Naturen i hverdagen.

Jeg bor sammen med ca. 100 unge mennesker på en naturskønt plet med vand, skov og god plads.

Her er ro og blikket kan vandre langt.

Hver morgen står vi op til solopgangens røde skær over fjorden, som hilser os og en ny dag velkommen.

Stedet her gør noget godt for os alle. Her er ro til at starte dagen med eftertænksomhed. Og her er ro til at finde os selv igen efter dagens travle aktiviteter.

Som moderne mennesker må vi ikke glemme, hvad naturen gør for os. Den omfavner os, når vi har brug for det. Den giver os udfordringer, når vi har lyst til at prøve kræfter af. Samværet og nærværet i naturen giver os mulighed for at udforske sider af os selv, som ikke lige dukker frem i hverdagens travlhed.
Derfor må vi også øve os i at komme ud, kigge op og være tæt på naturen. Ikke bare fra tid til anden - men igen og igen...

Lad os mødes i enkelthed.

I dag havde jeg fornøjelse af at tilbringe et par timer sammen med en flok skønne teenagere. Vores plan var såre enkelt... Vi skulle ud i naturen og bevæge os - og synge en masse sange samtidig. Vi fulgte stierne og skiftedes til at vælge sange.

Det kan jo næsten lyse som en gammel "Far til fire"-film, hvor de alle traver i takt og synger af lungernes fulde kraft.
Så var det dog ikke, men vi var mindst lige så glade.

For der noget særligt i at mødes i enkelthed. Uden at skulle vise eller bevise sig. Men bare at være og hygge sig sammen.

Kig ud for at kigge ind.

I skyernes bølgende rejse over himlen og i solstrålernes dans mellem skovens træer har jeg ofte mødt mig selv. Når jeg har fundet udsyn - helt konket - har det åbnet op for nye forståelser af mit indre.

Når jeg giver mig selv tid til at kigge ud over havet eller landskabet omkring mig, fyldes jeg af en indre ro og forståelse af, hvem jeg egentlig er. Kernen af mig træder frem, når blikket strækkes ud i de vide horisonter. Måske fordi jeg mærker, at jeg er en del af noget så meget større end mig.  Noget som ikke bare kan kontrolleres af mig eller andre mennesker.

Så sæt tid af til dig - gå udenfor og lad blikket vandre mod horisonten - og oplev nye sider af dit indre.

Oaser tæt på.

Lige bag ved mit hjem ligger der en lille haveforening, hvor jeg elsker at gå ture.
Jeg startede min dag derover sammen med min hund. Inden dagen for alvor gik i gang, kunne jeg i denne lille oase, som nærmest ligger i min baghave, finde ro til tanker og refleksion.

For der var virkelig ro. Jeg gik mellem blomstrende haver, mens byens støj var lagt på afstand, og vinden blæste mod min hud.
Om vinteren er selv samme sted en stjernfyldt oase, hvor mørket kan omslutte mig på en beroligende måde.

Ofte kan vi drømme os langt væk for at få ro og anderledes oplevelser. Men kig dig omkring - måske har du ligesom mig en oase i baghaven, der kan give dig et frirum lige præcis, når du har brug for det.

Jeg er mig i naturen

I naturen er jeg afslappet og rigtig meget mig selv. I en travl hverdag glemmer jeg desværre, hvor skønt det er at være udenfor. Derfor kommer jeg i perioder til at nedprioritere det. Men når jeg tilbringer tiden i naturen, er fordelene utrolig mange.

Jeg elsker, at jeg ikke er i centrum i naturen. Næsten alt er så meget større end mig. Jeg er bare en del - og jeg bestemmer intet. Hvis det er koldt eller blæsende, så er det ligemeget, hvad jeg synes om det. Mine meninger ændrer ikke på noget. Jeg kan få det bedste ud af det, men jeg er nødt til at acceptere naturens tilstand.

Det er også som om alting går langsommere, når jeg er i naturen. Jeg oplever at tiden nærmest står stille. Dagens gang mærkes mens solen bevæger sig over himlen, men ikke som en stressende faktor. Det virker derimod som en rolig påmindelse om, at vi ikke styrer tiden. Når jeg er i naturen bevæger jeg mig oftest til fods, så jeg oplever også alt tættere på. Bliver jeg nysgerrig på noget, kan jeg stoppe op og undersøge det. Jeg har tiden til at være til stede i nuet.

Og at der er højt til "loftet" betyder meget for mine tanker. Det er som om, de bedre kan folde sig ud og svæve frit i den frie natur. Det er her jeg er mest kreativ og har de dybeste tanker. Hverdagens problematikker virker også mindre, når jeg sidder og stirrer på bølgernes skulpen.

Så når jeg lever mit det gode liv, er naturen en stor del af det. Det er her jeg møder sider af mig selv, som glemmes i hverdagen.

Passer du på vores natur?

Et af mine yndlingssteder, da jeg var barn, var markerne og naturen omkring den lille gård, hvor min farmor og faster boede. For mig var det en stor verden med masse af muligheder for udfoldelse. Allerede dengang var man begyndt at måle ud til E20-motorvejen, som i dag løber tæt på gården. Jeg kan huske, at jeg var ærgerlig over, at vejen skulle skære igennem mit fristed. Selvom jeg nu sagtens kan forstå, at Sorø by ikke kunne blive ved med at danne rammer om al den trafik, som går fra Slagelse til Ringsted...

Jeg tror, at jeg var som de fleste børn - jeg elskede at være i naturen og udfolde min fantasi i de vide rammer. Som voksen har jeg tilbragt meget tid sammen med børn i alle aldre, og jeg har også oplevet, at børn ofte har et særligt forhold til naturen. De synes, den er fascinerende og vil meget gerne passe på den. Og når nogle voksne glemmer at passe på naturen, tænker jeg, at det måske er fordi, de tilbringer så lidt tid i den.

Men vi er jo en del af en verden større end os selv. En verden som er meget mere end menneskeskabt. En verden som har en guddommelig skønhed, er nærmest kan tage pusten fra én.

I dag da jeg gik gennem en skov, hvor anemonerne blomstrede frem, træernes knopper var ved at springe ud og egerne legede, tænkte jeg, at jeg ønsker, at mine børnebørns børnebørn skal kunne opleve det sammen. Derfor er det så vigtigt, at vi hver eneste dag tænker over den måde vi behandler vores jord og vores natur på. Vi er en del af naturen og den er en del af os.

Tag børnene med ud

I min haven står det hele på spring. Planter vokser op, og blomster folder sig ud. Selvom jeg har set det så mange gange før, fyldes jeg atter med begejstring og forundring over naturen. Den begejstring og forundring deler jeg gerne med andre - ikke mindst med børn.

For børn skal væk fra skærmene og ud i virkeligheden. Selvom jeg er tilhænger af, at viden kan og gerne skal findes alle steder - også på nettet, så skal viden ikke bare læses, den skal opleves. Og når vi er ude i naturen eller haven, så oplever vi fx, hvad solens varme gør ved planterne. Vi oplever, at vi undres og nye spørgsmål dukker op. Og så skal vi snakke med hinanden, om det vi ser og vores spørgsmål. Vi skal have modet til at sige, det vi ved, og ikke at ty til Google i frygt for at sige noget som ikke er helt rigtigt.

Husk at børnene også kan svare på mange undrespørgsmål - og i gennem deres svar vil vi opdage nye perspektiver. Vi voksne skal huske, at der ofte er flere svar på vores spørgsmål, og at vi ikke nødvendigvis er de klogeste.
Og når vi sammen erkender noget, vil vi huske det endnu bedre, fordi svaret bliver kædet sammen med sanserne. Vi og vores børn vil fx huske, at anemonerne er forårsbebuder, fordi vi har stået midt i det grøn-hvid tæppe i skoven. Eller at træerne bøjer sig efter viden, når vi har været ude i efterårsblæsten.

Så giv dig selv og dine børn den gave, det er at komme ud, stille spørgsmål og finde mulige svar.