Livet afgøres IKKE ved "det grønne bord".

I dag gik startskuddet til de mundtlige prøver i folkeskolen. Rundt omkring i landet går mange unge - på kun 15-16 år rundt med ondt i maven og tårer i øjne over de udfordringer, de vil møde ved det grønne bord.
Alt for mange af disse skønne unge mennesker føler, at deres værd i livet afhænger af, hvilket tal de får med sig ud i verden. Desværre har de ikke selv fundet på den idé. De er blevet tvangsfordret med præstationsforventninger siden, de var ganske små. Forventninger der både kommer fra politikere, forældre - og til sidst jævnalderen.

Vel skal de stramme sig an og gøre sig umage. Men det har taget overhånd for mange af dem.
Vi voksne skal sørge for mere luft omkring de unge, til at de kan udvikle sig i eget tempo. De skal have tid til at danne sig som mennesker.

Hvor mange voksne kan egentlig huske deres karakter fra folkeskolen? Og hvor mange af os, synes egentlig at afgangsprøverne var så afgørende for vores mulighed for succes i livet?
Nej, vel! For livet afgøres ikke ved det grønne bord. Det er "bare" en træningsbane, hvor de unge kan prøve sig selv af. Hvis vi gav dem noget mere rum til afprøvning og lyst til at give den gas med store tanker og teorier fremfor hele tiden at forvente et bestemt tal, ville de unge imponere os endnu mere.

Når vi møder de unge skal vi ikke spørger til deres karakter, men til deres viden. Lad dem vise hvad de har lært - og ikke hvilket tal de fik. Lad dem fortælle om, hvordan de har udviklet sig. Lad dem bruge det grønne bord, som en trædesten på deres videre færd i livet - og ikke som en stopklods.