Balance

Tanken om julefreden har sænket sig de fleste steder, det er dog ikke sikkert at selve julefreden har. For mange af os har super travlt netop op til jul.
Travlt med at være gode forældre, som husker på pakkekalendere, adventsgaver, julegaver og julemad. Samtidig med at vi ofte også har travlt på arbejdet. for der er meget. der skal nås inden en lang juleferie eller måske bare nogle dage fri. inden vi igen får travlt mellem jul og nytår.

Sådan en december har jeg haft. Faktiske har jeg haft travlt meget længere... og jeg har stået i store livsomvæltninger det sidste halvandet år.
Alligevel har jeg haft svært ved at forstå, at jeg har været træt og har manglet overskud. Og jeg har haft svært ved at indrømme, at det måske er helt i orden, at jeg ikke lige har været på toppen. For dem omkring mig kan jo ikke gøre for. at jeg har travlt, så de skal jo ikke mærke det. Så jeg har prøvet at vise overskud og knokle videre i samme tempo.

Men nu har julefreden endelig fundet frem til mig. Tankerne er ved at falde til ro. og jeg kan næsten sidde stille og bare lave en ting ad gangen.
Så det er ikke store, vilde eller dyre ting jeg ønsker mig denne jul. Jeg ønsker mig fred og balance. Og det er der ikke andre end mig selv, der kan give mig.

Balance i liv kræver, at jeg gør op med alle de forestillinger og forventninger , som jeg tror andre har til mig. Jeg skal bryde nogle af de små latterlige regler, jeg har i mit hovedet. Regler der fortæller mig, hvad jeg burde gøre eller ikke burde gøre. Altså ikke sådanne nogle, som er gode at have, som et indre moralsk kompas. Men regler som er kommet til gennem mit liv, og som har til formål at gøre mig mindre end eller i hvert fald ikke for meget. Regler der vil.a. siger, at jeg ikke bare kan tillade mig at sige nej, eller lade andre vente eller ikke have styr på alt muligt.

Så reglerne skal ud, så jeg kan få balance og ro. Det er ikke den nemmeste gave at give sig selv.
Det er de bedste gaver i livet, som regel aldrig.

Når tak er svært...

Taknemmelighed falder mig nemt - og har sådan set altid gjort det.

• Jeg er taknemmelig over at møde andre mennesker i overfyldte toge - fordi jeg måske ellers aldrig ville have mødt dem.
• Jeg er taknemmelig over at skulle tidligt op, fordi jeg så oplever mange smukke solopgange.
• Jeg er taknemmelig over fysisk arbejde, fordi jeg mærker, hvad min krop rent faktisk kan.
• Jeg er taknemmelig over de samtaler, som måske kan tolkes som brok, fordi det viser, at andre har tillid til ,at jeg vil lytte til dem og prøve at forstå.

Og jeg er taknemmelig over, at jeg ser så mange ting, som jeg kan være taknemmelig over.

Men nogle gange er der dog også tider, hvor et tak kan være svært. 

• Når jeg foler mig alene.
• Når jeg føler, at andre ikke ønsker at forstå mig.
• Når jeg føler, at venlighed ikke er oprigtigt ment.
• Når jeg føler, at livets hændelser bliver for tunge - og skygger for selv de smukkeste solopgange.

Og netop i disse perioder er det vigtigt for mig at huske på, at jeg ikke er utaknemmelig bare fordi jeg mærker op- og nedeture. Jeg er derimod helt normalt - og det er på ingen måde usundt ikke at være ovenpå HELE tiden.

Så når vi snakker sammen om taknemmelighed og glæde i livet, så synes jeg, at vi skal huske at omfavne, at livet godt kan være svært og se lidt trist ud. Det er en del af tidernes skiften...

Og vi er ikke utaknemmelige bæster af den grund.

Det er ikke kedeligt...

Jeg er ikke særlig god til at sidde stille... og når jeg endelig får placeret mig i sofaen eller i en behagelig lænestol, så sidder jeg ikke helt stille alligevel.

Måske netop på grund af den indsigt, er jeg meget opmærksom på at huske at slappe af og tage pauser. I mange år troede jeg, at jeg ikke gjorde det "rigtigt", fordi jeg slapper af på måder, som jeg ikke kunne læse om i dameblade eller på nettet. Eller på andre måder end mine veninder og kolleger.
Og det er alligevel skidt, når man tror, at man fejle i at slappe af...

Men jeg slapper af - ofte.
Jeg strikker, hækler, maler, skriver, går ture eller laver yoga, når jeg slapper af. Jeg hører lydbøger, laver kruseduller, ordner have eller vasker tøj (noget jeg bare elsker at gøre), når jeg holder pauser. Og noget af det allerbedste er, når jeg i den grad fordyber mig i det jeg laver - så jeg glemmer tid og sted, så jeg er helt i flow... så slapper jeg af - og det behøver slet ikke at være kedeligt.

Prioter dig selv

Det er egentlig ganske underligt, men ofte er det svært for os mennesker at prioritere os selv...
Jeg ved ikke om det er fordi, vi er omgivet af alverdens tilbud, om det er omgivelsernes forventninger - i det mindste det vi tror, de forventer, eller om der er en dybere psykologisk forklaring.

Ofte har jeg ofte observeret, at kloge, handlekraftige og venlige mennesker omkring mig har meget svært ved at sige nej og prioritere sig selv.

Måske er det fordi, vi hele tiden skaber os selv gennem vores handlinger - og glemmer hvem vi er (eller gerne vil være), når alt det udenoms er pillet af.
Måske skaber vi os selv gennem andres billede af os...

Uanset hvad der ligger til grund for det, så oplever jeg igen og igen et behov for at bare være og huske netop dét, der er vigtigst for én selv - både hos mig selv og hos mange i mine omgivelser.

Så jeg håber, at vi sammen kan kigge indad og finde roen uden alverdens aftaler, pligter eller ydre pres - og prioritere os selv, ihvertfald bare indimellem...

Naturen i hverdagen.

Jeg bor sammen med ca. 100 unge mennesker på en naturskønt plet med vand, skov og god plads.

Her er ro og blikket kan vandre langt.

Hver morgen står vi op til solopgangens røde skær over fjorden, som hilser os og en ny dag velkommen.

Stedet her gør noget godt for os alle. Her er ro til at starte dagen med eftertænksomhed. Og her er ro til at finde os selv igen efter dagens travle aktiviteter.

Som moderne mennesker må vi ikke glemme, hvad naturen gør for os. Den omfavner os, når vi har brug for det. Den giver os udfordringer, når vi har lyst til at prøve kræfter af. Samværet og nærværet i naturen giver os mulighed for at udforske sider af os selv, som ikke lige dukker frem i hverdagens travlhed.
Derfor må vi også øve os i at komme ud, kigge op og være tæt på naturen. Ikke bare fra tid til anden - men igen og igen...

Har du lige en halv time?

Jeg ved godt, at du har travlt. Det har jeg også - ligesom de fleste af de mennesker jeg kender...
Men har du ikke lige en halv time til det vigtigste i dit liv? Nemlig dig!

Det kan godt lyder en lille smule plat, men jeg oplever desværre alt for tit, at vi ikke tager tid til os selv. Det gælder i høj grad også mig selv!
Men når jeg gør det, så føles det bare sååååå godt.

Derfor har jeg et par spørgsmål til os i dag - dig og mig...

Hvordan har du det med at bruge tid på “kun” dig?
Ikke noget som på nogen som helst måde handler om andre mennesker eller noget de kan få fordel af. Men tid til dig helt alene.

Hvad vil du bruge din egen-tid på?
Hvad er det, som vil give både mening og værdi for dig. Det behøver ikke være noget, som andre kan forstå - og du behøver ikke sige det højt til dem.

Måske kunne du bruge noget egen-tid på at svare på sprøgsmålene - og så er det bare at komme i gang. 😉

Balance i livet.

De fleste mennesker jeg har mødt - selv ret unge mennesker - ved at de trives bedst, når der er balance i deres liv. Og de søger den. Ofte som noget helt utopisk, der findes et eller andet magisk sted.
Men der er balance at finde alle steder - ikke mindst i vores hverdag.

Jeg er netop kommet ind i stuen efter en skøn eftermiddag i haven. Jeg elsker at tilbringe tid blandt planter, blomster og forhåbentlig snart grøntsager.
Det meste af det, jeg laver i mit arbejdsliv, kan jeg ikke se resultaterne af før om en del år. Måske først om mange år. Men i haven sker der noget hele tiden. Jeg sår et frø og snart er er blomster og bønner.
Det giver mig balance i min hverdag.

Det samme gør sig gældende i forhold til min kontakit med andre. På mit arbejde og i min fritidsinteresse har jeg en masse menneskekontakt, jeg bliver stillet mange spørgsmål og skal have ansvar for mange ting.
Når jeg har fri, nyder jeg at tilbringe tid i mit eget selskab, med min nære familie eller med meget gode venner, som kender mig så godt, at jeg fuldstændig kan være mig selv. Jeg holder af, at jeg kan stille dem spørgsmål, og vi kan reflektere sammen. Her har jeg på ingen måde ansvaret alene.
Det giver mig også balance i livet.

Jeg er sikker på, at hvis du kiggede nærmere på dine valg i livet, så vil du også kunne finde balance. Måske netop ud fra nogle af de valg, som kan virke meget modstridende. Det kan være noget af det bedste for dig.
Og hvis du ikke synes, at der overhovedet er nogen form for balance, så kan det være ret nemt at skabe.