I pauserne finder jeg mig selv

Der er varm te i min kop og ro omkring mig. Hele huset sover endnu. Sådan har mine morgener været igennem mange år - og jeg elsker den alenetid, jeg har her.

Faktisk har jeg den kun lige nu, fordi vi har ferie. Vores morgenrutiner har nemlig ændret sig, fordi vi er flyttet. I hverdagen er det min mand, der står først op, og så er det børnene, som skal op. Som morgenmenneske er jeg oppe sammen med dem, men der er ingen ro. Der er en morgenhektisk stemning. Og først når de er ude af døren ved 7-tiden, falder der ro over huset.
Misforstå mig nu endelig ikke. Jeg elsker tiden sammen med min familie - også hverdagsmorgenerne.  Jeg savner bare den rolige start på dagen. Tiden til ro og tanker inden de andre vågner.

For selvom jeg elsker at være sammen med andre mennesker og stortrives, når der sker alt muligt omkring mig, så kan jeg bare bedre lide, den jeg er, når jeg har tid og mulighed for pauser.
Pauser uden forpligtelser, pres og ansvar. Pauser til bare at være mig og være i nuet.
Det er i pauserne, jeg finder mig selv - eller måske genfinder mig selv. Det er her, der kommer ro og orden på alle mine tanker. Det er her, jeg er helt mig selv.

Jeg tror, at mange af os glemmer at holde pauser. Måske fordi vi er gode til at tidsoptimere. Og umiddelbart virker pauser jo ikke særlig produktive. Gennem til tider bitter erfaring har jeg dog lært, at tiden mig selv er værd at prioritere. Men det har ikke været nemt. Men det er, det som er vigtigt sjældent.

Slow living - hvornår?

Jeg tror, at rigtig mange mennesker godt ved, at de ville både fysisk og psykisk ville have godt af at leve lidt langsommere. Det er bare ikke altid lige til at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. For der er jo ting, som skal nås og gøres. Og så er der alle de ting, som vi måske slet ikke har lyst til at opgive...
Fx er det med at være virksom er faktisk noget jeg trives med.

Men slow living behøver ikke være alt eller intet. Du kan sagtens vælge slow living til i bestemte tidsrum - og leve dit "normale" liv resten af tiden.

I mange år har jeg stået op før min familie (og ja - jeg er et A-menneske, så det er ikke så svært) og har skabt mig rolige stunder, før dagen for alvor gik igang. Det er her, hvor jeg siddende i min sofa med en kop kaffe har tid til at kigge ud af vinduet. Måske opdager jeg skyernes bevægelse over himlen. Måske hvordan havens planter langsomt vokser frem - eller langsomt mister bladene. Det er en tid, hvor jeg selv bestemmer tempo og indhold. Hvor jeg har ro omkring mig (altså ikke sociale medier, tv eller lign.), og hvor tanker derfor kan dukker frem og flyve væk igen uden at være del af en større plan.

Slow living kan også være gåture efter arbejde, som ikke handler om puls eller distance, men bare om at komme lidt væk fra alt det, vi ellers skal og nyde øjeblikket.
Eller som eleverne på min efterskole elsker at gøre, når bare der er den mindste smule sol - at smide sig på et tæppe på græsset sammen med gode kammerater og lave absolut ingenting. Det betyder ikke, at eleverne på nogen måde er dovne (faktisk tværtimod), men de har husket glæden ved dette "ingenting".

Faktisk tror jeg at de fleste menneskers dagligdag giver mulighed for denne slags pauser - hvis vi bare er interesseret i at finde dem. Og når vi tager os tiden til at tage det roligt og sætte tempoet ned og bare være, så tror jeg også, at vi møder os selv og andre med mere overskud og venlighed.

Den ene fod foran den anden

Der er mange glæder ved at gå. Ved simpelthen at sætte den ene fod foran den anden.

Jeg har på gåture haft de bedste samtaler... både med mig selv om med andre.
Og at følges ad - alt gå ved siden af hinanden er helt særligt.

Det kan give en følelse af at have et fælles mål, selvom ingen måske helt ved, hvor fødderne fører os hen. Og når vi netop ikke ved det, så kan det give følelsen af at være på eventyr og prøve nye veje sammen - også selvom I allerede kender parkens stier eller vejenes forløb.
Gåture giver plads til pauser og eftertænksomhed - og til bare at være stille sammen. Pladsen mellem to der vandrer sammen er fleksibel og tilpasser sig omgivelserne, samtidig med at den er nærværende og tryg.
Gåture kan styrke relationer og skabe samhørighed - måske bare fordi, de bliver noget særligt vi har sammen.

Og på mine gåture alene har jeg mærket vindens susen om mig - mærket at få blæste mine tanker igennem. Der midt mellem himmel og jord har naturen hjulpet mig med at sætte ord på det, der fyldte her og nu. Og hjulpet mig med at slippe det selv samme fri igen.

Hvad har gåture givet dig?

Find lysglimtene i din hverdag

Mange af de jobs, jeg har haft gennem mange år, har budt på travlhed - og en hel del af den... Samtidig har jeg haft et ligeså travlt fritidsliv.

Og jeg har været vild med begge dele - for det meste.

For én af de bagsider der er ved at have meget travlt, er at overskuddet og forståelsen for andre ofte svinder ind i takt med, at det ydre travlhedspres øges...

Og for mig har det ofte betydet, at jeg ikke helt levede på den måde, jeg virkelig ønskede og heller ikke udlevede de værdier, jeg gerne ville. Jeg har simpelthen ofte været under et for stort pres til helt at agere, som jeg ønskede.

Når man, som jeg, oplever det med sig selv, så er det på tide at stoppe op... trække vejret og tage det mere roligt. Men det er nemmere sagt en gjort. 

Jeg er sikker på, at mange der har stået i samme situation som jeg, også lige som mig har læst eller hørt en masse om, hvordan vi lige kunne få mere overskud og ro i vores liv. Det er bare ikke altid sådan lige til at stoppe op, når man føler, at det hele går lidt for hurtigt - og når det måske virker en lille smule uoverskueligt at springe af i farten.

Derfor er mit bedste råd til en mere rolig hverdag - at gå efter de små lysglimt. Dem du kan opleve, når du fx

• går en lille tur
• tager en pause hvor du bare kigger ud af vinduet
• tillader dig selv bare at falde i stave
•  stopper op og nyder naturen omkring dig

Når du begynder at lede efter de små lysende huller, så vil du opdage, at du faktisk har en masse af dem lige omkring dig.

Ventetiden

Adventstiden er ventetiden - venten på "Herrens kommen", som det meget højtideligt hedder sig i kristendommen.

Og der sidder sikkert også mange børn rundt om i landet og venter spændt på at de sidste 8 dage inden jul snart er gået--- og forældre som stresser over, at de kun har 8 dage til at nå alt det, som endnu ikke er nået.

Fordi jeg i mange år har arbejdet med børn og unge - og i mange år har arbejdet meget, så forstår jeg godt begge sider.
Men de fleste af os mangler hverken nye ting (gaver) eller mere mad, vi mangler tid. Tid sammen, tid til refleksion og tid til at nyde at vente på noget godt.

Lad os derfor bruge ventetiden til at være sammen og vente sammen. Behovsudsætte. Vente. Være sammen. Vente. Finde ro sammen. Vente.
Fordi vi kan - og fordi vi har godt af det.

Pauser danner rammer.

Det er mellemrummene, der gør at vi kan få øje på hver enkelt blad på trænerne kroner. Og det er pauserne mellem tonerne, der skabe musikken.

Så det vi ofte ser som ingenting, eller noget uden større betydning er netop med til at skabe rammerne om vores liv.

Prøv at lægge mærke til, hvad pauser i din dag eller i dit liv gør for din oplevelse af indholdet...

Husk pauserne.

Jeg er sødest, når jeg får pauser... Sådan er det bare 😏
Og sådan er det med alle de mange mennesker, som jeg har haft fornøjelse af at møde i mit liv.

Desværre er der en hel del som ,ligesom jeg selv, glemmer, at det rent faktisk er det, vi trænger til.
Og det handler ikke kun om FOMO for mig, men også om at jeg glemmer at mærke efter... Nogle gange fordi jeg tror, at det forventes af mig, at jeg har overskud til et tætpakket program - hele tiden.

Men jeg elsker mine pauser - ligeså meget, som jeg elsker tiden sammen med andre. Og jeg elsker den version af mig selv, som jeg er når jeg har taget pauserne.

Derfor taler jeg ofte med andre om at huske pauserne. For når vi møder hinanden, som den bedste udgave af os selv, så enes vi bedre, ser hinanden mere og kan give mere til fællesskabet.

Glem dig ikke.

Jeg synes, at jeg møder rigtig mange mennesker, som har mere travlt, end det er godt for dem.
For nogle skyldes det arbejdspres, for andre deres fritid - og så er der selvfølgelig også dem, der ikke bare har virkelig travlt på arbejde, men også forstår at fylde deres private kalender til bristepunktet. - It takes one to know one...

Men uanset hvad det skyldes, så møder jeg dem i samtaler, hvor de lyder til at have glemt sig selv.
De har glemt, dem de er, når de har tid til at trække vejret, kigge stille ud af vinduet eller bare sidde i lang tiden uden at skulle noget.

Og at glemme sig selv, er vel en af de værste ting, der kan ske for os... For hvor går vi hen for at finde os selv, når vi ikke mere ved, hvor vi er?

Det er på ingen måde fordi, jeg har svaret... men måske skal vi huske os selv og huske at finde tilbage til de steder hvor vi er allermest os selv. Så kan vi ihvertfald starte der, når vi er ved at blive glemt...

Tid har stor betydning for den vi er...

Jeg tror, at tid har meget stor betydning for dem vi er. Ikke bare fordi tid kan bringe erfaringer og viden med sig... men fordi vi er tættere på os selv, når vi har tid nok til at være det.

Desværre er mange af os alt for ofte i alt for stort tidspres. Og vi prøver at agere så godt som muligt i de snævre rammer.
Men når tiden er "uendelige og helt vores, så dukker smukke og interessante sider op af os selv.

Derfor tager det og kræver det tid at lære os selv at kende. Og er det ikke et bekendtskab, som er tiden værd?

Har du lige en halv time?

Jeg ved godt, at du har travlt. Det har jeg også - ligesom de fleste af de mennesker jeg kender...
Men har du ikke lige en halv time til det vigtigste i dit liv? Nemlig dig!

Det kan godt lyder en lille smule plat, men jeg oplever desværre alt for tit, at vi ikke tager tid til os selv. Det gælder i høj grad også mig selv!
Men når jeg gør det, så føles det bare sååååå godt.

Derfor har jeg et par spørgsmål til os i dag - dig og mig...

Hvordan har du det med at bruge tid på “kun” dig?
Ikke noget som på nogen som helst måde handler om andre mennesker eller noget de kan få fordel af. Men tid til dig helt alene.

Hvad vil du bruge din egen-tid på?
Hvad er det, som vil give både mening og værdi for dig. Det behøver ikke være noget, som andre kan forstå - og du behøver ikke sige det højt til dem.

Måske kunne du bruge noget egen-tid på at svare på sprøgsmålene - og så er det bare at komme i gang. 😉

Er der ro i stormvejr?

Af og til rammes vi af stormvejr i vores liv... Stormen kan have mange former og navne. For nogle er det dødsfald eller skilsmisser, mens det for andre er voldsom modstand eller forandringer.
Vi kan ikke sammenligne betydningen af hinandens stormvejr eller kategorisere dem efter, hvor voldsomme de føles for den enkelte.
Det er dog rimeligt sikkert, at ingen af os går gennem livet uden at blive ramt af “vejrforhold”, der kan være svære at håndtere.

Mens livet blæser om ørene på os, kan det være betryggende at huske på, at selv de vildeste storme passerer forbi og har stopper. Det er heldigvis kun noget midlertidigt, også selvom det kan være svært at tro på, når du kæmper med overhovedet at kunne finde fodfæste.

Du kan også følge det råd, som altid høres i nyhederne, når naturen raser, nemlig - at søge indedørs. Brug noget tid væk fra, hvad der nu er ved at blæse dig omkuld. Det kan være svært at tænke klart eller finde hoved og hale i en situation, hvis vi hele tiden er ved at blive væltet. Luk verden lidt ude og find ro i dit eget selskab.

Underligt nok kan vi ofte mærke en fornyet indre ro, når livet for alvor har rusket os op. Når vi har gennemlevet noget, vi hverken ønskede eller måske troede, at vi kunne klare. Selv i de voldsommeste storme er der ro at finde - og vi har brug for den, for det er efter stormen, at vi virkelig skal vise, hvad vi har i os.

For det er ganske særligt at vågne op den første dag efter stormen har lagt sig. Det er her, vi skal til at finde ud af, hvordan vores omverden nu ser ud. Hvad er flyttet væk? Og hvad er kommet til? Og hvad er det præcis, vi skal gøre?

Hvor er din oplader?

Jeg har genfundet et stille hjørne af mit hjem. Nu kan det lyde som om, at jeg har et kæmpe hus, som jeg ikke helt kommer rundt i hver uge - og ups der var da lige et hjørne, jeg ikke har set længe... Men sådan er virkeligheden heldigvis ikke.

Men jeg har genfundet et hjørne med udsigt til haven, som er en lille smule huleagtig og meget hyggelig. Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er at sidde her.

Det er et sted, hvor jeg kan trække mig tilbage fra en ofte hektisk hverdag. Her er tiden helt min egen. Det er her, jeg får et pusterum og lader op. Hvilket selv et meget ekstrovert menneske som mig har brug for.
For jeg vil gerne så meget - og give meget, men det er ikke muligt, hvis ikke jeg husker at passe på mig selv. Ofte stiller vi meget store forventninger til os selv og bliver skuffet, hvis vi ikke lige har overblikket eller overskuddet til at indfri dem. Derfor skal vi huske pauser i små hyggelige hjørner gemt væk fra omverden.

Hvor lader du op inden, du går ud i verden med de bedste intentioner for os andre?

Giv mig lige et øjeblik

I nærheden af mit hjem er der en tidligere jernbane, som nu er lavet om til en sti. Stien løber bl.a. på toppen af høje skrænter og skærer sig igennem boligområder, hvor jeg kan se huse og haver m.m. fra en helt anden vinkel end ellers.
Det minder mig om, at når jeg stiller mig steder, hvor jeg har udsyn, så giver det ro og overblik.

Jeg bruger mine gåture på jernbanestien til at minde mig om, hvad der bl.a. skal til for at få ro og overblik ind i min hverdag.

Men nu har jeg ikke sådan et højt sted på min arbejdsplads, som kan give udsyn over hele organisationen. Men det kan pauser til gengæld.
Når jeg trækker mig lidt tilbage og giver mig selv øjeblikke til eftertænksomhed hjælper det mig med at træffe bedre beslutninger, være mere rolig og have et overskud til mennesker og de ofte uventede situationer, som hverdagen også byder på.

Vi må ikke glemme at tage de øjeblikke i hverdagen. Det er dem, der giver os det, vi ofte sukker efter i hverdagen.

Poesi har stadig betydning.

Aftenroen er ved at indtage mit sind og mine omgivelser. Det giver mulighed for at lade tankerne vandre.
I denne proces bliver jeg mindet om, at ikke alt behøver at være lige til at forstå. Når tankerne bliver udfordret sker der nye ting inden i.
Så jeg griber en gammmel digtsamling fra før, jeg blev født, skrevet af en poet, der levede på den anden side af kloden under ganske andre levevilkår end mine.
Ordene på siderne er egentlig nemme at forstå, men deres sammensætning gør, at jeg alligevel må arbejde for at forstå budskabet.

Poesien er stadig balsam for sjælen trods fraværet af de logikker, vi moderne mennesker gerne vil læne os op af.

Har du husket at lave ingenting?

Weekenden lakker mod enden, og for mange af os kalder et krævende arbejde på os i morgen tidligt.
Og selvom det kan være inspirerende, givende og motivende at have et arbejde, hvor vi byder ind med vores forskellige ressourcer, så kan det også være en smule anstrengende. Lad os bare være ærlige.

Til trods for mange af os glæder os til alle de aktiviteter, vi af egen fri vilje og lyst kan fylde vores weekender med - er det også vigtig, at vi husker at lave absolut ingenting.

Ingenting kan sagtens være at gå en tur (uden mål eller formål), hyggelæse en bog (som vi slet ikke ved, om vi bliver klogere af) eller bare stirre ud i luften (uden at det har noget med meditation at gøre).
Du ved, at du har lavet ingenting, når du virkelig skal tænke grundigt over, hvad du har lavet i løbet af dagen eller hele weekenden.

Jeg er slet ikke fortaler for, at vi "spilde" livet eller undgå at sætte vores egen personlige mål, så vi kan risikere bare at blive opslugt af andres mål. Men vi har ikke godt af at have travlt konstant. Alt for mange er hele tiden på overarbejde. Fritidslivet skal tage sig godt ud i sammenligning med andre liv.
Men det er i pauserne vi mærker os selv - og finder os selv. Når roen får lov til at omslutte krop og sjæl, kommer en indre sandhed om, hvem vi er frem. Det er også her, at vi finder ud af, at vi har værdi - selvom vi ikke præstere hele tiden. At vi er gode nok, bare fordi vi er til.

Så, hvis du ikke har husket at lave ingenting, så er det tid til det nu. Læn dig tilbage og smæk benene op.
Nogle gange er det bedste vi kan gøre for os selv netop at gøre ingenting.

Indgangen til årets anden halvdel

Det er første dag i året anden halvdel...
For et halvt år siden var der mange, der havde samtaler eller tanker om, hvad de ville forbedre eller stramme sig an med. Gad vide orden det går med det?

Mange af vores tanker og løfter til os selv, er desværre nok blevet glemt i en travl hverdag. Og selvom jeg ikke er tilhænger af nytårsforsæt, så synes jeg, at vi skal huske på de løfter, vi giver os selv. Vi skal ikke glemme det, som åbenbart var vigtigt nok at sætte som mål. For ofte har de mål handlet om, at vi i bund og grund skulle passe bedre på os selv.

Så hvordan går det lige med de der forsæt? Er de blevet glemt? Hvis de er, og hvis de har værdi for dig helt personligt, er det så ikke tid til at kigge på dem igen? Med ferien skulle du gerne leve i et andet tempo, hvor der er mere tid til dig. Hvad er det så, du trænger til at gøre for dig selv?
Er det noget med lange rolige gåture? Eller tid i hængekøjen sammen med god litteratur? Måske er det middag med dem, der står dig aller nærmest.
Hvad end det er, skal det have værdi for dig. Ikke noget med at skulle smide 10 kilo for at andre vil synes, at du ser bedre ud i en bikini. Eller får læst noget, som kan imponere vennerne. Det skal handle om det, der giver mening for dig.

Brug denne indgang til årets anden halvdel på at passe på dig selv og finde tiden til det, der har værdi for dig.

Ferie - uanset vejret

I dag blev det min tur til at efterlade et ryddet skrivebord og en noglelunde tom mailboks de næste 4 uger. En meget velfortjent ferie ligger lige for fødderne af mig nu.

Hele dagen har regnen trommet på ruderne, og der er intet, der tyder på, at de næste dage bliver bedre. Men det er fuldstændig ligemeget. Ikke fordi jeg skal rejse til varmere himmelstrøg, men fordi min ferie ikke handle om vejret - og det bør din heller ikke gøre.

Ferie er pause fra hverdagen. Pausen hvor kroppen, tankerne og sjælen kan få ro. En ro der skal bruges til at restituere og genoplade os. Og det kan regnvejr altså ikke ødelægge. Måske tværtimod. Måske kan regnvejret få os til at sætte tempoet længere ned.

Så lad være med at fylde feriekalender op, så den kommer til at ligne en effektiv frisørs aftalebog. Øv dig i at lave ingenting. Kig ud i luften - måske efter regndråberne. Lad roen indfinde sig både i krop og i tanker. Nyd regnvejrsdagene som ikke inviterer til aktivitet.
Ferie handler nemlig ikke om vejret, men om pause fra hverdagen.