Det er ikke venlighed at finde sig i hvad som helst...

Ofte - faktisk alt for ofte har jeg i venlighedens navn bidt alle mulige ting i mig. Alt fra at blive gjort grint med, skældt ud, trådt for nært, hængt ud, blive overset og mange andre ting. Og jeg har ikke sagt noget til det - for jeg vil gerne være venlig og forstående overfor andre. Så jeg har bare smilet, prøvet at bevare den gode stemning og har bidt det i mig.

Men erfaringen har lært mig, at det ikke er venlighed at bide andres uforskammetheder i mig. Det er derimod rigtig dårlig behandling af mig selv. Og det er der intet venligt i.
Derfor vil jeg nu hellere sige fra, sige stop og nogen gange helt holde mig fra visse mennesker, end at blive trådt på. Jeg er erkendt, at andre ikke altid er klar over, at deres måde at begå sig på i verden går ud over deres omgivelser, men det betyder ikke ,at jeg behøver at blive i deres drama.
Jeg vil dog gerne sige fra på en ordentlig og venlig måde. Ja, jeg håber, at når jeg gør det, kan jeg vise andre, hvordan vi passer på os selv. Uden at jokke på hinanden.

Så står du i samme situation, som jeg ofte har gjort, så er du i din fulde ret til at sige fra. Øv dig i at gøre det med venlighed - men gør det! Det er nemlig ikke venlighed at finde sig i hvad som helst.

Høfligheden er der....

Dagen startede med morgenløb sammen med eleverne på den efterskole, hvor jeg slår mine folder. Til trods for at de var trætte, havde de alligevel overskud til at være høflige. Alt imens de overhalede mig, sagde de pænt godmorgen og ønskede mig en god tur.
Det er alligevel lidt stort, at unge mennesker - som ofte bliver beskyldt for at have dårlig opførsel - viser det overskud.

Men den er der - høfligheden.  Ikke bare hos mine elever, men hos de fleste unge jeg har mødt. Ofte har jeg haft klasser, som havde dårligt ry - men som efter at være blevet mødt med venlighed og at blive talt pænt til, forholdsvis hurtigt viste, at de også sagtens kunne være venlige og høflige. De havde bare brug for at blive mødt på sammen måde. For de vil gerne. De ikke ønsker faktisk ikke at være til besvær. De vil bare gerne selv blive mødt på en venlig og høflig måde.

Derfor synes jeg, at vi voksne skal lade være med at brokke os over de unge - og istedet give dem de bedste muligheder for at vise at det gode inde i dem - og være gode rollemodeller, så de kan se, hvordan høflighed og venlighed kan folde sig ud.

Indre venlighed - set udefra

I går skrev jeg om, at vi også skal huske at vende venligheden indad (Vend venligheden indad). Det vil jeg så gerne have, at vi gør, fordi vi i den grad har fortjent, at vi er gode ved os selv...
Men der er så sandelig også fordele for vores omgivelser.

For set udefra - så har jeg oplevet, at de mennesker, der er mest venlige overfor dem selv, som har lettest ved at tilgive dem selv - og har nemmest ved at finde det gode i dem selv, også er dem, der mest gør netop disse ting overfor deres omgivelser.
Jeg har ingen videnskabelige beviser på, at det hænger sådan sammen - men gennem mange år har jeg observeret, at selvpositive mennesker meget ofte også har en positiv tilgang til deres omgivelser. Måske fordi de ikke føler sig mindre end, bare fordi de løfter andre op. De ved godt, at livet ikke er en konkurrence.

Lige så ofte har jeg også oplevet, at de selv sammen mennesker ikke føler, at de gør noget særligt. De er bare så fyldt med en positiv tilgang, at den "fylder over" og strømmene rammer deres omgivelser på den mest naturlige måde.

Så når du møder disse skønne mennesker, som ser det smukke i dem selv og i dig, så stil dig endelig i deres nærhed, så du også kan blive fyldt op - og kan lade det strømme videre til andre...

Godt gået!

Når vi observerer helt små børn, hvis udvikling sker i et temmelig hurtigt tempo, så er det let at forhold os til deres udvikling fremfor enkeltstående præstationer. Og vi kan blive imponeret og begejstret for selv den mindste udvikling.
Desværre virker det til, at vi glemmer den tilgang i takt med, at børnene bliver ældre. Det glæder også, når vi observerer andre voksne.

Og det er altså ærgerligt. For hvis vi kigger lidt nærmere på hinanden, så udvikler vi os hele tiden - og vi bliver bedre og bedre. Det imponerer bare ikke rigtig vores omgivelser mere eller os selv for den sags skyld. Der skal ligesom større præstationer på  bordet....
Og når vi så hylder disse præstationer, så er det ligesom om, at vi glemmer, at der ofte ligger tusindvis af timers træning, fejlforsøg og hårdt arbejde inden. Det er som om, at vi glemmer al logik - og bare tror, at alle andre end lige os selv på magisk vis kan præstere store ting uden årelange udviklingsforsøg.

Men det behøver heldigvis ikke at være sådan. Vi kan bare bestemme os for at anerkende hinanden for vores udvikling og alle de småbitte trin, vi tager på den vej.

Så giv dine kolleger et high five, når du ser, at de er blevet bedre til Excel. Sig "Godt gået" til din nabo, når du opdager, at han er blevet bedre til at bakke ind i garagen. Send et "thumps up" til din kusine, når hun skriver om noget, der er lykkes for hende.

Sig det med blomster... eller bare med ord

I denne uge mistede jeg min mor... hold da op, hvor er det en hård oplevelse...

Men i al min sorg har jeg fået mange mange varme og omsorgsfuld ord, både på beskeder, i samtaler og på de sociale medier. Og selvom det ofte er et enkelt ord eller nogle få vendinger, så har det stor betydning, at vi lige rækker ud, når andre er i sorg. Det gør ikke sorgen mindre, men når den følges af andres empati og sympati, så det er lidt nemmere at være i.

En af mine venner havde haft mulighed for at tage fri fra arbejde for at deltage i bisættelsen, og da vi kom hjem stod en buket smukke blomster fra en flok venner, som bare lige ville fortælle, at de tænkte på os.

Der er nok ikke nogen rigtig måde at reagere på andres sorg på. Men vi må ikke glemme, at selv små ord, et kort visit eller en buket blomster kan få den sorgramte til at føle sig mindre alene i det hele. Vi er ikke uden betydning, når dem, vi holder af, går igennem svære tider.

Så midt i sorgen er jeg fyldt med taknemmelighed over alle de gode mennesker, jeg har i mit liv - og jeg er opmærksom på, at jeg skal huske de små ting, der kan have uendelig stor betydning, når jeg møder andre i sorg.

Ligeværdige men ikke ligestillet

"Vi er ligeværdige - men ikke ligestillet."
Sådan sagde ét af de kloge mennesker, jeg er så heldig at omgive mig med en dag. Hvilket lige ramte ned i nogle tanker, jeg har haft i et stykke tid om, hvordan vi er sammen som mennesker.

For jeg er ikke på nogen måde i tvivl om, at alle mennesker har lige meget værdi - og at vi har værdi, ganske enkelt fordi vi er til.
Når vi møder hinanden med den bevidsthed, sker der noget ganske særligt. Min værdi mindskes ikke af at møde andre værdifulde mennesker. Derfor er det også muligt for mig at indgå i mere ligeværdige samtaler eller relationer. Den måde jeg ser andre på ændres også med bevidstheden om vores værd.

Samtidig er jeg klar over, at det har en betydning, at vi ikke er ligestillet.
Vi har ikke de samme forudsætninger i livet
Vi har ikke samme betydning i samfundet.
Vi har ikke samme indflydelse i vores familier, vennekreds, på arbejdspladser m.m.
Vi har nogle gange ikke de samme muligheder.

Den bevidsthed kan også ændre måden vi mødes på. For som Pippi siger: "Når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtelse til at være sød ved andre."
Det betyder for mig, at jeg er opmærksom på om andre mærker deres værd i mit selskab - samtidig med, at jeg er klar over, at vi kan have forskellige positioner. Det hjælper mig også til ikke at føle mig mindre værd sammen med andre, fordi jeg ved, at det er jeg ikke.

Er du OK?

Ofte er det egentlig så ganske nemt at være omsorgsfuld. Og lige så ofte tror vi, at det er svært.

For når en kollega, en ven eller en vi bare kender hænger lidt, hvad siger vi så?
Ingenting, måske. Og måske fordi vi ikke lige ved, hvad de kloge eller venlige ord skulle være. Måske fordi vi ikke synes, at vi kender den anden god nok til at "blande" os.

Vi behøver dog ikke at være verdensmestre i indsigt i andre. Nogle gange er alt der skal til et "Er du OK?" Efterfulgt af lyttende oprigtig opmærksomhed...

Ikke for de få udvalgte

At være venlig og tålmodig er ikke svært... når vi er omgivet af mennesker, som vi synes om.
Det bliver først udfordrende, når det skal gives til dem, som vi enten ikke bryder os om, dem i hvis selskab vi er utrygge, eller dem som er så langt fra os i tanke, handlinger og værdier.

Men det er til gengæld lige præcis der, det giver allermest mening at være venlige og tålmodige.
For dét bør aldrig være forbeholdt vores få udvalgte, som allerede mærker vores opbakning. Og vi skal ikke begrænse de ressourcer inde i os selv.

Når vi åbner op for venlighed og tålmodighed, der hvor det kræver mest af os, skaber vi ikke bare særlige bånd i ofte skrøbelige relationer - vi opdager også, hvor stor styrke der egentlig er i at være der for dem, som mindst venter det.

Venlige grænser

Nogle gange har jeg i mine tanker kæmpet med, hvordan jeg sætter grænser eller er tydelig - når jeg nu også gerne vil være venlig.
Men disse ting er på ingen måde hinandens modsætninger.

For du kan sagtens være venlig - og have tydelige grænser.
Det er bare måden, du sætter de tydelige grænser på, som gør forskellen.

Så sig det, der har betydning for dig på en ordentlig måde.

Den venlige by

Jeg vil gerne bo omgivet af venlighed!
Og der er sikkert steder, hvor mennesker er mere venlige end andre steder. Ja, jeg har faktisk lige set en liste over de mest venlige byer i verden.
Men venlighed er jo noget, vi kan have mellem alle mennesker - og vi kan sagtens starte den selv. Eller følge op på andres venlighed.

Jeg bliver så utrolig glad hver eneste gang, jeg oplever venlighed. Som fx i dag da jeg var ude at gå en tur på de stille villaveje ikke langt fra, hvor jeg bor. Der kom en lille gut cyklende op af en indkørsel. Han var nok omkring 4-5 år. Da han fik øje på mig, som smilede til ham (for det af én ad det måder, jeg gerne vil møde andre med venlighed), smilede han stort tilbage og sagde: "Hej. Godt Nytår!"
Der overraskede han mig lidt. Tænk at sådan en lille fyr havde sådan en stort overskud. Jeg svarede selvfølgelig straks med et "Godt Nytår" retur.
Selv efter en ellers super god dag, forstod denne lille dreng at gøre min dag endnu bedre, gladere og mere meningsfuld. Og hvis sådan en lille dreng kan - så kan de fleste vist.

Så venlighedens by kan blive lige der, hvor du end bor. Der hvor du hilser på dem, du møder på din vej. Der hvor vi husker at være venlige ved hinanden.

Se lyset

Ofte har jeg talt med andre om at sprede lys og positiv energi til omgivelserne. Det er for mig en vigtig del af at leve i venlighed.

Men lige på vigtigt for venligheden er det at se lyset i andre. Se al det gode i dem. Glæde dig over det du ser - og skab muligheder for at de kan udfolde deres lys . Og ikke mindst anerkend deres indsats for at sprede lys. For selv de støste  og mest sikre lysspredere har brug for at blive set og anerkendt. 

Be kind

"If you have the choice between being kind or being right - always choose kind!"

Det motto har fulgt mig gennem mange år - og jeg har oprigtigt prøvet at efterleve det. Nogle gange er det temmelig nemt, mens jeg andre gange har opført mig, som om jeg aldrig har hørt om den måde at håndtere situationer på.

I juledagene hvor vi er sammen med vores familie og venner - og ofte bliver presset på tid, overskud og vores eget selvbillede, kan det være ekstra godt at huske på, at venligheden kan bane vejen til nogle ekstra hyggelige dage sammen.

Giv plads

Ti stille... bare ind imellem.
Pauserne kan bruges til, at andre kommer til orde. Dem du ikke så ofte hører eller lytter til. Dem som ikke så ofte hører sig selv.

Giv dem plads og taletid. Ikke af pligt - men af ren og skær venlighed.

I er noget særligt

På min vej gennem et gymnasium, stødte jeg på en Hall of Fame-væg fyldt med billeder af dem, der har gjort noget særligt. Ofte har jeg det meget ambivalent med den slags. Men denne her var anderledes.

Der var billeder af dem, der har investeret tid og energi i at skabe fællesskab, dem der har gjort noget for at hjælpe andre, og dem der var særlig dygtige til en bestemt ting.
Det var for mig at se en hyldest til dem, som på den ene eller anden måde gør noget ekstra. Og det er en venlig tilgang til mennesker.

Få det nu gjort...

For ca. en halv time siden kunne jeg lukke computeren med god samvittighed. Opgaven som jeg har udskudt var nemlig blevet færdig.
Da jeg gik ud i køkkenet for at tilberede aftensmaden kunne jeg mærke glæden og overskuet boble inden i... så hvis jeg havde troet, at den der opgave ikke fyldte i mine bevidsthed, i min hverdag og i mit overskud - så havde jeg taget fejl.

Sådan er det med mange ting, som vi udskyder og lader fylde i vores liv. Det overtager vores venlighed, vores overskud og forståelse og vores måde at møde verden på. Det er nemlig ikke ingenting eller ubetydeligt - selv mindre ting kan have stor betydning på en kedelig måde.

Så hvad end det er, som du udskyder eller lader som om ikke behøver din opmærksomhed... så få det nu gjort, få det overstået og håndteret, så du igen kan fokusere på det, som har betydning for dig.

Lad venligheden sprede sig.

Senere i dag drager jeg til Billund for at deltage i et arrangement i denne weekend. Der vil være mere end 1000 andre mennesker der. På forhånd kender jeg rigtig mange, som jeg glæder mig til at se og have gode samtaler med.

Jeg glæder mig også til at møde dem jeg ikke kender endnu. Til at høre deres ideer og holdninger og opleve, hvordan de kan skubbe til mit eget syn på verden.
Men mest af alt ser jeg frem til at dyrke venlighed mellem mennesker - især min egen venlighed overfor dem jeg ikke kender.

For det er forholdsvis nemt at være venlig overfor dem ,vi kender. Selvfølgelig især dem vi har et godt forhold til. Det er dog lige så vigtigt at være venlig overfor dem, vi ikke kender.

Så jeg vil lytte til andre - og lade dem tale ud. Være nysgerrige på hvor deres ideer og synspunkter stammer fra. Jeg vil tale med dem, der står udenfor "flokken". Jeg vil smile til de andre i køen. Jeg vil rejse mig fra sofaen i fællesrummet, så vi kan byde endnu én ind i fællesskabet.
Og jeg vil gøre det, så de kan mærke venligheden - og håbe på, at de giver den videre.

Vent med mig...

Jeg har ventet mange timer i venteværelser, på busstationer, perroner eller andre steder, hvor vi forventes at vente...
Jeg har gjort det alene og i selskab med andre - nogle gange har jeg valgt, at det skulle være på den måde, og nogle gange er det bare blevet sådan.

Men i går da jeg sad i et venteværelse på Rigshospitalet sammen med min søn og min mand, et sted vi har tilbragt mange timer gennem årene, så jeg rundt på alle de, der ventede ligesom os.
Jeg så dem, der sad alene - nogle af dem med tydelige smerter , og jeg så dem, der havde en kær ventende med. Jeg så det voksne barnebarn sammen med sin bedstemor bruge tiden til nærhed. Jeg så svigermor og svigerdatter i hyggelig samtale, og jeg så mand og kone sidde tæt sammen.
Det slog mig, hvor meget det kan betyde, at vi vælger at vente med hinanden. At vi ikke tidsoptimere eller skynder på... men bare finder venlighed, omsorg og nærhed i at vente sammen - fordi den anden ikke skal være alene.

World Kindness Day

I dag er det World Kindness Day. Her er en særlig dag, som er værd at lægge mærke til.
Ikke fordi at vi så kun skal være opmærksom på venlighed denne ene dag om året, men fordi når vi først er blevet opmærksomme på venligheden, så bliver det også nemmere at udleve den resten af året.

Så jeg håber, at dig som læser dette, vil bruge dagen på at sprede venlighed på din vej, modtage venlighed og få øje på alt den venlighed, der allerede er omkring dig.

Søndag er venlighedens dag!

Lad søndag være din venlighedens dag. Især med fokus på venligheden mod dig selv.

Se hele dagen på dig selv og dine handlinger med venlige øjne.
Tal til dig selv i en venlig tone og med venlige ord.
Vær i det hele taget så venlig du overhovedet kan være - overfor dig selv.

Det er på ingen måde egoistisk. Det er velfortjent - og dine medmennesker vi kunne mærke dit overskud hele den næste uge...

Venlighed handler om meget mere end at holde døren for andre...

Venlighed er helt centralt for mig og for min måde at leve mit liv på.
Det er også et emne, jeg har tænkt meget over ikke mindst i forhold til, hvordan det kan udfolde sig i mit liv. For mig går venlighed flere veje. Det handler både om hvordan jeg møder verden - og om hvordan jeg behandler mig selv.

Så venlighed handler for mig også om:

• at sætte regler - og følge dem, så alle ved, hvad der forventes af dem i fællesskabet
• at sætte grænser for, hvad jeg som person vil finde mig i, så mine værdier og den jeg er ikke bliver trådt på.
• at sige det jeg mener (på en ordentlig måde), og til dem det omhandler, så ingen skal følge sig utrygge omkring, hvor de har mig.
• at hjælpe andre med at se deres egne rolle i fællesskabet, så de ikke gennem fx ugennemtænkte handlinger kommer til at stå udenfor.
• at havde modet til at stå for det, jeg tror er rigtigt og vigtigt - også selv når andre ikke er enige med mig, så jeg kan forblive tro mod den, jeg er inderst inde.