Er du til at stole på?

At lyve er ikke moralsk rigtigt, vil de fleste af os kunne blive enige om. Alligevel oplever vi gang på gang, at løgne og fordrejning af sandheden er en indgroet del af samtaler og udtalelser på alle niveauer.

For de fleste af os er det små uskyldige ting som fx:

• Forældre der siger: "Hos os spiser vi sundt.", samtidig med at de spiser masse af slik selv, når ungerne er lagt. 
• Vi lover, at vi nok skal gøre en ting, som vi så glemmer.
• Vi siger ikke sandheden (selvom vi bliver spurgt direkte) om venindens mad.

Og når vi skal tale om virkelig at være til at stole på, så rammer de ovenstående eksempler lige ned i min dårlige samvittighed. For jeg har desværre været uærlige med disse ting...

Men det er vigtigt, at vi er til at stole på. Hvis vi hele tiden bøjer sandheden, ender det med, at vi ikke selv kan finde den. Værst af alt mister vi også os selv i processen.
Ofte vil vi kunne være meget mere ærlige, hvis vi ikke prøvede at fremstå bedre end vi er. Jeg siger tit til andre, at jeg nogle gange kommer til at glemme ting. Det er bl.a. derfor jeg skriver aftaler ned. Jeg indrømmer også, at jeg (og mine børn) ikke altid spiser sundt.

At være til at stole på, handler om også om at gøre det rigtige, selv når andre ikke ser det. Jeg hjælper fx gerne med at rydde op - også selvom ingen ved, at det er mig, der gør det. Moral er ikke en bøjelig størrelse - i hvert fald ikke, hvis du være én af dem, vi andre kan stole på.

Men måske kan det være svært ikke at komme til at "lyve". Så er der hjælp at hente...Én af de bedste måder at finde ud af om, du er til at stole på - er at være sammen med børn. De skal nok fortælle dig, hvis du halter på det område.