Passer du på vores natur?

Et af mine yndlingssteder, da jeg var barn, var markerne og naturen omkring den lille gård, hvor min farmor og faster boede. For mig var det en stor verden med masse af muligheder for udfoldelse. Allerede dengang var man begyndt at måle ud til E20-motorvejen, som i dag løber tæt på gården. Jeg kan huske, at jeg var ærgerlig over, at vejen skulle skære igennem mit fristed. Selvom jeg nu sagtens kan forstå, at Sorø by ikke kunne blive ved med at danne rammer om al den trafik, som går fra Slagelse til Ringsted...

Jeg tror, at jeg var som de fleste børn - jeg elskede at være i naturen og udfolde min fantasi i de vide rammer. Som voksen har jeg tilbragt meget tid sammen med børn i alle aldre, og jeg har også oplevet, at børn ofte har et særligt forhold til naturen. De synes, den er fascinerende og vil meget gerne passe på den. Og når nogle voksne glemmer at passe på naturen, tænker jeg, at det måske er fordi, de tilbringer så lidt tid i den.

Men vi er jo en del af en verden større end os selv. En verden som er meget mere end menneskeskabt. En verden som har en guddommelig skønhed, er nærmest kan tage pusten fra én.

I dag da jeg gik gennem en skov, hvor anemonerne blomstrede frem, træernes knopper var ved at springe ud og egerne legede, tænkte jeg, at jeg ønsker, at mine børnebørns børnebørn skal kunne opleve det sammen. Derfor er det så vigtigt, at vi hver eneste dag tænker over den måde vi behandler vores jord og vores natur på. Vi er en del af naturen og den er en del af os.