lørdag den 1. april 2017

1. april...

Måske er jeg naiv af natur og derfor nem at narre. Jeg har i hvert fald gennem årene hoppet direkte ned i forskellige aprilsnar-fortællinger - og har troet på dem. Så sent som i dag, læser jeg et opslag på Facebook, som en bekendt har skrevet. Jeg når cirka halvvejs igennem hans opslag, inden jeg er i fuld gang med at hidse mig op. Da jeg får læst færdigt, går det heldigvis op for mig, at der nok er tale om en aprilsnar... og en god en. Jeg morede mig meget over, hans fordrejning af en mulig fremtid.

Jeg synes, det er underholdende, at vi har en dag, hvor kan lave sjov med hinanden. Men jeg må desværre konstaterer, at hverdagen byder på alt for mange historier, som er så absurde, at de burde gemmes til i dag.
Tænk bare på alt det Trump lukker ud. I perioden mellem valget i november og hans indsættelse i slutningen af januar, prøvede jeg virkelig at tale mig selv ned. Hvor slemt kunne det egenligt blive, når først han stod med ansvaret??? Ja... hver dag en ny absurditet!
Og vores egne politikere holder sig heller ikke tilbage. Støjberg fx lukker alt muligt ud, som jeg ville ønske ikke var sandt.

Så forskellen mellem i dag og alle de aprilsnare vil støder på - og resten af årets dagen er, at vi kan grine i dag og ryste på hovedet af de vilde og absurde historier..  I morgen er mange af dem desværre igen vores hverdag og vores samfund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar