onsdag den 24. maj 2017

Et ord er et ord.

Vi har så travlt med at dokumentere, skrive ned og udforme gensidige kontrakter for at holde hinanden op på det, vi har lovet. Og jeg oplever desværre også tit, at det kan være nødvendigt. Men hvad blev der af vores ord og løfters troværdighed? Hvis nu jeg har lovet at gøre noget,så skulle det jo meget gerne gælde, selvom der måske er gået 3 uger, 3 måneder eller 3 år, siden løftet blev afgivet.

Jeg har stor forståelse for, at vi som mennesker kan komme til at glemme aftaler eller lignende. Men det er heller ikke den slags, jeg er så bekymret over - med mindre at det sker hele tiden.

Jeg synes, at vi skal have meget mere fokus på troværdighed og integritet. Altså at andre kan regne med det vi siger, er det sammen som det vi mener og gør. Også selvom ingen vil opdage, hvis vi snød på vægtskålen. 

Integritet er en af mine værdier, som jeg lever mit liv efter. Det gør mange beslutninger nemmere for mig, selvom at de handlinger, jeg vælger, kan virke mere besværlige på den korte bane. I min hverdag betyder det, at jeg har valgt at leve i liv, hvor andre kan stole på, at der sammenhæng mellem min ord og handlinger. Når jeg har givet dig mit ord, så kan du regne med det.
Det besværlige kommer ind, når jeg ligesom andre bliver doven og egentlig godt gad skære hjørner. Her "tvinger" jeg mig selv til at gøre det, som jeg mener er det rigtige.

Lad os holde hinanden op på vores ord og løfter og sætte integritet og troværdighed i højsædet. Vi er alle bedre tjent med at kunne stole på hinanden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar