Ligeværdige men ikke ligestillet

"Vi er ligeværdige - men ikke ligestillet."
Sådan sagde ét af de kloge mennesker, jeg er så heldig at omgive mig med en dag. Hvilket lige ramte ned i nogle tanker, jeg har haft i et stykke tid om, hvordan vi er sammen som mennesker.

For jeg er ikke på nogen måde i tvivl om, at alle mennesker har lige meget værdi - og at vi har værdi, ganske enkelt fordi vi er til.
Når vi møder hinanden med den bevidsthed, sker der noget ganske særligt. Min værdi mindskes ikke af at møde andre værdifulde mennesker. Derfor er det også muligt for mig at indgå i mere ligeværdige samtaler eller relationer. Den måde jeg ser andre på ændres også med bevidstheden om vores værd.

Samtidig er jeg klar over, at det har en betydning, at vi ikke er ligestillet.
Vi har ikke de samme forudsætninger i livet
Vi har ikke samme betydning i samfundet.
Vi har ikke samme indflydelse i vores familier, vennekreds, på arbejdspladser m.m.
Vi har nogle gange ikke de samme muligheder.

Den bevidsthed kan også ændre måden vi mødes på. For som Pippi siger: "Når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtelse til at være sød ved andre."
Det betyder for mig, at jeg er opmærksom på om andre mærker deres værd i mit selskab - samtidig med, at jeg er klar over, at vi kan have forskellige positioner. Det hjælper mig også til ikke at føle mig mindre værd sammen med andre, fordi jeg ved, at det er jeg ikke.

I dine øjne...

I dine øjne har jeg set glimt af, den du er bag alt det ydre.
Bag dine ord, din selvsikkerhed og din usikkerhed...

Glimt af alt det enestående, særlige, smukke og fantastiske du indeholder.
Glimt der fylder mig med glæde, håb og entusiasme.

Derfor vil jeg give dig et løfte om, at jeg vil give dig mulighed for at udfolde alt i dig.

Jeg forstår det godt - også når du taler pænt.

Jeg har egentlig stor forståelse for, at vi alle kan komme til at dumme os. Blive presset og sige noget vi fortryder - eller på måder vi fortryder...

Jeg synes dog, at det er rigtigt svært at være den, som skal modtage en sur besked leveret i en temmelig kedelig tone. Ikke mindst når jeg føler mig “uskyldig” i forhold til, hvad end den anden er irriteret over.

For jeg forstår faktisk godt alvoren og vigtigheden af det andre gerne vil fortælle mig - også selv når de siger det pænt og roligt. Eller rettere sagt... jeg forstår dem ikke bedre, når de taler ned til mig, kalder mig navne eller gør grin med mig.
Måske ved jeg ikke helt, hvordan den anden opfatter verden, eller hvorfor de reagerer som de gør. Men mød mig med tålmodighed, venlighed og tillid til, at jeg rent faktisk gerne vil forstå - så tror jeg, at vi kan blive bedre sammen.

Jeg vil bare gerne tages seriøst.

Min teenagedatter, som har tilbragt påsken på kursus i bl.a. ledelse og demokrati, sagde i dag til mig, at det sværeste ved at være tilbage i hverdagen er - at hun ikke føler sig taget seriøst.

I hele påskeugen har hun været i samtale med jævnaldrende og voksne om emner som værdier, anerkendende udforskning og ledelse af sig selv og andre. Der har været tid til energiske samtaler og stille refleksion. Men vigtigst af alt, har hun oplevet, at der var en oprigtig nysgerrighed for at forstå hinanden - og tid til at forstå sig selv.

Den oplevelse er åbenbart ikke lig den, hun har i hverdagen med jævnaldrende skolekammerater.

Det fik mig til at tænke på, hvordan vi møder hinanden.

For jeg er overbevist om, at vi alle gerne vil tages seriøst - også når vi har det sjovt sammen. Vi vil gerne mødes med oprigtig nysgerrighed, hvor vores samtalepartner er interesseret i, hvad der har betydning for os - og hvorfor. Og ikke tillægger os intentioner, holdninger eller svarmuligheder. 

Når vi tager hinanden seriøst, fokuserer vi også meget mere på, hvad den enkelte person byder ind med her og nu. Ikke hvad de har lavet engang - eller ikke har lavet endnu. Hvem de kender eller ikke kender. Hvad der har oplevet - eller hvad de endnu har til gode... For det er altsammen målestokke, som kan bruges til at sortere mennesker. 

Jeg vil gerne tages seriøst ene og alene fordi, jeg er - og jeg vil meget gerne møde andre på de samme vilkår.

Du kan ikke hjælpe nogen om bord på et tog, der er kørt...

Prøver du (i bedste mening selvfølgelig) at få andre til at bruge dine erfaringer til at træffe deres beslutninger ud fra?
Det kan være, at du gerne vil have, at din datter kender til din uddannelseshistorie - og ikke træffer de samme valg, som du gjorde. Eller at din bror lige huskede, hvordan det gik dig, dengang du søgte det der spændende job - og fik det.

Selvom dine intentioner med at dele erfaringer sikkert er rigtige gode, så er det jo netop dine erfaringer  - ikke deres.
At ville have at dine omgivelser gør det, der var rigtigt for dig, er ikke altid en hjælp. For de er ikke dig, og situationen er ikke den samme. Det svare lidt til at ville hjælpe dem ombord på et tog, der allerede er kørt.

I stedet skal du hellere hjælpe dem med at finde deres eget tog, som kan bringe dem lige derhen, hvor det giver mening for dem...

Hold hovedet højt...

Nogle gange står vi i situationer, hvor vi føler os gjort til grin eller udstillet. Og nogle af de gange er det jo faktisk sådan, at andre opfører sig på måder, som slet ikke er i orden. 

Det ændrer dog ikke på, at vi især i de situationer er nødt til at holde hovedet højt. 

For der er ingen, der definerer vores eget værd - udover os selv. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Men prøv nu alligevel. 

Og hjælp andre med at gøre det. Hjælp dem med at se alle de gange og måder, hvor de har strålet. Hjælp dem med at se, hvordan de rent faktisk kan komme godt igennem en dum situation. Og hælp dem med at se situationen fra flere sider...

Så bliver det trods alt nemmere at holde hovedet højt. 

Anerkendelse har virkelig betydning.

I dag havde jeg glæden af at opleve min mand få en fin anerkendelse for sit engagement i frivilligt arbejde gennem flere årtier. Noget jeg blev ganske rørt over.

Vi må nemlig ikke underkende, hvad anerkendelse kan have at betydning - hverken for os personligt eller for vores omgivelser. Prøv bare at tænke på alle de mennesker, som du møder næste dagligt, der gør et eller andet ekstra for andre.

Janteloven skal kastes langt væk, og vi skal i stedet vælte os rundt i begejstring over, alt det som nogle "gider" at gøre. Ikke bare forbi vi så håber, at de gider gøre endnu mere, men fordi de gør en forskel i vores liv. Det er ofte ikke deres enkelte handlinger, men summen af alle de små forskelle.
det bliver tilsammen til noget, som vi vil savne, hvis det var væk.

Derfor skal vi huske at anerkende alt det gode mennesker omkring os gør. For det har større betydning for både dem og os, end vi helt er klar over. Og selv de mest engageret ildsjæle vil få et ekstra boost af vores anerkendelse.

Den grimme smag af sladder.

I dag blev prins Henrik begravet - og siden hans død for en uge siden har mere eller mindre kendte mennesker samt medierne stået i kø for at rose ham og hans levevis. Hvilket må sige at være noget af  en kovending i forhold til, hvordan mange ellers har yndet at omtale prinsen.

Nu er han desværre ikke den eneste, som medier og os andre har langet ud efter... Af og til kan det virke, som om, at det er en  hel folkesport.
Der er bare ingen undskyldning for at gøre grin med, tale grimt om eller nedgøre andre - heller ikke selvom de er kendte.

Jeg prøver at have fokus på ikke at sladre om andre eller tale grimt om dem. Men sådan har jeg beklageligvis ikke altid været. Der var engang, hvor jeg for at passe ind (og måske fordi jeg ikke tænkte, at det betød så meget) - gerne delte historier om andre mennesker, både de kendte, og dem jeg kendte. Jeg havde næsten en stolthed over de historier, jeg havde kendskab til - og kunne dele med andre.

Det stoppede dog en dag, da jeg sad sammen med en gruppe nye studerende, hvor jeg var deres tutor. Én i gruppen havde lige en god (og mindre flatterende)  historie om en velkendt politiker. Da pointen i historien ramte forsamlingen, brød latteren ud. Pånær hos en enkelt... som viste sig at være politikerens niece. Til trods for at det ikke var mig, der havde fortalt historien kan jeg stadig huske skammen over at have deltaget i nedgørende og latterliggørende sladder overfor for et menneske, hvis  familiemedlem jeg sad ansigt til ansigt med.

For hold da op, hvor giver sladder en dårlig smag i munden! Når vi mærker efter, så føles det ganske ubehageligt at behandle andre på den måde. Oplevelsen var så markant for mig, at jeg ændrede min måde at være sammen med andre på - og ikke mindst måden hvorpå jeg talte om andre.

Selvom jeg stadig kan huske, hvordan skammen skyllede igennem min krop dengang for mere end 20 år siden - så er jeg glad for, at jeg for alvor mærkede, hvad at være en sladder-budbringer gjorde ved mig.

En ordentlig diskussion.

Hårde ord og urokkelige holdninger... Bliver du også ramt at disse, når du begiver dig ud i diskussioner?  Jeg gør i hvertfald.
Det er ender ofte med, at vi enten afholder os fra at gå ind i en samtaler, der kan blive til en diskussion - eller får os til, selv at bruge den hårde retorik.
Men det må endelig ikke holde os tilbage. Der er så meget viden, forståelse og inspiration at hente, når vi indgår i diskussioner med andre.
 Vi skal dog huske at diskutere ordenligt...

Vær nysgerrig 

Når du taler med nogle, som har helt andre holdninger, erfaringer eller syn på livet end dig så vær oprigtig nysgerrig. Hvad mener de egentlig? Hvad har deres erfaringer lært dem? Hvad har I tilfælles, som kan bruges til forståelsen af hinanden?
Spørg, spørg, spørg. Og lad være med at antage, at du kender livet fra deres side. Da vi var børn, vidste vi godt, at der endnu var meget vi ikke vidste. Derfor spurgte vi også meget mere, og med en åbenhed overfor de svar vi fik, der hjalp os til at lære noget nyt.

Del ud

For at diskussioner kan udvikle os må alle parter deltage - ellers bliver det jo bare ensidig historie. Så vær ikke bang for at dele ud af dine holdninger og erfaringer. Fortæl gerne hvordan dine oplevelser påvirker dig.
Men husk også at du ikke bringer dig selv noget nyt - udviklingen sker i samtalen med andre. Du har to øre, men kun en mund. Det betyder i bund og grund, at du skal lytte dobbelt så meget, som du taler 😉.

Takt og tone

Hold dig på egne banehalvdel... Lad være med at fortæl din diskussionsmakker, hvad hun/han synes eller mener. Er du i tvivl, så spørg!
Husk dine gode maner. Hold diskussionen i en pæn tone med et ordentlig sprog. Det er helt i orden at blive engageret, men du kan lukke ned for så meget ny viden, hvis du råber eller taler nedladen.
Den gode tone hjælper alle med at kunne kommer frem med deres synspunkter.

Ordentlighed i demokratiet

Valgdagen er veloverstået. Næsten alle kommuner og regioner har fundet frem til vinderne - men enkelte steder er valggysere stadig i gang. Det er noget af det spændende ved at bo i et demokratisk land, hvor resultatet ikke er givet på forhånd.

Desværre ser jeg også direkte dårlig opførsel mange steder. Det er helt i orden, at politikerne ikke er enige... politisk. Men at de latterliggør, lægger fælder for og taler nedladende om hinanden, det er ikke i orden.

Jeg ønsker mig, at de mennesker der skal være repræsentanter for os alle sammen i vores dyrebare demokrati, går foran som gode rollemodeller. Jeg ønsker, at de har en opførsel - politisk, professionelt og personligt, som er værd at efterleve.
Samtidig er jeg bevidst om, at jeg ikke kan stille det ønske, hvis jeg ikke også selv er villig til at udvise integritet og en høj personlig og professionel standard.

Det er derfor mit håb, at vi alle vil tage os selv og hinanden mere alvorlige  - og behandle vores medmennesker med respekt og forståelse. Det kunne revolutionere den politiske dagsorden.