Det er helt i orden, at vi ikke er enige.

Følelsen af at have svaret forkert, fordi jeg åbenbart ikke kendte nok til verden, fyldte ofte den yngre udgave af mig med en ubehagelig følelse. Måske er det også derfor, at jeg ikke brød mig om at være uenige med andre. Bare det at være uenige om, hvilken slags is var den bedste, kunne gøre mig usikker.
Men gennem årene har jeg oplevet, at der er noget, som jeg virkelig brænder så meget for, noget jeg så gerne vil dele med verden, at end ikke andres uenighed har kunne få mig til at blive usikker på mine udtalelser. Der er også meget, der er fundereret i mine værdier, som har så stor betydning, at andres syn på selv samme ting ikke virker skræmmende mere.

Jeg er dog stadig ikke fuldstændig vild med at blive konfrontereret med uenighed, især ikke hvis den bliver servereret med en hård tone. Men jeg har fundet frem til de fordele, uenigheder også har.

Det er der, jeg bedst har lært mine egne holdninger at kende. Det er der, hvor jeg sammen med andre har tænkt helt nye tanker, for at finde et fælles ståsted. Og det er der, hvor jeg har lært, hvor vigtige holdninger egentlig er for mig. Har de været værd at kæmpe for eller værd at ændre?

Så mød mig gerne i vores uenighed, og lad os bruge det som et afsæt til at vokse og blive klogere.