Giv de unge lov til at være unge!

Hvis jeg var ung i dag, ville jeg gøre oprør mod alle de forventninger -  og mangel på samme, vi voksne har til ungdommen.

Vi voksne, som er ansvarlig for samfundet og de politikere, som står i spidsen for det, har fejlet. Vi har presset et fokus på perfektheden ned over de unge mennesker, der står midt i den vigtigste udvikling i deres liv, samtidig med at det også er den mest sårbare og usikre periode. De skal have gode karakter - faktisk så gode, at de springer skalaen. Hvilket betyder, at de skal bruge meget store dele af deres fritid på at sidde alene og fordybe sig i lektierne. De skal have fritidsjob, der kan understøtte fremtidige karrierevalg, hvilket de jo allerede skal have fokus på, fra de er ganske små. Fritidsinteresser skal der helst også være plads til, selvom de andre forventninger allerede har fyldt det meste af døgnet ud. Og skulle de have lyst til at spille fx håndbold i deres sparsomme fritid, er det ikke bare noget, de kan gøre en enkelt gang om ugen. Næ, nej de skal træne flere gange om ugen, hvis de vil beholde en plads på holdet. De skal jo være ambitiøse.

Hjemme skal de unge tage stilling til, hvad familien skal have til aftensmad, hvor de skal hen på ferie eller hvordan de må skal klare det igennem en økonomiske dårlig måned.
De skal forholde sig til forældrenes forhold, for alle mulige ting bliver diskuteret i det åbne rum. Ting, som i en teenagers under-udvikling-hjerne, bliver til uoverskuelige bekymringer.

Omvendt mangler der også passende forventninger til dem. Forældrene ringer fx til lærerne med beskeder, som de unge sagtens selv kunne levere. Det er netop blandt de voksne i skolerne, at de unge skal træne færdigheder - som bl.a. at kunne sige noget til en kendt voksen, også selvom deres klassekammerater står omkring. Forældrene smøre madpakker, gøre rent og rydder op for disse unge mennesker. Hvilket ikke gør dem til en del af familien, men til en logerende. De kan på mange måder gøre, hvad de vil - bare de sørger for at den perfekte facade er intakt.

Der er ikke noget at sige til, at så mange unge har svært ved at være i det krydspres. Nogle af overlever det ved at give op, andre ved at vende det indad...

De unge har brug for os, men ikke som tjenestefolk eller personlige assistenter. De har brug for, at de voksne viser tillid til, at de nok skal klare det, selvom de ikke er perfekte. Vi skal have tillid til, at de kan fejle - og rejse sig op igen. Og vi skal have tillid til, at de kan være en del af familien, med alle de arbejdsopgaver, det indebærer. Husk hvis de får dårlige karakter eller kun går til deres fritidsaktivitet, fordi det er sjovt - skal de nok nå livet alligevel.
Lad dem nu bare være unge....