Jeg vil være uambitiøs

Jeg er et meget bestemt og målrettet menneske - eller sådan ser jeg i hvert fald mig selv. Jeg har gennem årene presset mig selv og udnyttet hver enkelt lille øjeblik til at udrette mere. Jeg melder mig gerne frivilligt til alle mulige projekter både i mit professionelle virke og i mit privat- og fritidsliv. Når jeg bestemmer mig for noget, så arbejder jeg hårdt for at opnå det. Til gengæld har jeg haft meget svært ved at lave ingenting.
På en typisk fridag har jeg lige gang i flere forskellige projekter - og gerne samtidig. Jeg sover sjældent længe, dels fordi jeg er morgenmenneske og dels fordi jeg lige kan nå en masse ting i morgentimerne, hvor min familie endnu sover.

Jeg har gjort alle disse ting primært, fordi jeg har et indre drive. Og at have gang i alt dette føles naturligt for mig. Bonussen har oveni været min omverdens beundring over det overskud, jeg ligger for dagen. Jeg er overskudspersonen. Det er blevet en del af mit selvbillede. Men nu skal det være slut. Jeg vil dyrke min uambitiøse side.

Jeg vil holde fri og lave ingenting. Lægge mig på græsset (når det bliver lidt varmere), kigge op på himlen og følge skyernes leg i vinden. Læse en bog, som ikke skal læses med et formål eller et mål. Lade være med at læse den færdig, hvis jeg synes den er uinteressant. Gå ture med hunden og lade den bestemme, hvor vi skal gå hen. Sove længe og putte ind til min mand. Holde min mor i hånden - indtil hun mister tålmodigheden. Lade vasketøjsbunkerne vokse...

Jeg vil være uambitiøs. Jeg vil dyrke mine nære og ikke gøre noget som helst målbart. Jeg vil være så uambitiøs mht., hvad der kan måles og vejes. Mine børn skal vide, at livet ikke kan kvalitetssikres, målsættes og nås på en bestemt måde eller et bestemt tidspunkt. Jeg vil vise dem, at de (og jeg) har værdi ene og alene fordi vi er til, og ikke fordi vi gør.