Ferieroen er langsomt ved at falde over mig og min familie (selvom min mand først går på ferie på torsdag...).
Ferieroen for mig handler om at finde tid til INGENTING 😁 eller lige præcis det, jeg har lyst til.
I dag stod jeg op før resten af familien og dykkede ned i en bog, som jeg længe har haft lyst til at læse. Jeg har "tullet" en stor del af dagen, hvilket jeg mener, vi gør alt for lidt af i vores travle hverdag.
Planerne for i morgen indeholder stort set ingenting (igen). Men jeg tænker alligevel, at der bliver tid til læsning, sky-kiggeri og te-drikkeri.
Ferie skal være som en lang række af stille søndage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar