Det er ikke din historie at fortælle!

Jeg har helt med på at der ikke altid er tale om sladder, når vi taler sammen med fx vores venner om andre mennesker. Nogle gange handler det jo om, at vi er oprigtig begejstret på andres vegne.

Men ofte har jeg oplevet mig selv og andre dele historier, som bare ikke er vores egne - og derfor ikke vores at fortælle.

Så næste gange du får lyst til at dele din viden om et andet menneske, så vurder lige om det overhovedet er noget, som du skal sige højt - eller om du bare skal lade personen selv bestemme over sine egne fortællinger.

Vil du være ordentlig i dag - og alle de andre dage?

Jeg er klar over, at set udefra vælger jeg ikke altid denne nemmeste vej her i livet...
For jeg har en fast aftale med mig selv om, at jeg vil leve et liv fyldt med bl.a. integritet, oprigtighed og venlighed. Det skyldes, at jeg bare er et gladere mennesker, når jeg er tro overfor den jeg er - og ordentlig overfor andre.

Den aftale med mig selv har ofte betydet, at jeg har taget svære samtaler - selvom det havde været nemmere at lade være. Eller at jeg har sagt fra overfor fx hvad jeg har opfattet som uretfærdigt, selvom det har "kostet" på den sociale konto.

Til gengæld har jeg ofte været stolt af mig selv over mit mod og mine valg. Jeg har haft gode indre samtaler, fordi jeg ikke har givet køb på det, som er vigtigt for mig.

Til at starte med tog jeg en masse vigtige daglige valg om, hvilket menneske jeg egentlig gerne ville være. Valg som krævede MEGET ærlige samtaler med mig selv.
Men jo flere gange jeg har taget de samtaler og valg - jo nemmere er det blevet at navigere i alle de situationer, som sætter vores integritet, oprigtighed og venlighed på spil.

Udefra lyder det måske besværligt, men hold nu op, hvor er mit liv blevet nemmere, fordi jeg ikke hele tiden skal tage beslutninger om, hvorvidt jeg vil være ordentlig i dag eller ej!

Er du modig nok til at være usikker?

Der er så meget, jeg ikke er sikker på. Både på vidensplan, menneskeplan, personlig plan - ja listen er vel uudtømmelig.

I mine unge år prøvede jeg at skjule min usikkerhed. For jeg var troede på, at andre ville synes mindre om mig, hvis de vidste besked om alt det, jeg ikke vidste...
Så jeg lod som om.
Lod som om jeg forstod fremmedordene i de lange sætninger mine medstuderende på universitet brugt til at formulere selv enkelte og måske også ubetydelige ting.
Jeg lod som om, at jeg forstod, hvordan andre havde det eller agerede i forskellige situationer.
Eller som om jeg godt forstod selv svære og indviklede teorier.
Men værst af alt lod jeg som om, at det ikke gjorde mig noget, at jeg i den grad løj overfor mig selv og andre stort set hver eneste dag.

Det var dog bare eneste, jeg turde gøre. For det kræver virkelig meget mod at fortælle åbent om det, du ikke forstår eller endnu ikke ved.

Siden da har jeg trænet mit mod rigtig meget - dagligt vil jeg sige. Jeg vil hellere være ærlig overfor mig selv  - og sige hvis jeg ikke forstår eller ikke ved noget. Det giver mig tillige en mulighed for at blive klogere - hvilket jeg ikke havde før.

Nogle gange bliver jeg stadig ramt af usikkerhed, når andre fx siger “ved du ingen gang det???”.
Jeg vælger dog for det meste at være modig og stå ved, den jeg er, og det jeg har at bringe med ind i samtalen.
Jeg håber, at du er modig nok til at gøre det samme...

Hvad er det egentlig, du gerne vil?

Hvad er det egentlig, du gerne vil med det, du går rundt og gør? Altså på et mere overordnet plan.
Det er jo ikke sådan, at jeg ikke forstår, hvorfor du skræller gulerødder, når det er det, du er i gang med...

Men hvad der din overordnet plan med det, du gør? Hvad er din intention bag dine handlinger?

Jeg tror nemlig mange af os, ikke helt er klar over, hvad vores intentioner er. I den seneste tid har jeg tænkte en hel del over mine egne.

Jeg har igennem mange år været styret af, at jeg gerne ville have andres anerkendelse. Og selvom jeg har fået en hel del af den, så har der selvfølgelig også været mange gange, hvor jeg har følt, at jeg ikke har fået den. Og ironisk nok så fylder de gange sindssygt meget i min bevidsthed. Hvilket har givet mig lyst til at kaste mig ud i endnu flere projekter, som kunne imponere mine omgivelser. Og det uanset hvor anstrengende og til tider udmattende, det har været.

Og i bund og grund er det jo lidt trist, at min egentlige intention har været noget, som er forholdsvis uopnåelig, når nu intentionen kunne være noget meget mere positivt...

Jeg har ikke præcis løsningen på, hvordan jeg (eller andre) får “styr” på intentionen bag vores handlinger, men jeg ved, at vores bevidsthed om den, er det første skridt.

Lad os mødes i åbenhjertet og åbne samtaler, hvor vi kan blive klogere på, hvad der egentlig er vores intention - og hvordan vi kan bruge den på en positiv måde.

Hvad putter du i hovedet?

Jeg kender mange mennesker, der gerne vil leve på en bedre, klogere, mere empatisk og mere succesfuld måde end, de gør i dag. Og når jeg så taler med dem om, hvad de gør for at opnå det... ja, så gør de faktisk ikke meget andet end at håbe på det bedste.
Jeg skal ikke kunne udelukke, at den strategi vil kunne lykkes for nogle. Jeg har bare aldrig hørt om det.

I stedet mener jeg, at vi skal bruge vores tid fornuftigt, så vi kan komme nærmere det, vi ønsker. Og der, hvor jeg altid har startet, er med at fokusere på, hvad jeg putter i hovedet. Her taler jeg ikke om vores kost, selvom den også har en væsentlig betydning. Jeg taler om, hvilke informationer og inspirationer jeg tager til mig.

Lige siden jeg var ganske ung har jeg læst rigtig meget. Også selvom jeg som barn havde svært ved at lære at læse og siden hen læste meget langsomt. Jeg bestemte mig bare for, at det ikke skulle hindre mig i at hente viden fra bøgernes verden.

Jeg har læst rigtig mange bøger, der har givet mig information, som jeg på ingenmåde selv kunne have tænkte mig til. Det har været bøger, som har inspireret mig til at leve i overensstemmelse med mine drømme for mit liv. De har hjulpet mig med at finde frem til min mission - og de har givet mig viden til at kunne skabe visioner udfra den.
Nå jeg har kastet mig over skønlitteraturen, så har jeg mest læst romaner, der handlede om menneskers udvikling. Ikke noget med død og ødelæggelse! For jeg ønsker ikke at fylde mit indre med makabre universer.

Indenfor de sidste ca. 10 år er den videnstilgang også blevet supplereret med videoer og lyd. Jeg bruger bl.a. YouTube til at finde inspirerende ord fra (i min verden) kloge mennesker, der har noget på hjertet. Hver morgen når jeg gør mig klar til en ny dag, lytter jeg til ord, der kan rykke mig og min verden.
Og når jeg kører i bilen fx på vej til arbejde, så lytter jeg til ord, der kan gøre en forskel fremfor reklamer og radioprogrammer, der enten gør grin med andre eller har fokus på alt det, er er galt i verden.

Hvis vi for alvor vil noget andet eller mere med vores liv, så må vi putte ny viden i vores hoveder. Og hvis vi oprigtigt vil give tilbage til omverden på en positiv, kærlig og empatisk måde, så skal den viden, vi tillader at putte ind stemme overens med den viden, vi ønsker, der skal komme ud!

Når de store tryner de små...

Det er magt alle steder i vores samfund - også der hvor de fleste demokrati-elskende dansker ikke ønsker at se det.

Gå en tur gennem skolegården - og du vil straks opleve forskellige magtforhold. Det samme kan du se i frokoststuen, blandt venner eller til fritidsinteresser.
Og magtudøvelse er ikke altid kun en dårlig ting. Jeg har se voksne bruge den indflydelse, magt giver dem til at skabe positive forandringer for kolleger og medarbejdere. Jeg har set små elever blive hjulpet af de store, når der var brug for det. Bare tænk på hvordan Pippi udøvede sig magt til manges glæde.
Men jeg har desværre også set et modsatte.

Når dem som er store og har magt tryner dem, som er mindre (på den ene eller anden måde), er det ikke bare uretfærdigt - det er også uanstændigt og uansvarligt.
At have magt kræver jo, at nogle har givet den til andre - eller i hvertfald accepteret at andre har den. Det er på mange måder en af de fineste tillidserklæringer, som vi kan give hinanden.

Derfor rammer det også så hårdt, når tilliden brydes. Når de store ikke tager hensyn til de mange, men fokuserer på egne interesser... ja, så smuldrer det fundament vores moderne samfund er bygget på.
Vi skal dog huske, at de mange små har magten til ikke at finde sig i det.



“Når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtelse at være sød ved andre.” - Pippi

Synes du virkelig, det du siger?

Af og til kan jeg tage mig selv i at synes alt muligt om alt muligt. Måske kender du det...
Du ser et eller andet (helst uden at have hele konteksten med), og pludselig synes du noget om det - og ikke altid hverken pænt eller meningsfyldt.
Det kan også være, at du ser et andet menneske på gaden, og vupti så synes du også lige et eller andet om denne fremmede.

Det er jo egentlig ganske normalt, selvom det også er frygtelig irriterende. Jeg har dog øvet mig at synes mindre om alt muligt. Det første jeg gjorde var at lade være med at sige det højt.

For ofte poppede de her synsninger om i mit hovedet, uden at jeg havde bedt dem om det. Jeg kunne så synes noget om folks valg i livet, om deres handlinger eller deres udseende. Så var det, at jeg åbenbart havde havde meget svært ved at holde disse nye holdninger til mig selv. Så kunne jeg fortælle mig familie og venner om, hvad jeg lige mente om tøjvalg, ytringer og lign., som havde absolut ingenting med mig at gøre. Og det bedste var jo, når vi kunne blive enige om vores synsninger og nyerhvervet holdninger tiltrods for, at de ikke bundede i noget konkret eller i viden.

Men en dag blev det for meget for mig. For egentlig syntes jeg jo ikke alt muligt om andre. Ikke hvert fald ikke alt det negative fis, som var poppet op i mit hoved. For mest af alt var det mit menneskesyn om ligeværd og menneskers værdi, der fyldt for mig. Og det hang på ingen måde sammen med, alle de synsninger jeg havde “underholdt” mine omgivelser med.

Så jeg stoppede (for det meste... jeg falder desværre stadig i...) med at sige sysningerne højt. Og jo mindre jeg lukkede ud, jo færre sysninger dukkede op. Det var ligesom når ild ikke får ilt, så kvæles den. På samme måde blev synsninger kvalt, da de ikke kunne komme ud.

Og det har ændret min måde at møde nye mennesker på, og på hvordan jeg er sammen med dem, jeg kendte i forvejen. Det er nemmere og mere afslappende. For når jeg ikke skal synes alt muligt, er jeg heller ikke bekymret over, hvad de andre synes om mig.
Det er faktisk temmelig befriende.

Et ord er et ord.

Vi har så travlt med at dokumentere, skrive ned og udforme gensidige kontrakter for at holde hinanden op på det, vi har lovet. Og jeg oplever desværre også tit, at det kan være nødvendigt. Men hvad blev der af vores ord og løfters troværdighed? Hvis nu jeg har lovet at gøre noget,så skulle det jo meget gerne gælde, selvom der måske er gået 3 uger, 3 måneder eller 3 år, siden løftet blev afgivet.

Jeg har stor forståelse for, at vi som mennesker kan komme til at glemme aftaler eller lignende. Men det er heller ikke den slags, jeg er så bekymret over - med mindre at det sker hele tiden.

Jeg synes, at vi skal have meget mere fokus på troværdighed og integritet. Altså at andre kan regne med det vi siger, er det sammen som det vi mener og gør. Også selvom ingen vil opdage, hvis vi snød på vægtskålen. 

Integritet er en af mine værdier, som jeg lever mit liv efter. Det gør mange beslutninger nemmere for mig, selvom at de handlinger, jeg vælger, kan virke mere besværlige på den korte bane. I min hverdag betyder det, at jeg har valgt at leve i liv, hvor andre kan stole på, at der sammenhæng mellem min ord og handlinger. Når jeg har givet dig mit ord, så kan du regne med det.
Det besværlige kommer ind, når jeg ligesom andre bliver doven og egentlig godt gad skære hjørner. Her "tvinger" jeg mig selv til at gøre det, som jeg mener er det rigtige.

Lad os holde hinanden op på vores ord og løfter og sætte integritet og troværdighed i højsædet. Vi er alle bedre tjent med at kunne stole på hinanden.