finde os selv igen efter dagens travle aktiviteter.

Som moderne mennesker må vi ikke glemme, hvad naturen gør for os. Den omfavner os, når vi har brug for det. Den giver os udfordringer, når vi har lyst til at prøve kræfter af. Samværet og nærværet i naturen giver os mulighed for at udforske sider af os selv, som ikke lige dukker frem i hverdagens travlhed.
Derfor må vi også øve os i at komme ud, kigge op og være tæt på naturen. Ikke bare fra tid til anden - men igen og igen...

Når du bliver i det, der er svært...

I dag var jeg i samtale med et menneske, som jeg ikke rigtig kender. Faktisk har jeg kun mødt hende én gang før - og det er første gang, vi taler sammen.
Samtalen handlede om stresshåndtering og vores tankemønstrer i den forbindelse.

Det var tydeligt, at den næsten fremmede, jeg talte med, var presset mere end almindeligt - og nok også mere end det var sundt...

Så pludselig stod jeg der - midt i en samtale, som havde taget en drejning hen imod noget meget personligt og egentlig også noget meget svært.
Jeg kunne have afsluttet samtalen hurtigt uden, at det umiddelbart havde været underligt. For vi kender jo slet ikke hinanden - og da slet ikke nok til at være personlige.
Men jeg blev stående - og holdt fat i emnet.

For jeg har stået der selv. Midt i noget der var ved at stige mig over hovedet...
Uden styrke til at kunne bede om hjælp...
Men med håb om, at bare én eller anden ville lytte til mig. At jeg ikke var ved at blive usynlig i takt med, at jeg følte, at jeg var ved at drukne i arbejdslivet.


Nogle gange har vi bare brug for at mærke andre - at mærke at vi har betydning for selv fremmede, om det så kun er for et øjeblik.
Og vi skal finde modet, empatien og nærværet frem til at blive i samtalen, selv når den bliver svær eller vækker ubehagelige minder hos os.
For når vi gør det, kan vi styrke en samhørighed med andre, som samtidig giver os fornyet kræfter til at være stærke i det, der er svært.

Venlighedens betydning.

I går blev jeg stillet det gode (og for mig) reflekterende spørgsmål... “Hvorfor er venlighed så vigtigt for dig?”
Det er på samme tid både svært og nemt at svare på. For min interesse for og intention om venlighed fylder bare meget i mit liv.

Taler andre om venlighed, får jeg lyst til at deltage i samtalen og lære deres synspunkter at kende.
Ser jeg venlighed blive udøvet, stopper jeg op for at følge med i handlingerne.
Når noget bare virkelig intereser os, kan det være svært at forklare hvorfor. Måske er den bedste forklaring, at vi ikke kan lade være med at dyrke vores interesse.

Samtid er det let at forklare, at venlighed gør mig glad - også når den ikke rettes direkte mod mig.
Venlighed får mig til at føle mig som en del af fællesskabet.
Og venlighed gør, at vi kan vise hinanden, at vi har betydning for andre - og for noget der er større end os selv.

Vil du være ordentlig i dag - og alle de andre dage?

Jeg er klar over, at set udefra vælger jeg ikke altid denne nemmeste vej her i livet...
For jeg har en fast aftale med mig selv om, at jeg vil leve et liv fyldt med bl.a. integritet, oprigtighed og venlighed. Det skyldes, at jeg bare er et gladere mennesker, når jeg er tro overfor den jeg er - og ordentlig overfor andre.

Den aftale med mig selv har ofte betydet, at jeg har taget svære samtaler - selvom det havde været nemmere at lade være. Eller at jeg har sagt fra overfor fx hvad jeg har opfattet som uretfærdigt, selvom det har "kostet" på den sociale konto.

Til gengæld har jeg ofte været stolt af mig selv over mit mod og mine valg. Jeg har haft gode indre samtaler, fordi jeg ikke har givet køb på det, som er vigtigt for mig.

Til at starte med tog jeg en masse vigtige daglige valg om, hvilket menneske jeg egentlig gerne ville være. Valg som krævede MEGET ærlige samtaler med mig selv.
Men jo flere gange jeg har taget de samtaler og valg - jo nemmere er det blevet at navigere i alle de situationer, som sætter vores integritet, oprigtighed og venlighed på spil.

Udefra lyder det måske besværligt, men hold nu op, hvor er mit liv blevet nemmere, fordi jeg ikke hele tiden skal tage beslutninger om, hvorvidt jeg vil være ordentlig i dag eller ej!