Jeg bor ikke i nærheden af ret mange af dem, og vi render ikke og besøger hinanden hele tiden. Men vi har dyb følelse af samhørighed og tilhørsforhold. Jeg ved, at jeg er forbundet med dem enten gennem blodet, gennem vores efternavn eller pga. af de valg, vi har truffet i livet.
Og at høre til et sted giver mig styrke, hvilket også skal forstås helt konkret. Det er her, jeg kan hente hjælp, hvis mine egne evner eller ressourcer ikke slår til. Det er her jeg kan græde ud, hvis livet bliver for svært - og det er her, jeg kan juble vildt igen og igen, fordi de glædes sammen med mig.
Min familie har ikke bare omsorg for deres egne, men åbner gerne både deres arme og deres døre for andre. På den måde er min familie også vokset gennem årene uden, at det skyldes bryllupper eller fødsler. Mine børn oplever på den måde, at der er handling bag pæne ord, og jeg ved, at det vil hjælpe dem i deres liv. De (og vi) ser værdier udlevet igen og igen.
Jeg er ikke bare stolt af at være en del af min familie - jeg er også meget stolt af det bidrag, jeg har ansvaret for, nemlig min lille familie. Her fylder kærligheden utrolig meget. Det mærker vi i vores samtaler, i vores måde at være sammen på, og i det vi gør for hinanden. Vi har skabt et trygt ringhjørne, hvor vi også gerne tager i mod andre, der har brug for en time-out fra livet.
Citatet stammer fra Richard Bachs Illusioner. En af mine yndlingsbøger.
Det passer utrolig godt på min familie (også dem jeg er vokset op sammen med).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar