Jeg er mig i naturen

I naturen er jeg afslappet og rigtig meget mig selv. I en travl hverdag glemmer jeg desværre, hvor skønt det er at være udenfor. Derfor kommer jeg i perioder til at nedprioritere det. Men når jeg tilbringer tiden i naturen, er fordelene utrolig mange.

Jeg elsker, at jeg ikke er i centrum i naturen. Næsten alt er så meget større end mig. Jeg er bare en del - og jeg bestemmer intet. Hvis det er koldt eller blæsende, så er det ligemeget, hvad jeg synes om det. Mine meninger ændrer ikke på noget. Jeg kan få det bedste ud af det, men jeg er nødt til at acceptere naturens tilstand.

Det er også som om alting går langsommere, når jeg er i naturen. Jeg oplever at tiden nærmest står stille. Dagens gang mærkes mens solen bevæger sig over himlen, men ikke som en stressende faktor. Det virker derimod som en rolig påmindelse om, at vi ikke styrer tiden. Når jeg er i naturen bevæger jeg mig oftest til fods, så jeg oplever også alt tættere på. Bliver jeg nysgerrig på noget, kan jeg stoppe op og undersøge det. Jeg har tiden til at være til stede i nuet.

Og at der er højt til "loftet" betyder meget for mine tanker. Det er som om, de bedre kan folde sig ud og svæve frit i den frie natur. Det er her jeg er mest kreativ og har de dybeste tanker. Hverdagens problematikker virker også mindre, når jeg sidder og stirrer på bølgernes skulpen.

Så når jeg lever mit det gode liv, er naturen en stor del af det. Det er her jeg møder sider af mig selv, som glemmes i hverdagen.