Tjek ud og tjek ind...

Så er ferien også kommet til mig. Det betyder, at jeg vil holde pause fra bloggen her - og virkelig prøve på også at holde pause fra sociale medier, nyheder og alt det andet, som kan forstyrre i hverdagen.
Jeg vil simpelthen tjekke ud... og tjekke ind i forhold til nærvær, ro og fordybelse.

Jeg håber, at I også har mulighed for at gøre det sammen. Rigtig god ferie.

Ved du hvorfor?

Lige om lidt starter et nyt kapitel for mig. Nyt job...et helt nyt sted.

Det betyder også, at der er mange som er interesseret i mine begrundelser for jobbet, hvilket er interessant nok. Ikke mindst fordi at jeg synes, vi som mennesker bør kigge næremere på vores “hvorfor” i livet - også i arbejdslivet.

Nu er det tilfældigvis andre, som spørger mig. Det kunne ligeså godt være en samtale med mig selv...

Når vi ved hvorfor - altså virkelig hvorfor - så finder vi også ro i os selv.
Prøv du at spørge dig selv om det både med hensyn til dit privatliv og dit arbejdsliv...

Døre åbnes og døre lukkes...

Jeg har ofte hørt, at når en dør lukkes, så åbnes en ny. Og det tror jeg egentlig også er sandt nok. Ligeledes er det omvendte også rigtigt...

For jeg står lige midt i en skøn forandring med masse af nye muligheder. Jeg føler i høj grad, at forskellige døre åbner sig.
Men samtidig er jeg klar over, at det også betyder, at døre lukker sig...

Jeg står klar til at begynde mit drømmejob, hvilket betyder, at jeg og min familie skal forlade den by, som har været rammen om vores liv de sidste 16 år - og som er min barndomsby.
Jeg skal forlade et job, hvor jeg har en rigtig god chef, en flok skønne kolleger, som jeg har det helt særligt med og en masse dygtige medarbejdere, som jeg har haft en tæt, faglig og sjov hverdag sammen med...
Og jeg skal forlade en fritidsinteresse, som jeg været en del af i næsten 30 år, hvor jeg har haft skønne oplevelser og har udviklet mig igennem.

Det er på ingen måde nemt. Det er hårdt!
Jeg ved, at selvom vi kan håbe på, at vores veje på et tidspunkt igen vil krydses, så bliver det ikke det samme igen...
Men vi kan jo ikke hele tiden stå i døråbningen... vi må være klar til at åbne og lukke livets døre...

Og alt andet lige, så er det jo også godt, at det er svært at sige farvel. For det kommer jo af glæde... For som Peter Plys har sagt: How lucky am I to have something that makes saying good bye so hard...”

Kolbøtter...

Der er sket så mange gode og spændende ting i den sidste tid. Noget som virkelig har gjort mig glad.
Samtidig er der også sket flere ting, som har været triste eller lidt tunge. Blandt andet har vi mistet vores hund.

Det er som om, jeg har slået en masse gevaldige følelsesmæssige kolbøtter. Og jeg tror, at det både er sundt og naturligt, selvom det ikke er særlig behageligt.
Nu handler det om ro og eftertænksomhed, så livets oplevelser kan sætte sig og blive til erfaringer.

At være modig.

Jeg har lige gjort noget af det mest modige, jeg har gjort i årevis!

Egentligt synes jeg, at jeg er god til at skubbe til grænser for mig selv, være i det, der er svært og gå ud af komfortzonen... men det er ikke altid sådan synderligt modigt. Det er måske sejt og nogle gange dumdristigt... men det er ikke sådan, at jeg føler mig modig.

Indtil fornylig hvor mit drømmejob blev ledigt. Sådan et job, at jeg bare vidste, at hvis jeg ikke ihærdigt prøvede at få det, så ville jeg for alvor komme til at fortryde det.
Så jeg ansøgte til trods for, at jeg allerede havde et job, som jeg var super glad for. Og til trods for at hvis jeg fik det, så skulle jeg og familien flytte til en hel anden landsdel væk fra alt det nære og trygge...

Men sådan er det altså, hvis jeg ville være modig. Og det vil jeg gerne.

Så jeg tog springet og landede lige midt i, hvad jeg anser for den mest fantastiske stilling.

Og jeg kan sige til alle andre, at det i den grad er det værd... det er værd at gå efter drømmejobbet, og det er værd at være modig.

Glæde og sorg.

Ovenpå en skøn, skøn eftermiddag/aften/nat med fejring af min mand, datter og vores liv generelt sammen med familie og gode venner, vågnede jeg i morges en smule træt og meget glad til en forholdsvis almindelige søndag.
Inden i boblede jeg af glæde over alle de gode samtaler sådan en fest byder på.

Efter at have ryddet op kom vi hjem igen - klar til en afslappende eftermiddag. Men i det sammen jeg får øje på vores skønne familiehund liggende i æbletræets skygge, fornemmer jeg, at der er noget galt...
Og det er der også. Hun var død...
På en måde kom det ikke helt som en overraskelse, da vi godt vidste, at hun var gammel og ikke så frisk mere. På en anden måde slog det fuldstændig benene væk under os...
Ikke mindst fordi vi var så opfyldte af glæde og pludselig blev voldsomt ramt af sorg.

Og sådan er livet jo ofte. Mange dage er ganske almindelige, måske nærmest kedelige... og så pludselig komme alle de store følelser i spil. Vi mærker os selv og alt det vi indeholder for fuld styrke.