Det, jeg tror på, skal kunne rumme andre

Jeg ser mig selv som et spirituelt menneske, som virkelig tror på, at der er noget større end os mennesker.
Jeg bliver rørt af sange, ord og handlinger, der fortæller om næstekærlighed, naturens vidundere og at der altid er nogle, der elsker os.
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstå begrebet "Guds vilje", men jeg er overbevist om, at vi mennesker ikke kan styre altid i verden eller i vores eget liv.

Når jeg taler med religiøse mennesker, forstår jeg oftest godt, hvorfor de dyrker deres tro, og hvad det giver dem. Og min oplevelse er, at de religiøse mennesker, der formår at se ud over deres egen trosretning, sagtens kan forstå andres religiøse menneskers ståsted. Jeg synes også, at de store religioner ligner hinanden mere end adskiller sig. Så der bør være så meget, der kan samle os i en fælles forståelse.

Det jeg overhovedet ikke forstår ved andres tro, er når de bruger troen til at fordømme andre. For uanset hvad vi vælger at tro på, uanset hvilken religiøs bog vi henter vores tanker fra, så er vi jo kun fortolkere. Ingen af os sidder inde med den absolutte sandhed om, hvordan livet skal leves.

Heldigvis bliver mine tanker om tro ofte skubbet til, af det jeg oplever. Men jeg står fast på, at min tro skal kunne rumme andre.