Vis interesse

Mange forældre følger deres børns fritidsinteresser tæt, mens børnene er små. Men når ungerne bliver ældre og vælger interesser, som vi ikke altid lige forstår, så kan man altså godt føle dig sat lidt af som forælder.

Vi skal dog huske, at det stadig har betydning for vores børn - uanset alder, at vi viser interesse for det, der interesserer dem. De viser det måske ikke altid, men spørg alligevel ind til interesserne. Spørg ind til det, du ikke forstår - og prøv ihærdigt at forstå det.

Min søn har en fritidsinteresse, som ingen af os andre i familien deler. Der er stadig meget, jeg ikke forstår trods min søns tålmodige forklaringer efterfulgt af utallige YouTube-videoer. 

Ofte bliver jeg også ramt af min uvidenhed. Jeg føler mig gammel og gammeldags. Han bruger ord og forklaringer, som jeg slet ikke forstår. Men det handler jo ikke om lig og mit ego. Det handler om, at min søn er vigtig for mig. Derfor er hans liv og interesser det også. 

Morgenattituder

Hvordan starter du dagen? Altså ikke hvilke rutiner du har, men hvilken attitude du starter ud med.

Jeg har i mødt temmelig mange børn og unge, som har haft rigtig dårlige morgener inden deres skoledag overhovedet startede. Og jeg har talt med mange voksne, som ligeledes har tilbragt timer inden arbejdsdagen på måder, som ikke har været gavnligt for nogen.
Og når dagen er startet sådan, så kan det altså væres svært at indhente god karma og glad stemning.

Der er ikke en bedst opskrift på, hvordan en god dag starter, men nogle af ingredienserne kunnet være:

• Et oprigtigt smil til dit spejlbillede (måske endda efterfulgt af et par pæne og opmuntrende ord). Ville det ikke være rart, hvis du hver eneste dag blev talt pænt til af den person, som har størst betydning i dit liv - nemlig dig?
• At vise tydelig glæde over at se dine familiemedlemmer (kæreste, ægtefælle, børn, dyr) efter en nats søvn. Smil til dem - og sig gerne at du elsker dem, som det første de hører om morgenen. Der er mange, mange mennesker, som nok et eller andet sted ved, at deres familie elsker dem. De hører eller mærker det bare ikke så ofte. Tænk på hvad den tydelige kærlighed kunne gøre af forskel i din families liv og i dit.
• Tid til at sidde sammen med familien. Kærlighed staves ofte T-I-D. Brug tiden på de vigtigste personer i dit liv. Når de bliver prioriteret, så mærkes kærligheden.
• Endnu et smil og nogle pæne ord til spejlbilledet inden du går ud af døren. Du kan sagtens tåle lidt mere god energi inden du møder livet udenfor. 

Det er ikke de store omvæltninger i morgenrutinerne, men det kan gøre en kæmpe forskel i dem måde  vi opfatter os selv og vores nærmest. Og det gør en forskel i, hvordan de opfatter dem selv. Som justeringer kan ændre din attitude hele dagen igennem. 

Har du tid til, at jeg lige kaster op....

Livet bliver nemmere, når vi er positive og taknemmelige... men nogle gange rammer livet os altså... sådan lidt hårdere end rart er - og så kan vi godt have brug for at "læsse af" og få nye perspektiver på tilværelsen.

Det er bare ikke altid lige nemt at være den, som er den negative, den som er så ramt, at livets lyse sider ikke synes så tydelige...om end så bare for en stund.
Og hvad gør vi så? Hvem er det lige, at vi ringer til og siger: "Har du lige tid til, at jeg kaster alverdens dårligheder op den næste halve time - uden at dømme mig?"

For selv med gode venner og en støttende familie, så er det sårbart at være den, som er i minus overskud. Den som har svært ved at bidrage positivt til fællesskabet. Det er selvom, at jeg har mange gode erfaringer med at lukke op for, hvordan jeg sådan helt inderst inde og helt ærligt har det. Erfaringer med venner og familie, som har taget mig seriøst og har mødt mig med empati.

Der er bare en masse sårbarhed forbundet med at være den, som "kaster" al livets modgang op i selskabet - at være den, som igen (sådan kan det i hvert fald føles) fortæller om modgang, og det der er svært.
Jeg har ikke løsningen på, hvordan jeg eller andre kommer over den slags forhindringer. Jeg ved dog fra erfaring, at livets tunge følelser ikke bliver nemmere at bære, når vi prøver på at gemme dem væk eller stoppe dem så langt ned, at andre ikke kan se dem. Og selvom vores problemer kan være svært for andre mennesker at forholde sig til - så vil mange altså gerne prøve...
Så måske skal vi bare blive bedre til at spørge om vi lige må kaste op...

Be kind

"If you have the choice between being kind or being right - always choose kind!"

Det motto har fulgt mig gennem mange år - og jeg har oprigtigt prøvet at efterleve det. Nogle gange er det temmelig nemt, mens jeg andre gange har opført mig, som om jeg aldrig har hørt om den måde at håndtere situationer på.

I juledagene hvor vi er sammen med vores familie og venner - og ofte bliver presset på tid, overskud og vores eget selvbillede, kan det være ekstra godt at huske på, at venligheden kan bane vejen til nogle ekstra hyggelige dage sammen.

Hjerternes fest

2 dage til jul. 2 dage til familesammenkomster. 2 dage til hjerternes fest.
Hele december har stort set alle tv-kanaler været fyldt med film, der netop har handlet om hjerternes fest i familiens skød. Selvom der som regel også har været skurke og problemer i variende størrelser i disse film, så viser de et smuk sødt billed af, hvordan familiens jul ser ud.

Men mine samtaler med flere hundrede unge og en hel del voksne gennem årene viser et noget mere nuanceret billed...
For selv kærlige tætte familie kan blive presset i deres samvær i denne højtid. Forventningen til gaver, til maden, til den rigtige pynt og ikke mindst et idealbillede af, hvordan vi som familie er sammen, er for meget for de fleste.
Og så opstår konflikterne...

Jeg tror, at de fleste konflikter her opstår, fordi vi i bund og grund er i tvivl om vores eget værd - og derfor bliver slået ud af misforståelser, småkritik eller familiens måde at være på.
Derfor er det vigtigt, at vi i denne hjerternes fest husker at pleje vores egne hjerter med selvkærlighed og selvomsorg, så vi rent faktisk har noget at dele ud af.

Decemberminderne

“Make it a December to remember”... stod der på et opslag et sted på et af de sociale medier, som jeg af og til bruger min tid på.
Det er smukt, tænkte jeg med det samme.
Den næste tanke handlede så om, hvad det er, jeg gerne vil skabe minder om i denne december.

Og for mig er det i hvert ikke noget med materielle ting!
Men i stedet minder, der forhåbentlig kommer til at indeholde samtaler med familien, sang omkring juletræet, glæden ved at have tid sammen - i høj grad også med dem jeg ikke ser så ofte, at sidde tæt sammen i sofaen. Mest af alt håber jeg på stunder, der bliver til minder fra de smukke fortryllende øjeblikke, som vi nok kan prøve at rammesætte, men som opstår, fordi vi vil hinanden.

Latter skaber sammenhold

I min familie griner vi meget - og af alt muligt. Vi griner af vores dårlige jokes, af vores samtaler, vores oplevelser og af os selv. I det hele taget er vi ret gode til at finde det sjove (og grine højlydt) i vores liv.

Jeg tror på at en familie, en venneflok, en arbejdsplads eller en helt fjerde slags samling af mennesker, der griner sammen holder sammen.

Når vi kan grine af livet sammen (og IKKE af hinanden eller andre!), deler vi (i min erfaring) livssyn og som regel også nogle grundlæggende værdier.

Det er netop derfor, det er så vigtigt for mig, at jeg er omgivet med mennesker, jeg kan grine ubesværet og befriende sammen med.

Forældrerollen og et voksent barn...

I dag er mit ældste barn blevet 18 år - og juridisk set voksen...
Det har hun det meget blandet med. Bl.a. fordi, at selvom hun er en ansvarsfuld, selvstændig og fornuftig ung, er der stadig så meget, hun ikke føler sig klar til endnu.

Det kan jeg faktisk godt selv huske fra den alder, så jeg tror ikke at det handler om "nutidens unge", men mere om den manglende livserfaring. Og den kan hun jo ikke bare lige trylle frem, tænke sig til eller på anden magisk vis få nu og her.

Og uden at jeg på nogen måde, ser mig selv som curling-forældre, så er jeg klar over, at min forældreopgave ikke er slut, bare fordi det nu er 18 år siden, at den begyndte.
I kærlighed til mit barn vil jeg stadig hjælpe hende på vej gennem livets prøvelser. Men til forskel fra de første mange år af hendes liv, vil jeg nu være at finde på baglinjen eller måske helt ude af synsfeltet.
Til gengæld vil jeg tilbyde en støtte og opbakning, som altid vil kunne findes - uanset, hvor fjollet et spørgsmål, hun må sidde med  eller hvor svært et problem, hun står overfor.

Kærligheden kan ikke stå alene.

I formiddags var jeg til min svoger og svigerindes bryllup. Hele deres store familie stod tæt sammen om dem i det fine bryllupsværelse på rådhuset. Og for mig var det meget symbolsk.

For efter snart 19 års ægteskab kan jeg konstatere, at kærlighed alene hjælper os ikke gennem et langt ægteskab. Det kræver en masse andet - heriblandt familiens opbakning.

Og det er sådan set også en af de bedste gaver vi kan give andre...

Hold fast - lidt endnu...

Kære forældre

Dagens blogindlæg er til jer...
Jer der har gjort en god, vedholden og (for det meste) velovervejet indsats med at opdrage jeres børn.
I har sikkert store børn nu, måske nærmere de sig endda voksenlivet - sådan juridisk i hvert fald - og helt sikkert, hvis de selv skal sige det.

Nu er det tid til, at jeres store indsats skal prøves af - og det bliver den af ungerne. Hele tiden 😃.  Men I kan ikke slappe af endnu. For de store børn, som måske er et helt hoved eller mere højere end jer, er ikke klar til at håndtere livet selv. De navigerer stadig gennem oprørte og til tider utrygge farvande, hvor de påvirkes af jævnaldrende, medier, sekundære voksne eller måske helt fremmede. Og her skal I være deres moralske fyrtårne, som står fast, så de altid kan finde sikkert hjem igen.

For de prøver ikke at være dumme, skrupelløse eller amoralske. Selvom I har haft styr på ordentligheden og værdierne hjemme, kan de altså godt blive presset til at gøre noget, som tydeligt (for andre) strider mod det, de har lært gennem hele livet.
Og lige præcis her må I ikke overlade, det til dem selv at få rettet op. For så risikerer de at gå helt galt i byen. I skal i stedet tage endnu en moralsk snak med dem om bl.a. hvordan situationer kan håndteres, når ordentlighed er i højsædet. Og hvordan jeres kære unge mennesker kan holde fast i følelsen af, hvad der er rigtigt og forkert - selv når de er under pres.

Jeg ved at I har arbejdet hårdt med og for jeres børn igennem mange år - jeg beder jer bare om at gøre det lidt endnu.

Jeg er stolt - også selvom det ikke er alle, der ved det...

Jeg har en aftale med mig selv om ikke at fortælle alt muligt om mine børn på de sociale medier. En aftale mine børn også er meget tilfredse med.

Så når jeg går rundt og er enormt stolt over de mennesker, mine børn er, de gode ting de gør i livet, eller det de gør for andre, så siger jeg det kun min familie eller venner og bekendte, hvis jeg rent faktisk møder disse mennesker - på sådan gammeldagsvis...

Hele den tilgang passer mig fint.
Og så når jeg læser om andres fantastiske unger - om alle de ting de er super dygtige til, de måder de udemærker sig på, eller hvordan de lige har gjort et eller andet totalt hverdagsagtig på en ekstra skøn måde, bliver jeg alligevel ramt på, om andre mon tænker, at mine børn ikke er fantastiske, siden jeg ikke “fortæller” om det til alle på de sociale medier. Eller om jeg ikke er stolte af dem.

Jeg ved jo godt, at det bare handler om min egen forfængelighed i forhold til min omverden.
Men hvis nogle skulle være i tvivl, så vil jeg bare sige til jer... At jeg er super stolt af mine unger. 😉

Gå på opdagelse i dine børns interesser.

Jeg er så heldig, at mine to børn har mange forskellige interesser. Nogle har de til fælles med min mand og jeg - hvilket er en helt fantastik ting at kunne dele. Andre har de helt for sig selv.
Og af og til har jeg lidt svært ved at forstå dem. Altså ikke hvorfor mine unger har de bestemte interesser, men selve indholdet, sproget og betydningen af interesserne.

I går skrev om, hvordan vi skal gå på opdagelse i hinandens interesser og finde ligheder. Det skal vi også i vores børns interesser.
Alt for ofte husker vi at være "ordentlige" overfor de mere eller mindre fremmede mennesker, vi møder - mens vi glemmer dem, der er tættest på og har størst betydning for os. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at vi viser oprigtig nysgerrighed overfor vores børn, deres liv og det, der har betydning for dem.

Spørg fx jeres børn til deres yndlingsmusik. Hvad er det, der fascinerer dem ved netop den musik eller kunstner? Eller hvad er det, der undrer dem mest i deres dagligdag? Hvorfor har de egentlig valgt de fritidsinteresser, der har?
Det skal jo ikke være et forhør, men en dykken ned i deres liv.
Forhåbentlig vil du selv lærer noget nyt - og især om dit barn.

Nej skal ikke være venner!

Jeg har sagt det før - det at være forældre, er det sværeste jeg har kastet mig ud i.
Men selvom noget er svært kan det jo sagtens være sjovt - for det er det så sandelig også.

Jeg har nu to store teenageunger med masse af humor. Vi kan tale om mange ting som fx musik, hår, film eller politik. Det forhold, jeg har med de to skønne unge mennesker, er virkelig noget jeg er stolt af.
Men trods vores fælles interesser og den latter vi deler - så skal vi på ingen måder være venner!

Jeg mener nemlig, at det er rigtigt skidt, når forældre render rundt og vil være venner med deres børn. For venner sætter ikke regler op for hinanden eller sætter grænser for, hvad der er acceptabelt eller ej. De skal heller ikke opdrage på hinanden. Venner er ligeværdige - og det skal børn og forældre ikke være.

Altså som mennesker er vi selvfølgelig ligeværdige - men ikke i forhold til de roller vi skal indtage i familien.  Vi forældre skal virkelig påtage os det ansvar, der ligger i at opdrage børn. Nogle dage er det fryd og gammen - mens det andre dage er temmelig meget op ad bakke.

Så er du mor eller far må du ud og finde dine egne venner 😁 - og være forældre til dine børn med alle de glæder, det også kan indebære.

Tid sammen med storfamilien.

Mine juledage er fyldt med julefrokoster og familiesammenkomster. Ofte bliver jeg spurgt om, jeg ikke synes, at det er alt for meget med sådan et tætpakket program. Jeg vil også gerne indrømme, at jeg igennem årene har haft følelsen af at have for travlt.

Men det er jo min nærmeste familie, jeg tilbringer dagene sammen med. Dem som jeg, selvom vi ikke ses så ofte, har delt liv med gennem mange mange år. Tiden sammen til julefrokosterne bliver brugt på at tale om vores liv og det er fylder her og nu. Det er værdifuld tid.

Derfor sætter jeg også stor pris på at skulle mødes med familien - ikke mindst fordi der kan komme en dag, hvor jeg ikke mere skal til alle de julefrokoster, fordi dem der samlet os, måske ikke er her mere...

Juletrationernes værdi.

I gråvejr er min familie og jeg på vej til den sidste faste juletradition for denne gang, nemlig en altid hyggelig julefrokost med fætre og kusiner.
Det er egentlig ikke fordi, vi holder meget fast i traditioner, men der er dog nogle, som ikke er til diskussion.

Familie- og ikke mindst juletraditioner er på mange måder, de få faste holdpunkter vi har tilbage i en verden under konstant forandring, hvor alt er til diskussion. Derfor giver traditionernes ensformige gentagelser også en ro - noget vi kan være sikre på.
Ofte oplever jeg, at især helt unge mennesker holder meget fast i bl.a. juletraditioner. Det skal være den samme slags mad, samme julesange og samme program som sidste år (og alle år før det...). Og når vi tænker på, at de unge endnu ikke har så megen egen livserfaring til at hjælpe dem med at stå fast i de evige forandringer - så giver det god mening. Det er måske også derfor, at traditioner og genkendelsen har stor betydning for os, når livets mere eller mindre uundgåelige kriser kommer tæt på.

Så julemad, julesange og de mange julefrokoster er ikke kun til glæde her og nu. Det er det, som er med til at rodfæste os og skabe os - samme.

Glædelig jul

Jeg har igennem de sidste par uger ønske alle på min vej en glædelig jul - og I, der læser dette, skal sandelig også have et “Glædelig jul” med på vejen.
Og med glædelig mener jeg helt præcis noget, der bringer glæde til hver enkelt.

For mig er det tid sammen med mine nærmeste, som bringer mig glæde.
Min juleaften skal i år tilbringes sammen med min søster og hendes familie, vores far og min egen lille familie. Og det bringer glæde at dele aften og livet sammen med familien - og helt særligt er det, at opleve julens traditioner gennem børns øjne.

Jeg ønsker, at I alle har mulighed for at opleve glæde i aften og i de næste par juledage.

Julen er hjerternes tid

Julen er hjertens tid... det er i hvertfald en tid, hvor mange af os ønsker nærvær og positiv samvær med familien.
Det er dog ikke altid lige nemt at skulle tilbringe meget (og ofte anspændt) tid sammen med dem, vi så gerne vil holde af, men som vi ikke altid ved hvordan...

Forventninger er ofte høje, når vi træder ind i julehyggestuerne. Og som det så ofte er med høje forventninger, så kan det nemt blive vendt til skuffelser. Derfor er det vigtigt, at vi gør os helt klar, hvad vi kan forvente af julens hjertelige stunder.

Noget, af det vigtigste vi kan gøre, er at være bevidste om vores egen rolle i familiens hygge. I stedet for at blive irriterede over andre handlinger eller ord, kan vi være nysgerrige på, hvad de mener, eller hvorfor de gør, som de gør. Spørg oprigtigt og med et ønske om at forstå.
Vi kan også vælge at se hver enkelt medlem i vores familie med de positive briller. Hvad er det, de er allerbedst til? Hvilke positive elementer er det, de bringer med ind i samværet? Og ikke mindst - hvorfor var det, at du valgte at tilbringe den særlige juletid sammen med dem?
Er det svært, så hold mennesket adskilt fra deres handlinger, dvs. elsk mennesket også selvom du ikke er så vild med handlingerne.

Måske skal vi sætte forventningerne om idylliske klar-til-reklame hygge ned, og i stedet nyde hinandens forskelligheder, og at vi trods alt finder hinanden i julens og hjertens tid.

Kære forældre

Kære forældre

Dit barn kan så meget mere, end du måske tror.
Det kan fx godt bære sin skoletaske selv, binde snørebåndene selv og rydde op efter sig selv. Det kan også sagtens være høflig, tage hensyn til andre og vente på tur - uden at det overhovedet tager skade. Faktisk tværtimod.
Når du stiller alderssvarende og reelle krav til dit barn, signalerer du, at du for alvor har tiltro til dit barn og dets evner - og ikke anser ham eller hende for at være et sølle skvat, som kun kan klare sig i hverdagslivet, hvis du lige løber i forvejen med kosten og fejer alle forhindringer af vejen...

Dit barn kan også sagtens tåle at blive irettesat af voksne, hvis det dummer sig. Det kan sagtens tåle at sige undskyld for fejltagelser. Og det kan tåle at være ked af det - eller endnu være at kede sig. Igen helt uden at du behøver at gøre noget som helst - udover at sige til dit barn, at han eller hun skal stramme sig an, opføre sig ordentligt og havde tiltro til sine omgivelser.

Men dit barn kan ikke rigtig tåle, at du hele tiden ændrer mening, så han/hun ikke ved, hvilke regler der gælder i dag. Det kan heller ikke tåle, at du viser at arbejde, fritidsinteresser eller skærmen er vigtigere end dit barn. Og det har ikke godt af at leve i en verden, hvor de voksne ikke kan enes - og hvor de bruger barnet til at “læsse” af på.

Dit barn skal mærke, at det har værdi, bl.a. gennem de krav du stiller til det, men også igennem den nærhed, hvorved du kan vise din kærlighed.

Jeg ved dog, at det ikke altid er nemt. Så tag pauser til at finde fodfæste i forældrerollen. Det kræver ro til at finde vejen og mod til ikke at følge det, som “alle de andre” siger, er det rigtige.
Men kast dig nu alligevel ud i den udfordring - fordi du kan også så meget mere, end du måske selv tror.

Kan du tåle at være en upoulær forældre?

Det er helt menneskeligt, at vi gerne vil have, at andre synes om os. Derfor er det også menneskeligt, at vi prøver at undgå at blive upopulær. Men hvis du vil være en forældre, som udviser ro - og vil viser dine børn, at de altid kan læne sig op ad dig, uanset hvilket stormvejr de føler, at de befinder sig i, så er du nødt til at kunne tåle at være upopulær.

Som forældre skal vi gerne have et andet overblik end vores børn. Vi skal ikke bare følge deres skiftende holdninger her og nu. Vi skal vise dem vejen, danne dem og lade dem vide, at selvom livet kan virke uretfærdigt eller kaotisk, så står vi plantet solidt i den muld, hvorfra ro, viden om at de overlever modstand og sikkerhed om, at alt nok skal være OK til sidst kommer fra.

Hvis du tør stå fast, når ungerne føler, at deres liv rystes og er svært, så vil de uden tvivl synes, at du er dum og irriterende. Når du ikke føjer dem, så fremstår du måske i deres øjne som gammel og forstokket - som én der på ingen måde ved noget som helst om at være ung.

Men at stå fast og vise dem, at uanset, hvad de synes om dig lige nu - så er du der altid for dem, vil ændre deres måde at komme i gennem livet på.
Fortæl dem, at du vil lytte og prøve at forstå, men du vil mindske krav eller ændrer aftaler, bare fordi det lige kunne passe ind i ungernes planer.

Livets fester

Livet skal fejres!

Det har jeg altid syntes. Nogle mennesker er ikke så glade for at tale om deres alder eller deres fødselsdage. Det er faktisk en skam - for tænk lige over hvad alternativet egentlig er til at blive ældre og have mange fødselsdage...
Jeg håber, at flere vil lære at elske deres alder og deres fødselsdage.

I dag skal jeg sammen med hele min storfamilie - min egen familien, min søster og hendes familie og vores onkler, tanter, fætre, kusiner - fejre min fars 80 års fødselsdag. Derudover kommer hans venner som også er en del af storfamilien.
Jeg glæder mig ikke bare til at fejre min far, som stadig er frisk og rørig - og som jeg tilbringer meget tid sammen med. Jeg glæder mig også til at være sammen med hele storfamilien. For det er mennesker jeg har kendt hele mit liv - og vi ved alle, at vi har et særligt fællesskab sammen.

Men sådanne fællesskab kan godt blive skrøbeligt, hvis der ikke er nogen, som sørger for at holde fast i livets fester - altså sørger for at invitere til større sammenkomster. De er også skrøbeligt, hvis der på den anden side heller ikke er nogen, som sørger for at bakke op om sammenkomsterne og vælge dem til.

I en verden hvor meget er under forandring hele tiden, skaber det tryghed og ro at vide, at familien kan være et fast ståsted. Hvor vi har værdi ene og alene fordi, vi er født (eller gift) ind i familien.

Så lad os fejrer livet sammen med vores familier. Lad os fejrer, at vi har haft endnu et år sammen eller bare at vi har hinanden.