Vennevitaminer

I gennem mange år føltes det som om, at livet næste gik lidt for stærkt. Jeg havde gang i alle mulige projekter og forpligtelser, og det gik lidt ud over gode stunder sammen med mine venner. Og det er ikke fordi, jeg følte, at vi gled fra hinanden... jeg følte bare, at jeg ikke gav dem den plads i mit liv, som jeg virkelig ønskede, at de skulle.

Derfor bestemte jeg mig for, at det skulle være anderledes. Og gennem det sidste års tid har jeg brugt en del mere tid på de skønne venner, jeg er så heldig at have i mit liv.
Det har været så givende, glædefyldt og gavnligt. Jeg har grinet og grædt med disse mennesker, som kender mig så godt. Jeg har kunne lette mit hjerte i trygge relationer og rammer - uden bekymring for, hvad de nu ville synes om mig. Og i dag kan jeg mærke, at jeg igen føler en særlig samhørighed med mine venner. Disse vennevitaminer har givet mig ny energi og glæde.

Det er ikke sådan, at vi ikke alle stadig har en masse andet vi også gerne vil og skal i vores liv. Jeg er dog blevet meget mere bevidst om, at selvom jeg har venskaber, som går mange år tilbage, så skal relationerne plejes. De skal vedligholdes, og det sker kun, hvis vi investerer tid og oprigtig interesse i hinandens liv - og når vi giver noget af os selv. 

Betydningsfuld

I går havde jeg fornøjelsen af at deltage i 150 jubilæet for en af mine tidligere arbejdspladser. Et sted hvor jeg havde stortrives - og som på mange måder har været med til at forme mig både professionelt og som menneske.

Receptionen var et fantastisk møde med tidligere kolleger, elever og forældre. Jeg gik fra det ene glædelige gensynsøjeblik til det næste. Glæden rullede gang på gang over mit ansigt, når endnu et af de skønne mennesker, som engang var en del af min hverdag, dukkede op.
Samtalerne handlede om gode oplevelser - og i høj grad også om den forskel, vi havde gjort for hinanden.

Det mindede mig atter om, hvor betydningsfulde vi er i hinandens liv. Betydningsfuldheden er så meget større end vi ofte kan forestille os. Det håber jeg, at vi virkelig husker - også selvom vi ikke altid har mulighed for at mødes med folk, der siger det til os.

Gennem samtalerne oplevede jeg, hvordan jeg havde gjort en forskel for bl.a. eleverne - også på tidspunkter og med ord og handlinger, som jeg slet ikke var klar over. Heldigvis kunne jeg selv fortælle mange af de samme oplevelser om episoder, der havde sat et aftryk på mit liv - episoder som andre måske slet ikke havde troet var særlige.

At vi er til - og at vi stiller op til mødet med andre, gør os betydningsfulde. Derfor skal vi også være sammen på ordentlige måder.
Så rank ryggen og vær stolt - for du er betydningsfuld.

Netværk - brug til ikke til egen fordel, men til at forstå andre.

Der tales meget om, at vi skal netværke. Det kan hjælpe os med især at fremme karrieren.
Nu er der heldigvis også meget andet at gå op i end job og hvem der lige kan hjælpe mig frem.

Netværk - det har de fleste af os på en eller anden måde. Jeg er godt klar over, at folks netværk kan have forskellige størrelse og være skabt af mange forskellige mønstre. Men vi kender alle sammen nogle andre end os selv.
Og vi kan alle bruge vores netværk til en fælles fordel - nemlig til at blive klogere på hinanden.

Og jeg elsker at bruge mit netværk til at forstå andre. Nogle gange sker det ved, at jeg kontakte dem jeg ved sidder inde med en viden, som jeg ikke har. Så beder jeg dem om at hjælpe mig med at blive klogere på deres ekspertiseområde. Nogle gange udvider min forståelse sig, fordi jeg i mit netværk har mennesker, der tænker anderledes end mig, tror på noget andet eller lever på en anden måde end jeg. Så ganske enkelt ved at kende disse mennesker, forstår jeg tilgange til livet, som jeg ellers ikke ville. Og andre gange sker denne forståelse gennem samtaler, som ikke handler om deres specifikke viden, men om de veje samtaler leder os gennem.

Så kig dig omkring. Hvem kender du, som kan hjælpe dig med at blive klogere på din omverden?

Det vi er sammen

I dag mødte jeg nogle unge mennesker, der havde været ud på strabadser - af den slags som involverede, at de skulle forcere naturens forhindringer på cykel, og vist også med cyklen "på ryggen".

Det havde uden tvivl været hårdt - og de var stolte af at gennemføre... ingen tvivl om det. Men der var noget andet - noget mere.
De var stolte over, at de havde hjulpet hinanden hver eneste gang, det var blevet svært.

Mudderet havde fanget dem. De havde kæmpet med at finde vej. Det havde fysisk været hårdt.
Alligevel var de ét stort smil, da de indsmurt i mudder og rimelig trætte fortalte mig om det.

Og er det ikke netop det, de bedste oplevelser handler om?
Ikke så meget det der kommer på vores vej - men det vi er sammen, når vi oplever det.

Den ene fod foran den anden

Der er mange glæder ved at gå. Ved simpelthen at sætte den ene fod foran den anden.

Jeg har på gåture haft de bedste samtaler... både med mig selv om med andre.
Og at følges ad - alt gå ved siden af hinanden er helt særligt.

Det kan give en følelse af at have et fælles mål, selvom ingen måske helt ved, hvor fødderne fører os hen. Og når vi netop ikke ved det, så kan det give følelsen af at være på eventyr og prøve nye veje sammen - også selvom I allerede kender parkens stier eller vejenes forløb.
Gåture giver plads til pauser og eftertænksomhed - og til bare at være stille sammen. Pladsen mellem to der vandrer sammen er fleksibel og tilpasser sig omgivelserne, samtidig med at den er nærværende og tryg.
Gåture kan styrke relationer og skabe samhørighed - måske bare fordi, de bliver noget særligt vi har sammen.

Og på mine gåture alene har jeg mærket vindens susen om mig - mærket at få blæste mine tanker igennem. Der midt mellem himmel og jord har naturen hjulpet mig med at sætte ord på det, der fyldte her og nu. Og hjulpet mig med at slippe det selv samme fri igen.

Hvad har gåture givet dig?

Livets sange

Der er sange, som har fulgt mig i gennem mange år. Sange som har hjulpet mig med at udtrykke mine følelser og mit sindelag. Sange som har hjulpet mig med at udtrykke begejstring, glæde, kærlighed og sorg - og mange følelser der imellem.

De er de særlige sange nye som gamle, som er blevet en del af mit livs sangbog. Og jeg har været så heldig, at jeg især i friskoleverden, efterskoleverden og i spejderbevægelsen har haft mulighed for at synge disse sange i fællesskaber, som har givet ordene ekstra styrke og mening.

Vi skal ikke underkende, den betydning det har for vores samhørighed og for vores egen plads i fællesskabet, at vi synger sammen og udtrykker holdninger og følelser i sang sammen.

Så tænk over hvilket sange der har dannet rammen om dit liv - og hvem du har nydt at synge dem sammen med 🎤🎼

Læs også: https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=1978337448301068962&pli=1#editor/target=post;postID=6764122465792689211;onPublishedMenu=allposts;onClosedMenu=allposts;postNum=6;src=postname

Lad dig bare begejstre!

Begejstring falder mig nemt. Fra jeg slår øjnene op om morgenen til, jeg går i seng, oplever jeg mange mange små og store ting, der begejstrer mig.

Den slags overbegejstring forflader jo bare virkelig begejstring, ville nogen måske mener. Men det synes jeg slet ikke. Jeg har fx aldrig oplevet, at kærlighed blev mindre af at blive dyrket hele tiden... Så det tror jeg heller ikke, at begejstring gør.

Min begejstring vokser ud fra samtaler, fællesskaber, nærvær, natur... ja fra alt det der er større end mig, men hvor jeg for alvor kan mærke mig selv... og mærke en samhørighed med dem eller det omkring mig.

Så lad dig bare begejstre. Det er på ingen måde for meget. Tværtimod. Det er helt i orden. Og lad endelig din begejstring blive så stor at den smitter 😃

Køkkenkabinettet

I dag får jeg besøg af en flok skønne kvinder, som igennem mange år har været med til at skabe et fundament i mit liv. Et fundament hvor jeg kunne være i rimelig sikkerhed, når verden omkring mig rystede.

I nogle perioder har vi set meget til hinanden - og i andre noget mindre. Men vi har altid kunne tage svære emner op, noget er betød noget eller noget som fyldte i øjeblikket.
Derfor ser jeg dem som en del af mit køkkenkabinet. Altså ikke det som hænger på væggen, men det kabinet, der rådgiver mig - og ofte vil vi ende i gode samtaler i køkkenet...

Og nogle gange handler det slet ikke om rådgivning, men om at få luft, være tilstede eller sige tingene "råt for usødet". Men uanset hvad vi har været igennem, så bakker vi op om hinanden.

Jeg håber, at andre har samlet lignende køkkenkabinet omkring sig - for når livet rammer, så har vi alle brug for et sikkert sted at lande...

Når du bliver i det, der er svært...

I dag var jeg i samtale med et menneske, som jeg ikke rigtig kender. Faktisk har jeg kun mødt hende én gang før - og det er første gang, vi taler sammen.
Samtalen handlede om stresshåndtering og vores tankemønstrer i den forbindelse.

Det var tydeligt, at den næsten fremmede, jeg talte med, var presset mere end almindeligt - og nok også mere end det var sundt...

Så pludselig stod jeg der - midt i en samtale, som havde taget en drejning hen imod noget meget personligt og egentlig også noget meget svært.
Jeg kunne have afsluttet samtalen hurtigt uden, at det umiddelbart havde været underligt. For vi kender jo slet ikke hinanden - og da slet ikke nok til at være personlige.
Men jeg blev stående - og holdt fat i emnet.

For jeg har stået der selv. Midt i noget der var ved at stige mig over hovedet...
Uden styrke til at kunne bede om hjælp...
Men med håb om, at bare én eller anden ville lytte til mig. At jeg ikke var ved at blive usynlig i takt med, at jeg følte, at jeg var ved at drukne i arbejdslivet.


Nogle gange har vi bare brug for at mærke andre - at mærke at vi har betydning for selv fremmede, om det så kun er for et øjeblik.
Og vi skal finde modet, empatien og nærværet frem til at blive i samtalen, selv når den bliver svær eller vækker ubehagelige minder hos os.
For når vi gør det, kan vi styrke en samhørighed med andre, som samtidig giver os fornyet kræfter til at være stærke i det, der er svært.

Når nye relationer skal skabes.

Det kræver mod at møde nye mennesker... eller mere præcis at åbne sig så de, kan lære dig at kende. For uanset hvordan vi har det med os selv, så er det temmelig sårbart at lukke op for hele den, vi er. Hvis du så samtidig er på udebane, kommer du virkelig på overarbejde.

Det er dog min klare overbevisning, at uanset hvor hårdt det end føles - det der med at etablere nye relationer - så er det det hele værd.

Men for at vi kan være i det, må vi samle gamle, gode og trygge relationer om os. Dem som kender vores historie, vores styrker og svagheder, vores drømme og håb. Dem som holder af os pga. at alle vores særheder. Sammen med dem kan vi hente energi og mod til at sætte os selv på spil i de nye relationer.

Så når vi møder nye mennesker og skal skabe noget nyt sammen, skal vi ikke fortvivle, hvis det føles hårdt og uoverskueligt. Det er ganske naturligt. Vi skal bare huske at tanke op, der hvor vi er trygge.
Så kan nye relationer spirer og vokse på den fineste måde.

De sociale medier er udskældt for meget - og en del af det er også berettiget. Jeg synes dog, at de også har en del fordele, bl.a. at det er nemt at følge med i venners liv og holde kontakt med bekendte.

Desværre må jeg dog konstantere, at jeg så ikke får holdt kontakt med gode og interessante bekendte, som ikke “hænger ud” på disse medier. Det er ligesom om, at jeg glemmer dem. Ikke fordi jeg gerne vil, men måske fordi jeg efter en tur på diverse sociale medier er fyldt op med informationer om andres liv...

Det er egentlig trist, at jeg som anser mig selv for at være bevidst om mine valg og modig i mine beslutninger ikke tager et mere aktivt valg i forhold til, hvem jeg vil bruge min tid på...

Glæd dig på andres vegne.

En af de ting, som falder mig nemmest, er at glæde mig på andres vegne. Og det har jeg heldigvis haft god mulighed for i dag.

En af mine søde niecer blev student i dag, så vi kørte straks hen til hende for at fejre den særlige dag.
Og en af de skønne ting med studenter et, at de kender andre studenter... så vi har fejret selv unge mennesker, vi egentlig ikke kendte...

Det er faktisk ganske enkelt. Glæd dig på andre vegne. Feje deres succes - og bliv gladere selv.

Brug bålet til at danne ramme omkring fællesskaber.

Set udefra ligner Sct. Hans traditionen en underlig fokus på bål og brand... hvilket ofte ikke har varslet gode tider.

Men når jeg lige om lidt er klar til at feje Sct. Hans aften sammen med min nærmeste famile og en flok gode venner, så kommer bål og brand til at symbolisere varme, hygge og fællesskab. Det sidste skyldes ikke mindst, at jeg gennem mere end 25 år jævnligt har mødtes med netop disse mennesker omkring lejrbålet rammer.

Og selvom jeg ved, at vi i aften kommer til at dyrke vores eget lille fællesskab, så vil jeg alligevel sende et håb ud om, at vi og alle andre vil bruge den varme og hygge, der er at findes omkring bålet til at invitere endnu flere ind i fællesskaber rundt omkring i landet.

En blandt mange.

Ofte melder jeg mig til at stå i spidsen for projekter og påtager mig gerne ansvaret - også selvom det handler om noget, jeg ikke har prøvet før. Og jeg nyder det!
Ikke mindst det jeg lærer gennem ansvaret og måden, det udvikler mig på.

Men det kan også blive anstrengende altid at være den med ansvaret...

Derfor er det gennem det sidste år blevet mere og mere vigtig for mig, at “bare” være en blandt mange - en i mængden.
Her til aften var jeg fx sammen med tre andre skønne, kreative, sjove kloge og interessante kvinder. Vi har talt om alvorlige ting, og vi har grint af livets mærkværdigheder.
Vi var ligeværdige og bød ind med det, vi nu lige havde i øjeblikket. Det var uforpligtende, nemt og ligetil...

Nogle gange er det mest udviklende bare at være sig selv...

Møder

Mange voksne mennesker bruger meget af deres arbejdstid med møder. Lige præcis møder har jeg det lidt anstrengt med...

På den ene side synes jeg, det er vigtigt, at vi kan sidde overfor hinanden, dyrke relationerne ansigt-til-ansigt og tage tid til at komme rundt om forskellige emner. På den anden side oplever jeg, at alt for mange møder er spild af tid og energi. Her tænker jeg på dårligt forberedte møder med uklare formål eller møder, hvor deltagerne gentager hinanden - enten fordi de ikke lytter til hinanden, eller fordi de rigtig gerne vil høre dem selv og markere sig.

Selvom det kan virke som om, vi drukner i møder, så er det alligevel positivt, når vi har muligheder for at være sammen og udvikle os sammen. Så lad os hold en masse gode møder, hvor vi kan skabe mere end vi nogen sinde ville kunne alene.
Tænk over det næste gang du skal til møde...

Every face tells a story.

Der er altid en historie bag facaden. Eller en historie bag historien.
Når vi møder hinanden, ser vi jo kun brudstykker af dem, vi er. Og det er uanset om vi er i familie, har arbejde tæt sammen i årevis eller bare mødes tilfældigt i køen.

Men tanken om, at “every face tells a story” har fascineret mig siden, jeg var helt ung. Først var det nok mest fordi jeg følte, at andre var en slags omvandrende romaner fyldt med spændende karakterer og oplevelser, som ville kunne udfolde sig gennem samtale. Men siden hen har tanken også fascineret mig, fordi det kan forklare en del af, hvorfor vi er så forskellige eller ser så forskelligt på livet.

Det er jo netop vores historier der skaber os - og ikke mindst det vi vælger i livet. Uanset om vi vælger i trods elle på grund af...

Derfor elsker jeg alt det, jeg kan lære om andre og om livet gennem samtaler. Ikke noget med small talk. Men samtaler hvor vi virkelig går i dybden og når emner, der har betydning for os.
Der er så mange gaver gemt til os i sådanne samtaler, hvis vi bare vi indlede dem...

Arbejdsfællesskab skaber arbejdsglæde.

Egentlig synes jeg, der er mange “hus og have ting”, som ikke er sjove. Selvom jeg godt ved, at mange af dem er sådan nogle... gør det nu bare og få det overstået ting, så kan det være svært for mig at få sparket mig selv igang.

Derfor elsker jeg også at lave de her praktiske aktiviteter sammen med andre. For så giver det pludselig mulighed for fællesskab, gode snakke og ikke mindst at komme tættere på hinanden. Og arbejdet går hurtigere og lettere, når vi hjælpes ad.

Du er ikke alene.

Når du synes noget i livet er svært for dig...eksamen, problemer i parforhold, fysiske smerte eller udfordringer på jobbet! så skal du vide, at du ikke er alene.

Rundt om i verden, eller bare i Danmark - ja endda i din egen by sidder der andre mennesker, som er i samme situation som dig.
Når du sidder hos tandlægen og skal have hevet en tand ud, så sidder der lige præcis samtidig en anden i en anden tandlægestol og skal have ordnet præcis det samme. Når du knokler med eksamensopgaven, så sidder der lige en anden og knokler med det præcis sammen.
Og forhåbentlig kan det være en betryggende tanke. Du er ikke alene om det. Der er andre, som har det ligesom dig.

Del din hjerne

Videndeling... noget de fleste organisationer og virksomheder prøver at fremme.
Men hvordan går det lige med at dele din viden med andre i din fritid og privatliv?

Nogle gange deler vi ikke det vi ved, fordi vi tænker, at andre allerede ved det. Jeg tænker fx ofte, at andre jo sikkert ved alt det kloge, jeg går rundt med...
Men de kender jo ikke til dit syn på et emne eller lige præcis, det du ved - på den måde du ved det...

Andre gange deler vi ikke viden, fordi vi tænker, at andre vi “stjæle” dine ideer. Men når du siger de fede ideer højt, så er der stor sandsynlighed, at andre kan hjælpe dig med at videreudvikle dem. Eller at de kan blive til endnu flere ideer eller muligheder.

Så næste gange du møder andre, så prøv at slå jeres fælleshjerne til...

Er du ligeglad, er du sikkert priviligeret.

Forleden i en samtale hørte jeg den anden sige, at det er med kvinders rettigheder ikke var særligt interessant. Ikke noget rigtigt at gå op i. Først blev jeg en smule stødt over, at nogle sådan valgte andres rettigheder fra som noget uinteressant.

Men det fik mig også til at tænke på, at når vi sådan helt reelt kan vælge til og fra i forhold til, hvad vi gider bruge vores krudt på - så er vi faktisk temmelig priviligeret - måske ligefrem forkælet.
For jeg synes ikke, at jeg som kvinde kan være ligeglad med de rettigheder, jeg og mine medsøstre har kæmpet for eller ikke har opnået endnu.

Desværre er der så andre rettigheder, som jeg helt overser eller glemmer at tage alvorligt - ene og alene fordi jeg som hvid, veluddannet og vellønnet kvinde i et vestligt demokrati er så priviligeret, at jeg ikke mærker, at det skulle have nogen form for betydning. Jeg lever et så nemt og ubekymret liv, at jeg kan skøjte hen over andres kamp for det, jeg tager for givet.

Heldigvis er der en masse mennesker, som også er priviligeret men som samtidig kæmper for lighed. Og stor tak til dem. For vi har brug for at komme ud af vores små gyldne tårne og stå sammen.

Så næste gang du er ligeglad med andre rettigheder og muligheder, så tjek lige om det ikke skulle være fordi, livet er temmelig nemt for dig. Og måske du skulle bruge dine privilegier til at gøre en forskel for andre.