Bruger du din stemme... nok?

For ca. 2 måneder siden vandrede jeg rundt i Århus sammen med en flok skønne unge mennesker, som ønskede at forandre verden. På turen rundt i Smilets By blev vi klogere på hjemløse og socialt udsatte - ikke mindst deres hverdag. En hverdag hvor de meget ofte føler sig usynlige, og at de ikke bliver lyttet til.

Det fik mig til at tænke over min egen priviligerede situation. Jeg har min gang flere forskellige steder, hvor jeg bliver lyttet til... men benytter jeg mig af mulighederne for at bruge min stemme?
Desværre må jeg sige nej. Selvfølgelig taler jeg gerne med andre en-til-en, om det jeg har på hjertet. Men jeg råber ikke større forsamlinger op, slår i bordet og kæmper for at ændre det, jeg mener der skal ændres. Jeg har på et eller andet tidspunkt valgt ikke at bruge min stemme.

Som det værdibaseret menneske jeg er, bliver jeg her ramt... på ikke at leve op til mine værdier. Hvorfor har jeg valgt en nem løsning, hvor jeg ikke stiller mig helt derud, hvor jeg for alvor kan skubbe til noget - men også er i risiko for at skulle modtage "slag" for mine holdninger? Hvornår blev det i orden for mig ikke at deltage på de demokratiske folkelige arenaer? Som tilskuer er jeg kommet med mange tilråb - og gode råd, men har kunnet stå i læ, når kritikerne åbnede op for deres bedømmelser af mine holdninger.

Så lad os sammen bryde ud af bekvemmeligheden skal. Lad os stå for noget - og stå for skud. Lad os bruge vores stemmer, ikke kun for os selv, men også for dem, som ikke har én.