Vi fejrer dem, der kæmpede for vores frihed.

I dag kan vi fejre 72 års dagen for Danmarks befrielse. Vi sætter lys i vinduerne og lægger kranse på grave og mindesmærker. Vi sender tanker til dem, som var villige til at ofre alt - selv livet, for at andre kunne leve i frihed.

For mig er det en påmindelse om, at frihed ikke kan tages for givet, og at vores medmennesker er villige til at hjælpe, når det kræves. Når vi virkelige skal, så har vi en indre styrke, som overstiger, hvad vi troede vi kunne.

Der er mange historier om frihedskæmpere i Danmark. Dem, vi hører mest om, er om sabotage eller våbensmugleri. Men i modstandsbevægelsen var der også mange, som gjorde ting, der kunne virke små og næsten hverdagsagtige, men i det større billede gjorde de en forskel. Modstandsbevægelsens styrke var vel netop, at alle bød ind med det de kunne, fremfor at gøre ingenting.

Selvom befrielsen for os i nutiden kan virke som en meget fjern fortid, er fejringen af frihed og det helt almindelige menneskes mod meget nærværende. Vi har muligheder, fordi nogle kæmpede for dem. De gav os en gave, endnu før vi blev født. Den skal vi passe på, og vi skal kæmpe for, at den frihed, stadig kan bestå til generationerne efter os.

Så uanset om du og jeg synes, at der er meget eller lidt at kæmpe for, så skal vi finde vores indre styrke og mod frem. Vi skal kæmpe for, at alle skal kunne leve i en fri verden. Vi må ikke vende det blinde øje til, og tænke at andres liv ikke vedkommer os. For engang var det vores bedsteforældre og forældre, der havde brug for at vide, at de ikke var glemte. At deres frihed betød noget - også for mennesker der ikke kendte dem.