Der er en første gang for alting...

Fredag aften sad jeg i min have og pustede ud efter en meget varm arbejdsdag. Så kom jeg pludselig i tanke om, at jeg da havde glemt at købe gave til det bryllup jeg skulle til om lørdagen. Heldigvis vidste jeg præcis, hvad jeg skulle købe og kunne også finde tiden til indkøbet.

Til bryllupsreceptionen fortalte jeg historien til nogle gode bekendte, så til gengæld kunne fortælle om en gang de selv fuldstændig havde glemt en bryllupsgave. De var blevet klar over den manglende gave midt under vielsen.

Så mellem vielse og fest var de kørt i det nærmest byggemarked iført festtøj for at købe gaven. På det her tidspunkt i historien kunne de begge konstantere, at det vist var første gang, at de have været i byggemarkedet i den slags tøj. Det førte samtalen videre til... der er en første gang for alting!

Og når jeg taler med andre om, at de skal prøve noget nyt, så er det som regel ikke den slags vi taler om. Men hvorfor egentlig ikke. For når vi har brug for at udfordre os selv på vanetænkning eller at skubbe os kærligt ud af komfortzonen, så behøver vi ikke altid tage fat i de mest vilde ting, vi overhovedet kan komme i tanke om. Det kunne jo bare være, at “turde” gå ind i det lokale byggemarkedet i den fineste kjole eller jakkesæt...

Sikke en spændende liste af “første gangs hændelser” vi alle kunne kreere.

Har du noget, du gerne vil sige?

Går du med en masse ord og tanker, som du gerne vil dele med andre? Men bare ikke lige ved, hvordan det skal komme ud?
Noget du tænker, kunne gøre os andre klogere? Eller give os mulighed for at se tingene fra et nyt perspektiv.

Måske skal du lade være med at vente på det rigtige tidspunkt. For det kommer nok aldrig rigtigt.

Så sig det nu bare til os. Du har en viden, en indsigt og et perspektiv, som ingen af os andre har. I hvert fald ikke på den præcise sammen måde. Så vi vil gerne høre, hvad du har at sige.

Del dine ord og tanker med kolleger i frokostpausen, med gode venner over en kop kaffe eller med mere eller mindre tilfældige mennesker, som krydser din vej. Sig det du gerne vil sige - og jeg lover dig, at du vil finde nogle, som gerne vil lytte.

Gør noget, der gør dig stolt!

Hvornår har du sidst gjort noget, det virkelig gør dig stolt?

Hvis du skal tænke for længe over det, så er det vist på tide at gøre noget ved det...

Vi gør så meget mere eller mindre af pligt. Og det synes jeg faktisk også, at der er noget kvalitet i. For når vi tager os sammen og gør, hvad vi har lovet at gøre - om det så er overfor os selv, vores familier eller en arbejdsgiver, så kan der ske en masse godt for en masse mennesker.
Men vi skal altså også huske at gøre noget som kan gøre os stolt.

Noget hvor vi har ydet en ekstra indsats eller har været ude af komfortzonen. Måske noget som i den grad handlede om at gøre noget for andre - uden at tænke på egen vindning. Uanset hvad det er, så har vi også brug for at være stolte af os selv, dem vi er, og det vi har at byde ind med.

Så hvis du ikke kan huske, hvornår du sidst har gjort dig selv stolt - så skal du se at komme igang...

Al magt - til dem det berører!

I går onsdag d. 14. marts 2018 kl 10:00 (lokaltid) udvandrede tusindvis af elever fra amerikanske gymnasier i protest over de mange skoleskyderier og politikernes håndetering af dem.
Demonstrationerne var fyldt med engageret unge mennesker, hvis hverdag i den grad er påvirket af det, som allerede er sker - og af det, som mange politikere ikke har modet eller lysten til at ændre.

Efter mange år med unge (både i USA og andre steder - ikke mindst herhjemme), som har fundet sig i den måde, at dem med magt har forvaltet både de unges fremtid og deres nutid på. Så er det forfriskende og opmuntrende at se unge mennesker, som i den grad ønsker indflydelse over deres eget liv. Som ikke er bange for at tage de “slag”, det giver at stå for noget.
#ENOUGH har været deres “slagord”. For de har lige præcis fået NOK. Nok af snak og manglende handling.

Nu er det heldigvis ikke alle, som lever i en verden, hvor skoleskyderier er hverdagskost. Men der er helt sikkert nogle ting, som vi herhjemme har fundet os i alt for længe. Noget vi har fået så meget NOK af, at vi ikke kan eller skal tie længere.

Hvis du er én af dem, der bliver berørt at beslutninger, som du ikke kan acceptere - så brug din stemme og lad magthaverne vide det. For nogle gange er NOK bare NOK!

Vi skal øve os i at være kompetente.

Jeg tror, at de fleste af os kender til følelsen af at føle os inkompetente. En følelse som er ganske ubehagelig - men heldigvis er den for det meste også forbigående.

Alt det vi kan, har vi engang været dårlige til... det glemmer vi vist bare af og til.
Engang var vi dårlige til at spise med ske - og det mestrer de fleste af os trods alt. Engang kunne vi ikke hoppe på et ben - også den udfordring har vi overkommet. Jeg kunne blive ved.
Og sådan er det også med vores job eller andre udfordringer, vi støder på i livet. Engang kunne vi ikke leve op til de krav, der stilles. Så øvede vi os. Fejlede. Prøvede igen. Og blev langsomt bedre.

Vi skal nemlig øve os i at være kompetente. Desværre kigger vi alt for ofte på os selv eller andre og glemmer hele den lange forhistorie, der er, før vi (eller de andre) blev kompetente. Vi ser vores kompetenceniveau som noget her og nu - og som en facitliste. Og ikke som en igangværende proces.

Så giv dig selv et klap på skulderen over alle de ting, som du er blevet bedre til - bare indenfor den sidste måned. Og jeg er ligeglad med, hvor gammel du er, eller hvor meget erfaring du har - du er helt sikkert blevet bedre til noget. Og du skal blive ved med at øve dig på det.

Det behøver ikke at være smukt.

Jeg tror altid, at mennesker har gjort det. Det er ikke en nymodens sociale-medier-ting. Altså det der med at holde en pæn facade.
Der er måske et eller andet dybt i os, noget der hænger sammen med vores ønske om at høre til, der også får os til at forsøge at fremstille den pæne udgave af os selv.

Guderne skal vide, at jeg så sandelig også har gjort det - og stadig gør. Men det duer bare ikke hele tiden og på alle områder, for så fjerner vi også det sjove og interessante. Vi fjerner vores egen mulighed for at udvikle os, hvis vi hele til skal virke pæne og smukke.

I min ferie har jeg kastet mig over en gammel interesse - at male. Og jeg er i den grad ved at øve mig. Men det er sjovt. Jeg ved godt nok ikke, hvad jeg skal med malerierne, når jeg synes de er færdige. Det kan være at jeg løber tør for opbevaringsplads, før jeg har styr på maleteknikker m.m. Og hvad så?
Lidt i samme stil har jeg i det sidste stykke tid eksperimentet med sammensætning af farver, tøj og smykke. Det er ikke lige smukt hver eneste dag - men det er sjovt. Jeg bliver glad i låget over at udfolde min kreativitet.
Jeg elsker at skrive - o glædes over det hver dag. Er der nogle, som er dygtigere end mig? Helt klart. Og hvad så? det kan da ikke tage glæden fra mig, at andre har talent.

For nogle år siden hørte jeg et klogt menneske sige, at man skal turde være grim i processen. Og livet er en lang proces... Så lad os være grimme og glade sammen.

Præsenter dig gerne.

Kender du det... at du står sammen med en flok mere eller mindre fremmede mennesker, som du ikke helt ved, hvem er, eller hvad laver?
Så er det ikke så nemt lige at falde i snak med sidemakkeren eller finde nogle, som kan hjælpe dig med at se verden fra en ny side.

Egentlig er jeg helt vild med at møde nye mennesker - og finde ud af, hvad de indeholder. Desværre  har jeg lagt mærke til, at det ofte glipper med præsentationen af hinanden. Enten fordi dem der fx står for et arrangement eller en sammenkomst ikke sørger for muligheden af en ordentlig præsentation, eller fordi vi ikke selv sørger for at lave den åbning til nye bekendtskaber.

Derfor synes jeg, at vi bl.a. skal åbne op for vores interesser, glæder i livet og det vi gerne vi byde ind med - når vi møder nye mennesker. Vi skal simpelthen præsentere os ordentlig, så nye mennesker har mulighed for at få “noget ud af” bekendtskabet.
Så næste gang du står blandt de der mere eller mindre fremmede mennesker, så find modet frem og gå direkte op til dem - og præsentere dig. Det er ikke kun til glæde for dem, men i høj grad også for dig selv.

Bliv i dine følelser.

I dag mens jeg ventede på at skulle til eksamen, mærkede jeg en ubehagelig fornemmelse i maven. Ikke helt sommerfugle og ikke helt en knugen, men en urolig fornemmelse, der kommer når noget vigtigt er på spil.
Det er et tegn på en ganske naturlig følelse, og da eksamen var veloverstået var fornemmelse også væk. Egentlig var det på en måde rart at mærke, at min krop var klar over, at nu skulle der ydes noget ekstra.

Desværre er der mange mennesker, som fornægter deres følelser. De gemmer dem væk. Lukker ned for det, som kan virke den mindste smule ubehageligt.
Men vi kan ikke lukke ned for de ubehagelige følelser uden også at lukke ned for de følelser, vi gerne vil opleve som fx glæde og kærlighed. Vi har simpelthen ikke muligheden for at vælge til og fra, når det gælder vores følelser. Det er en samlet pakke, som vi enten må omfavne eller savne.

Prøv derfor at omfavne alle de forskellige følelser i dit liv. Mærk dem og lær af dem. Og mind dig selv om, at fx glæde føles så meget stærkere, når du også tør føle og omfavne tristhed, vrede og sorg.

Det kræver mod at være en god rollemodel.

Jeg har i de seneste dage haft nogle samtaler med mine to skønne teenagere om at træde ud af komfortzonen. Om at det kræver mod, men også om at det ikke kan nytte noget at vente på, at modet dukker op... For der findes ikke et passende eller rigtigt tidspunkt at træde ud med rystende ben på gyngende grund. Man er bare nødt til at gøre det!

Det fik mig til at reflektere over, hvornår jeg træder derud, hvor jeg giver slip på det, der er sikkert.
Jeg siger tit til mine nærmeste, at jeg så ofte er ude af min komfortzone, at jeg slet ikke kan huske, hvordan der er i den. Og det er til dels også rigtigt. Jeg kaster mig ofte over nye og svære opgaver. Men jo oftere jeg udfører disse nye uprøvede udfordringer, jo mere vante bliver de og processen. Hvis jeg kigger nærmere på opgaverne, så minder mange af dem egentlig også om hinanden.

Så hvis jeg skal være den gode rollemodel, jeg gerne vil være - hvad skal jeg så gøre nu for at vise eksemplet for mine børn?

Ja først og fremmest har jeg dykket ned i listen med mine drømme. Jeg har kigget nærmere på de drømme, som kræver en indsats udover det almindelige. Dem, der kræver at jeg står for noget - og kan komme til at stå for skud.
Nu skal de mest interessante prøves af.

For selvom jeg ved, at det frygt for afvisning, for at mislykkes og for ikke at være god nok, der har holdt mig tilbage, så er frygten for ikke at være mine børns positive rollemodel større.