Jeg trænger til bare at være i træning..

Jeg elsker mit job, som leder på en folkeskole. Hver eneste dag kører jeg glad på arbejde og glad hjem fra arbejde. Jeg er en del af en større ledergruppe fyldt med kompetente og støttende mennesker. Ovenikøbet har jeg en super god chef, som tror på min evner og bakker mig op. På mange måder kører det bare der ud af.

Men jeg er ny i gamet - og hold nu op, hvor er det hårdt ind imellem. Nej faktisk en stor del af tiden. Der er meget få ting, som er bare i nærheden af at være en rutine. Min hjerne er på overload og highspeed stort set hele dagen - hver dag.
Det føles som om, at jeg hele tiden spiller en vigtigt kamp - og har meget få træningskampe.

Heldigvis er mange af kampene på hjemmebane, med gode medarbejdere, gode elever og gode forældre - hvor vi oplever hinandens opbakning. Vi samarbejder om et fælles bedste for eleverne. Men jobbet er jo så meget mere end positive fremadrettet møder, hvor vi hurtig finder frem til holdbare løsninger. Det er også regler og retningslinjer. Kompromiser og konfrontationer. Og det er her, jeg oplever, at jeg er midt i kampens hede. Hvor jeg kan reagere på en måde, som får et positivt udfald - eller et negativt. Hvor jeg enten kommer til at træde folk over tæerne eller forstår at gå i deres sko. Og hvor jeg har få splitsekunder til at træffe den bedst beslutning.

Selvom jeg elsker at være i kampens hede, så trænger jeg til bare at træne og træne og træne... At opleve mere ro med de almindelige opgaver, jeg kan forvente af mit job. Jeg ser frem til at være så trænet, så jeg får et andet overskud og overblik. At hver dag ikke byder på kampe, men også en masse grundtræning.