Mindre end...

Som opfølgning på mit indlæg fra i går om misundelse, har jeg reflekteret over, hvorfor misundelse popper op i vores liv - i mit liv. Jeg har af en eller anden årsag (som jeg nok også snart finder frem til) følt mig mindre end i de sidste par dage. Jeg er ikke et mennesker, som rammes af misundelse særlig tit, men når det sker, sker det i kølvandet af, at jeg ikke føler mig godt nok, klog nok, interessant nok - i det hele taget nok!

Sammenlignings-pesten

Jeg blev simpelthen ramt at sammenligning-pesten. Træt med manglende overskud gik jeg i gang med at sammenligne mig selv med alle andre, jeg kom i kontakt med enten i real life eller online. Jeg kiggede ikke på helheden i deres liv - og i forhold til mange af dem, kender jeg slet ikke helheden i deres liv. Jeg kiggede på de ting, som jeg fandt interessante, og som kunne "vinde" over mit liv i en sammenligningskonkurrence. Og jeg blev slået ud. Takke være mig selv. Det mest underlige er, at det et eller andet sted i verden, kan der sidde et menneske og se på mit liv og blive misundelig over det - samtidig med at jeg er i fuld gang med at føle mindre end.
Så vi er nød til at stoppe sammenligningen. Og kan vi ikke det, så skal vi i det mindste stoppe med ikke at være nærværende med dem, vi sidestiller os med.

Den gode sammenligning

Den gode sammenligning må være den, hvor vi søger noget, der kan udvikle os. Og vi kan kun sammeligninge os med andre i samme situation. Altså virkelig i samme situation. Som når jeg observere min mands måde at håndtere vores børn på, og derefter sammenligner og udvikler min egne måde. Eller at jeg kigge på en venindes feriebilleder - en veninde, som har samme interesser og ferieønsker som jeg. Som har samme familiemæssige muligheder og udfordringer... Og jeg gennem hendes oplevelser henter inspiration til mine oplevelser.
Sammenligningen kan også ske i samtale med et andet menneske - og bruges til at skabe kontakt. Som når jeg møder et menneske for første gang, og vi hurtigt finder frem til fælles interesser - og dermed en fælles forståelse.

Ryst mindre-end-følelsen af

Så for at komme af med følelsen af at være mindre end alle andre, må jeg finde frem til det gode i mit eget liv. Jeg gør det ved, at skrive dagbog om bl.a. de ting og oplevelser jeg er taknemmelig for. Desuden prøver jeg at være tilstede i nuet - oplevelse det som er tæt på for fuld styrke. Og ikke mindst vælger jeg at have større fokus på andre, når jeg rammes af mindre end. Hvordan kan jeg gøre noget for andre? For et fokus på taknemmelighed, nærvær og medmenneskelighed gør det svært, hvis ikke umuligt for mig, at blive i en følelsen af "stakkels mig".