Jeg kan klare rigtig mange ting - bare ikke på én gang.

Når jeg kigger tilbage på mit liv - eller bare de sidste par år, så har der været mange ting, som har givet en mavepuster. Og der har også været perioder, hvor jeg har haft svært ved at holde balancen i al kaosset. Men overordnet er det egentlig utrolig meget, vi som mennesker kan holde til...

Jeg bruger ikke tilbageblikket på at få ondt af mig selv, men til at give mig selv et anerkendende klap på skulderen. For hvor har jeg rejst mig mange gange, når livet har slået benene væk under mig. Og det har ikke været lige nemt hver gang, slet ikke hvis livet har slået mange kolbøtter på én og samme tid. For jeg kan klare mange ting, men ikke alt sammen på én gang.

Tilbageblikket minder mig også om, at en stor del, af det jeg har været igennem, virker mindre voldsomt, når jeg nu kender udfaldet. Når jeg ved, at jeg har formået at lande på benene, tænker jeg, at jeg en anden gang sagtens kan gennemleve lignende episoder uden at blive helt så rystet. Desuden er der en masse ting, som slet ikke vil have styrke nok til at få betydning, hvis jeg skulle møde dem igen - i bagklogskabens ulidelige klare lys.

Vi mennesker har en helt ubegribelig styrke, når livet virkelig kræver det af os. Og nogle gange er den største styrke at lade være med at lukke op for alle mulige problematikker på én gang. At holde fokus på det, som er vigtigst. Så kan vi klare endnu flere ting.