søndag den 16. april 2017

Husker du dig selv før de uvigtige ting?

Påskesøndag har til alt held ikke været fyldt med alle mulige planer. Morgen startede nemlig med, at jeg opdagede, at jeg åbenbart havde sovet "forkert". Så jeg har haft ondt i ryggen og har derfor været nødt til at tilbringe det meste af dagen liggende...
Heldigvis ikke noget jeg prøver særligt tit. Jeg er et af de mennesker, som stort set aldrig fejler noget.  Men når jeg så i dag bliver "sat ud af spillet", giver det stof til eftertanke.

Selvom jeg ikke havde store planer for dagen, har jeg måtte aflyse en aftale og lade være med at ordne alle mulige ting, som jeg ellers ville have brugt søndagen på. Det har ikke været nemt at acceptere, at jeg ikke kunne lave så meget. Og det er jo ikke fordi, jeg ikke kan leve med at aftalen bliver flyttet og rodet må ligge lidt længere. Jeg tror, det handler om, at jeg ser mig selv, som et effektivt menneske. Og når jeg så ikke kan være det, så skal jeg pludselig til at finde ud af, hvad jeg så kan byde ind med - også selvom det kun er for en enkelt dag. Hvilket ikke har været så meget i dag.

Jeg har til gengæld haft masse af tid til at tænke over, hvorfor det overhovedet betyder noget for mig, at jeg er nødt til at slappe af. Jeg tror, at det overordnet handler det om, at huske mig selv (og mit helbred) før de uvigtige ting i livet. Alt for tit har jeg travlt med ting, som nok virker presserende med som i bund og grund er uvigtige i det store billede. Ting og aktiviteter som får mig til at føle mig værdifuld i mine egne øjne - og måske også vil få andre til at blive imponeret over min formåen. Nogle gange er det ting, som jeg overhovedet ikke bryder mig om at lave... Det glemmer jeg lidt, når jeg bare klør på.

Så en dag som i dag, er en blessing in disguise. For selvom jeg synes, vi skal flytte vores fokus væk fra vores egen lille verden ud til det store fællesskab, så skal vi lade være med at gå op i alle de uvigtige ting, vi kan fylde vores tid med. Vi skal huske, at vi også er vigtige for fællesskabet og for andre. Og i dag kom jeg før noget andet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar