Sæt dig ned og spis

Selvom jeg voksede op i en meget aktiv familie med et forholdsvis stramt program, husker jeg måltiderne som et af de faste samlingspunkter. Især aftensmaden. Det var her, vi tog en pause fra alt, hvad der ellers foregik omkring os.

Sådan har det også været i mine børns hjem. Og er det stadigvæk. Det kan godt være, at vi ikke når alle måltider sammen, men aftensmaden er der, hvor vi samles, hører om de andres dage og bliver klogere på hinanden og verden omkring os.

Jeg møder desværre rigtig mange børn og unge mennesker, som kan fortælle om et liv, hvor de ikke lever sammen med deres nærmeste - men parallelt med dem. De opholder sig nok under samme tag en del af tiden, men de har meget lidt med hinanden at gøre. Aftensmaden forberedes ikke i fællesskab og bliver indtaget i forskellige rum. Børnene gribe en tallerken mad og forsvinder ind på værelset. Forældrene spiser enten foran computeren eller fjernsynet. Der er hverken gastronomisk glæde eller interessante samtaler.

Det gør mig både trist og forarget. Trist over at børnene skal leve et på mange måder ensomt liv, lige ved siden af dem, som burde vise den største interesse. Og forarget fordi så mange voksne ikke se børnenes liv i et større perspektiv, hvor en aftens træthed efter en anstrengende dag ikke bør være værdisættende for familiens liv - men som så ofte bliver det.

Mit opråb til forældrene er: SÆT DIG NED OG SPIS MED DIN FAMILIE! Det kan godt være, at din teenager vender øjne af din holdning omkring fællesspisningen. Super. Så er det sikkert en sund teenager, som er i gang med en naturlig løsrivelse. Men hold fast alligevel. Kig dit børn i øjnene og spørg oprigtigt ind til deres dag. Del ud af din egen hverdag. Lær hinanden bedre at kende. Måltidet handler om så meget mere end mad.