Når jeg bliver usikker...

Inden i mig er der en rummeligt og omsorgsfuldt væsen, som hviler i sig selv og derfor kan anerkende alle på min vej - også mig selv. Men når jeg bliver usikker, så er det væsen pludselig langt væk.

Når jeg bliver usikker føler jeg mig mindre end alle andre. Som om jeg som den eneste i hele verden, der ikke kan måle sig med andre. De andre som helt bestemt er klogere end mig, mere vellidt end mig og klart passer bedre ind end mig... Egentlig ved jeg godt, at usikkerheden starter inden i mit hoved - men det er så svært at styre. Det eskalerer. Usikkerheden gør mig mere usikker.
Og når den får overtaget, sporeres mine tanker ind på fejlfinderi. Jeg fokuserer dels på mine egne fejl. Selv den mindste lille (og sikkert ubetydelige fejl) vokse sig kæmpestor - inden i mit hovedet. Og jeg kan bruge meget indre-taletid på at forklare, hvor pinligt det er - det jeg sagde eller gjorde. Og når jeg så har brugt en rum tid på at slå mig selv oveni hovedet, så går jeg i gang med alle de andres fejl.

Jeg tillægger folk intentioner, som jeg slet ikke ved, om de har. Som fx: Han siger det sikkert, fordi han tror, at han er klogere end mig! Hvilket kan blive efterfulgt af et: Han skal i hvert fald ikke tro, at han er bedre end mig. Hør bare det han sagde om...
Det føles som om, at jeg er faldet i det oprørte hav, og min kritik af andre er et desperat forsøg på at kravle op i en redningsflåde, som kan sikre min overlevelse i en given situation.

Det bedste jeg kan gøre i sådan en situation er at træde væk fra den. Enten fysisk eller mentalt. Prøve at se det hele lidt udefra. For mon ikke alle også er usikre ind imellem. Mon ikke de fleste ønsker at bidrage på en positiv måde. Og mon ikke de har travlt med at holde styr på sig selv, og at jeg (og min usikkerhed) slet ikke er en del af deres opmærksomhed.

Når jeg giver mig selv muligheden for at se situationerne udefra, vender min sikkerhed, rummelighed og omsorgsfuldhed tilbage. Jeg minder mig selv om, at verden (og situationen) handler så uendelig lidt om mig. Jeg er bare én blandt mange. Usikkerheden kan viskes væk ved at fokusere på andre, og deres fortrinligheder.