Se lyset

Ofte har jeg talt med andre om at sprede lys og positiv energi til omgivelserne. Det er for mig en vigtig del af at leve i venlighed.

Men lige på vigtigt for venligheden er det at se lyset i andre. Se al det gode i dem. Glæde dig over det du ser - og skab muligheder for at de kan udfolde deres lys . Og ikke mindst anerkend deres indsats for at sprede lys. For selv de støste  og mest sikre lysspredere har brug for at blive set og anerkendt. 

Be kind

"If you have the choice between being kind or being right - always choose kind!"

Det motto har fulgt mig gennem mange år - og jeg har oprigtigt prøvet at efterleve det. Nogle gange er det temmelig nemt, mens jeg andre gange har opført mig, som om jeg aldrig har hørt om den måde at håndtere situationer på.

I juledagene hvor vi er sammen med vores familie og venner - og ofte bliver presset på tid, overskud og vores eget selvbillede, kan det være ekstra godt at huske på, at venligheden kan bane vejen til nogle ekstra hyggelige dage sammen.

Hjerternes fest

2 dage til jul. 2 dage til familesammenkomster. 2 dage til hjerternes fest.
Hele december har stort set alle tv-kanaler været fyldt med film, der netop har handlet om hjerternes fest i familiens skød. Selvom der som regel også har været skurke og problemer i variende størrelser i disse film, så viser de et smuk sødt billed af, hvordan familiens jul ser ud.

Men mine samtaler med flere hundrede unge og en hel del voksne gennem årene viser et noget mere nuanceret billed...
For selv kærlige tætte familie kan blive presset i deres samvær i denne højtid. Forventningen til gaver, til maden, til den rigtige pynt og ikke mindst et idealbillede af, hvordan vi som familie er sammen, er for meget for de fleste.
Og så opstår konflikterne...

Jeg tror, at de fleste konflikter her opstår, fordi vi i bund og grund er i tvivl om vores eget værd - og derfor bliver slået ud af misforståelser, småkritik eller familiens måde at være på.
Derfor er det vigtigt, at vi i denne hjerternes fest husker at pleje vores egne hjerter med selvkærlighed og selvomsorg, så vi rent faktisk har noget at dele ud af.

Ventetiden

Adventstiden er ventetiden - venten på "Herrens kommen", som det meget højtideligt hedder sig i kristendommen.

Og der sidder sikkert også mange børn rundt om i landet og venter spændt på at de sidste 8 dage inden jul snart er gået--- og forældre som stresser over, at de kun har 8 dage til at nå alt det, som endnu ikke er nået.

Fordi jeg i mange år har arbejdet med børn og unge - og i mange år har arbejdet meget, så forstår jeg godt begge sider.
Men de fleste af os mangler hverken nye ting (gaver) eller mere mad, vi mangler tid. Tid sammen, tid til refleksion og tid til at nyde at vente på noget godt.

Lad os derfor bruge ventetiden til at være sammen og vente sammen. Behovsudsætte. Vente. Være sammen. Vente. Finde ro sammen. Vente.
Fordi vi kan - og fordi vi har godt af det.

Giv plads

Ti stille... bare ind imellem.
Pauserne kan bruges til, at andre kommer til orde. Dem du ikke så ofte hører eller lytter til. Dem som ikke så ofte hører sig selv.

Giv dem plads og taletid. Ikke af pligt - men af ren og skær venlighed.

Jeg har tid til dig....

Mine børn er store nu - teenagere... og den ene er allerede voksen, sådan juridisk set. Og jeg kan sagtens mærke, at en stor del af deres liv leves uden min indblanding og tilstedeværelse - eller behovet for det.

Alligevel er det som forældre vigtigt, at vi ikke glemmer, at disse unge mennesker fra tid til anden har brug for os - og brug for at vi har tid til dem. Ikke bare når det lige passer ind i vores planer - men når de uforudset får brug for os.
Det betyder noget, at vi kan tilsidesætte marathontræning, venindehygge eller arbejdsopgaver for en stund - og med ro se dem direkte i øjnene og sige "Jeg har tid til dig.", og at de kan mærke, at vi mener det.

Sig det bare til hinanden...

Ofte har vi en masse positive oplevelser med vores medmennesker - og rigtig mange gange fortæller vi gerne om de oplevelser... bare ikke til dem, som vi havde dem med.

Om det er fordi, at vi er bange for, at det vil være underligt at anerkende andre, mens vi kigger dem i øjnene, ved jeg ikke. Men jeg ved, at det glæder og varmer, når der er én, som netop fortæller mig, hvis jeg har gjort det godt.

Så vær ikke bekymret over at virke underlig... bare fortæl dine medmennesker om alt det gode, du ser i dem - og oplev hvor meget glæde det kan spree.

Dem der skaber indeholdet i traditionerne

Julen er for mange fyldt med alle mulige forskellige traditioner. Og for mig handler traditionerne om de mennesker, som gør dem til noget særligt.

Det betyder meget, hvem vi vælger at tilbringe vores tid sammen med - ikke mindst i denne specielle tid.
Jeg nyder at have tid sammen med min nære familie og med min storfamilie. Jeg nyder at have tid sammen med niecer og nevøer og mærke deres glæde over julen. Jeg nyder at have tid til at høre, hvad der er vigtigt i mine familiemedlemmers liv lige nu. Og mest af alt nyder jeg, den følelse det giver mig at være omringet af mennesker, som kender mig godt - og som jeg har delt livet med.

Det betyder nemlig ikke så meget, om du har den smukkest julepynt, giver de flottest gave eller laver den bedste mad.
Det, der for alvor skaber indeholdet i vores traditioner, er de mennesker, vi er sammen med og de relationer, som nyder godt af vores sammen.

Hvad putter du i hovedet?

I den søde juletid er der ofte megen snak om, hvad vi putter i hovedet, og som regel handler det om mad og alkohol.
Jeg synes dog, at det er endnu vigtigere, at vi passe på, hvad vi putter i hovedet i forhold til ord, tanker og ideer - ikke mindst fordi alt dette jo kommer ud igen, netop i en tid hvor vi er meget sammen med familien.

Det, jeg mener, er, at vi skal overveje hvilke ord, tanker og ideer (primært fra andre) som vi vil være modtagelige for. Og hvor denne "menu" skal komme fra.
Skal vi bare fylde os med alt muligt bras fra internettet? Eller skal vi vælge at fylde os med udvalgte positive ting, som sagtens kunne komme fra bøger eller samtaler med mennesker, som gør en god forskel i vores liv?

Det er jo egentlig et enkelt valg. Men det kan gøre en kæmpe forskel - ikke bare for os selv, men også for de mennesker, vi tilbringer de næste uger sammen med - og som, hvis vi har passet godt på vores indtag, kan mærke alt det gode, vi så kan bringe videre til dem.

I er noget særligt

På min vej gennem et gymnasium, stødte jeg på en Hall of Fame-væg fyldt med billeder af dem, der har gjort noget særligt. Ofte har jeg det meget ambivalent med den slags. Men denne her var anderledes.

Der var billeder af dem, der har investeret tid og energi i at skabe fællesskab, dem der har gjort noget for at hjælpe andre, og dem der var særlig dygtige til en bestemt ting.
Det var for mig at se en hyldest til dem, som på den ene eller anden måde gør noget ekstra. Og det er en venlig tilgang til mennesker.

Hvor langt rækker dine værdier?

Min mand og jeg har prøvet at opdrage vores børn efter vores værdier - og har prøvet at hjælpe dem med at finde frem til deres egne værdier, så de selv kan leve deres eget liv efter dem. 

Langt hen ad vejen, synes jeg også, at det er gået meget godt. Det er dog bare sådan med to teenagere... at de også prøver grænser af. Bl.a. deres egne - og vores...
Og som forældre kan jeg opleve ting, som bare er i strid med det, jeg synes er rigtigt eller vigtigt... Her er det så, at jeg kunne forfalde til at blive sådan helt gammeldags sur.
Det er jeg så også blevet en del gange, men heldigvis er det aldrig noget som holder særlig længe hos mig.
For når jeg gennem mine børns liv har haft fokus på, at vi skulle leve efter vores værdier - så er netop de værdier. som er vigtige at huske, når de unge dummer sig og skal komme hjem og finde styrke til at rejse sig igen.

Hvor langt rækker vores værdier egentlig, når livet bliver svært og følelserne kommer tæt på?
Det er et spørgsmål, som er værd at spørge sig selv om fra tid til anden...

Lev så det kan mærkes

Julekalendere har gennem mange år præsenteret os for børn med stærk tro  - og voksne fyldt med mistro... Og børnene må klare skærene, der hvor de voksne giver op.

Ofte er det fine fortællinger, som forhåbentlig giver alle børn mod til at tro på dem selv. Men hvad med os voksne?

I det virkelige liv, håber jeg på at leve, så det kan mærkes (også af mine børn), at jeg har en stærk tro på det gode, på andre og på mig selv - og at jeg ikke giver op, når jeg møder modgang.
Det virkelige måske basalt og ligetil... men vi skal huske at leve, så det kan mærkes!

Få det nu gjort...

For ca. en halv time siden kunne jeg lukke computeren med god samvittighed. Opgaven som jeg har udskudt var nemlig blevet færdig.
Da jeg gik ud i køkkenet for at tilberede aftensmaden kunne jeg mærke glæden og overskuet boble inden i... så hvis jeg havde troet, at den der opgave ikke fyldte i mine bevidsthed, i min hverdag og i mit overskud - så havde jeg taget fejl.

Sådan er det med mange ting, som vi udskyder og lader fylde i vores liv. Det overtager vores venlighed, vores overskud og forståelse og vores måde at møde verden på. Det er nemlig ikke ingenting eller ubetydeligt - selv mindre ting kan have stor betydning på en kedelig måde.

Så hvad end det er, som du udskyder eller lader som om ikke behøver din opmærksomhed... så få det nu gjort, få det overstået og håndteret, så du igen kan fokusere på det, som har betydning for dig.

Dreams comes true...

I går var jeg til et TEDxOdense arrangement, hvilket var en super oplevelse.
Det var en gave, jeg havde givet mig selv. Et ønske som i mange år har stået på min drømmeliste.

Hvad står egentlig på din drømmeliste? Og hvad skal der til for, at du synes, at du fortjener at opleve og udleve drømmene?

Decemberminderne

“Make it a December to remember”... stod der på et opslag et sted på et af de sociale medier, som jeg af og til bruger min tid på.
Det er smukt, tænkte jeg med det samme.
Den næste tanke handlede så om, hvad det er, jeg gerne vil skabe minder om i denne december.

Og for mig er det i hvert ikke noget med materielle ting!
Men i stedet minder, der forhåbentlig kommer til at indeholde samtaler med familien, sang omkring juletræet, glæden ved at have tid sammen - i høj grad også med dem jeg ikke ser så ofte, at sidde tæt sammen i sofaen. Mest af alt håber jeg på stunder, der bliver til minder fra de smukke fortryllende øjeblikke, som vi nok kan prøve at rammesætte, men som opstår, fordi vi vil hinanden.