Gør du det, du har lyst til?

Lever du det liv, du drømmer om?
Det er et temmeligt stort spørgmål, som af mange forskellige årsager kan være godt at stille dig selv fra tid til anden. Men vi kan også starte med at finde ud af, om vi husker at gøre noget af alt det, vi virkelig har lyst til.

Fx kan jeg virkelig godt lide at danse og bevæge mig til musik, men af alle mulige grunde har jeg ikke rigtigt gjort det i mange år. Og det vil jeg gerne lave om på.
Jeg er godt klar over, at der ikke er tale om livsforandrende tiltag - eller noget der rykker verden for andre. Men for mig vil det gøre en forskel. Først er jeg sikker på, at danseriet vil give mig umiddelbar glæde - men lige så vigtigt er det, at jeg tror, at oplevelsen forstærkes af, at jeg rent faktisk føler lyst og glæde.

Måske har du det lige som mig. Der er noget, som du har rigtig meget lyst til at gøre - og der er ingen moralske, fornuftige, menneskelige eller økonomiske forhindringer, som holder dig tilbage...
Så håber jeg, at du kaster dig ud i det.

Dreams comes true...

I går var jeg til et TEDxOdense arrangement, hvilket var en super oplevelse.
Det var en gave, jeg havde givet mig selv. Et ønske som i mange år har stået på min drømmeliste.

Hvad står egentlig på din drømmeliste? Og hvad skal der til for, at du synes, at du fortjener at opleve og udleve drømmene?

Drøm løs og drop løs

Jeg møder mange mennesker, der ikke helt ved, hvad de drømmer om. Sådan har jeg selv haft det. Mest fordi at når jeg sagde mine drømme højt, så blev de tit skudt ned af andre - eller af mig selv. Så var det bare nemmere at holde om med at sige drømmene højt. Og til sidst var det ligesom om, at de slet ikke dukkede op mere...

Måske drømmer vi ikke af frygt for at virke selvglade. Fx når vi drømmer om en sangkarriere - og frygter, at en eller anden vil sige noget i retningen af: "Hvordan kan du overhovedet drømme om det med din stemme?"
Eller også drømmer vi ikke fordi, vejen til drømmene virker alt for uoverskuelige. Eller fordi vi måske ikke er sikre på, at vores drøm virkelig er vores drøm...

Heldigvis er mine drømme kommet igen - og jeg dyrker også drømmeriet temmelig meget. For drømmene er vigtige. Det fortæller os noget om, hvad der egentlig har betydning for os. Om ikke andet så kan de vise os en retning. Vi må bare ikke låse os så fast på drømme, som så ikke kan laves om.
Jeg synes, vi skal drømme løs - om alt muligt både seriøst og fjollet. Vi skal drømme stort og småt. Vi skal have så mange drømme, at vi ved, at de ikke alle sammen vil blive til noget - og så skal vi være villige til at droppe dem igen. Drop alle dem, som ikke giver dig mening.
Jeg drømte fx på et tidspunkt om at kunne tale spansk - flydende. Det gider jeg ikke investere tiden i lige nu. Jeg drømte også engang om at vinde en frisørkonkurrence, men så kom der en masse andre muligheder ind i mit liv - og den drøm blev så uinteressant for mig.
Det kan være enormt befriende at droppe drømmene - for så er der åbnet op for nye muligheder.

Men de drømme der bliver hængende - dem skal du lytte til. De skal få lov at vokse og udvikle sig. Du skal forfølge dem lige så længe de giver mening.

Jeg har også en drøm.

På denne dag i 1963 samledes mere end 200.000 mennesker i Washington D.C. for bl.a. at høre Martin Luther King Jr. tale - en tale som er blevet kendt som "I have a Dream - talen".

King anlagde en positiv vinkel på sin tale, hvor han tog tilhørerne med på en fremtidsrejse til et land med frihed, lighed og en gensidig forståelse. Men han holdt samtidig fast i, at der var noget, der var helt galt i samfundet - noget som ikke kunne eller skulle ties ihjel.

Sådan er det også i dag. Der er ting, som har så stor betydning for dig eller mig, at vi er forpligtet til ikke at tie det ihjel.

Derfor vil jeg bruge dagen på at sige:

Jeg har også en drøm.
Det er en drøm, hvor mennesker mødes i en gensidig forståelse af de andres værdi. Hvor vi mødes i omsorgsfuld venlighed, fordi vi ved, at vi alle er lige, og at alle vores forskelligheder bidrager til at skabe et rigt og alsidigt samfund.

Jeg drømmer om et samfund, hvor børn og unge får lov og mulighed for at udvikle sig i eget tempo - uden at der bliver set skævt til dem, eller vi presser dem ned i kasser, hvor rammerne bliver så snævre, at de risikerer at visne hen.  Hvor de er en værdifuld del af samfundet, ene og alene fordi de er til - og ikke fordi de præsterer på en bestemt måde.

Jeg har også en drøm om en verden, hvor værdier og nysgerrighed leder vejen til udviklende samtaler mellem mennesker, der lever forskellige liv. Samtaler, hvis mål er at forstå hinanden og hinandens ståsted. Hvor vi kan se på hinanden gennem kærlige og anerkendende øjne - som sætter fokus på den enkeltes styrker både i forhold til sig selv og i forhold til fællesskabet.

Derfor siger jeg i dag. Lad omsorgsfuldheden, venligheden og kærligheden gennemstrømme vores verden. Lad forskelligheder, oprigtig nysgerrighed og forståelse trænge ud i selv de fjernest kroge af vores samfund. Og lad os hjælpe hinanden tilbage til den værdibaseret og mangfoldige vej, hvis vi kommer til at fare vildt. Og lad os gøre det med en gensidig tro på, at vi alle gør vores bedste.

Status anno 2016

Ligesom så mange andre har jeg brugt de sidste par dage på at gøre status over det forgangne år. Som den fødte optimist, føler jeg, at livet altid har noget godt at give mig, så det er der mit fokus er. Vi gør vel status for at finde ud af, om vi nu også har brugt vores liv, som vi ønskede det skulle bruges. Fik vi nok af alt det, vi ønskede os, da vi sidste år forventningsfulde var klar til at tage hul på 2016? Og fik vi nydt de enkelte øjeblikke, mens de var der?
Jeg håber, at du og jeg kan sige: Ja - i hvert fald for det meste.

Livets uundgåelige

Jeg må dog konstatere, at der er hændelser, som jeg helst ville have været foruden. Små slag i hverdagen, der ophobede sig så meget, at de blev kvælende. Sygdom´, der gennem mange år har haft fat i min familie, og har præget min måde at tænke og agere på. Afsked med mennesker... Dette er hændelser, som uundværligt også er en del af livet. Hændelser, jeg ved er med til at forme, den jeg er, og den jeg kan blive. Hændelser, jeg en dag vil være glad for, at jeg har haft mulighed for at gennemleve, men som også kræver afstand, før jeg for alvor kan værdsætte dem...

Lykke i det store og i det små

Heldigvis er der også mange episoder, der fylder mit hjerte med glæde. De store begivenheder - ikke mindst i min nære familie, hvor vi sammen har fejret livet og hinanden. De små begivenheder, hvor lykken fylder øjeblikke og sætter sig fast i hjertekuglen som skønne minder. Ofte kan vi slet ikke planlægge disse begivenheder. De dukker bare op, nærmest ud af det blå og river os med i en brusende rus af henrykkelse og glæde.
Der er også mange episoder, hvor jeg er blevet fyldt med taknemmelighed over mine medmenneskers omsorg og kering. Netop fordi 2016 har været et år, hvor jeg i perioder har følt mig i knæ, har disse episoder betydet uendeligt meget for mig og for min evne til at komme ovenpå igen. På mange måder er det disse øjeblikke, der rammer mig dybest, for det er der, jeg for alvor mærker samhørigheden og forbundenheden med andre.

Status og planlægning

Jeg bruger også status over året til at planlægge fremad. Hvad er det, jeg skal gøre mere af? Hvad skal jeg gøre mindre af? Det kan lyde så stort og forkromet, men det er det slet ikke. I min planlægning er der samtaler med min mand, hvor vi til stadighed bliver klogere på hinanden og livet. Gåture med min datter, hvor vi får talt om livet og det som optager os. Hyggesnakke med min søn om bl.a. vores fælles interesse for musik.
Jeg sammenholder også mit år med mine værdier. Har jeg levet efter det, som har mest betydning for mig? Jeg bruger mine værdier til at holde kursen i en ofte turbulent hverdag.

Når jeg så har lagt nogle overordnet planer, så efterlader jeg masse af plads til det uforudsete, uventede og impulsive - for sådan kan jeg bedst lide det.
Jeg håber, at du i din status får øje på alle de fantastiske øjeblikke - store og små  - som 2016 gav dig. Og at du langsomt opdager det værdifulde i de hårde episoder.