Jeg rykker ved min verden

Fredag aften tilbringes for mit vedkommen i selskab med en flok fremmede mennesker, et sted jeg  aldrig har været før med et program, som jeg ikke er sikker på, at jeg helt kender. Og det er bare startskuddet til en weekend med mange nye indtryk.
Allerede under aftensmaden kom en god stemning frem blandt os fremmede, om end den var en smule høflig, som den nu er, når man ikke kender hinanden men gerne vil gøre et godt indtryk. Jeg har stået i lignede situationer masse af gange, og ved derfor at det her skal nok blive godt.

Jeg sidder nu og observerer mine medmennesker, som nok er samlet om et fælles mål (et spejderprojekt), men stadig er meget forskellige. Inden længe har vi leget, smidt store dele af facaden og diskuteret. Vi vil være godt i gang med i stilhed at stadfæste vores indbyrdes roller. Og forhåbentlig vil alle se deres egen værdi i forhold til den roller, som de indtager.

Vi vil blive rykket i forhold til de forestillinger vi har til hinanden og vores omverden. For at det kan lykkes skal vi turde træde frem som vi er – ud af komfortzonen. Stå ved vores styrker og svagheder. Acceptere de indbyrdes relationer. Skabe et nyt rum der... hvor vi kan rykke ved os selv – og derefter ved vores verden.

I mit møde med disse mennesker - som næsten alle er yngre end mig - bliver jeg rykket. Jeg ser tingene fra nye vinkler eller med helt andre øjne. Jeg forandres og forandrer på samme tid.