tirsdag den 30. maj 2017

Vi skal være ordentlige - trods vores uenighed.

I mange år har jeg stræbt efter at være vellidt. Jeg led af "the disease to please".

Heldigvis har jeg for lang tid siden indset, at det ikke kan lade sig gøre at få alle andre til at synes godt om mig. Hvis jeg møder bare 10 forskellige mennesker, vil der være 10 forskellige holdninger til mig. Hvis dem jeg møder er enige i mine holdninger og udtalelser, vil jeg sikkert fremstå positivt, men er de ikke enige, ser situationen helt anderledes ud.

Selvom jeg er holdt op med at stræbe efter anerkendelsen, kan jeg stadig blive ramt af, at andre langer ud efter mig pga. mine holdninger. Jeg prøver dog at holde balancen i hverdagen, ved at holde fast i, at jeg skal være et ordentlig menneske. Jeg ønsker ikke at behandler andre dårligt på nogen måde.
Derfor kan det også være rigtigt svært, hvis nogle synes, at jeg helt galt på den i forhold til min måde at håndtere ting på. Men jeg tror desværre ikke helt, at vi kan komme uden om uoverensstemmelser mellem mennesker. Men vi kan håndtere det uden at lange ud efter hinanden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar